Category: Bibelen

Categories
Bibelen Hvem er Gud? vækkelse

Gud holder fest 2 Men hvem skal så med?

I første afsnit om lignelsen om kongesønnens bryllup, så vi at Gud er den der inviterer, men dem som havde førsteret til at blive inviteret, var ikke interesseret, hvilket fik forfærdelige konsekvenser. Du kan læse første afsnit her: Gud holder fest 1.

Men lad os nu se på de næste tre vers fra denne lignelse:

“Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster.” Mattæus 22.8-10

De indbudte var ikke værdige står der. Men hvorfor var de ikke det? De var jo inviteret, og vi kan derfor ikke sige at de ikke var velkomne til festen pga deres mangel på værdighed. Nej deres uværdighed er en som de selv havde valgt. Ikke som en falsk ydmyghed, forstået på den måde at der var nogen af dem der sagde “nej, nej, jeg er ikke værdig til at komme til fest hos kongen”. Nej, de indbudte var ikke værdige, fordi de ikke ønskede at komme med til festen. Deres ønske om at leve for sig selv, og leve i fred for nogen der forstyrrede dem i at leve for sig selv, gjorde dem uværdige. Så hele uværdigheden er en der bunder i dem selv, ikke i kongen. Ikke i Gud.

Man kan godt spørge hvem denne gruppe der havde førsteret til at blive inviteret var. På den tid da Jesus talte, var det jøderne. Guds udvalgte folk, dem som fornægtede Ham og korsfæstede Ham, fordi de ikke ville have Ham da Han kom til dem. Men det har vist sig sidenhen at det samme gælder for kirken. Igennem historien har vi set hvordan kirken er gået forkert, og har forladt skriftens ståsted, og når den så er blevet gjort opmærksom på hvad skriften siger, så har de sagt nej til den. Når Gud har sendt folk som prædikede det fulde evangelium, så har kirken ofte sagt nej til den form for forkyndelse. Men når kirken siger nej, er der andre der får budet. Og det er her at vi ser vækkelsesretninger ofte er brudt frem. Eksempelvis så blev John Wesley lukket ude af den etablerede kirke, fordi han prædikede et for klart og tydeligt evangelium. Han var ellers uddannet præst, men fik ikke lov til at tale i kirken mere. Det passede ikke ind i tiden dengang. Den tids kirke havde et budskab der var tilpasset til den tid, og var ikke i overensstemmelse med bibelen. John Wesley begyndte at prædike på torvene i England istedet. Efterhånden som folk blev frelst, startede man nye kirker og det var sådan at Metodistkirken opstod. Men lignende ting kunne siges om Indre Mission, baptisterne, m.fl. Det er faktisk spændende at høre hvordan disse vækkelsesretninger opstod, det kan man lære meget af! Men tilbage til teksten.

Selvom dem der havde førsteret til at blive inviteret valgte at være uværdige, giver kongen ikke op. Han vil holde fest. Så nu sender han sine tjenere ud for at finde andre der kan komme med til fest. Og Han er ligeglad med hvem der kommer. Det var både onde og gode står der. Alle typer her kunne inviteres med. Det viser noget om kongen her. Han ønsker at være sammen med folk, på trods af hvad de har gjort, og hvem de er. Ligesådan er Gud også. På trods af vore lovbrud, på trods af vores fornærmelse af Ham, vores liv som fjende af Ham, så ønsker Han fællesskabet med os.

Det er interessant at bemærke at det var alle som de fandt, som man inviterede. Der var ikke nogen grupper som man mente ikke duede til at blive inviteret. På trods af, at der blandt dem der her blev inviteret, var alle typer gode som onde, så kunne man komme med til festen. Det var altså ikke en fest som man kom med til fordi man i sig selv var værdig, eller havde gjort et eller andet specielt. Det var kort og godt alle. Hvilken betydning det har for slutningen af denne lignelse vil jeg komme ind på i et senere afsnit i serien her.

En sang som meget flot beskriver Guds opsøgende kærlighed som gør at Han kalder os, på trods af hvem vi er, synger Don Fransisco om i sangen “I don’t care where you’ve been sleepin” som man kan høre her:

Categories
Bibelen podcast Prædikener

Steve Lawson om galaterbrevet

Pastor Steve Lawson er en af de dygtigste vers for vers undervisere som jeg kender. Han har en gudsbenådet evne til at lukke skriften op, så det bliver tydeligt for dem der hører det at, skriftens betydning er skriften. Hans tilgang til skriften er ikke at lægge nogen ny betydning ind i den, men at læse ud af den. Men det er nu også noget som mange har været vrede over at han gør. Mange bryder sig ikke om at høre evangeliet klart og tydeligt.

