Category: Bibelen

Categories
Bibelen Kirke podcast Prædikener

Hvad og hvem er kirkens autoritet? Podcast

I gør søndag prædikede jeg til gudstjenesten i vor kirke. Jeg holdt en lille pause fra den serie jeg kører om Jesu breve til de syv menigheder. Denne gang valgte jeg istedet at prædike særlig udfra dette skrifsted:

“Et råd fra Akitofel havde dengang samme værdi som et svar fra Gud. Så meget betød Akitofels råd for både David og Absalom.” Anden Samuelsbog 16.23

Det blev nogen ganske grundlæggende principper jeg kom ind på, som både kan bruges i kirken og i verden. For hvad er det lige der gør at en mand som denne Akitofels råd, var ligeså værdifulde som et svar fra Gud? Og hvordan skal vi forholde os til folk som vi anser for at have samme position i dag? For dem findes der flere af, end vi lige går og regner med. Og hvad hvis det de siger ikke er i overenstemmelse med bibelen, hvad skal vi så bygge på?

Dette er undervisning som er grundlæggende for en kristen at kende til. Så derfor hvis du ikke ved hvad du skal gøre når din præst taler i modstrid med bibelen, så er denne prædiken den du bør høre.

Categories
Bibelen

Udsolgt på Tilbage til Bibelens bibellejr

Der har været langt større interesse for vores bibellejr med Voddie Baucham her sidst i juni (se banneret til højre foroven). Det betyder at vi faktisk ikke har plads til flere som kan bo på lejren. Vi kunne sikkert godt tage flere, men vi vil også godt have at det ikke bliver for presset, og at det også er en hyggelig lejr.

Hvis du går og er rigtig ærgerlig over at du ikke nåede at få meldt dig på (og det kan jeg godt forstå hvis du er), så er der andre muligheder. Møderne om aftenen er stadig åbne for alle. De koster ikke noget, heller ikke kaffen og kagen bagefter. Man er også velkommen til at blive til Q and A møderne lidt senere på aftenen. Skulle man bo tilpas tæt Skrødstrup på kan man også melde sig på en dag af gangen, og betale lidt for det. Vi har stadig udgifter til mad, og en masse andre småting som skal dækkes. Så er der selvfølgelig også muligheden for at komme på en venteliste, men det er selvfølgelig lidt usikkert om der kommer aflysninger fra de tilmeldte.

Om ikke andet så ser vi fra Tilbage til Bibelen frem til at holde en lejr igen hvor det er hvad Gud allerede har sagt som vi vil samles om. Det tror vi er langt bedre end de lejre hvor de tror de kan “høre” hvad Gud skulle sige på “en særlig måde” “i en bestemt tid”. Gud siger ikke noget der er i modstrid med Hans ord. Så vil vi lære Gud at kende, og vil vi virkelig have at Han taler til os, så skal vi finde ud af hvad Han allerede har sagt. Det er hvad vi vil på denne lejr. For det tror vi er langt bedre at bruge tid på end rigtig meget andet som man forsøger i det kirkelige miljø i dag.

Til jer der har nået at melde jer til, jeg håber at I vil få en god solidl kost som er bygget på ordet og drevet af Guds Ånd.

Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Falsk Lære Hvem er Gud? Kirke Korset Mirakler Omvendelse

Hvordan kan man se om en kirke er drevet af Helligånden?

Pinsen som vi fejrer i disse dage, er en fejring af kirkens fødsel. Det var på pinsedag for små 2000 år siden at Gud udgød sin ånd over de disciple, der var samlet for at vente på Åndens komme. Det skete ret voldsomt, ved at der kom tunger af ild, og satte sig på hvert enkelt af dem. Så begyndte de at tale på andre tungemål, uden at vide hvad det var de egentlig sagde. Men folk som kom fra andre lande, kunne høre at de priste Gud på deres sprog, og de undrede sig. Nogle mente at de var fulde, fordi det virkede så vildt. Men så er det at Peter træder frem, og holder sin berømte pinsetale. Det er Peters tale der er værd at lægge mærke til, hvad angår tegn på at være en kirke der er drevet af Helligånden. Alt for mange har troet eller tror, at tegnet på at være en kirke drevet af Helligånden er at man taler i tunger. Dem der siger sådan glemmer at kigge på hvad det var Peter prædikede på pinsedag, for den viser de sande tegn på at man er en Helligåndsdrevet kirke.

