Categories
Bibelen Brevkassen Falsk Lære

Hvordan bruger man nådegaven at “bedømme ånder”?

I mit sidste indlæg, kunne man se en video, hvor Pastor Jón Poulsen og jeg, talte om kritik og bedømmelse i kirken. Det har vi dejligt nok fået nogle gode reaktioner på.
Men jeg kom i den forbindelse til at tænke på hvordan vi skal forstå det når Paulus taler om nådegaven at bedømme ånder. Her skriver han i første Korinterbrev 12.10:

“Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale.”

Umiddelbart virker dette som noget meget åndeligt og åbenbaringsmæssigt hvis man kun ser det i denne kontekst. Desværre ved jeg også at der er nogle som anser særlige folk med særlig åbenbaringsevne for at skulle være i stand til at bedømme ånderne. Men hvis vi ser på hvad der ellers står i bibelen herom, så er det muligvis ikke helt sådan det skal forstås. Johannes skriver eksempelvis følgende indledning til hans det første brev vi har fra ham:

“Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden.”

Og så beskriver han bagefter hvordan man eksempelvis kan teste dette, og det tager udgangspunkt i noget vi kan finde i skriften.
Hertil kan vi se i det gamle testamente, at de profeter der gik imod de forkerte ånder som Israel havde lukket op for den ene gang efter den anden, de havde en ting til fælles. De kendte Guds ord! De forstod store dele af Guds ord, og de kunne se at det der skete var i uoverenstemmelse med Guds ord.
Og lige præcis her mener jeg at nådegaven til at bedømme ånder starter. Hvis man ikke kender Guds ord, så skal man nok tage sig i agt for at “bedømme ånder” offentligt. Og i stedet starte med at (ja du gættede rigtigt) studere Guds ord.
Og hvad nu hvis man så er blevet god til at bedømme ånder, behøver man så stadig studere bibelen?
Ja, det har man da selvfølgelig. Jeg har set triste tilfælde af folk som var “gode” til at bedømme det ene og det andet i kirken. Som så gik hen og blev så fokuserede på bedømmelsen, at de til sidst glemte at holde sig til skriften. Nogle begyndt tilmed at prædike vranglære, fordi de var mere påvirket af de ting de bedømte end bibelen. Vi kan med andre ord, blive så selvsikre at vi mister sikkerheden.
Men hvad end man ønsker at bedømme ånder eller ej, så har man som kristen et behov for at vende tilbage til bibelen igen og igen, og gerne jævnligt, som for eksempel hver dag. Find ud af hvad denne verdens skaber har at sige til dig, så Han kan vejlede dig igennem livet, og give dig et liv hvor du kan lære at gå på livets vej, og ikke på fortabelsens vej. Hvis du så samtidig skulle blive god til at bedømme ånder, så tag den del med. Men gør det i lyset af Guds ord, og ikke i lyset af en “personlig åbenbaring” som kun du selv kan forstå.

Du kan se det forrige indlæg på dette link, hvor videoen også er:

https://sand.omvendelse.dk/hvornar-ma-man-kritisere-en-samtale-med-jon-poulsen/

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kommentar til medierne Overfladisk kristendom podcast

Hvornår må man kritisere? En samtale med Jón Poulsen

Jeg havde i sidste uge, en snak over ZOOM (og dermed Coronafrit) med Jón Poulsen, som er pastor i Ølgod Valgmenighed. Han havde spurgt om han og jeg der kommer fra forskellig kirkebaggrund kunne samtale om hvornår kritik er i orden, og hvornår det kan komme ud på et vildspor. Men vigtigst af alt, hvad siger bibelen om dette emne. Det kom der en god længere snak ud af. En ting soom jeg syntes var ret givende ved denne samtale, er bl.a. at Jón som jo er uddannet teolog, og jeg som er uddannet økonom og matematiker, begge kan se at der er et behov for at kirkens folk er i stand til at tænke selv, og ikke bare tage alt for gode varer. Det er jo ikke meningen man blot skal lægge hele dette ansvar over på ens pastor. Men selv være tænkende og vurdere det man hører i lyset af Guds ord.
Men lyt selv og se om du også kan få noget ud af vores snak.

Categories
Brevkassen Falsk Lære Kirke videoer

Skal kirken dyrke yoga?

At der overhovedet er brug for at stille overskriftens spørgsmål, viser at kirken i dag er kommet på vildspor. Rigtig mange kirker i dag har nemlig integreret yoga som en del af kirkens aktiviteter. Det ser man eksempelvis hos Dansk Oase og nogle Baptistkirker m.fl. Der er dog mindst en Baptistkirke i Danmark som siger klart fra overfor yoga, og det er Give Baptistkirke. Pastor Jan Áki Andreasen underviste for nylig om hvorfor yoga ikke hører til i kirken, og reelt set er afgudsdyrkelse som Bibelen advarer om. Det forklarer han meget fint ved at vise hvad yoga i virkeligheden er og er designet til.

