Category: Bibelen

Categories
Bibelen Hvem er Gud?

For at vores synd måtte blive tydeliggjort

I romerbrevets første kapitel står der noget som har undret mange kristne igennem tiden, fordi det giver os et billede af Gud, som vi har svært ved at forholde os til. Det er der hvor der står:

“For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres
tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med
billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og
krybdyr. Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer.” Romerbrevet 1.21-24

Det spørgsmål som melder sig her, er hvordan kan en god og kærlig Gud give folk hen til at leve i endnu større urenhed, når det ikke er Hans ønske at vi skal leve i urenhed? Svaret er at dette handler om at når vi en dag skal stå foran Gud på dommens dag, så vil det blive så meget mere tydeliggjort at vi var helt på vildspor, hvis vi ikke havde valgt at gå på Hans vej istedet.

Tag eksempelvis den klassiske form for afgudsdyrkelse. Det er jo noget af det dummeste man kan spilde tiden på. Man tager et træ og fælder den, tager et stykke af træet og skærer ud i en figur man godt kan lide, og stiller den derefter op og bøjer knæ for den. Mens man siger:

“Red mig, for du er min Gud!” Esajas 44.19

En gud man selv har skabt, kan ikke redde en. Kan ikke hjælpe en, og kan slet ikke give evigt liv. Det er dumt. Det skal siges at jeg er glad for at bo i et land hvor det er tilladt at være så dum, for jeg går jo ind for religionsfrihed. Men det er ikke det samme som at acceptere denne form for gudsdyrkelse som fornuftig. Religionsfriheden og ytringsfriheden gør at jeg også har ret til at sige som bibelen siger: Afgudsdyrkelse er dumt!

Men når det er så dumt, og det så ganske tydeligt er dumt, hvorfor gør folk det så alligevel? Fordi Gud har privgivet dem til det, så at deres dumhed og synd, og deres had mod Gud må blive tydeliggjort desto mere. På dommens dag vil de ikke kunne sige “jamen jeg vidste ikke du fandtes, jeg troede jeg kunne nøjes med at bede til et stykke træ”. For på den dag, når man står overfor Gud kan man godt selv høre hvor dumt dette lyder.

How about the false prophets then?
Men hvad så med dem der kommer i kirkerne og følger falske profeter og apostle? Har de nogen plads i denne sammenhæng? I mit forrige indlæg havde jeg en video med Paul Washer, hvor han sagde at falske profeter var Guds dom over kirken. Deri har han fuldstændig ret. For det så vi også var tilfældet i det gamle testamente, og Israel er jo et billede på Guds menighed. Når Israel vendte sig bort fra Herren, sendte han vildfarelse og ødelæggelse over dem, så det måtte blive så meget tydeligere for dem, at de var på vildspor.

Sådan er det også i dag. Når der er falsk lære i kirkerne, er det Gud der har sendt vildfarelse over vore menigheder, fordi vi har sagt nej til det Han allerede har vist os i sit ord. Men inden vi bliver alt for irriterede og sure over den udmelding, skal vi ikke glemme at det er også noget Gud gør i sin nåde imod os. For hvis synden og vranglæren træder så meget mere frem som forkert og dum, så bliver det også alt andet lige nemmere for os at se at vi er forkert på den. Vranglære som man vil komme længere og længere ud i, bliver nemmere at erkende er vranglære desto længere man kommer væk fra Guds ord.

Eksempelvis var der en der havde udskældt mig igennem længere tid for at være for hård ved en bestemt vranglære, og vedkommende var meget svær at at få til at forholde sig til hvad det stod i skriften i forhold til det denne vranglære sagde. Men så fandt personen ud af at den vranglærer vi talte om arbejdede tæt sammen med folk fra den okkulte verden, og ovenikøbet gav dem plads i kirken til at forkynde det de stod for. Pludselig blev det så meget mere tydeliggjort at her var det helt på vildspor. Vildfarelsen som denne falske profet var i, og som han gav videre til andre, var så tydelig, at det blev meget nemt for denne person at se hvor forkert det hele var. Det er et eksempel på hvordan Guds nåde der virker ved at prisgive os til vranglære, for at få os tilbage til Ham.