Hvad sagde han så?
Han prædikede Guds ord. Peter træder frem og siger at det der er sket, er hvad der er forudsagt i profeten Joels bog, og så citerer han fem vers fra Joels bog. Derefter fortæller han at Jesus som Gud havde sendt, havde de korsfæstet, og efter Han var død, oprejste Gud Ham fra de døde. Det bruger han så noget fra en salme af David til at underbygge, og forklare.Og så slutter han af med at sige:

“Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.” Apostlenes gerninger 2.36

Hvad var det så der var så specielt ved Peters tale? For det første så var forkyndelsen drevet af Guds ord og bygget op af Guds ord. Men det var samtidig et målrettet ord, for hans forkyndelse pegede på Jesus, og viste klart hvem Jesus er. Peter kom ikke med en masse filosoferen over hvordan Gud måske kunne være. Han begyndte heller ikke at tale om hvor mange gange Gud havde brugt ham til at helbrede folk, og hvor mange penge folk gav ham fordi de ville støtte en Guds mand. Han brugte heller ikke tid på at forklare at hvis man ikke talte i tunger ligesom han nu gjorde, så var man ikke en ordentlig kristen. Han talte slet ikke om at livet handlede om at have et mål, eller at man havde brug for at frigøre sit potentiale. Og absolut ingenting om at vi ikke ved hvad Gud mener, fordi det (ifølge nogen) skulle være svært at forstå hovedbudskabet i Guds ord.

Skarp bibelsk forkyndelse
Istedet var det et klart og tydeligt Guds ord der blev forkyndt. Han holdt ikke noget tilbage, de fik at vide hvem Jesus er, og at de havde korsfæstet ham, og var skyldige i at have slået Guds søn ihjel. Altsammen baseret på det der stod i Guds ord i forvejen. Det at Peter brugte skriften som han gjorde, og viste at skriften peger på Jesus, og selv pegede på Jesus, er de primære tegn på at man er drevet af Helligånden. En kirke som ikke gør det, er ikke drevet af Helligånden, men drevet af noget andet. Eksemplerne som jeg kom med foroven illustrerer kirker som ikke er drevet af Helligånden. Folk kan tale i tunger fra nu og og ti år frem, uden at der er noget Helligånd i det. Paulus selv taler imod at man skal gøre det, for han mente jo selv at det var vigtigere at undervise i ordet, end at tale i tunger (se første korinterbrev 14).

Første tegn
Så første tegn på at man er en kirke der er drevet af Helligånden er en forkyndelse der er bygget på Guds ord, viser hvad Guds ord siger og viser at ordet peger på Jesus og viser os hvem Han er og hvad Han gjorde på korset. Men der er også et andet tegn på at man er en kirke drevet af Helligånden.

Andet tegn
Det første tegn hænger fint sammen med det næste tegn på at kirken er drevet af Helligånden. For hvis forkyndelsen er baseret på Guds ord, og peger klart på Jesus. Så vil det også få en betydning for dem der hører det. Det er hvad vi ser der sker efter Peters prædiken på pinsedag. Der står:

“Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?” Apostlenes gerninger 2.37

De var ikke upåvirkede af det de hørte. Det stak dem i hjerterne. De så hvem de selv var, syndere der havde brudt Guds lov, og stod strafskyldige overfor Ham. De oplevede det som sker under rigtige vækkelser, de så at de i sig selv var uden håb. “Hvad skal vi gøre?” er et af de mest normale spørgsmål som folk giver hvis de er i syndenød, fordi Gud drager på dem. “Hvordan kan jeg undgå Guds straf, hvordan kan jeg få tilgivelse, og kan Gud overhovedet tilgive en som mig”. Det er spørgsmål som vil dukke op hos folk i en kirke der er drevet af Helligånden. Både hos besøgende og faste kirkegængere. For Guds ånd blev sendt for at overbevise om synd. Og når Guds ånd virker sammen med ordet, så vil folk se at de er elendige, og uden håb i sig selv. For kun der kan de se at deres eneste håb er Jesus Kristus. Der kan man se behovet for omvendelse.

Man vil også se noget andet som vi ikke ser skrevet om på pinsedag, men andre gange at evangeliet bliver prædiket i bibelen. Man vil se at folk vil blive vrede, irriterede, fornægtende o.l. Et sted hvor vi kan se det er i Lukas 7.30 hvor Jesus siger.

“Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.”

Dette blev sagt i relation til Johannes Døberen og hans forkyndelse. Den måde det bliver sagt på, viser at farisæerne faktisk vidste hvad Guds plan var for dem. D.v.s. at de vidste godt at Gud kaldte på dem. Men skriften siger at de forkastede den plan. Det er også det folk gør som har fået evangeliet at vide klart og tydeligt, men som vælger at overhøre evangeliet. De siger nej til Guds plan. Det kan godt være de kalder sig kristne, men hvis de har sagt nej til Guds plan, så vil det ikke hjælpe dem på dommens dag. De er som farisæerne Jesus omtalte. Der er ikke nogen forskel.

Hvis evangeliet bliver forkyndt ordentligt i en kirke, så vil det også have denne effekt. Fordi Gud har valgt at virke ved sin ånd, når Hans ord bliver forkyndt. Det er nemlig et ord som man er nødt til at tage stilling til. Ikke sådan at forstå at folk nødvendigvis skal tage en beslutning på stedet. Folk må godt få tid til at lade ordet virke i dem. Men det vil virke, og det vil medføre at folk enten siger ja til Guds plan, eller nej til Guds plan. Men for at kunne gøre det, skal man også vide hvad Guds plan er, og det er forkynderens opgave at gøre rede for det.

Men en kirke hvor forkyndelsen ikke stikker i hjertet, hvor der ikke længere bliver prædiket omvendelse fra synd, til Jesus. Det er også en kirke som ikke er drevet af Helligånden. For enten er man drevet af Helligånden, eller også er man ikke.

Categories
Bibelen Livet som kristen

Er du parat til at høre på ham her?

Voddie Baucham som er Tilbage til Bibelens hovedtaler i år, er kendt for ikke at lægge fingre imellem. Hvad siger bibelen om at elske vores hustru, er et spørgsmål han her besvarer meget klart, meget skarpt, og nok også så meget at nogen ikke ville kunne klare at høre det. Men tag lige en smagsprøve og vurder om du kan tåle at høre på ham d.26.29 juli på Skrødstrup Efterskole. Se mere på dette link: http://www.tilbagetilbibelen.dk/?p=279

Personlig glæder jeg mig til at blive udfordret, af en der tør tale et klart kompromisløst Guds ord. Det kommer (forhåbentlig)nok til at koste noget af mit kød, men det kan man vel godt konkludere er en god ting. Det tror jeg min kone vil give mig ret i.

Skræmt eller tiltrukket
Hvis du ikke er skræmt væk af Voddies forkyndelse her, og stadig overvejer at melde dig til, så skynd dig, mens vi stadig har plads til flere tilmeldinger, for vi er snart ved at være fyldt op ifølge ham der styrer tilmeldingslisten.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Overfladisk kristendom

“De første kristne var da ikke så smarte”

Når man ser moderne kirker i dag, ændre på sproget, ændre på symbolikken, og ændre på måden de forsøger at nå folk på, så er en af deres argumenter for disse ændringer “kommunikation”. Man vil gerne kommunikere noget som ikke vækker anstød hos ikke kristne, man vil heller ikke skabe forvirring med ens kommunikation, fordi det er så vigtigt for dem at verden kigger på dem som flinke, og behagelige mennesker m.v. Men hvad sker der når vi sætter denne tilgang til det kristne menighedsliv, overfor de første kristne? Det har jeg kigget lidt på.

De første kristne var umoralske i folks øjne
Urkirken gik der mange rygter om blandt folk i romerriget. Men nogle af rygterne var baseret på sandhed. Man anså eksempelvis de kristne for at være særdeles umoralske fordi de blev gift med deres søskende. For eksempel er jeg jo gift med en søster i Herren. En sætning som isoleret set virker forkert. Men i dag er det ikke så svært at sige, de fleste ved at vi kun er søskende i troen, ikke i kødet. Men det havde folk svært ved at forholde sig til dengang, så de kristne var umoralske i folks øjne, fordi man mente de giftede sig med søskende. Ikke desto mindre fortsatte man med at kalde hinanden søskende, på trods af at det medførte dårlig omtale.