Noget Jan ikke lige når at komme ind på i videoen, er at yoga er noget hinduer bruger til at brænde karma af. Normalt brænder man jo de døde i Indien bl.a. for at brænde karma af. Men hindupræster bliver ikke brændt (afhængig af hvilken form for hinduisme de tilhører) for de har jo brændt karma af i forvejen igennem yoga. Mange guruer i Indien fatter heller ikke de forklaringer som vestlige folk har for at dyrke yoga. For det er de færreste hinduer der dyrker yoga for at blive smidig, komme i bedre form, eller lære at trække vejret bedre o.l. De gør det for at brænde karma af, og opnå Nirvana hurtigere.

Ikke desto mindre så et yoga en hedensk måde at tilbede på, og det vil det fortsætte med at være ligegyldigt hvor meget man end pakker det ind i smarte ord.

Men hør Jan Áki Andreasen undervise i hvorfor yoga ikke har sin gang i kirken her.

 

Categories
Endetiden Falsk Lære

Stephen Furticks gud er uretfærdig og ubibelsk

Den opmærksomme læser ville måske lægge mærke til at jeg skrev gud med lille g i overskriften, og ikke med stort som man bør gøre når det er bibelens Gud der er tale om. Men det skyldes at den gud som den amerikanske celebrity-pastor taler om, ikke er den samme Gud som vi læser om i bibelen.
Furtick er en præst som der er nok problemer med i forvejen. Han prædiker ikke evangeliet, men om sig selv (ligesom Torben Søndergaard o.l. også gør). Han samarbejder med folk der ikke tror på den treenige Gud men er oneness pentacostals. Dertil deler han gerne sin platform med folk fra både New Apostolic Reformation samt trosbevægelsen (som nogen gange er det samme). Og sådan kunne jeg sådan set fortsætte. Det er faktisk helt utroligt hvad den mand siger og gør, og samtidig slipper afsted med at sige. Men pga. en vis portion karisma så falder folk for det han siger, på trods af at det ofte er noget vrøvl.
Men tilbage til overskriften. I 2016 holdt Furtick en prædiken hvor han delte et to-minutters klip på facebook. I det klip konkluderede han at ”Gud brød loven for kærlighed”. Hans forståelse viser når man hører hele forkyndelsen som klippet stammer fra, at Furtick mener at Gud brød sin egen lov, da han valgte at tilgive mennesker. Hvis man ser klippet hvor han gentager dette igen og igen (og også har sagt det i andre steder) så er det tydeligt at Furtick gør et ret stort nummer ud af dette. Dertil mener han det stadig, for det er ikke en video der er blevet fjernet, men en han selv har lagt ud, og ligger der stadig efter fire år.

Kan Gud bryde loven?
Men hvad er konsekvensen lige af at sige Gud brød loven? Tjah det ændrer fuldstændig på at Gud er retfærdig, og gør i stedet Gud uretfærdig. Bibelen er meget klar på hvem Gud er. Gud er kærlighed, Gud er dommer og Gud er retfærdig bare for at nævne nogle ting ved Gud, som vi kan være helt sikre på. Dvs. at Gud kan ikke være en uretfærdig dommer, men at Han er en retfærdig dommer.
Evangeliet viser at Gud ikke bare kunne se igennem fingre med vores synd. Han var ganske enkelt nødt til at straffe synd, ellers var han ikke retfærdig. Men samtidig er Gud også kærlig, og ønsker ikke at sende mennesker til Helvede som jo er skabt til Satan og hans dæmoner. Men hvis vi pga. vores synd er djævelens børn, så vil vi også ende det samme sted som ham. Men i stedet for at bare lade os gå fortabt, så sendte Gud sin egen søn, for at dø/straffes i stedet for os. Jesus er det stedfortrædende soneoffer. I og med at Jesus selv er Gud, var Han også værdig til at tage hele straffen på sig, fordi Han er så meget mere værd end alle mennesker tilsammen. Men den der straffede Jesus var samtidig Gud selv. Det ses jo at Jesus blev knust på korset af Guds vrede. Han døde ikke en langsom kvælningsdød som korset normalt var for dem der hang der. Men i stedet blev han knust af Gud og døde. Så Gud udøvede sin straf mod os, på Hans egen søn. Derved kunne Gud dømme synden retfærdigt, og ikke uretfærdigt. Så Guds retfærdige dom over os, tog Gud selv på sig, så vi kunne gå fri. Dermed viser bibelen os at Gud både er kærlig, retfærdig og en dommer.
Men at påstå at Gud brød loven, gør Gud til en uretfærdig gud. Og det er reelt set vranglære. Det skaber tilmed et billede af gud, som gør at vi ikke kan være sikre på det bibelen siger om Gud mere. For hvis bibelen siger Gud er retfærdig, og vi så ifølge Furtick ser at gud er uretfærdig i og med at han brød loven, så mister bibelen sin troværdighed, og vi ved ikke længere hvem Gud er. Men heldigvis er bibelen troværdig, og Stephen Furtick er ikke troværdig.
Men selvom det er tydeligt forkert at Gud brød loven, og selvom Furtick også andre steder har vist at han er tættere på at være modalist (er imod treenighedslæren), så er der stadig mange der flokkes om ham. Han er jo karismatisk, og dygtig til at få folk i en særlig stemning. Og desværre betyder den slags mere for nogen kirkefolk, end det der står i bibelen.
Og sandheden er at jeg på trods af hvor meget vrøvl jeg har set folk falde for igennem tiden, så er jeg alligevel overrasket over at nogen kan sige god for en mand som Furtick. For hans mønster har vist at han ikke er værd at følge, og heller ikke værd at høre på.

