Categories
Bibelen Falsk Lære

Jamen “Mack the Knife” er jo en trist sang

I sidste uge da jeg sad og arbejdede med noget, hørte jeg på DRs Jazz kanal i hovedtelefonerne. Jeg synes nogen gange at jazz og bossa nova er rart at arbejde til. På et tidspunkt hørte jeg så en ret god fortolkning af Bertold Brecht og Kurt Veills “Mack the Knife” som er fra deres teaterstykke “Threepenny opera” også kendt som “Laser og pjalter” på dansk. Så jeg gik ind på youtube for at høre andre udgaver af denne berømte sang fra 1928. Her gik det pludselig op for mig af at nogen havde fuldstændig misforstået denne sang, hvilket jeg ikke havde tænkt over før. Jeg startede med at finde en version sunget af den ellers talentfulde Ella FitzGerald. Men hun sang den som en glad jazzsang. Det samme gjorde Frank Sinatra, og den mest glade happy clappy version var af Robbie Williams hvor jeg nærmest faldt ned af stolen. Det var de samme toner, de samme ord så ja det var den samme sang. Men den fik en helt anden betydning end den oprindelige fra Bertold Brecht og Kurt Veills side.

I den oprindelige historie handler den om en morder som har fået tilnavnet “Mack the Knife” som færdes i Londons gader og gør livet utryg. Sangen lægger en tone for hele teaterstykket som dermed går ind og er med til at fortolke Brecht og Veill. Jeg er ikke enig med Brecht og Veill i deres politiske budskab i stykket, men ikke desto mindre har jeg respekt for Brecht og Veill som kunstnere. Derfor tror jeg også at de ville undre sig meget over at denne sang har undergået så stor forandring at den i dag af mange forståes som en glad sang. Det var jo en sang om en frygtet morder der gjorde Londons gader utrygge.

Det er ikke unormalt at nogen ting ændrer betydning som tiden går. Og sandheden er da også at det ikke er ødelæggende for ens liv, (heller ikke mit) at man har misforstået “Mack the Knife”. Men hvad nu når det samme sker med Guds ord? Hvad er konsekvensen af forkyndere som ændrer på Guds ords mening, ved at citere skriften rigtigt, men siger det på en måde og forklare det på en måde så meningen bliver den fuldstændig modsatte? Lad mig give dig et par eksempler.

“Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.”
Sådan skriver Paulus til filliperne i det fjerde kapitel. Dette vers er blevet misbrugt til at give os magt, og evne til at gøre både det ene og det andet. Vi er i stand til at få succes, blive rige, blive til det vi har lyst til etc. Men hvis man læser det i konteksten og tager hensyn til hvornår det er skrevet og af hvem, så giver det en helt anden og mere rigtig betydning. For Paulus sad jo spærret inde i et romersk fængsel mens han skrev brevet. Ikke noget der insinuerer at han havde succes, eller kunne blive hvad han havde lyst til, eller lignende. Det Paulus talte om var at selv når der er modstand, så formår den genfødte kristne at gå igennem det, fordi Gud giver os styrke. Hvordan kan det ellers være at kristne som er blevet tortureret til at fornægte deres tro, alligevel har holdt fast i både bekendelsen og troen på Kristus? Fordi de levede dette skriftsted ud, og Gud gav dem styrke til det.

Eller hvad med den her fra Apostlenes gerninger 2.38:”Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.” Den har diverse folk misbrugt til at sige at man SKAL døbes for at blive frelst. Hvilket er en farlig mistolkning af skriften. For vi er nødt til at forstå skriften i lyset af andre skriftsteder som handler om det samme. Lige præcis derfor er det at reformationen nåede frem til et af de fem solaer: “Frelst af TRO alene”. Det var ikke tro og dåb man fik skrevet sammen her, men TRO alene. Reformatorerne havde forstået at hvis man begyndte at fokusere på dåb som en del af det frelsende element, så ville man gå over og gøre frelsen til en religiøs gerning som man fik igennem en ydre handling. Dåb er vigtigt, men ikke frelsende. Det er en symbolsk handling som viser overfor Gud og en selv at man har begravet sit gamle liv, og opstået til et nyt. Der er ikke noget magisk i dåben som nogle folk ellers påstår. Jeg undsiger ikke hermed dåben, men siger blot at dåben er en adlydelseshandling, som er symbolsk og som Jesus har sagt kristne skal gennemgå. Men frelsende er den ikke.

