Categories
Evig dom Hvem er Gud? videoer

Hvordan er der i Helvede?

Mange læsere er kommet ind på siden her ved at google på “er helvede virkelig?”  “findes der et helvede?” hvordan kan en kærlig Gud sende mennesker til Helvede?”. Jeg håber de har kunnet få svar på deres spørgsmål her. Men der er en anden ting som også er vigtig at vide. Nemlig hvordan der er i Helvede. Er det så forfærdeligt som vi har hørt? Og hvorfor er det egentlig det?

Istedet for selv at svare på det, har jeg fundet nogle bibeltro undervisere, som har stor respekt og anerkendelse i kristne kredse. Den første som jeg har fundet til at svare, er den internationalt anerkendte bibellærer David Pawson. Fordelen for mig ved at lade disse svare på hvordan der er i Helvede og hvorfor det er så forfærdeligt et sted, er at det ikke er mig folk bliver sure på . Der er nemlig altid nogen der bliver sure når man taler om fortabelsen. Men denne gang kan de få lov at blive godt og grundig sur på David Pawson. Men mon ikke det i virkeligheden er Gud de er vred på. Gå ikke glip af at høre denne fantastiske forkynder der stille og roligt forklarer hvad bibelen siger om emnet.

Categories
Evangelisation Evig dom Omvendelse

Ti ud af ti mennesker dør

Jeg har arbejdet en del med statistik i forskellige sammenhænge pga min uddannelse. Folk der arbejder med statistik bliver tit anklaget for at manipulere med sandheden. Og ja det er rigtig nok, at med statistiske metoder kan man få tingene til at se lidt bedre, eller lidt dårligere ud. Men ikke med alt.

Ti ud af Ti mennesker dør. Det er statistik der ikke er til at manipulere med. Det er facts som vi er nødt til at forholde os til. En dag skal vi alle dø, vi kan ikke undgå dette faktum.  Jeg har fundet ud af at folk faktisk er bange for at dø. Men ofte er vi nødt til at se døden i øjnene, før vi fatter det.

Jeg skulle engang igennem en større operation omkring hjertet. De andre der skulle opereres var helt ekstrem bange for om de skulle dø under operationen. Det overraskede mig faktisk, fordi jeg synes at mange lever som om de ikke er bange for at dø (lever usundt, kører for hurtigt, tager stoffer m.m.) . Men da de så at denne lidt risikable operation kunne ende med døden, så blev de bange.

For hvad nu hvis de ikke var parat til at dø. Hvad var der på den anden side. Ville de ophøre med at eksistere? Eller ville de blive genfødt? eller ville de komme i Himlen, og var de nu gode nok til det. For hvis de ikke var gode nok ville de så komme i Helvede eller ville Gud tage imod dem alligevel?

Når de vågnede op fra narkosen var de enormt lettede; Puha så klarede vi det denne gang. Men det var jo egentlig en dum holdning at have, for de skulle jo alligevel dø senere. De ved bare ikke hvornår. Døden er faktisk kun et hjerteslag fra os. Et hjerteslag og vi kan gå ind i evigheden. Hvorfor sørger folk ikke for at finde ud af, om de er parate til at dø istedet for at være lettet over at kunne komme igennem en operation?

Er du parat til at dø? Jeg var ikke bange, da jeg skulle opereres, hvilket irriterede den kirurg der skulle skære mig halvt op. Han undrede sig kunne jeg se, over hvorfor jeg ikke var skræmt over det der skulle ske. Men hvad havde jeg at frygte? Mit liv tilhører Kongernes konge, Herrenes Herre, Jesus Kristus. Mit liv tilhører ikke længere mig selv men Ham der gav sit liv for mig og betalte min synd på Golgatas kors. Men dem der ikke kendte Jesus og skulle opereres havde ikke den vished. Og ja så kan jeg faktisk godt forstå at man er bange. For hvis vi dør uden tilgivelsen, og uden Jesus som Herre i vores liv, så er det kun afgrunden der venter os. Og så var det bedre om man aldrig var blevet født.