Her er videoen hvor han siger det. Og du kan finde den oprindelige video på facebook her:https://www.facebook.com/watch/?ref=search&v=1093531844001563&external_log_id=6f71584f-6d36-4380-94fb-f86d7b72445f&q=stephen%20furtick%20broke%20the%20law

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

Torben Søndergaard og hans disciples åbenlyse hykleri

Noget som undrer, og irriterer mig, er misforståelsen om at man ikke må være kritisk hvis man er en kristen. For hvor står det lige henne i bibelen at man skal lægge hjernen hen på hylden, og bare sige ja og amen til alt hvad man hører præsten sige? Hvis det virkelig var sådan, så ville der ikke have været en reformation, der ville heller ikke have været en John Wesley, og heller ikke nogen frikirker bare for at nævne nogen. Alle tre eksempler var reaktioner på at der var noget ved den daværende kirke som var dybt problematisk. Derfor var man nødt til at gøre noget, og sige noget.
Den del har Torben Søndergaard og hans disciple kun fattet sådan ca. halvdelen af. For de mener selv at de har ret til i stor stil at kritisere store dele af de etablerede kirker, og påstå at de kirker gør det forkert. Det kan man tydeligt se er tilfældet i Torben Søndergaards bøger (som ”Den sidste reformation”, og i hans spillefilmslange youtube-video ”The last reformation”. Der bliver der godt nok ikke lagt fingre imellem, og jeg skal love for at størstedelen af kirker får voldsom kritik. Meget af kritikken er sådan set rigtig nok (ikke alt), men der er alligevel et problem. For Torben Søndergaard mener åbenbart at have fået nøglen til hvordan man skal holde kirke, og derfor har han så ret til at kritisere alle andre for at gøre det forkert. Og det samme gør store dele af hans efterfølgere også. Men lige præcis der knækker filmen så.
For hvad sker der når man kritiserer Torben, eller hans bevægelse ”The last reformation”? Ja, så er der ikke grænser for hvilken ugudelig person man er, siden man kan finde på at sige noget negativt om Torben. Det er nærmest som at kritisere Gud selv, at være kritisk over for Torben. Her er hvad en skrev på facebook til en person der ikke anså Torben for at være sendt af Gud:

”Du er en ubehagelig person er du klar over hvad du gør, det er Jesus du forfølger. Torben Søndergaard tjener Gud. Frygter du ikke, har du ikke gudsfrygt i dit liv at komme med sådanne udtalelser vi ved godt hvor det stammer fra. Hvorfor lader du mørket få plads i dit liv. Gid du må få Guds tilgivelse hvis du har noget imod nogen har du et problem bitterhed og det æder en op slut fred med Torben Søndergaard og Gud”

Og her er hvad en skrev til mig fordi jeg er kritisk over for Torben:

”Jeg synes du skulle holde op med at skyde på Torben søndergård. Kalder du dig virkelig kristen og dømmer din broder, du er virkelig ussel. Han redder mennesker og du sviner man til må gud tilgive dig når du står for dommen.”

Den her tilgang til hvordan man modtager kritik, eller giver kritik, er jo fuldstændig forfejlet. For hvis man kan være kritisk overfor andre, skal man også være åben overfor at andre er kritisk overfor en selv. Ellers er det hykleri. Og hykleri er ikke kristeligt.