De første kristne var kannibaler
Noget som folk i romerriget havde meget svært ved at forholde sig til, var at kristne spiste menneskekød og drak menneskeblod. Hvordan kunne folk dog finde på at gå ind i en sådan gudsdyrkelse? I dag ved folk godt at det jo blot drejer sig om nadveren som Jesus indstiftede, før sin død, og som ikke har noget med kannibalisme at gøre. De første kristne kunne have være smarte og bare kalde det noget andet, for at undgå misforståelser og had fra verden. Ikke desto mindre holdt de fast i de udtryk Jesus havde givet dem, også selvom det kostede dem livet.

De første kristne var ateister
Romerriget var i store træk åben overfor andre trosformer. Bare man også kunne sige “Cæsar er herre”. Men at sige det om Cæsar og de følgende kejsere var ikke noget kristne kunne sige. For kristne mener kun at der er een Gud. Og kun til Ham vil man bede, og kun Ham vil man erkende som Gud. Men at sige “Cæsar er herre” tog kristne så alvorligt at de blev dræbt fordi de ikke ville gå med til at sige det. Det svarede for dem til at fornægte deres frelser. Men i folks øjne blev det anset som ateisme. Når man ikke kunne anse deres guder som sande guder, så var man da en ateist. Alligevel holdt de kristne fast i at de kun ville tilbede den sande Gud, og ikke de falske guder.

Men hvad så i dag?
I dag er det tøsedrengene der mange steder sætter dagsordenen kirken. Kors og andre kristne symboler bliver fjernet fra kirkerummet, da det ikke skal vække anstød. Man taler ikke om synd, fordi folk ikke bryder sig om at blive kategoriseret som syndere. Man tør ikke tale om den kommende dom, da man ikke ønsker “at skræmme folk ind i Himlen” som man så kirkeligt korrekt siger det. Man vil hellere tale om “at få et bedre liv”, “at have mere selvtillid”, “at have et mål med sit liv”, “have et godt fællesskab, hvor man hjælper hinanden” og sådan kunne jeg fortsætte. Men at tale Guds klare ord, så det er til gavn og opbyggelse for menigheden, har mange af hvor tids prædikanter forsømt. Al deres kontekstualisering som de mener er så vigtig for at “nå en posttmoderne verden” og hvad de ellers siger, er tåbeligt at høre på, når man sammenligner med den første kirke. For i Urkirken var det vigtigere at holde fast i Guds ord, og i en kompromisløs forkyndelse af dette Guds ord, end at forsøge at nå verden på verdens præmisser. Det gjorde de i sådan en grad at det betød døden for mange. For os betyder det i værste grad at vores popularitet muligvis daler blandt nogle.

Men når populariteten betyder så meget for så mange, i forhold til hvad Guds ord betød for de første kristne, så er spørgmålet hvor godt ville kirken i vores del af verden ville klare sig under en forfølgelse? For hvis vi ikke tør prædike det fulde evangelium under frihed, med risiko for at blive upopulær, hvor meget mindre vil vi så prædike det under forfølgelse? Og hvorfor gider kristne finde sig i at have sådan nogen vatnisser som ledere i kirken?

Categories
Bibelen Endetiden Kirke Livet som kristen Omvendelse podcast Prædikener

Podcast:Jesu brev til menigheden i Pergamon

I søndags holdt jeg fjerde del af en prædikenserie om Jesu breve til de syv menigheder. Denne gang var det om Pergamon-menigheden. I denne del taler jeg om hvad der menes med at Jesus siger at Satans trone stod i Pergamon. Hvad mener Jesus når han advarer denne kirke imod Bileams lære, og hvad var det for en lære? Skal kristne være bange for forbandelser, eller er det andre ting vi skal frygte? Og så vil der være en forklaring på hvad Jesus dog mener med at den der sejrer vil Han give en hvid sten.

Du kan høre første del af serien her: De syv menigheder første del
Den omhandler hvorfor Efesos menigheden havde forladt sin første kærlighed, og hvorfor bedømmelse er en vigtig del af kirkens arbejde.

Anden del kan du høre her: De syv menigheder anden del
Der udlægger jeg hvordan det kan lade sig gøre at være en menighed som Jesus ikke kritiserer, men kun har ros til.

Tredie del som også omhandler Smyrnamenigheden kan du høre her: De syv menigheder tredie del.
Den omhandler den kristnes ansvar, overfor det Gud har betroet os, samt om forskellen på bibelsk og såkaldt “moderne” kristendom.