Hvis du endnu ikke har givet dit liv til Jesus, så find ud af om ikke det er det du skal mens du kan. FOr det er for sent når du først er død.  Der er ikke nogen grund til at gå fortabt, når Jesus har banet vej for dig på korset. Hvis du er i tvivl om disse ting, vil jeg stærkt anbefale dig at kigge ind på hovedsiden www.omvendelse.dk og læs de menuer der er der.

Gud velsigne dig

Categories
Evig dom Falsk Lære Kirke

Velkommen til Doug Pagitt og hans falske lære

Har du hørt om Doug Pagitt. Han er en af de mest fremtrædende prædikanter indenfor emergent church bevægelsen.  Ham kan vi være så fantastisk heldige at møde her i Danmark i november. “Det skal nok blive en sjov dag” er der blevet skrevet om den dag han kommer og prædiker. Ja meget sjovt bliver det sikkert at se kristne lytte til denne mand og hans ubibelske lære. Jeg ved at mange af hans tilhængere vil blive sure over dette her. Så derfor har jeg lagt et klip fra en radioudsendelse med et interview af Doug Pagitt, hvor de kan høre at mine bedømmelser er rigtige. Podcastet ligger i bunden af dette indlæg. Men også en lille film fra hans kirke (hvis man kan kalde det en kirke).

Jeg undrer mig over at kristne vil lytte på en mand, der ikke tror på de beskrivelser af Helvede som Jesus har. Han mener ikke at det er evig fortabelse, gråd og tænderskæren, eller evig pinsel. Han har en beskrivelse af fortabelsen, men jeg må indrømme at jeg ikke fatter det fjerneste af hans beskrivelse af hvordan der er. Men igen hans beskrivelse af Himlen er mindst ligeså underlig. Den ligner ihvertfald ikke den Himmel der er beskrevet i Bibelen. Minder lidt om en panteistisk beskrivelse af efterlivet, men der er jeg ikke helt sikker (måske fordi Doug er så svævende i hans beskrivelser). Hør selv podcastet, hvis du ikke tror mig.

Doug Pagitt vil heller ikke svare på hvad der sker med en god buddhist, eller en god muslim når de dør. Han vil hellere undvige end give et svar. Dette er meget typisk indenfor Emergents. Der er spørgsmål de ikke vil svare på, som faktisk er meget vigtige, men deres undskyldning for ikke at svare på disse spørgsmål er ofte “Jeg ønsker ikke at svare på dette, fordi jeg kan komme til at såre nogen”. Dvs at emergents hellere vil have at folk går fortabt, end at komme til at såre dem ved at vise dem at de er på vej mod evig fortabelse (generel analyse, jeg tror ikke helt på at alle emergents har det sådan (eller håber at de ikke alle har det sådan)).

Nåh jeg kunne komme med mange flere punkter, men du kan selv få lov at høre ham. Men også se ham. Jeg har fundet en video fra deres kirke, og jeg må nok sige det er dog en af de mest underlige kirker jeg har set. De ligner en flok forvirrede unge fra et eller andet ungdomshus, men okay, det skal jeg ikke bedømme dem for. Men de ser ihvertfald ikke spor glade ud, og deres udtalelser er simpelthen så langt ude at det tydeligvis ikke har noget med kristendom at gøre. De virker mere som den gamle beatniksbevægelse fra halvtredserne. De var mindst ligeså forvirrede. Tjek bare følgende udtalelser og vurder; er det kristne grundholdninger det her. Jeg lader dem stå for sig selv.

“There’s no like ummm like statement of belief at this church or statement of faith there’s not like a set in stone theological writing that everyone in this church has to adhere to ummm because everyone does have different ideas and those ideas are important and valued…”

“Let’s do communion like a house party.”