I denne prædiken introducerer han os til galaterbrevet. Det er faktisk starten på en gennemgang af dette brev, men kan sagtens høres alene, fordi det er en introduktion. Hvis du ønsker at få en bedre forståelse af hvem Paulus var, hvorfor han skrev galaterbrevet, og hvilken betydning det har for os i dag, så kan jeg anbefale at høre denne undervisning. Den er en time lang, og dermed lidt længere end det meste af det vi hører her i Danmark.
I modsætning til nogle af de lange prædikener som Paul Washer holder, som normalt godt kan tåle at blive hørt i bidder, så kan jeg ikke anbefale det her. Steve lawsons forkyndelse hænger meget fint sammen, og har bedst af at blive hørt i sin helhed. Den kan downloades ved at højreklikke på linket forneden. Eller høres direkte ved almindeligt klik på linket.

Steve lawson om galaterbrevet.

Categories
Bibelen Hvem er Gud?

Gud holder fest 1 (Hvem vil med?)

En lignelse som jeg prædikede over for et par år siden, vil jeg gerne gennemgå igen. Den står i starten af Mattæus 22, og jeg har valgt at gennemgå den stykkevis. Lad os starte med de første 7 vers:

“Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser: »Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by.”

Gud søger os
Vi har altså at gøre med en konge som vil invitere til en bryllupsfest. Der er her ikke nogen tivl om hvem den konge er, det er selvfølgelig Gud selv. Dem som bor i Hans rige vil Han gerne have med til festen. For det er Hans søn som festen er for. Men folk vil ikke komme. Her kan vi se borgerne sande natur. De ved godt at de har en konge, der er ikke noget der tyder på at de er uvidende herom. Men de ønsker ikke at have fællesskab med kongen. Heller ikke selvom det er noget godt som han ønsker at være sammen med dem om. De søger ikke kongen, men kongen søger dem.

Men kongen (Gud) vil ikke give op. Han ønsker virkelig at de skal komme med til festen, også selvom de ignorerer Ham. Han ønsker at dele sin glæde med sine borgere. Derfor sender Han nu sine tjenere ud for at invitere dem. Så kan de ihvertfald ikke påstå at de var uvidende om invitationen. Det vil dermed ikke være muligt for dem, at kunne sige at de var uvidende om bryllupsfesten.

De får at vide hvad de kan få til festen, og at festen er klar til dem. Der er dækket op, og maden er parat. Men alligevel siger de fra, og vil ikke komme til festen. Deres handlinger viser jo at det er deres eget valg at de ikke vil med, de viser ikke at de har gode grunde til ikke at tage med. En gik til sin mark, en anden til sin forretning, mens andre slog de udsendte tjenere ihjel. De første tos handlinger viser at de sætter deres mark og deres forretning foran andre ting. Marken og forretningen forsvinder jo ikke, fordi de tager med til en fest. Men de vil hellere have deres eget, end de vil glæde sig over kongen der holder fest. De sidste borgere viser at de slet ikke kan lide kongen. Det er som om de tænker “kan kongen ikke bare lade os være i fred? Så vi kan leve vore egne liv, så vi kan leve som vi selv vil”. Når de så bliver forstyrret af kongens tjenere, bliver de så vrede over at de ikke kan leve i fred med sig selv, at de vælger at slå tjenerne ihjel.

Kongens vrede
Men hvad disse borgere også har valgt at ignorere, da de valgte at undgå invitationen, og ovenikøbet slog de udsendte ihjel, er at denne konge også kan blive vred. Det er ikke gået op for dem at deres ønske om at leve for sig selv, og ignorere deres konges invitation, vil resultere i kongens vrede. For vi ser nu at borgernes modvilje mod at tage imod invitationen medfører at kongen sender sine hære ud for at slå dem ihjel. Det kan godt være at dette kom bag på borgerne. For de havde måske kun hørt at det var en kærlig konge de havde. Men de havde ikke været opmærksom på at Han også var en retfærdig konge, som kan blive vred på sine borgere når de vælger at leve som om Han ikke findes. På trods af at de vidste hvem Han er.