For resten hvis du ikke kender “Mack the Knife” kan du høre den her i den originale version.

Robin Williams mere glade version kan du ser her, det er nærmest en helt anden sang kan du høre på trods af at det er samme toner, samme ord og samme sangtitel.

 

Categories
Bibelen Falsk Lære podcast Prædikener

Podcast: Hvad siger bibelen om at dømme?

Jesus siger i bjergprædikenen de berømte ord: “Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes”. Men ofte er lige netop den sætning blevet misbrugt til at hindre kristne i at sige sandheden, og det har bestemt ikke været Jesu mening med det skriftsted. Men hvordan skal vi så forstå det med at dømme, når der nogen steder i bibelen står vi skal dømme, og andre steder ser ud til at vi ikke skal? Tingene hænger som altid sammen når vi læser i Skriften. Hvordan det hænger sammen forklarer jeg i min seneste prædiken som jeg holdt i søndags i vores husmenighed her i Rødkærsbro.

Jeg tror den kan give svar på mange spørgsmål og misforståelser som der har været om dette emne. Du vil bl.a. høre om hvordan vi skal undgå at dømme hyklerisk, og hvorfor vi ikke skal være bange for udtrykket “At lægge hånd på Herrens salvede”. Dertil vil du også få lys over en misforstået oversættelse i den danske autoriserede bibel. En oversættelse som jeg ellers synes er rigtig god, og som jeg vil anbefale enhver dansk kristen at have. Men desværre ser det ud til at den danske jantelov har påvirket oversætterne et sted i romerbrevet. Men hør selv hvad det er for et sted i podcastet her. Som du også kan downloade på dette link: https://sand.omvendelse.dk/wp-content/uploads/Doem-ikke.mp3

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Prædikener

Podcast: Alt minus kærlighed er lig med nul

For en lille måned siden holdt Peter fra vores kirke her i Rødkærsbro, denne fine prædiken som tager udgangspunkt i det berømte kærlighedskapitel i første korinterbrev. Det er så nemt at gøre alle de rigtige gerninger, men hvor er det også nemt at glemme at de skal gøres i kærlighed, og vel at mærke en kærlighed som er Gudsdreven og Gudsfokuseret. Det er der kun et menneske der har gjort fuldt ud, og det er Jesus. Det kunne Han fordi Han også var og er Gud. Jeg håber du får ligeså meget ud af at høre denne prædiken som jeg gjorde.

Categories
Bibelen Kirke Korset Prædikener

Prædik Kristus som korsfæstet!

En ting som jeg oplever skaber splittelse, er hvad forkyndelsen i kirkerne skal handle om. Det er som om at nogen steder, er det nærmest ligegyldigt hvad der bliver sagt fra prædikestolen, bare det er inspirerende og brugbart. Andre steder skal det bare have en eller anden praktisk tilgang, som hvordan bruger man sine penge bedst muligt, eller hvordan bliver man bedre til at bruge sin tid. Det er hvad vi kalder emnebaseret forkyndelse. Jeg har igennem et stykke tid sagt vedholdende at forkyndelsen i kirken SKAL have evangeliet om Jesus som en naturlig og central del af budskabet. Og den holdning er en som folk enten er fuldt ud enige i, eller modstander af, eller bare ikke forstår. Jeg glæder mig do over at det ikke er min egen idé. Men en som fremstår tydeligt, når man gennemlæser bibelen.

Den nemmeste måde at finde ud af at forkyndelsen handler om Jesus, og hvad Han har gjort for os, er ved at læse den forkyndelse vi ser i det nye testamente. Særligt apostlenes gerninger er god her. Vi ser eksempelvis både Peter, Paulus og Stefanus prædike der, og deres forkyndelse peger stærkt på Jesus. Men hvad så hvis vi læser i brevene? Paulus selv skriver hvad forkyndelsen handler om. Det gør han eksempelvis i  første korinterbrev hvor han skriver:

”Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.” Første korinterbrev 2.1-2.