Dansk Oase kan godt finde ud af det
Mange ved at jeg ikke er nogen tilhænger af kirkebevægelsen Dansk Oase. Mest pga. de har åbnet op for både okkulte tilbedelsesmetoder og diverse liberalteologers mærkværdige ideer. Men der er en ting ved Dansk Oase som jeg har kæmpestor respekt for. De skriver selv at de ønsker at være en kirke i dialog, og at de ønsker at samtale med folk om diverse uenigheder. Det er der såmænd også andre kirkebevægelser der skriver de gør. Men Dansk Oase går længere end de andre. For de viser i deres handlinger at de faktisk mener det. De er virkelig villige til at debattere uenigheder, og de er tilmed i stand til at gøre det fuldstændig åbenlyst og i offentligheden. Her tror jeg mange godt kunne lære noget, hvad end man er en konservativ kristen (som jeg selv) eller er en fanatisk tilhænger af folk som Torben Søndergaard, Rick Warren, Bill Johnson, Hillsong etc.
Dansk Oase har på dialog-feltet vist at de kan ”walk the talk”! Dertil har de flere gange vist at de har masser af selvironi, hvilket jeg kun synes er superfedt. Så tak til Dansk Oase for at være forbilleder på det punkt!
Her er Torben Søndergaard og hans efterfølgere desværre det modsatte af forbilleder. De er skræmmebilleder. Hvis de mener de har ret til at kritisere både den ene og den anden kirke, så åbner de også op for at de selv må kritiseres. Medmindre de mener de er ”så hellige” at det svarer til at gå imod Gud (ja, det ved jeg godt at flere af dem nok mener, men det er stadigvæk ret arrogant at tænke sådan).
I stedet for at blive skør og komme med latterlige argumenter, som at man er ussel fordi man kritiserer Torben, eller forfølger Jesus med ens udtalelser imod Torben, så burde man i stedet vurdere om der er noget af kritikken som er reel. Men det er der desværre ikke plads til i de kredse, for det er godt nok som om de ofte har valgt at lade være med at tænke selv, og lade Torben gøre det arbejde for dem. Og det er ikke sundt for nogen som helst.
For resten så mener jeg ikke at jeg har dømt ”en broder” som en kritiker af mig skrev. For jeg anerkender slet ikke Torben Søndergaard som en kristen, men som en vranglærer der fører folk væk fra Kristus. Han bilder folk ind at han leder til Kristus, men i realiteten er det Torben selv han leder dem til. Foruden en masse vranglære som slet ikke er bibelsk. Torben er blevet irettesat mange gange igennem tiden af sande kristne, og det har vist sig igen og igen, at Torben ikke tager imod nogen formaning. Han står ikke til ansvar for nogen, og kan ikke erkende sine fejl, og har tilmed udøvet kvaksalveri (hvilket er dokumenteret), og kvaksalveri er en forbrydelse og ubibelsk. Men det kan man læse mere om her:

https://sand.omvendelse.dk/hvordan-satte-jesus-folk-i-frihed-og-helbredte-uden-at-vaere-en-kvaksalver/

Categories
Falsk Lære

Blev Torben Søndergaard virkelig angrebet af en dæmonisk storm?

Da Torben Søndergaard sidste år risikerede at blive anklaget for kvaksalveri valgte han at ”flygte” til USA. Der lever han i dag som påstået kristen flygning fra Danmark. Manden kender desværre ikke forskel på at flygte pga. ens tro, eller flygte pga. brud på loven. Kvaksalveri er nemlig ulovligt i Danmark.
Om ikke andet, så har Torben så forsøgt at få hans organisation The Last Reformation til at køre videre ovre i USA. Det har han så forsøgt på forskellige måder, og det viser sig at der også findes naive, godtroende folk i USA som vil tro på enhver manipulerende løgner der stiller sig op på en sæbekasse. Det er i hvert fald hvad der er sket for Torben Søndergaard. Folk følger ham også der, men vi slipper dog for at høre ham her i Danmark.