Afslutning på første del
Så i første del af lignelsen ser vi at Gud ønsker at være sammen med Hans skabning. På trods af at de lever for sig selv, og ikke har noget indre ønske om at have fællesskab med Ham, så søger Han dem alligevel. Selvom de lever som fjender af Ham, ønsker Han at opsøge dem. Så Gud giver ikke bare op, Han forsøger virkelig at få fat i os. Men for dem der siger nej til Hans invitation er der konsekvenser. På trods af at folk har et billede af Gud som viser en der altid er flink og rar og ser igennem finger med folks fejl, så viser det sig at bibelens Gud kan blive vred. Og vel at mærke en vrede som kan betyde døden for folk.
Men heldigvis giver Gud ikke op bare fordi de første Han kalder på siger nej. Men det vil jeg vende tilbage til i næste del af denne serie, som kommer snart.

Categories
Bibelen Kirke Prædikener

Tegn på en kirke drevet af Helligånden 1

Pinsen som vi fejrer i disse dage, er en fejring af kirkens fødsel. Det var på pinsedag for små 2000 år siden at Gud udgød sin ånd over de discipl,e der var samlet for at vente på Åndens komme. Det skete ret voldsomt, ved at der kom tunger af ild, og satte sig på hvert enkelt af dem. Så begyndte de at tale på andre tungemål, uden at vide hvad det var de egentlig sagde. Men folk som kom fra andre lande, kunne høre at de priste Gud på deres sprog, og de undrede sig. Nogle mente at de var fulde, fordi det virkede så vildt. Men så er det at Peter træder frem, og holder sin berømte pinsetale. Det er Peters tale der er værd at lægge mærke til, hvad angår tegn på at være en kirke der er drevet af Helligånden. Alt for mange har troet eller tror, at tegnet på at være en kirke drevet af Helligånden er at man taler i tunger. Dem der siger sådan glemmer at kigge på hvad det var Peter prædikede på pinsedag, for det er det sande tegn på at man er en Helligåndsdrevet kirke.

Hvad sagde han så?
Han prædikede Guds ord. Peter træder frem og siger at det der er sket, er hvad der er forudsagt i profeten Joels bog, og så citerer han fem vers fra Joels bog. Derefter fortæller han at Jesus som Gud havde sendt, havde de korsfæstet, og efter Han var død, oprejste Gud Ham fra de døde. Det bruger han så noget fra en salme af David til at underbygge, og forklare.Og så slutter han af med at sige:

“Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.” Apostlenes gerninger 2.36

Hvad var det så der var så specielt ved Peters tale? For det første så var forkyndelsen drevet og bygget op af Guds ord. Men det var samtidig et målrettet ord, for hans forkyndelse pegede på Jesus, og viste hvem Jesus er. Peter kom ikke med en masse filosoferen over hvordan Gud måske kunne være. Han begyndte heller ikke at tale om hvor mange gange Gud havde brugt ham til at helbrede folk, og hvor mange penge folk gav ham fordi de ville støtte en Guds mand. Han brugte heller ikke tid på at forklare at hvis man ikke talte i tunger ligesom han nu gjorde, så var man ikke en ordentlig kristen. Han talte slet ikke om at livet handlede om at have et mål, eller at man havde brug for at frigøre sit potentiale. Og absolut ingenting om at vi ikke ved hvad Gud mener fordi det skulle være svært at forstå Guds ord.

Istedet var det et klart og tydeligt Guds ord der blev forkyndt. Han holdt ikke noget tilbage, de fik at vide hvem Jesus er, og at de havde korsfæstet ham, og var skyldige i at have slået Guds søn ihjel. Altsammen baseret på det der stod i Guds ord i forvejen. Det at Peter brugte skriften som han gjorde, og viste at skriften peger på Jesus, og selv pegede på Jesus, er de primære tegn på at man er drevet af Helligånden. En kirke som ikke gør det, er ikke drevet af Helligånden, men noget andet. Eksemplerne som jeg kom med foroven illustrerer det fint kirker som ikke er drevet af Helligånden. Folk kan tale i tunger fra nu og og ti år frem, uden at der er noget Helligånd i det. Paulus selv taler imod at man skal gøre det, for han mente jo selv at det var vigtigere at undervise i ordet, end at tale i tunger (se første korinterbrev 14).

Første tegn
Så første tegn på at man er en kirke der er drevet af Helligånden er en forkyndelse der er bygget på Guds ord, viser hvad Guds ord siger og viser at ordet peger på Jesus og viser os hvem Han er. Men der er også et andet tegn på at man er en kirke drevet af Helligånden, og det tegn vil jeg vende tilbage til i næste afsnit i denne miniserie.