Så hvis vi skal forstå hvorfor Gud sender vildfarelse over folk, og prisgiver dem til et urent liv, så tror jeg det er bedst at vi forstår dette i lyset af hvem Gud er. Gud er kærlig, retfærdig og fuld af nåde. Når Han gør noget, så gør han det af kærlighed, retfærdighed og i nåde, (når det er overfor os syndige mennesker). Her er vildfarelsen dels Guds retfærdighed der sker, så det slet ikke er muligt for os at have nogen som helst undskyldninger overfor Ham på dommens dag. Vi har jo også selv sagt ja til løgnen hvis vi siger nej til ham. Så det er en vildfarelse vi selv har indvilliget i. Men på den anden side er vildfarelsen også med til at tydeliggøre overfor både os selv, og andre at vi er på vildspor. Dette giver os så meget desto mere grund til at omvende os, når vi kan se at det liv vi lever, og det trosgrundlag vi har, er i fuldkommen uoverenstemmelse med det Gud har vist i sit ord.

Categories
Bibelen Evangelisation

Lektioner fra Johannes Døberen del 2 Forkyndelsen

Johannes Døberen havde styr på hvad der var vigtigst at have fokus på. Han talte ikke om sig selv, men om Ham der skulle komme, Jesus Kristus. Gud der var steget ned til os og blevet menneske, deraf navnet menneskesønnen. Johannes kunne have fået folk til at komme ud i ørkenen ved at fortælle rigtig meget om sig selv, om hvordan han kom til verden (en engel kom til hans far og annoncerede det). Men det hører vi ikke Johannes tale om. Det var ikke vigtigt for ham at tale om sig selv, heller ikke selvom det var ret imponerende begivenheder han kunne pege på. I stedet står der følgende om ham:

“Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.” Johannes 1.6-8

Johannes Døberens opgave var at vidne om lyset (Jesus Kristus) og ikke sig selv, for han var ikke lyset. Han anså heller ikke sig selv for noget særligt, i og med at han kunne sige:

”Han skal blive større, jeg skal blive mindre.” Johannes 3.30

Så det var ikke fra Johannes Døberen du kunne opleve at få budskaber om at have mere selvtillid eller få et bedre selvbillede. Han var ikke interesseret i den slags, han var interesseret i at fokusere på Jesus.

Hvad sagde han?
Men hvad sagde han så til folk der kom ud til ham? ”Omvend jer for Himmeriget er kommet nær” var hans kernebudskab igen og igen. Og det vidste folk godt at han sagde, det var derfor de kom for at blive døbt. Folk vidste også godt hvad dåb betød dengang. Det betød at man omvendte sig. Det var ikke en afvaskning af synder, men en begravelse af ens gamle liv, som så symboliserede at man startede et nyt liv, som skulle tilhøre Gud. På trods af at de fleste godt vidste det var det dåben indebar, og hvad Johannes Døberen plejede at prædike, så prædikede han det alligevel. Han vidste det var nødvendigt at sørge for, at dette ikke var noget folk glemte. Hvilket er bemærkelsesværdigt når man tænker på hvor mange præster der i dag siger at de ikke prædiker omvendelse, for det har folk hørt så meget om, at de ikke behøver at få det at vide så meget mere. Mærkværdigvis, viser det sig ofte i de tilfælde præster siger det, at deres kirkegængere ikke kan svare på hvorfor man skulle blive en kristen hvis man ikke var det. Det er kun usædvanligt sjældent at nogen kan komme ind på omvendelse her, og hvorfor omvendelse er nødvendig. Men tilbage til Johannes Døberen.

Nu sker der det, at når Gud drager på så mange til at tage ud i ørkenen for at blive døbt af Johannes, så går der popularitet i den (se forrige indlæg her:https://sand.omvendelse.dk/lektioner-fra-johannes-doberen-del-1-3612.htm) . Det betyder at der er nogen der kommer ud til ham som ikke er draget af Gud, men kommer pga deres lyst til at være med på ”det nye Gud gør”. Hvordan Johannes Døberen håndterer dem, vil jeg komme ind på næste gang.

Categories
Bibelen Evangelisation Livet som kristen

Lektioner fra Johannes Døberen Del 1

En af de mest ekstreme og kompromisløse evangelister i bibelen finder vi i Mattæus evangeliet kapitel 3 hvor vi kan læse om Johannes Døberen. Om ham står der:

”I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!« Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:
Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!
Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.” Mattæus 3.1-6

Inden vi kigger på hvad han siger, så er det værd at lægge mærke til hvordan hans fremtoning lægger afstand til den fremtoning nogle ”superevangelister” har i dag. Når det er sagt, vil jeg også sige at vi behøver ikke være ligeså kompromisløse som Johannes Døberen, men der er bestemt ting vi kan lære.

For det første så står der at det var i ørkenen han stod frem. Og det første man må tænke som moderne evangelist er WHAT? Hvorfor vælger han dog at starte sin tjeneste i ørkenen, der bor jo ikke nogen derude, for der er ikke noget at bo derude for. Skorpioner, slanger, kaktus og en stegende sol efterfulgt af en kold nat, lyder ikke som et sted at starte en tjeneste op. For det er bestemt ikke tiltrækkende for folk, så det var ikke særlig søgervenligt gjort af Johannes. Men derude starter han med at prædike ”omvend jer”.