Til et af Torbens helbredelsesmøder for nylig (og nej, Torben har stadigvæk ikke vist nogle dokumentationer for at de helbredelser der angiveligt sker i hans videoer skulle være ægte) kom der så en voldsom storm, der gjorde at folk og udstyr blev skadet. Og i videoen som han har udsendt må jeg give ham ret i, at det ser meget voldsomt ud. Men som sædvanlig skal Torben gøre et større nummer ud af det, og få det til at se ud som om dette bare er endnu et angreb på hans person og tjeneste. For Torben påstår helt firkantet og soleklart at stormen er et dæmonisk angreb på deres møder. Og da jeg læste det, måtte jeg endnu engang tage mig til hovedet og spørge mig selv om hvornår vanviddet dog finder en grænse hos Torben?
For intet steds i bibelen ser jeg at djævelen skulle kunne styre vejret. Jeg finder kun steder som viser at det er Gud der styrer vejret, og ikke nogen andre. Hvilket man bl.a. kan se af Jeremias 51.16 og Job 26.
Vi finder ikke nogen steder hvor det er djævelen der får ansvaret for vejret. Ikke engang da Paulus er ved at lide skibbrud under en storm, og de alle er ved at dø. Der ser vi ikke Paulus give djævelen ansvaret for dette uvejr, men han beder til Gud. Heller ikke da Jesus sover i båden hvor disciplene er bange pga. uvejret ser vi djævelen skulle være skyld i dette. I stedet ser vi at Jesus får stormen til at holde inde.
Hvis Torben virkelig er så ledt af Gud som han påstår at være, hvorfor bød han så ikke den storm som væltede deres møde, om at holde inde? Hmmm.
Manden er ufattelig langt ude med alle de påstande han kommer med. Men det allerværste er dog ikke alt det han siger og påstår som er enten direkte lamt, eller direkte dæmonisk. Det allerværste er at der er folk der falder for det han siger og følger ham, på trods af at det er åbenlyst galimatias hvad han siger. Ok jeg ved at Torben på mange måder har været nødt til at bilde sig selv ind, at det han gør er rigtigt. Det er der også mange af hans forhenværende støtter der siger om ham. Men det er måske også det der er med til at gøre ham så overbevisende over for nogle mennesker. For det virker jo til at han selv tror på det han siger. En mand som Benny Hinn tror formentlig ikke selv på det han prædiker. Han gør dettilsyneladende bare for egen vindings skyld og er en god manipulator. Men Torben tror selv på at han gør det rette, og den overbevisning smitter åbenbart andre, også selvom den er tydeligt forkert.
Torben burde erkende at det er Gud der styre vejret, og hvis der var nogen der angreb deres kampagne med en storm, så var det ikke djævelen. Måske er det et tegn på at han skal omvende sig i stedet for.

Her er videoen. På dens youtube-side kan man se kommentarerne som desværre mest er en støtte til Torben. De negative kommentarer bliver som regel også hurtigt fjernet hos Torbens sociale kanaler. Hans arbejde tåler jo desværre ikke kritik.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

Derfor er forkyndelsen afgørende

Jeg har fandt engang ud af at folk som Rick Warren, Stephen Furtick, Jarle Tangstad og mange lignende folk fra de søgervenlige kirker, faktisk kender evangeliet. De er jo ikke ubelæste folk som ikke har nogen indsigt i hvad evangeliet virkelig er. Rick Warren har eksempelvis inviteret nogen af hans kritikere til samtale og dialog med ham. Det har jeg isoleret set respekt for at han tør tage den dialog med hans modstandere. Det er der faktisk noget flere af de andre søgervenlige kirkeledere der burde tage ved lære af.

Men det som er stærkt bekymrende ved flere af disse samtaler som jeg har læst resumeer af, er at det her viser sig at Rick Warren udemærket ved hvad evangeliet er. For ved disse samtaler har folk spurgt ham om teologiske spørgsmål som han kunne svare ret godt på. Han kender også til vækkelseshistorie, og har læst Jonathan Edwards værker. Han har også fortalt at han godt vidste at uden omvendelse fra sine synder, vil det ikke kunne lade sig gøre at komme ind i Guds rige, fordi han godt vidste hvad det er at blive født på ny (i teologiske termer ihvertfald). Umiddelbart kunne man tro at dette var godt for Rick Warren. Men det er det langtfra. For det at han kender evangeliet, men ikke prædiker det, gør ham dobbelt så skyldig.

En mand som Christian Hedegaard som også prædiker et andet budskab end evangeliet, er ikke nær så skyldig som Rick Warren. For Hedegaard har vist at han ikke har nogen tilfredsstillende teologisk forståelse. Han kan ikke svare på simple bibelske spørgsmål, ( ja jeg har faktisk stillet ham nogen, og ved om andre der også har). Jeg var ganske enkelt chokeret over de svar han gav. For de viste at den mand som mange har anset for at være en troshelt, har et særdeles ringe kendskab til bibelske sandheder. Hedegaard er skyldig i at prædike et andet evangelium, men ikke nær så skyldig som Rick Warren. For Rick Warren viser at han er vidende, men skjuler sin værdifulde viden for andre. Det ser ud til at han mener at hans “purpose-driven” eller målrettede liv er mere værdifuld end Guds evangelium.

Dem der kender evangeliet, men vælger at prædike et andet har et meget stort problem. For vi skal ikke glemme at det ikke drejer sig om vores egen kundskab, men hvorvidt vi prædiker det rigtige budskab. Som Paulus skriver til Galaterne:

“Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.” Galaterne 1.8-9.

Der står ikke noget om at hvis blot man selv kender det rette budskab, så er det i orden at prædike et andet. Tværtimod står der at det er forkyndelsen som det skal afgøres på. Er forkyndelsen i overenstemmelse med Guds ord, eller lægger den noget til, eller trækker den noget fra? Det er hvad der betyder noget. Frugterne er bestemt også noget en falsk profet kan bedømmes på, men selve den lære som der bliver forkyndt, siger Paulus her er så afgørende, at om så han selv forkyndte et andet evangelium, så ville han være forbandet.
Desværre er der alt for mange forkyndere der kender evangeliet, men vælger ikke at forkynde det. Det ville være bedre for dem slet ikke at stå på en prædikestol. For de vil blive dømt ikke blot for det de forkyndte, men også for det som de ikke forkyndte.