Categories
Bibelen Evangelisation Kirke Korset Prædikener Synd

Paul Washer om den kristnes ansvar og opgave

Om 1½ måned kommer Paul Washer til Danmark. Det er efterhånden en del tid siden jeg sidst har lagt en prædiken på af ham. Så i dag har jeg valgt at anbefale den her. I den taler han bl.a. om det ansvar som er pålagt os kristne vedr. det at forkynde evangeliet. Men også vores ansvar for at sige fra overfor falsk lære, og ikke mindst overfladisk kristendom. Dertil taler han om betydningen af forkyndelsen, og hvorfor den må bygge på ordet, og ikke på et koncept.

Udgangspunktet for denne prædiken er romerbrevet 3.23:

“for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”

Washer Siger at det er nemt for os kun bare at citere dette bibelvers, uden at vi sætter is ind i hvad det egentlig betyder. Men viser også hvor vigtigt det er at forstå dette vers, for at kunne se evangeliet i det rigtige perspektiv. Er du en af dem der kommer med på lejren (se her) så kan jeg anbefale dig at høre den her forkyndelse som en forberedelse på lejren.

Categories
Bibelen Troens forsvar

Er bibelen blevet omskrevet, og kan vi stole på den?

‘

En læser hentydede i en kommentar til podcastet om Rob Bell (hør podcastet her), at bibelen ikke er troværdig. Så vidt jeg kunne læse, og jeg kan tage fejl, skyldes anklagen at man mente at bibelen var blevet omskrevet med tiden, og vi ikke kender til de oprindelige skrifter. Det er muligt at jeg ligger ham lidt meget i munden, men ikke desto mindre er det en anklage man ofte hører om bibelen, også fra folk der kommer i kirke, særlig hos dem der tilhører den emergente del af kirken. Så det var årsagen til jeg blev inspireret til at skrive dette.

Flere af de fremtrædende emergente har kommet med udtalelser i den retning. De siger at vi ikke kan stole på bibelen som den er, og den sikkert er blevet omskrevet flere gange. Men når man siger den slags viser man også, at man har en så lav indsigt i bibelen, at man ikke burde stå på en prædikestol. For det viser at man ikke har undersøgt dette emne tilstrækkeligt. Sandheden er jo at de bibeler som bliver oversat i dag fra grundteksten i store træk er langt bedre , og i langt mere overenstemmelse med de første skrifter, end dem der blev oversat for bare få hundrede år siden. Hvad mener jeg så med det? Jo engang var det sådan at man oversatte bibelen på baggrund af en oversættelse af bibelen. Her er King James Version et glimrende eksempel. Og evt. King James version (KJV)tilhængere kan jeg berolige, med en god afslutning på dette indlæg.

KJV var ikke en oversættelse som blev til på baggrund af de bedste materiale. Den var baseret på tekster som var af nyere dato og som havde nogle enkelte fejl hist og her. Senerehen efterhånden som ærkæologien har fundet ældre skrifter af de kanoniske tekster, har vi kunnet nå frem til noget som er meget nær den første urkirke. Vi har altså i dag i flere af de autoriserede oversættelser, et langt bedre udgangspunkt for at have en god oversættelse, end man havde da man oversatte KJV.

Men det der er så bemærkelsesværdigt er at selve budskabet i KJV og i de nyere autoriserede oversættelser, ikke er forskelligt fra hinanden. Det er det samme der står. Der kan være visse småting her og der, men vi kan ikke sige at der er to forskellige budskaber. Der er altså ikke noget der indikerer at der kommer et nyt budskab ud af bibelen, efterhånden som tiden går. Guds ord om at Guds ord ikke skal forgå, står fast. Og det fører mig til det næste punkt.

De liberalteologer som i dag kalder sig emergente eller postmoderne som kommer med sådanne anklager. Hvad er det egentlig for en gud de har? Det er åbenbart en gud som ikke magter at bevare sit ord tydeligt og klart. En gud der ikke formår at kommunikere til menneskene. En gud der ikke kan finde ud af at aflevere et afsenderbrev til os, der viser hvem den gud er. Sådan er min Gud ikke. Min Gud er skaberen af himmelen og jorden. Han har skabt havet og bjergene, menneskene og dyrene og planterne. Den Gud der kunne skabe det, skulle Han ikke også være istand til at gøre det muligt at kende Ham? Ikke gennem tåbelige ting som åndedrætsøvelser som Rob Bell påstår, så vi kan blive som “the enlightened ones” som han kalder nogen guruer fra Indien. Heller ikke ved at filosofere rigtig meget, og benytte os af tekster fra Voltaire og Sartre, som nogen af de andre emergente mener vi kan lære af. Nej så svag og diffus en gud har jeg ikke. Den sande Gud formåede at skabe denne verden, så hvorfor skulle han ikke kunne finde ud af at kommunikere til os hvem Han er, i et enkelt forståeligt sprog, som både fattig og rig, uddannet som uuddannet skulle kunne forstå? Det budskab har han sørget for er tilgængeligt til os i troværdige oversættelser. Det budskab hedder bibelen.