Categories
Bibelen Livet som kristen

Det er farligt at arbejde med Guds hellige ord

På søndag skal jeg prædike næste del af min serie om Jesu breve til de syv menigheder i Johannes Åbenbaringen. Denne gang er jeg nået til Pergamon-menigheden. Menigheden der boede hvor Satans trone stod (for der står den ikke mere).  Her er et lille udsnit af det jeg vil komme ind på der:

I Hebræerne 4.12 står der:

”For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.”

Det er Guds ord der er et tveægget sværd, og det er skarpere end noget andet sværd. Det er så skarpt, at den der arbejder med ordet, skal passe på. For hvis det bliver brugt forkert, kan man komme til at skære i sig selv.
Det kan være ganske godt at vi bruger Guds ord på os selv, så vi får skåret “nogle kødlunser” af. Men når vi ikke forstår at bruge det ordentligt, og måske ovenikøbet kun bruger det til andre, men ikke til os selv, så kommer vi også til at skære i os selv, men på en måde så det skader os, og ikke gavner os. Og det er farligt at komme til at skære sig selv, uden at lægge mærke til det.

Et enkelt glasskår
Jeg har engang arbejdet med gøgl. Og nogen af os, havde lært at ligge på glasskår. Det er ret nemt.
Der skal bare være glasskår nok, så er det ikke så farligt (gør det kun med en proffesionel!). Huden er nemlig meget elastisk og stærk, hvis der er glasskår (eller søm nok, hvis man bruger en fakirseng). Men når der kun er få glasskår, så kan du skære dig.
En af mine gøglervenner fortalte om en der engang optrådte med dette. Gøgleren havde lige rullet sig rundt i glasskår, uden der skete noget. Men da gøgleren rejste sig op, lå der et glasskår for sig selv, som gøgleren satte hånden på uden at lægge mærke til den. Blod begyndte bare at løbe ned af hånden og ned på gulvet. Publikum kunne ikke finde ud af om det var en del af showet eller ej. Men de andre gøglere signalerede ”kom herind i stedetfor afslut afslut”, for at undgå at gøre folk chokerede. Det blev også lidt af et chok for gøgleren bagefter ude i kulissen da vedkommende fandt ud af hvorfor publikum var så opmærksomme på showet i forhold til normalt. Først da blev blødningen stoppet.

Men hvis det er farligt at arbejde med glasskår, så er det farligere at arbejde med forkyndelsen og undervisningen af Guds ord. Os der står med det skal dømmes så meget hårdere, siger skriften også. Vi er nødt til at tage Guds ord alvorligt, og vide at det ikke kun er et ord til andre, men ligeså meget til os selv, som det er til andre. Ellers vil vi tage skade af at bruge dette skarpe sværd.

Du kan høre de første tre dele af serien på disse links. De kan høres seperat uden problemer.

https://sand.omvendelse.dk/podcast-jesu-brev-til-menigheden-i-efesos-3309.htm

https://sand.omvendelse.dk/podcast-hvad-er-en-kirke-efter-guds-hjerte-smyrnamenigheden-fra-abenbaringen-3360.htm

https://sand.omvendelse.dk/podcast-smyrnakirkens-tro-i-forhold-til-moderne-tro-3379.htm

Categories
Bibelen

Breaking News: 400 års jubilæum for King James Version Bible

I dag d. 2 maj 2011 er det præcis 400 år siden, at den mest kendte oversættelse af bibelen udkom. Det er ikke den mest præcise oversættelse, da man ikke havde så gode manuskripter tilgængelige som vi har i dag. Der kan også findes fejl i den hist og her, men det kan der også i mange andre oversættelser. Hvad der er et stort positivt kendetegn på KJV bibelen, er dens klare forståelse og tilgang til Guds ord. Dem der skulle oversætte den, skulle skrive under på at de var troende der troede på at den var Guds klare ord. Det var altså ikke enhver liberalteolog som kunne få lov til at få indflydelse på denne oversættelse.