Det er virkelig stærke ord. Jeg er sikker på Paulus var en vidende mand, som også formåede at tale på lige fod med folk der havde høje uddannelser. Man mener jo at han havde gået på den fineste bibelskole i Israel før han blev kristen, og fået undervisning af de bedste og mest anerkendte jødiske teologer. Så jeg er sikker på Paulus var i stand til at tale smart, og overbevisende. Men der var noget der var vigtigere for ham, og det var at prædike evangeliet. Og prædike det på en måde så det stod klart at vi har brug for en frelser til at betale den synd og skyld vi har overfor Gud, og at den frelser er Jesus Kristus. Det var langt mere vigtigt for Paulus at fokusere på end noget andet.

Spurgeons prædikestol

Sådan skal det også være for prædikanter i dag! Hvis en prædikant mener det er fint nok at bruge en hel prædiken til søndagsgudstjenesten, på at tale om hvordan man får mere succes på sit arbejde, eller hvordan du kan få et bedre selvværd, eller at vi ikke kan være sikre på noget og heller ikke på om bibelen er rigtig og hvad der elleres kan blive sagt af tåbeligheder fra prædikestolen. Så har den prædikant misforstået Guds ord fuldstændig! For han har ikke forstået at skriften (som er den der skal prædikes over) handler om Jesus, og peger på Jesus og viser hvad Jesus har gjort, og vil gøre. Hvis han ikke kan finde ud af det, skal han hellere lade være med at prædike, for han prædiker faktisk dom over sig selv, ved at få skriften til at handle om noget andet end Jesus Kristus!

Hvis ikke præsten prædiker Kristus som korsfæstet, så prædiker han noget andet. Hvis han ikke forstår hvordan han kan prædike Kristus som korsfæstet, så bør han træde ned fra sin prædikestol, og studere skriften indtil han kan se hvordan det hænger sammen. Hvis din præst ikke prædiker Kristus som en naturlig og central del af sin forkyndelse, og han dermed ikke prædiker Kristus som korsfæstet, så sig det til ham. Gør ham opmærksom på det, så han må få øjnene op inden det er for sent.

Categories
Bibelen Livet som kristen podcast

Podcast: Hvordan skal vi bede og er Fadervor en magisk remse?

Jesus taler tydeligt om hvordan vi skal bede, og  hvad vi skal bede om, men også om hvordan vi ikke skal bede. I denne prædiken fra vores kristne fællesskab i Rødkærsbro, er jeg kommet til Fadervor. Hvad er det for elementer der er i Fadervor, og hvordan skal vi forstå dem? Nogen af dem elementer er faktisk svære at forholde sig til, når vi lige tænker over dem. Derfor er det vigtigt ikke bare at have lært Fadervor som en udenadsremse, men har lært den at kende som et mønster for hvad vore bønner til Gud skal indeholde og være drevet af. Det er ikke en udtømmende prædiken det her, og det var heller ikke intentionen. Noget jeg dog godt kunne have brugt mere tid på var Guds rige som vi beder om at komme i Fadervor.
Ting jeg ellers kommer ind på i denne prædiken er “Er det muligt at finde smuthuller så jeg kan undgå at tilgive folk der har været uretfærdige overfor mig” og “Hvad har min søns borddækning til morgenmaden at gøre med at bede “ske din vilje” til Gud?”.

Vores menighed mangler stadig at få en hjemmeside, men vi tænker fortsat over hvad vores navn skal være. Hvis du ønsker at komme til vore gudstjenester kan du indtil videre kontakte mig på info@omvendelse.dk og høre nærmere om hvor og hvornår vi mødes. Men det er selvfølgelig noget der bliver lidt nemmere når vi har en officiel hjemmeside.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Livet som kristen podcast Prædikener

Podcast: Hvem kan være gæst hos Gud?

Søndag i sidste uge hold Peter Nielsen her i Rødkærsbro, en fin prædiken over salme 15. En salme som meget nemt kan tolkes til en masse ting vi mennesker skal leve op til for at kunne blive værdige til at komme hjem til Gud. Det var glædeligvis ikke den tolkning Peter havde. Istedet så han evangeliet i den salme, og viste hvordan en gammeltestamentlig salme som den, peger på Kristus og på at Kristus er vort eneste håb. Det er også sådan vi skal forstå det gamle testamente. Hvis vi ikke kan se hvordan teksterne i det gamle testamente peger på Kristus, så skal vi undgå at prædike udfra de tekster. For så har vi nok ikke forstået dem korrekt. Men kan vi se at teksten peger på Jesus, så er der noget der tyder på at vi har forstået den korrekt. Det synes jeg Peter fint viser her.