For dem der ønsker at undersøge bibelens troværdighed, kan jeg henvise til Jonas Kolskis hjemmeside Kristendownload.dk. Der er der en glimrende artikel som kan læses her. Den hedder Er bibelens dokumenter troværdige?. Så hvis du ønsker at kunne påvise at bibelen er troværdig så er der flere gode ting at hente i den artikel.

Forresten er jeg rigtig glad for at læse i King James Version, og jeg har den oprindelige oversættelse, som er blevet omredigeret og rettet nogle gange. Men det at dem der oversatte den skulle være troende, og ikke bare dygtige sprogfolk, med teologisk uddannelse, løfter den oversættelse op blandt de allerbedste oversættelser igennem historien. Det er den oversættelse af bibelen jeg først tager frem og sammenligner med, hvis jeg ikke synes at den autoriserede gør det klart nok. Og det har ofte været mig til hjælp. KJV er så vidt jeg ved, den meste anerkendte og brugte bibeloversættelse igennem tiden. Og ikke uden grund!

Categories
Bibelen Evangelisation Kirke

Kristi Himmelfartsdag

“Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.«” Apostlenes gerninger 1.9-11

Hvorfor står I og ser op mod himlen? spørger nogle engle disciplene om. Umiddelbart et underligt spørgsmål. For det er jo ikke hver dag, vi får lov til at se Jesus blive løftet op til himmelen. Hvilket også er medvirkende årsag til at vi fejrer denne dag, den er jo speciel. Men englene sagde alligevel HVORFOR. Og lige netop dette spørgsmål var hvad disciplene havde brug for at blive stillet. For efter dette spørgsmål blev stillet står der i vers 12:

“Så vendte de tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget, som ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra.”

Vi har så nemt ved at blive fascineret over enkelte begivenheder, som overnaturlige ting. Og overnaturligt må det have været at se Jesus blive løftet op i himmelen. Men det er ikke der vores fokus skal ligge. Vores fokus skal være at bygge på Jesu ord, og gøre Hans vilje. Og hans vilje er at vi prædike evangeliet for folkeslagene. Vi har ikke fået et kald til at dvæle ved specielle oplevelser, som ovenstående. Også selvom de er fra Gud. Disciplene kunne jo have lavet et hus der hvor de så Jesus stige til vejrs, og gøre det til at særligt helligt kristent område, for her tog Han afsted fra. De gik istedet hjem til Jerusalem, for det havde de fået at vide de skulle, og der skulle de få Helligånden, som ville give dem kraft til at prædike evangeliet. Og det fører til det næste punkt. Hvad er kendetegnet ved den Helligåndsdrevne kirke? Det er et spørgsmål som mange kirker har misforstået. Men der er nogle helt klare tegn på hvordan den kirke fungerer, som i vore dage desværre er blevet overset. I disse dage omkring Kristi Himmelfart og Pinsedag, vil jeg løbende komme ind på dette område. En del af de ting jeg vil skrive er kommet ved at høre prædikerne fra særlig tre forkyndere. Det er A. W. Tozer, Paul Washer og Steve Lawson. Jeg glæder mig til at dele dette, da det er noget jeg i lang tid har haft lyst til at skrive om.

Categories
Bibelen Kirke videoer

Francis Schaeffer om retfærdighed, frihed og slaveri

`

I Francis Schaeffers hovedværk “How should we then live”, kommer han i sit femte afsnit ind på hvordan retfærdighed må være baseret på en sandhed der er givet udefra, og ikke bygget på mennesker. Det handler ikke om at man er nødt til at være kristen for at kunne være en del af samfundet. Men at der må være et udgangspunkt for lovgivning som ikke er baseret på mennesket, men på en sandhed som står over alt andet.