Dertil er det også et kendetegn for den, at den ikke forsøgte at forsimple Guds ord. Det er en oversættelse som i langt større grad end mange andre oversættelser forsøgte at få dybderne med i Guds ord, istedet for blot at have en overfladisk nem tilgang. Det gør den også lidt svær at læse nogen steder, men til gengæld gør det den interessant og dyb og til en udgave som man tager frem gentagne gange hvis man ikke kan forstå hvad der står i andre oversættelser. Ofte finder man en mere præcis oversættelse i KJV.
Den kan i dag fåes til ufattelig lave priser, fordi der ikke er nogen copyright på, og fordi den stadig er populær. Personlig har jeg et læderindbundet eksemplar i lommeudgave som jeg har købt til under 100 kr.
Hvis du ikke har en så kan den anbefales. Da den på trods af den har 400 år på bagen, og på trods af at man ikke havde det samme gode materiale som i dag, er en milepæl, og en oversættelse som er trofast overfor evangeliet. Men også en af de oversættelser som var med til at slå fast at Guds ord skulle være tilgængeligt for alle. Noget som det ikke var, under Tyndales tid som ikke lå så langt tilbage i tiden før KJV. Læs mere om Tyndale her: https://sand.omvendelse.dk/william-tyndale-br%c3%b8d-kirkens-lov-men-ikke-guds-1267.htm

Du kan læse mere om King James Version og dens jubilæum på dette link: http://www.biblicalscholarship.com/400th.htm

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Livet som kristen

Voddie Baucham om bibelsk ægteskab

Voddie Baucham som er Tilbage til bibelens hovedtaler på bibellejren i år (se her: http://www.tilbagetilbibelen.dk/?p=264) taler her om hvad et bibelsk ægteskab er, og går ud på. Som sædvanlig er man ikke i tvivl om hvad han siger, og hvad han bygger det på. Det befriende ved at høre forkyndelse som Voddies er at han ikke prøver at ændre på bibelens budskab, men finder ud af hvad der står, og holder fast i det. Det er nok også det der er med til at enten kan man lide Voddie, eller også kan man ikke.

I videoen her taler han udfra efeserbrevets femte kapitel. Hvis du har lyst til at høre mere, kan jeg anbefale dig lejren til sommerm hvor han gennemgår hele efeserbrevet. Noget jeg ser frem til. Programmet for lejren kan ses her: https://sand.omvendelse.dk/program-for-tilbage-til-bibelens-sommerlejr-med-voddie-baucham-3410.htm

Her er en smagsprøve.

Categories
Bibelen Kirke Korset Synd

Kun Jesu kors kan bruges

Korsets forkyndelse er en dårskab for dem der fortabes. Men det er en forkyndelse som kun gælder for et bestemt kors, og også en forkyndelse som må have en ret forståelse af det kors. Det skal jeg prædike om på søndag. En rigtig påskeprædiken.
Her vil jeg bl.a. tale om hvilket kors vi prædiker. Er det et kors der blot viser kærlighed, eller et kors der blot giver helbredelse, enten i form af fysisk eller åndelig helbredelse? Eller er det et kors som blot skulle fungere som symbol for et eller andet? Hvis det er den slags kors vi maler for andre, så er det et reduceret kors, og dermed ikke et kors der har nogen frelseskraft. Hvis vi prædiker korset, så er vi nødt til at prædike det bibelske kors, og ikke et andet kors.

Der var jo tusindvis af andre mennesker der blev korsfæstet under romerriget, men kun et eneste af de kors er brugbart i dag. Slaveoprøreren Spartacus blev korsfæstet med tusindvis af hans efterfølgere af romerne. Men ingen af de kors er der nogen kraft i, i dag. På begge sider af Jesus blev to forbrydere korsfæstet, men ingen af dem er der nogen kraft i, i dag. Men den der hang på det ene af de to kors, kastede sig ind under kraften af Jesu kors. Det sande og rigtige kors.

For det var på det kors, at Jesus bar vores synd. Den synd som vi har begået og som Gud vil straffe fordi Han er retfærdig. Der tog Jesus den dom som vi skulle have, for at dem som ville tage imod Ham, og tro på Hans fuldendte værk på korset, og Hans ord og gerninger, kunne undslippe evigheden i Helvede. For dem vil der ikke længere være nogen dom, for de har fået en andens retfærdighed. Jesu retfærdighed. Det er det kors vi skal prædike og male for øjnene af andre. Ikke et kors som undlader at vise, at det her var årsagen til at Jesus skulle lide døden på et kors. For det er ikke et kors som indeholder synd, dom og retfærdighed, men et kors som ikke har nogen frelseskraft i sig.