“If you don’t have a pot to piss in and you still have a friend to help you to like you know like help you out that’s what’s important.””I see the Bible changing. I don’t see it as stagnant and so for us as a community of Christians to say ‘We need to believe this one thing and hold it tightly and make sure that it is never questioned’…That’s a real waste of energy with all the things we could be doing in the world.”

Uh hvor var de bare fulde af liv ikk. De sprudlede af glæde og overskud. Fik du ikke bare enorm lyst til at komme i den livssprudlende kirke eller hvad? 

Her til sidst er radioudsendelsen hvor du kan få dokumenteret hvad i bibelen som Doug Pagitt IKKE tror på. Jeg kan undre mig meget over at nogen kristne vil tage imod lære fra denne mand der sætter tvivl om Guds ord.

Categories
Evig dom Falsk Lære Kirke videoer

Skal vi prise Gud med salmer og lovsang, eller med satanisk musik?

Dumt spørgsmål tænker du forhåbentlig. Men ikke for alle. For der er nogen pastorer der mener at kirken skal være smart og sej, for ellers kommer der ikke nogen ind i kirken. Så hvad skal man så gøre? Spille musik med satanisk musik? I den nedenstående video kan du se AC/DC spille “Hells bells” og du får lov til at læse teksten samtidig. En tekst som er temmelig chokerende ved nærmere eftertanke.

Bagefter vil du se den samme melodi blive spillet i en kirke. Øhh hvorfor skulle jeg få lyst til at omvende mig og bøje knæ for Jesus, efter at have hørt “Hells bells”? Hvad er der gået galt. Det er forresten fra en af USAs store megachurches videoen er taget fra.


En af årsagerne til at dette kan ske er at mange præster ikke har tjek på hvad der Guds vilje og hvad der er menneskers vilje. De tror at det er vigtigere at have en stor kirke, end en ren kirke. Guds kirke skal være ren, den skal ikke ligne verden. I Jakob 4.4 står der:

I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud.

Nu kan det godt være at du tænker; ja ja men det der er i USA makker, det kommer ikke til at ske her. Desværre ville jeg ønske du havde ret, men jeg tvivler. For vi importerer så meget underligt vranglære til vore kirker fra USA i dag. Vi har åbnet op for Brian McLaren der betvivler doktrinerne og mener at de skal forstås på en anden måde. Vi inviterer Tony Jones en smart prædikant til at tale i vore kirker og undervise kommende ledere i kirkerne. Tony Jones kan finde på at bande fra prædikestolen, og er ovenikøbet så stolt af det at han lægger det ud på sin hjemmeside (det kan være jeg tager den op en anden gang).

I næste måned kommer en af de mest fremtrædende fra Emergent Church bevægelsen Doug Pagitt, og skal undervise kommende ledere til kirken. Doug Pagitt tror ikke på at man skal tage Jesus tale for pålydende. Han sætter tvivl om Guds ord på en måde der gør at vi efterhånden ikke længere kan finde ud af hvad vi skal tro på i bibelen, og hvad vi ikke skal tro på.  Men nok om Doug Pagitt her. Jeg vil dokumentere i et kommende indlæg hvad det præcis er for en vranglære han kommer med, og som kirkerne åbner op for, når de inviterer ham. For jeg ved at der er nogle der bliver vred på mig fordi jeg anklager denne mand, og derfor vil jeg selvfølgelig også dokumentere det ordentligt.

Categories
Evangelisation Evig dom Falsk Lære Hvem er Gud?

Så er det QUIZ-TID

Velkommen mine damer og herrer.

Nu er det tid til den kristne quiz.

Omvendelse.dk har lavet en quiz som burde være nem. Men tjek efter om du kan svar rigtig på tre vigtige spørgsmål. Husk at send quizzen til en ven eller bekendt. Jeg tror det bliver rigtig sjovt det her.