Hvordan lever han så derude? Han spiste ikke fin mad, og gik heller ikke i fint tøj, (hvilket Jesus også gjorde opmærksom på). Dragten han havde på, ville svare til at have en kedeldragt på i dag. Det var arbejdertøj for fattige, som man kunne løfte op over bæltet når man skulle arbejde, og tage ned igen, så det kunne dække hele kroppen når man skulle sove. Det var et ”all in one” stykke tøj han havde på. Ikke noget der nærmer sig Gucci, Burberry eller YSL. Det var ikke det der betød noget for denne mand.

Hans mad var i overenstemmelse med de jødiske regler. Det var ikke uren mad. Men umiddelbart tænker vi at det da var noget underligt noget at spise. Men græshopper smager faktisk ganske godt, min familie spiste en del denne sommer, da vi var i sommerhus et sted hvor der var mange græshopper udenfor. Så vi benyttede os af chancen og fangede en del, som vi stegte i smør på panden. Lidt chipsagtig, smagte godt alene, men også gode med parmesanost. Kan godt anbefales, særlig da græshoppen er vegetar, og ikke spiser urene ting som fluer o.l. gør.
Nej, Johannes Døberen havde ganske vist ikke mulighed for at drysse parmesanost på sine græshopper, men det er proteinrig kost, og smager ganske udmærket. Vildthonning giver det kulhydrater man har brug for, og har også god smag. Men det var ikke en kost der havde stor variation, og heller ikke noget man glædede sig til at stå op til, når det var det eneste man kunne forvente.

Ikke desto mindre var det dette liv, Gud havde valgt til Johannes Døberen, og det liv han havde sagt ja til at leve. Og denne mand tog folk ud til på trods af alt dette. På trods af at Johannes ikke var klædt i smart tøj, på trods af at han ikke havde store rigdomme at vise, eller noget som helst ved ham selv som var værd at pege på, så tog store mængder af folk ud til ham. Hvorfor gjorde de det?

Fordi Gud ved sin Helligånd dragede folk derud. Ellers ville dette ikke kunne lade sig gøre. Der var en kæmpe vækkelse, og den foregik et sted hvor folk ellers ikke ville komme Den skete ved en mand som ikke så smart ud, eller havde en masse gode og store vidnesbyrd om ham selv. At denne vækkelse skete var 100 % til Guds ære. Ingen mennesker kunne tage æren for det. Kun Gud, for det er tydeligt at det var Ham der gjorde det.

Men hvad sagde Johannes Døberen så til dem der kom, og hvordan afviger det fra det vi ellers er vant til at sige i dag? Det vil jeg se på næste gang.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Omvendelse

Til Guds ære alene

Da Adam og Eva blev jaget ud af Edens have, blev der stillet kerubere op med sværd for at hindre dem i at komme tilbage til haven. Men særlig for at hindre dem i at komme til livets træ. Umiddelbart virker dette som en underlig ting at gøre fra Guds side. Hvorfor skulle Gud ikke være interesseret i at vi kommer til Ham? Er det da ikke Guds ønske at vi skal komme tilbage til Ham? Og hvis det er, hvorfor vælger Han så at sætte kerubere (engle) til at stå med sværd så et ikke bliver muligt for os?

”Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.” Første mosebog 3.24

Dette har at gøre med en af de fem solaer som reformationen fandt frem til var doktriner. Til Guds ære alene. Men lad mig starte med mennesket. Spørg dig selv hvad der ville ske, hvis et mennesker i egen kraft, fandt frem til Edens have (nej, den er der ikke mere efter syndfloden, men lad os antage at den var der). Og dette menneske fandt livets træ, og nu gik ud i verden og sagde: ”Jeg har fundet det evige liv”; og det så viste sig at det passede. Det ville betyde at der altså fandtes mennesker som i egen kraft kunne finde frem til frelsen, uden at det var Gud der fik æren. Det ville være dem selv der fik æren i stedet. Dette medfører nogen problematikker som ikke er rare.

For hvis det viste sig at der var og er mennesker som i egen kraft kan finde frem til Gud, så er disse mennesker jo bedre end andre. De er mere åndelige, mere hellige, mere intelligente end andre. Sagt på en anden måde, de bliver overmennesker.