Reformationen skabte en samfundsændring som blev bygget på, at Guds ord måtte være et udgangspunkt for hvad der måtte være sandt. Det skete fordi reformationen var baseret på et opgør med en kirke der havde sat sig over Guds ord. Man søgte tilbage til ordet og fandt at det havde den sandhed som var nødvendigt at bygge et holdbart samfund på.
Men den franske revolution, som medførte menneskerettighedserklæringen, var ikke baseret på at der fandtes en entydig sandhed given ovenfra. Den var baseret på mennesker, og var dermed også bygget på et meget løst grundlag. Det viste sig også at den franske revolution ikke skabte noget bedre. Den blev bygget på blod, og endte i blod. Man fik afskaffet en elendig konge, og fik en magtsyg diktator istedet. Nemlig Napoleon. Den franske revolution var bygget på et humanistisk fundament, som ikke var et fundament, men en sandbanke, som hurtigt mistede sin styrke.

Den franske revolution blev til en dyrkelse af mennesket. Men en dyrkelse som skabte skuffelser. Skuffelser så store at dem der startede revolutionen få år efter, selv blev ofre for guilloutinen. Det viser sig ifølge Schaeffer at den franske revolution, har mere til fælles med den russisk kommunistiske revolution. Der er ihvertfald flere paraleller som ikke er særlig rare at tænke på. Det ser ifølge verdenshistorien ud til at større ændringer i samfundet, som ikke har sit udgangspunkt i at der må være en skaber af verden, ikke skaber frihed, men restriktioner for borgerne istedet. Så når vi søger frihed uden at basere friheden på de rammer og regler som Gud har givet os, så får vi det modsatte af frihed. Se blot hvor meget frihed der er og har været i ateistiske lande.

Men i de lande hvor man havde valgt at bygge samfundet på basis af en ovenfra given sandhed, valgte man flere steder at ignorere visse sandheder. Det gjorde man for at kunne skabe rigdom på bekostning af andre. Dette er en sort plet for de reformerte lande. Slaveri (og misbrug af anden arbejdskraft) blev anset for at være i orden, da man mente at visse mennesker var af en lavere standard end andre. Derfor syntes man at slaveri kunne accepteres. Det var dog ikke alle kristne der var enige i dette. Prædikanten John Wesley, og en tidligere slavehandler ved navn John Newton gik op imod den i samfundet accepterede slavehandel. Man kunne se at kristne ikke kunne støtte dette, og man måtte også sige fra. Det var ikke populært, og der var stor modstand mod ophævelsen af slaveriet. Og mange i kirken mente også at det var et område man skulle holde sig fra. Lidt ligesom mange i kirken i dag, ikke mener at man skal tale imod abort, o.l.

John Newton som var med til at kæmpe for ophævelsen af slavehandel, var forresten også ham der skrev en af de allermest kendte kristne salmer; Amazing grace. Som du kan høre her:

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Omvendelse

Mine får hører Min røst

Sådan siger Jesus i Johannes 10.27, og følger op med: “og jeg kender dem, og de følger Mig”. Dette er en skræmmende udtalelse. For hvem er det så der ikke hører Hans røst? Det må jo så være dem der ikke er Hans får. Dem som Han ikke kender. Dem som ikke følger Ham. Hvem er det så? Hvordan kan vi kende dem? Svaret må være, at vi kan kende dem på at de ikke kender, og ikke hører Hans røst.

Jeg undrer mig over en forholdsvis stor del af de ledere som sidder i det kirkelige i dag. Og det er både indenfor det frikirkelige, såvel som det folkekirkelige jeg hentyder til her. Det er som om mange af dem ikke kan høre Jesu røst. Når de hører en som Paul Washer siger mange af dem fra, og siger det er for radikalt. Den slags mener de ikke der er plads til. Men hvis de hører en som Benny Hinn, siger de at vi kan lære noget af det. Når de hører en som John MacArthur påstår de at han tolker bibelen for bogstaveligt , men hvis de hører en som Rick Warren misbruge bibelcitater, synes de at det lyder godt i deres øren. Nu vil jeg ikke gøre Paul Washer og John MacArthur til bibelske orakler i vores tid. Den forkyndelse de har, kan sagtens blive forkyndt af andre, også her i Danmark. Deres forkyndelse er bibelsk funderet og bliver formidlet uden at tage hensyn til hvad det er for en tid vi lever i. De forsøger ikke at bøje Guds ord. Og når jeg hører dem, så hører jeg folk der taler Jesu ord klart og tydeligt. Med andre ord jeg hører Hans røst igennem dem, og andre sande reformerede teologer.