Categories
Bibelen Omvendelse Overfladisk kristendom podcast

Podcast: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner. (Eller hvad kan jeg selv gøre for at komme i Himmelen?)

I vores husmenighed her i Rødkærsbro, prædikede jeg i går over Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner. Lignelsen er et svar som Jesus giver en lovkyndig, som viser at han på den ene side har forstået bibelen langt bedre end farisæerne havde, men på den anden side slet ikke havde forstået konsekvensen af bibelens budskab. Derfor giver Jesus ham et svar som enten betyder at vi bliver frelst ved at gøre  gode gerninger (hvilket er umuligt), eller også betyder lignelsen noget helt andet, som kommer frem hvis vi tænker på hvordan denne lovkyndige har hørt historien.
Lyt med og hør hvorfor præsten og levitten gik forbi den halvdøde mand, og hvordan de havde misforstået Guds lov, og hvorfor Jesus vælger at bruge en samaritaner i lignelsen. Noget som på den tid var ganske uhørt, hvilket du kan høre mere om i prædikenen her nedenunder.

 

 

Categories
Bibelen Livet som kristen podcast Prædikener

Podcast. Kristus ville ikke ændre loven, men fuldføre den

I vort kristne fællesskab i Rødkærsbro, holdt jeg i går til gudstjenesten en prædiken om hvad Jesus mener, når Han dels siger at Han ikke er kommet for at nedbryde loven. Dette er meget nemt at misforstå til at vi skal overholde hele loven i dag, hvilket både er umuligt og heller ikke meningen. Men det bliver også misforstået som at loven slet ikke har nogen funktion i dag. Begge dele er forkerte og vi er nødt til at forstå hvad Jesus mener med dette, for at kunne leve i den frihed som Jesus jo netop har kaldet os til. Jeg nævner i prædikenen at Jesus er meget mere fokuseret på at vore gerninger bygger på at Han bor i os, og virker igennem os, end Han er på at overholde en masse love, som reelt set kun var skygger af det som skulle komme. Så hvordan vi skal leve uden at være under loven, men samtidig ikke skal leve i lovløshed, er det jeg bl.a. kommer ind på i denne prædiken.

Udover det kommer jeg også ind på hvorfor bibelen er troværdig. For Jesus siger selv bibelen er troværdig, og hvis ikke den er det, hvad siger det så om Jesus? Og konsekvensen af det, er ikke en vi bør bryde os om.
Der er lidt barnegråd i starten af prædikenen, men den bliver lidt mindre efter de første par minutter, så håber ikke det er alt for forstyrrende. Men der skal også være plads til børn i en gudstjeneste synes jeg. Det er forresten Mattæus 5.17-20 som jeg prædiker udfra, som er en del af bjergprædikenen.

Categories
Bibelen Evig dom Omvendelse

Esau, manden der ikke fik omvendelsens nådegave

Dette er en trist historie. De fleste af os kender den formentlig. Jakobs storebror Esau solgte sin førstefødselsret til Jakob for en portion linser og et brød (Første mosebog 25.29-34). Han var ved at dø, sagde han, men det var nok en overdrivelse som mere var et udtryk for at han var mere drevet af sit eget kød, end af sin sunde fornuft. Han anså ikke sin førstefødselsret for noget, hvad der ellers var noget man satte højt dengang.

Det er som om at Esau tænkte “arrh den førstefødselsretten får jeg nok alligevel, min far kan jo bedst lide mig. Så hvorfor skulle han dog give den til Jakob, som min far ikke anser for at være noget.” Han anså ikke sin handling som noget der skulle være særligt alvorligt. Lidet anede han hvad der var i vente. For i første mosebog 27 ser vi bedraget, som gjorde at Jakob fik velsignelsen og ikke Esau. Den historie kan man godt få rigtig mange ting ud af, men jeg vil her nøjes med at fokusere på Esau her. For da Esau fandt ud af at han virkelig HAVDE mistet førstefødselsretten fortrød han. Han græd, står der i vers 38.

I hebræerbrevet 12.17 står der følgende om Esau, som vi må tage meget alvorligt:

“For I ved, at da han senere ønskede at arve velsignelsen, blev han vraget, og skønt han med tårer søgte at omvende sig, fik han ingen mulighed for det.”