Gud har i sin nåde sørget for at det slet ikke er muligt for os mennesker, på egen hånd at finde frem til Ham. Vi kan kun famle os frem til Ham, som Paulus udtrykte det overfor athenerne. Men famling vil ikke give os et tilfredsstillende resultat. Vi har brug for at komme helt hen til Gud, men hvordan?

Jesus siger i Johannes 6.44 de berømte ord:

”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.”

Det er altså slet ikke muligt for os at komme til Ham, medmindre Gud virker i os at komme til Ham. Det er vel at mærke en dragning vi kan modsætte os, men det har store konsekvenser at modsætte sig når Gud drager på os. For det betyder at vi ikke kan blive frelst. Det er jo ikke muligt for os bare at sige; ”jeg bliver kristen når jeg har lyst til det”. Eller ”Jeg bliver kristen når jeg engang er blevet 45 år” eller ”jeg bliver kristen når jeg ligger på mit dødsleje”. Det er skæbnesvangert at sige sådan, for hvem er vi at vi ved om Gud vil drage på os på de tidspunkter? Og hvem er vi, at vi tror vi kan bestemme hvornår Gud skal drage på os?

Gud drager på os, når Han mener det er bedst at drage på os. For Han kender tider og tegn bedre end nogen af os. Men allervigtigst, har Gud sørget for at vi kun kan komme til Ham når Han drager på os, så at vi ikke kan gøre os bedre end andre, og tro at vi er bedre end andre fordi vi er kristne. For det var ikke pga os selv at vi blev kristne, men fordi Han virkede ved sin Ånd, til Hans ære alene.

Categories
Bibelen Falsk Lære Kommentar til medierne

Hvis galaterbrevet var udkommet i Domino eller Udfordringen

Har du nogensinde tænkt på hvad reaktionen ville blive, hvis Paulus brev til Galaterne var udgivet i et af de moderne kristne nyhedsmedier? I brevet skriver Paulus på en måde som ikke er helt i overenstemmelse med moderne kristendom. Han skælder jo galaterne ud for at have forladt troen, og viser også hvad det er de har udskiftet. Galaterbrevet er et vredt brev, og det er tydeligt at se når man læser det. Jeg har her givet nogle bud på hvordan reaktionen ville blive.

 

Kære Domino/Udfordringen

Jeg blev ganske rystet over at læse Paulus læserbrev i sidste nummer. Hvem er ham Paulus egentlig? Hvilken ret har han til at dømme galaterne, og hvornår har han egentlig sidst været i deres menighed? Rent faktisk kender jeg flere i den menighed som jeg anser for at være de mest elskelige og overgivne kristne.

Fra Palle Kirkevækst

 

Til Domino/Udfordringen

Jeg har hørt meget om Paulus og det han prædiker, men kan han da ikke bare tale om de positive ting? Hvorfor gør han så stort et nummer ud af at galaterne har fundet en anden måde at prædike evangeliet på? Dertil bryder jeg mig heller ikke om den attitude han viser.

Allervenligst John Seekerfriendly

 

Læsersvar til Domino/Udfordringen

Hvad bilder Paulus sig ind, når han beskriver hvad den kristnes frugter er. Hvordan kan han bare komme og sige at man ikke er en kristen, hvis man ikke har frugter? Og hvad med ham selv, det virker da ikke til at han er særlig fyldt med de frugter, når han sådan skaber splittelse i Guds kirke med hans arrogante dom over galatermenigheden.

Fra Jesper Enhed

 

Spørgsmål til Domino/Udfordringen

Jeg undrer mig over at man giver spalteplads til den såkaldte apostel Paulus. Jeg troede at kristne var folk der viste kærlighed til hinanden. Hvad gør det at der skulle være nogle enkelte ting som ikke er helt i overenstemmelse med Guds ord? Handler det da ikke bare om at vi elsker Gud, og forsøger at være gode ved hinanden? Jeg overvejer på det kraftigste at opsige mit abonnement på dette blad, når man kan finde på at give folk der kritiserer Guds kirke plads til deres negative udgydelser.

Venligst Svend Blind

 

Kære Domino/Udfordringen

Jeg er faktisk en af medlemmerne i galatermenigheden. Og jeg synes Paulus rammer helt ved siden af. For Paulus ved åbenbart ikke noget om de hundredvis af mennesker som har fået et forhold til Gud, efter vi har forladt den måde som Paulus angav os at vi skulle køre kirke på. Det han lærte os dengang passede da til den tid. Men hvis vi skal nå den nye generation, så må der altså et budskab til, som er egnet til denne tids mennesker. Og vil Paulus da ikke hellere have at folk får et forhold til Gud, selvom det sker på en anden måde end den vi oprindelig brugte? Jeg spørger bare?