Når jeg taler med lægfolk i kirkerne, har jeg i mange år lagt mærke til at der er en stor del, som tørster efter det rene evangelium. Men de har fået at vide at de skal holde mund, og bare rette ind efter den nye linie. Den nye linie er så godt som aldrig funderet på bibelen, men på en eller anden ny smart ubrugelig strategi. Hvem er disse folk som har fået lederstillinger i kirkerne, som ikke kender Hans røst. Hvem er det som leder kirken på vildspor med alle deres mærkværdige ideer som ikke har sit udgangspunkt i skriften? Hvordan har de kunne få ledende roller i kirken? Dette er der mange svar på, som jeg måske kan komme ind på en anden gang. Men jeg gruer for de stakler som er sat på ledende positioner i kirkerne, men som ikke kender Hans røst. For som Jakob skriver:

“Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom.” Jakob 3.1

Hvis vi underviser andre i ordet, og ikke selv kender det, så får vi altså en hårdere dom. Dette skal vi tage meget alvorligt. For sådan som kirken ser ud mange steder i dag, så er der rigtig mange der prædiker dom over deres eget liv. De samler sig Guds vrede til dommens dag, istedet for at prædike så de kan samle skatte i Himlen.

Pastorer der har brug for at omvende sig
Disse folk har brug for at omvende sig. De har brug for at forstå hvem Gud er, så de kan leve op til det farlige hverv det er at forkynde ordet. For det er et hverv som kun er tiltænkt dem som kan kende forskel på Hans røst, og andres røst. Dem der ikke kan høre forskel vil komme i store problemer. Men hvem tør sige noget til disse ledere? Hvem tør vise dem at de er på vildspor? Hvem er villig til at miste sin popularitet i kirken, ved at vise at der er noget galt? For hvis ingen gør dem opmærksomme på det, så vil de blot køre menighederne længere og længere ud i tåbeligheder og vildfarelse. Jeg synes vi er kommet nok på vildspor allerede i dag, hvor langt synes du at folk skal gå ud i kviksandet før du advarer dem og viser at de har brug for hjælp til at komme op?

Categories
Bibelen Endetiden Falsk Lære Forvirret lære

En sund holdning til Jesu genkomst

I disse dage er der flere, i særlig den karismatiske bevægelse der er begyndt at komme med mærkværdige forudsigelser om Jesu genkomst. At Jesus engang kommer og henter sin brud, er jeg ikke det mindste i tvivl. Men hvornår det vil ske, kan jeg ikke forudsige, fordi bibelen er ganske klar på dette område. Læs blot Mattæus 24 og se selv efter. Men lad mig her nøjes med at citere 24.42:

“Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.”

Der er nogen der har overfortolket dette skriftsted til, at det kun betyder at vi ikke kan sætte dato på. Men udtrykket som Jesus her kommer med er ifølge grundteksten et ret bredt udtryk. Det kan både bruges om årstid, time i døgnet, om enten morgen eller aftenshalvdøgn, eller om et helt præcist klokketidspunkt. Det er også årsagen til at det er oversat forskelligt. I nogle oversættelser står der jo at vi ikke ved hvilken time Jesus kommer i. Så den brede betydning gør at vi ikke kan sætte noget mål på, hvornår det skulle ske.

Men i dag ser vi at der i dele af den karismatiske kirke, er folk der mener at de har fået åbenbaringer om at Jesus kommer i år 2012. Og det er sjovt nok noget som de siger at flere andre siger rundt om i verden, som om det skulle gøre det mere troværdigt. Inden jeg går videre vil jeg sige til nye læsere at det bestemt ikke er alle karismatikere der er hoppet på den vogn. Der er mange karismatikere med et ordentligt bibelsyn, som afviser den form for åndelig arrogance. For det er hvad det er. For når Jesus selv sagde at Han ikke kender timen og dagen, men kun Hans Fader i Himlen (Mattæus 24.36), så er det åndelig arrogance når folk begynder at sige at de kender året det sker. Det er at gå langt over stregen.

Sat i bås
Dertil er det også med til at man sætter sig selv i bås, med falske profeter som har kommet med de samme budskaber før. Jeg nævner blot Charles Taze Russel som grundlagde Jehovas Vidner, som forudsagde dommedag (vist nok i 1912 eller deromkring), og Ellen G. White der grundlagde Syvendedags adventisterne som også forudsagde Jesu genkomst (uden at det dog blev indfriet). Og den mærkværdige William Branham som også forudsagde at bortrykkelsen skulle ske i 1976. Og så det danske tagryggen.dk som mente det skulle være sket i 2006. Og da det ikke skete mente de man kunne lære noget af det, men sjovt nok lærte de ikke at det var forkert af Kim Andersen fra tagryggen at komme med sådanne forudsigelser.