Esau forsøgte virkelig at omvende sig, men han kunne ikke. Gud havde vraget ham fordi han ikke tog sit kald alvorligt. Selvom han søgte omvendelse fik han det ikke.
Er der noget her vi ikke bryder os om at læse? Sandheden er jo den, at selv omvendelse er en nådegave fra Gud. Den er ikke noget vi udøver i egen kraft. Den nådegave valgte Gud ikke at give Esau. Det burde få en til at tænke meget alvorligt over den holdning vi har til Gud og Hans kald til os. Det er et kald vi er nødt til at tage alvorligt. Vi kan ikke bare se let på det, som om det ikke betyder noget. For hvem er vi, at vi skulle tro at vi på nogen måde er bedre end Esau. Vi fortjener ikke Guds nåde mere end han gjorde.

 

Esau søgte omvendelse, men fik den ikke. Overordnet set, tror jeg det handler om at Esau ikke tog sit liv alvorligt. Det synes jeg er rigtig trist, for jeg kan se en kirke i dag der er fuld af folk, der ikke tager deres liv med Gud alvorligt, men bare tænker “aarrh jeg er jo frelst alligevel”.

Det at omvende sig er ikke noget vi bare kan gøre i egen kraft. Hverken før vi bliver kristne, eller når vi er kristne. Omvendelsen er en nådegave der er skænket os af Gud. Det er også derfor vi ikke bare kan sige sådan som nogen gør: Jeg bliver kristen engang når jeg har er blevet gift og har fået børn, eller jeg bliver kristen når jeg er blevet gammel, eller om et par år osv. For vi ved ikke om Gud vil give os omvendelsens nådegave til den tid. Hvis Han ikke vil det, og ifølge bibelen sker det at Han ikke vil det, så er vi ilde stedt. Da er det kun dommen der venter forude.

En ting der er vigtig for os at vide, er at når vi får omvendelsens nådegave, at vi så også må tage imod den. For det er jo en nådeGAVE. En gave må blive taget imod og pakket op, om jeg så må sige. D.v.s. at hvis man ikke er kristen, men kan mærke Guds kald på en. Det kan man mærke ved at man kan indse at man virkelig er en synder i forhold til Guds perfekte lov og man kan se at man er på vej mod evig fortabelse. Først da kan man forstå at det var pga vores synd at Jesus udgød sit blod på Golgata. Først da kan vi virkelig forstå at vi har behov for en frelser. Man har muligvis nogle diskussioner med Gud, hvor man prøver at overbevise Ham om at man jo er god nok, og jo elsker Ham, men at Han jo må finde sig i at vi lever vores eget liv lidt. Men disse diskussioner fører ikke nogen veje, fordi man tager dem igen og igen med Gud. Man oplever at Gud kalder på en. At Han kalder til omvendelse, til at give sit liv til Ham.

Der er det op til os at tage imod omvendelsens nådegave. For det er der det er muligt at tage imod den. Tager vi imod den, så er det at Gud vil føde os på ny. Ikke før. Ikke i at gentage en bøn, eller få noget vand på hovedet eller i at gå frem til forbøn og blive bedt for. Kun når Faderen drager dig til Jesus er det muligt at omvende sig. Men den der siger nej til omvendelsens nådegave der, er ilde stedt. For hvem ved om man nogensinde får mulighed for at tage imod omvendelsens nådegave nogensinde igen.

Categories
Bibelen Livet som kristen podcast

Podcast: Kristne vil blive forfulgt og falsk anklaget

I søndags prædikede jeg over den sidste del af saligprisningerne. Det er der hvor Jesus lover at dem der tilhører Ham, på en eller anden måde vil opleve at blive enten forfulgt eller falsk anklaget, og at dem der oplever dette er særlig velsignet. Men dette er vi også nødt til at forstå sammen med hvad der ellers står i bibelen om dette. For hvornår er det lige at en forfølgelse medfører velsignelse fra Gud, og hvornår gør det ikke? For det er ikke enhver form for forfølgelse som er i orden. Men den forfølgelse Jesus har lovet os, hvad skyldes den så? Dette og andet vil jeg komme ind på i denne prædiken fra Gudstjenesten som vi holdt i søndags. Håber den kan være til velsignelse for dig.