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Michael Brown diskvalificerer sig selv med hans diskvalificering af Todd Bentley

Åbentbart er det en stor nyhed lige nu, at den falske profet Todd Bentley er blevet erklæret diskvalificeret til at tjene som leder indenfor det kirkelige. Det mest bemærkelsesværdige ved denne diskvalificering er at Todd Bentley har vist igennem hans liv, hans mangel på bibelsk forkyndelse, og hans løgnemirakler, at han aldrig har været egnet til at tjene i en kirke.
Han burde hverken have lov til at prædike i en kirke, eller gøre rent i en kirke. For han er slet ikke en kristen, men en ufrelst mand som har brug for at omvende sig fra sine synder. Han er velkommen til at komme i kirke og høre bibelsk forkyndelse, men ikke til at tjene.

At den karismatiske radiovært Michael Brown og andre nu offentligt har diskvalificeret Todd Bentley, er mere med til at diskvalificere dem selv, end Todd Bentley. For det burde de have gjort for mange, mange år siden.
Det er i mine øjne rystende at folk som Michael Brown, Bill Johnson og Rick Joyner i så lang tid har kunne se igennem fingre med Todd Bentleys utallige syndige eskapader, og hans påståede, men falske mirakler. At folk anså den såkaldte Lakeland-vækkelse i 2008 for at være fra Gud, er også helt vanvittigt. Jeg husker at Henri Nissen som er redaktør for den kirkelige avis Udfordringen, skrev ekstremt ukritisk om det der skete dengang. Men da Todd blev afsløret i at havde været fuld under denne vækkelse, og samtidig var sin kone utro med deres barnepige, så blev der nærmest kun skrevet en lille notits om det, istedet for at erkende at intet af det der skete var fra Gud. Hmmm, hvor meget skal der egentlig til for at disse overkarismatiske folk vil erkende hvornår noget ikke er fra Gud? Det er som om de har lagt deres hjerne i formaldehyd, og så bare lade sig styre af disse selvbestaltede profeter som kun har falske budskaber som lyder tillokkende, men er uden indhold.

En mand som jeg synes vinkler Todd Bentley historien skarpt og klart er Todd Friel. Se her hvorfor.

 

se mere om historien her: https://relevantmagazine.com/current/panel-of-investigators-says-todd-bentley-should-be-disqualified-from-ministry-ie/

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kirke Mirakler

Smith Wigglesworth: Mirakler uden evangelium

Et ikon for den karismatiske bevægelse er en prædikant fra det forrige århundrede som hed Smith Wigglesworth (SW). Manden var kendt for at levere mirakler af den vildeste slags. Deriblandt 14 personer som han angiveligt skulle have vækket fra de døde. Når man læser hans biografi, så er den tungt lastet med det ene og det andet mirakel, og det tredje mirakel. Han levede angiveligt et liv som mange karismatikere ønsker de selv lever i. Men måske skulle de tage og klappe hesten og lige vurdere om denne SW virkelig var sendt af Gud, eller reelt set var en vranglærer fyldt med tomme ord.
Alene det at jeg går ud og sætter tvivl om SW troværdighed er i manges øjne tæt på at være kætteri. Hans rygte og navn har udviklet sig til at blive visse karismatikeres svar på en hellig ko. Selvom den er irriterende og lægger sig nogle dumme steder, så skubber man den ikke væk, for det er jo en hellig ko.

Men ok, lad os kigge på hvad der er galt. For det første er der teologien. Flere steder så viste SW en slående mangel på sund bibelsk teologi. I stedet var der fokus på oplevelser. Nogle af de oplevelser er lidt langt ude, som dengang han ifølge sin selvbiografi fandt ud af at han var besat af en ond ånd. Så uddrev han den selv og konkluderede derefter at kristne godt kan være besat af onde ånder. Hvilket er i uoverenstemmelse med bibelsk funderet teologi. En kristen kan ikke både have Kristus og en ond ånd. Kristus og de onde ånder kan ikke ”bo i samme hus”. Enten er bor Kristus i en, eller også bor der en ond ånd, eller også er der ikke noget andet end en selv. Der er kun de tre muligheder.
En anden ting som også mangler, er forkyndelsen af evangeliet. Han påstod ellers selv at han efter at have helbredt folk så gav dem evangeliet, og så blev de frelst. Men jeg har i min gennemgang af hans selvbiografi, optagelser fra folk der har mødt ham personligt, og ved at se på flere af hans nedskrevne prædikener endnu ikke kunne finde konkret forkyndelse af evangeliet. Fokus er på tro og mirakler, og så noget mere tro. Bare tro lidt mere og lidt hårdere så skal der nok ske noget. Hmmm har jeg ikke hørt den før?