Disse folk tilhører bestemt ikke en gruppe man burde ønske at være i bås med. Men det er ikke første gang at en forholdsvis stor del af kirken har mistet fokus og er begyndt at kigge på forudsigelser om Jesu genkomst. Det har ikke været godt før, og det er heller ikke godt nu. Før det første årtusindskifte, havde man de samme forventninger. Af en eller anden ubibelsk grund var man overbevist om at Jesus ville komme tilbage omkring årtusindskiftet. Nu er der nogen der mener at vækkelsestegn viser sig ved en forventning om Jesu snarlige genkomst. Og det er der også noget om. Men der er også en anden side som vi ikke snakker så meget om, som er den negative del af forventningen af Jesu genkomst. Og jeg har det dårligt med at skrive at der er en negativ side, men det skyldes ikke Jesus, men de kristne selv.

Den negative side er at kristne kan risikere at gå istå, når de fokuserer for meget på at Jesus kommer snart. Dengang for lidt over 1000 år siden holdt man op med at bygge nye kirker, og dem man havde, lod man stå til. For hvorfor skulle man bruge ressourcer på det, når Jesus var lige om hjørnet? Da man var kommet en tredive/fyrre år ind i det nye årtusind, og Jesus ikke var kommet tilbage. Begyndte man at tænke at man måske havde været lidt for hurtig i sin konklusion. Så nu skulle man til at renovere og bygge nye kirker. Hvilket var et forholdsvis stort arbejde, da man havde forsømt det i så mange år.

Men vi er ikke stort bedre i dag. En kirke som jeg kom i, i halvfemserne havde bygget en ny kirke og skulle vurdere deres lån til realkreditselsskabet. Da man fortalte at man havde lavet lånet om til et trediveårs lån grinte man. For man var da sikker på at Jesus var kommet tilbage inden de tredive år. Så det realkreditselsskab skulle da ikke forvente at vi fik betalt alle pengene tilbage. For vi var da forlængst kommet hjem til Herren inden da. Man blev ret irriteret på mig (ja folk var også irriterede på mig dengang), da jeg nævnte at Jesus altså ikke kom tilbage førend evangeliet var forkyndt for alle folkeslag, og at der på det tidspunkt stadig var 2 milliarder mennesker der ikke havde hørt evangeliet. Det var noget vrøvl syntes man, for man var bare sikker på at Jesus genkomst var lige om hjørnet. Men hvis de virkelig mente det, burde de have fortalt deres naboer og bekendte noget mere om Jesus end de gjorde. Men de ville bare hjem og slippe for at bo her. Med andre ord de var gået i stå.

Og med det vil jeg godt sige at en af årsagerne (og jeg tror der er flere) til at vi ikke kender timen og dagen til Jesu genkomst, er for at undgå at vi går for meget i stå. Vi må godt læse tidens tegn, nej mere end det, vi skal læse tidens tegn for det siger Jesus vi skal. Men vi har ikke autoritet til at sætte tider på! Det er kun noget vi kan se i bagspejlets lys, og sådan er det. Vi skal arbejde som om Herrens dag er nær, men ikke gå i stå af den grund. At vi forventer Jesus kommer snart er ikke en årsag til at holde op med at plante kirker, eller lade være med at tage en uddannelse, eller stoppe med at indbetale sin pensionsopsparing.

Og så er jeg ligeglad med om så tusind profeter fra både den karismatiske bevægelse og mange andre siger at Jesus kommer tilbage i 2012. Det er ikke engang afgørende for mig om Han kommer i 2012. Han kan komme i 2011 eller 2013, eller senere. Det er ikke afgørende. Det afgørende er at han kommer. Ikke fordi en profet har sagt det, men fordi Han selv har sagt det, men også sagt at vi ikke kender timen og dagen. Så dem der render rundt og tror de er den nye tids Nostradamus, kan jeg fortælle at de har ikke noget nyt at fortælle. De skulle langt hellere tage og læse deres bibel og vise at det er den der er deres autoritet. Og så skulle de tage og prædike korsets evangelium istedetfor at gøre sig til “overprofeter” som folk kan se op til, og synes er meget åndelige. Jeg har brug for langt mere holdbare statements end deres forudsigelser, og dem ved jeg hvor jeg kan finde, nemlig i bibelen!