Du kan sende linket her omvendelse.dk/Quiz.html og husk selv at tjekke ud om du kan svare på
Den kristne quiz 

Categories
Evig dom Omvendelse

Tag imod Guds rige som et lille barn 2

I mit forrige indlæg om at vi skal tage imod Guds rige som et lille barn, er der måske nogen som tænker; jamen hvordan skal jeg så gøre det. Jeg svarer lidt på det i videoen. Når du har fundet ud af at du er en synder, så er det at du har mulighed for at se at du fortjener Helvedes dom. Først når de ser det har du brug for at omvende sig. Når du ser konsekvenserne af din egen synd, er det at vi kan se at vi har brug for at angre vores synd og komme til korset. For der fik vi tilgivelsen. Men hvis vi ikke vil angre så må vi selv stå til ansvar på dommens dag.

Hvis du har nogle tvivl om disse ting, eller ønsker at have dem uddybet. Så vil jeg stærkt anbefale dig at klikke på to link som ligger her til højre på siden. Det drejer sig om linket “Hvad er synd” og “Findes der et Helvede”.

Har du stadig spørgsmål efter at have læst dem, er du velkommen til at kontakte omvendelse.dk på info@omvendelse.dk  eller kommentere på dette indlæg.

Må Gud velsigne dig.

Categories
Evangelisation Evig dom Hvem er Gud? Omvendelse

Findes der nogen der prædiker Guds ord?

Når man læser i bibelen, og sammenligner med hvordan Guds ord bliver forkyndt i kirkerne, er der meget ofte en konflikt mellem disse. Det er som om at man i dag, kun mener at man skal tale om det positive i bibelen. Men ingen tør tale om de mere upopulære ting som evig dom, konsekvenserne af et syndigt liv og hvordan vi skal leve som kristne.

Men indimellem dukker der nogen op som prædiker ordet som det er, uden at forsøge at gøre det smart og nutidigt. Hør denne mand Paul Washer, som holdt denne prædiken for 5000 unge i 2002.

Hvis du ikke er fanget af forkyndelsen efter de første ti minutter, så tror jeg ikke at du får noget ud af resten. Men hvis du oplever at det her taler til dig, så er det svært at slukke for resten af prædikenen. En prædiken som bliver diskuteret den dag i dag, efter fem år.

Categories
Evig dom Hvem er Gud? Troens forsvar

Hvorfor er det vigtigt, at Jesus er Gud?

Sand kristendom er under angreb i dag. At den bliver angrebet udefra, har jeg ikke nogen problemer med. Men mange af angrebene i dag kommer indefra selve kirken. Bl.a. er mange forkyndere begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om nu også Jesus er Gud. Eftersom Jesu Guddom er en af de grundlæggende doktriner (læresætninger) i den kristne tro, er det meget farligt at sætte tvivl om lige netop dette.

‘I begyndelsen var Ordet, og Ordet var Gud’, står der i starten af Johannesevangeliet. Lidt senere står der, at ‘Ordet blev Kød, og tog bolig iblandt os’. Dette Ord, som var Gud, blev altså til menneske. Vi finder også flere andre steder i bibelen, hvor der ikke er nogen tvivl om, at Jesus er Gud som blev menneske. Jeg vil komme ind på flere af dem i senere indlæg.

Men hvorfor er det så vigtigt, at Jesus er Gud og ikke bare et menneske eller en engel, som nogen påstår? Lad os starte med at se på det ud fra et juridisk synspunkt.

Lad os antage, at jeg har begået en forbrydelse, og jeg er blevet idømt en bøde på en milliard kroner – et fuldstændigt uopnåeligt beløb. Jeg kommer i fængsel, hvis jeg ikke betaler bøden. Nu har jeg imidlertid en sød mor, som kommer mig til hjælp, men hun har kun 100 millioner, hvilket svarer til ti procent af min bøde. Vil det være nok til, at jeg bliver sat fri? Nej, selvfølgelig ikke, der mangler jo 900 millioner kr. Ikke engang hvis min rige onkel kom med en halv millard kroner, ville jeg blive sat fri. Men i det øjeblik der kommer en med en millard kroner, er jeg sat fri.