Falske profetier
Men så er der også de falske profetier. Profetier der vel at mærke ligner dem vi hører i dag fra folk der går i SW fodspor. To kendte personer som lærte SW at kende og som fik stor indflydelse i den karismatiske bevægelse var Lester Sumrall og David Du Plessis.
Lester Sumrall blev en markant stemme i trosbevægelsen, mens David Du Plessis i en periode var højtstående i pinsevækkelsen, indtil han blev sat ud på et sidespor bl.a. pga. hans samarbejde med den romersk katolske kirke.
Begge to var både inspireret af SW, og var blevet profeteret over af samme. Profetierne var det sædvanlige som man kan høre komme ud af selvbestaltede profeters munde i dag. Gud vil bruge dig til noget stort, og der skal komme en mægtig vækkelse udover den ganske jord som vil overgå alle andre vækkelser igennem kirkehistorien. Og Gud vil bruge dig mægtigt i denne vækkelse.
Jep den har vi hørt før. For resten så kom den konkrete verdensomspændende vækkelse aldrig. Der har været vækkelser rundt omkring i verden siden dengang, men slet ikke en verdensomspændende en som den SW talte om. Både Du Plessis og Sumrall skulle ellers have oplevet dette ifølge profetien. For det skulle ske i deres levetid. Men nu er begge døde og borte, og der er ikke sket noget.
Dertil kan det også iagttages at de to herrer Sumrall og Du Plessis ikke var kendte for at prædike bibelsk teologi, men talte om følelser og oplevelser. Du Plessis valgte kategorisk at være blind overfor den vranglære som den romersk katolsk kirke står for. Han mente det handlede mere om at få karismatik ind i den romerske kirke, end det handlede om at få dem til at forstå evangeliet. Tungetale blev mere afgørende end end evangeliets klare forkyndelse. På den måde blev Du Plessis en af bannerførende for det økumeniske arbejde, som desværre er blevet normen i mange karismatiske menigheder i dag.

En højere åbenbaring
Lester Sumrall valgte at gå ind i trosbevægelsen, hvilket nærmest var et naturligt skridt at tage efter SW. Hans argumentationer for dette var bl.a. at Lutheranere sad fast i det 15 århundrede, mens metodister sad fast i det 17 århundrede. Men at man måtte følge med efterhånden som kristendommen ”udviklede” sig. Igen var det en argumentation han havde fra SW. Men også en du ser hos folk i dag. Torben Søndergaard fra The Last reformation siger lignende ting, og gør dermed sig selv til en person der har højere åbenbaring og viden end eksempelvis Martin Luther og John Wesley, fordi de kom fra en anden tid. Torben Søndergaard er for resten selv inspireret af SW. Da han i sin tid startede op med hans ”Oplev Jesus” organisation, var den eneste bog som man kunne købe på deres hjemmeside som ikke var skrevet at netop Torben selv, en bog om netop SW. I dag kan man vist kun købe bøger af Torben selv igennem Last reformation. Men der har altså været et tidspunkt hvor man kunne købe fra andre. Og den der kom igennem nåleøjet var så en om SW.

Men hvad med miraklerne?
Men tilbage til SW. Var der virkelig så mange mirakler som han påstod? Tjah ikke en eneste af de såkaldte 14 opvækkelser fra de døde er dokumenteret. Kun påstået. Det samme gælder med dem som han helbredte for både det ene og det andet. At de blev helbredt er igen noget han påstod, og har sagt til andre. Og tilsyneladende har han formået at sige det med så stor overbevisning at folk har stolet blindt på ham.
Det betyder ikke at jeg afviser at Gud helbreder i dag. Tværtimod. Men en ting er at folk påstår helbredelser finder sted, noget andet er at man også kan dokumentere dette. Og det er slet ikke ubibelsk at dokumentere en helbredelse hvis den har fundet sted. Jesus bad selv flere af dem han helbredte om at få deres helbredelse dokumenteret.

Men SW havde en teologi der var ekstrem mangelfuld, og der var så vidt jeg kan se ikke nogen reel bibelsk funderet forkyndelse fra ham. Men mere end der ligner det man i dag kan høre fra folk som Jens Garnfeldt, Todd Bentley og ja Torben Søndergaard.
Så spørgsmålet er om de historier man i dag spreder om SW, ikke bygger mere på myter om ham, end det bygger på sandheden om ham? Og kristendommen skal netop IKKE bygge på myter, men på sandhed. Bibelen er sand, og de historier vi læser i den, er ikke myter, men sande. Dem kan vi stole på. Men at have et ønske om at leve som SW gjorde, når det reelt set ikke var det liv han virkelig levede, kan være ødelæggende for folks tro. Jeg har mødt alt for mange kristne der ville ønske de levede det liv med mirakler som SW påstod at gøre. Men de har aldrig formået at føre det ud i livet. Nogen tror at de ved at lytte til en mand som Torben Søndergaard kan leve den slags liv. Men alt for mange er blevet skuffet over at finde ud af at det var mere facade end det var sandhed. Det liv Torben påstår at leve, er jo i virkeligheden meget langt fra det han i virkeligheden lever. Hvilket adskillige af dem der har arbejdet sammen med ham før har fortalt. De så at der var langt mellem det påståede liv, og det liv Torben reelt levede. Og det samme gælder også med denne Smith Wigglesworth. Den form for liv er en myte. Gud gør mirakler, men det er ikke miraklerne i dag vi skal bygge vores liv på, men på det mirakel at Gud oprejste sin søn fra de døde efter at Han havde sonet vore synder. Min tro skal ikke være afhængig af hvor mange jeg ser blive helbredt via bøn, eller hvor mange jeg oprejser fra de døde. Min tro skal bygge på den sandhed Gud har vist mig igennem sit ord. For det er langt mere troværdigt end mænd der påstår at leve et mirakuløst liv, som de ikke er i stand til at dokumentere, men kun påstå at de lever i.

Frugten af Smith Wigglesworth
For resten så forudsagde Lester Sumrall at Jesus ville vende tilbage i 1999. Det skete som bekendt ikke, så derfor kan vi nu konkludere at Lester Sumrall var en falsk profet. Og ikke en man bør lytte til, heller ikke nu hvor han er død.
David Du Plessis endte med at godkende de ”åbenbaringer” fra jomfru Maria som hun angiveligt gav til nogle i den romerske kirke. Han kunne ikke se der skulle være noget galt med dem, og endte sine dage med at tro på at nye åbenbaringer tilsyneladende var ligeså gyldige som den bibelens sandhed. Frugten fra SW er ikke nødvendigvis så god som folk har gjort den til.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Prædikener vækkelse

Skal Kenneth Copeland virkelig have et privatfly til 36 millioner dollars?

Den tilsyneladende rigeste prædikant i USA er i dag Kenneth Copeland. At han er rig har jeg ikke noget problem med. Men måden han er blevet rig på er højst kritisabel. For hans rigdom skyldes at han nasser på godtroende mennesker ved at manipulere dem til at give penge til ham, og tilmed kalde det Guds vilje. Nu har han så igen købt et nyt privatfly, for de to han har i forvejen er åbenbart ikke gode nok til ham. Prisen er på mellem 36 og 45 millioner dollars for disse fly, og dertil har han fået opgraderet sin landingsbane og hangar for et ret højt beløb. Årsagen til at Kenneth ikke kan rejse med almindelige fly som så mange andre gør, er at han ifølge ham selv”oplever” at blive forstyrret af dæmoner når han rejser med almindelige rutefly, og det gør at han ikke kan forberede sig når han skal prædike. I mine ører lyder det ret diva-agtigt at en præst kan fyre sådan noget vrøvl af.
Altså jeg kan da sagtens flyve med almindelige rutefly uden at jeg tager skade. Det kan folk som Paul Washer, John MacArthur m.fl. også, men Copeland er åbenbart et meget følsomt gemyt som ikke kan tåle ret meget.

Det andet problem jeg har med Kenneth Copeland er at han stadigvæk ikke prædiker Guds ord, men løgnelære som er meget langt væk fra bibelen. Det han prædiker er dæmonisk, og ikke bibelsk, så hans argument om at han bliver forstyrret af dæmoner i almindelige rutefly holder altså ikke. Han er ret godt forstyrret af dem i forvejen. Men på trods af hans løgnelære og nassen på af andre folks penge, så er der ikke desto mindre hober af mennesker som anser denne mand for at være en særlig Guds mand.
Og det er lige præcis her at jeg undrer mig rigtig meget. For hvordan kan man som kristen acceptere denne vranglærer som om han skulle være sendt af Gud? Der er så meget ved Kenneth Copeland som strider imod både bibel og sund fornuft, at hvis man bare er en lidt reflekterende person, så burde man kunne se at manden er en charlatan.

At der findes folk som Copeland som lever af at misbruge folks tillid, det er svært at gøre noget ved. For den slags folk vil altid kunne findes så længe vi er før dommedag. Men at der er så mange der støtter ham så han kan leve som han gør, er i mine øjne det mest rystende.





Link til Copelands udtalelse om dæmoner på normale passagerfly:https://www.washingtontimes.com/news/2016/jan/5/kenneth-copeland-jesse-duplantis-defend-private-je/