Vi står skyldige overfor Gud 

Sådan er det også med Gud. Fordi vi har brudt hans lov og derfor står strafskyldig overfor ham, skal vi betale vores straf. Straffen er ifølge bibelen, at vi skal tilbringe evigheden i Helvede. En af årsagerne til (tror jeg), at det er evigt, er at vi aldrig nogensinde i os selv, vil kunne betale Gud det, vi skylder Ham.

Hvordan kan det så være, at Jesus kunne betale al den gæld på så kort tid? Hvorfor skulle han ikke evigheden i Helvede for os?

Svaret er enkelt. For da han hang på det kors, var han mere værd end alle andre tilsammen. Spørg dig selv, hvem er mere værd end alle andre tilsammen? Der findes ikke noget andet svar end Gud selv.

Der er nogle, der vil påstå, at Jesus var en engel. Men engle er faktisk mindre værd end mennesker, (noget, der er bred enighed om blandt bibellærere, og som jeg ikke skal komme ind på her), så hvis Jesus var en engel, er det ensbetydende med, at vores gæld til Gud ikke er betalt. Det samme gælder, hvis Jesus kun var et menneske. For hvordan skulle et menneske kunne betale alle andres straf, også selvom dette menneske var skyldfri? Nej, kun hvis det er en, der er mere værd end alle os andre tilsammen, kan vores gæld til Gud betales.

Så hvis Jesus ikke er Gud, så er vores tro forgæves og kristendommen en stor løgn. Hvis vi betvivler Jesu Guddom, betvivler vi også Guds ord, og hvad har vi så tilbage af holdepunkter?

Tag dig i agt, når folk begynder at sætte tvivl om Jesu Guddom, for når de gør det, sætter de også tvivl om frelsen. Det er ikke sikkert, at de gør det tydeligt, ofte sker det på luskede måder, som Rob Bell (pastor i USA’s hurtigtsvoksende menighed), der sætter tvivl om treenigheden. Men også forkyndere i flere danske kirker er begyndt at sætte tvivl om dette. Deres undskyldning er, at kristendommen skal nydefineres eller nyfortolkes ind i en moderne verden. Men følgerne af deres forkyndelse er frafald og synd.

Prædik Guds ord som Guds ord er, for hvem er vi, at vi skulle have ret til at bøje Guds hellige ord?

Hvis du hat læst det her og ikke helt forstår det med synd og evig  dom. Så vil jeg anbefale dig at klikke på disse links:

Hvad er synd?
Findes der et Helvede? 

I løbet af denne uge vil der komme et podcast, hvor jeg forklarer hvorfor det er vigtigt at kende Guds vrede, for at kunne forstå Hans kærlighed. Den vil på nogle punkter være en fortsættelse af dette indlæg.

Categories
Evangelisation Evig dom Hvem er Gud? podcast

Findes der virkelig et Helvede?

Jeg har haft besøg af David Jacobsen fra www.apologetik.dk. Vi havde en god snak om hvad bl.a. Johannes Møllehave har at sige om fortabelsen, og hvad Bibelen siger om samme. Hvordan er der i Helvede, og skal vi tage bibelens beskrivelser bogstavelige?

Hør også vores diskussion om hvorfor en god Gud kan sende folk til Helvede:

Derudover er der i slutningen en samtale om, hvordan vi kan forklare evangeliet for en der ikke er troende.
Podcastet “Skal vi tage Bibelens tale om Helvede bogstaveligt”

Categories
Evig dom Omvendelse podcast

Er du en frisk eller rådden fisk?

Her er det første podcast fra omvendelse.dk. Denne gang er det en kort diskussion om Jesu lignelse fra Matt. 13.47 som omhandler en speciel fiskefangst. Lignelsen har et budskab der har betydning for hvor vi skal være i evigheden. Podcastets titel er Er du en frisk eller en rådden fisk? Klik på linket her.