De “varmeste” hilsener Lisbeth Døv

 

Svar til Paulus vedr. læserbrevet vedr. galatermenigheden
Har den kære Hr. Paulus overhovedet lagt mærke til hvor meget galaterkirken er vokset efter de er begyndt at benytte sig af den nye tilgang til Guds ord? Vil Paulus da hellere have at kirken var lille og kun havde nogle få ubetydelige folk med. I dag er der betydningsfulde folk fra romerriget i den kirke, og flere er på vej, samtidig med at man er nødt til at bygge kirken større fordi folk bare kommer for at være med, og få del i den velsignelse der udgår derfra. Jeg synes Paulus skulle tage og vægte sine ord langt mere end han gør i dag. Han kender jo også de berømte ord som Jesus sagde: Døm ikke for at du ikke selv skal blive dømt. Men det vers forstår Paulus måske ikke, eller også synes han ikke at det bibelvers passer på ham, når han er så stor en apostel.

Kritisk hilsen fra Tonny Dom

 

Tanker efter at have læst Paulus læserbrev i sidste nummer af Domino/Udfordringen

Det kan godt være at Paulus synes der er meget at beklage sig over ved galaterkirken. Men han har åbenbart valgt at se væk fra den positive omtale som kirken har fået i byen. Andre steder bliver kristne forfulgt, men ikke i galatien. Måske er det fordi vi har været bedre til at vise kærlighed til folk, og det er noget som folk har lagt mærke til at vi virkelig mener. Når folk taler så godt om os, og accepterer os som dem vi er, så må det da være et tegn på at Gud er med os. Så med andre ord, så synes jeg at Paulus skulle tage og slappe af med sin kritik, og i stedet finde ud af hvad han selv kunne lære af os galatere.

Thomas Navlepiller

Inspireret af anden hjemmeside.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke

Fødder af skinnende malm

I morgen søndag skal jeg prædike videre over Jesu syv breve til menighederne, som vi læser om i Johannes åbenbaringen. Denne gang er jeg kommet til Jesu brev til menigheden i Thyatira. Her er et lille afsnit fra min prædiken hvor jeg taler om hvorfor Jesus viser sig for denne menighed som Guds søn med luende ild i øjnene og med fødder af skinnende malm. Hvilket vi læser om i Johannes åbenbaringen 2.18-29.

 

“At Jesus samtidig siger at Han har fødder som af skinnende malm skal vise at Jesus er den der står fast. Han er som en klippe, der ikke er til at rokke, og ikke til at bøje. Malm blev dengang anset som det hårdeste og stærkeste på jorden. Hvis Jesus skulle sende det samme brev i dag, ville Han muligvis sige at han havde fødder som af Titanium.

Men dengang var det malm der havde den status. Og Jesus taler til folk i et sprog de kan forstå. Hvis han dengang havde sagt at han havde fødder som af Titanium, ville folk have taget sig til hovedet og tænkt “hvad mener Han dog med det, Titanium det har jeg da aldrig hørt om før”. Men malm det vidste folk godt hvad var, og var noget folk kunne forholde sig til.

Vi ser et lignende tilfælde af at Jesus taler til folk om himmeriget i det sprog folk forstår, i Markus 4.31-32:

”Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.«”

Det skal forståes sådan at på den tid hvor Jesus sagde dette, var det mindst kendte frø et sennepsfrø. Men der findes frø der er mindre end sennepsfrø. Jeg har set sennepsfrø, og ja de er godt nok bitte bitte små. Men vi kan godt finde noget der er mindre, særlig hos visse regnskovsorkideer. De er flere gange mindre end et sennepsfrø. Så hvorfor siger Jesus så at sennepsfrøet er mindre end alle andre frø?

Fordi Han taler et sprog folk kan forholde sig til. Hvis Jesus havde stillet sig op på den tid og sagt:
“Det er ligesom et frø fra orkideen Corallorhiza maculata : Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver til en orkide der producerer klorofyl og lever som parasit af en svamp.” Øhh ikke nok med at dette ikke giver mening i forhold til himmeriget som sennepsfrøet gav, så ville folk heller ikke få den ringeste idé om hvad en såkaldt Corallorhiza maculata er for noget. For det vidste folk ikke noget om dengang. Hvad i alverden taler denne Jesus om, ville man sige.

Og der er en ting som er ret interessant ved meget af det Jesus sagde.  Folk forstod hvad Han sagde. Han talte så folk kunne forstå Ham. Ellers var der jo ikke nogen grund til at skrive ting som dette:

”Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.” Matt 7.28-29

Jesu ord gav mening, hvilket var en medvirkende årsag til at man fik Ham korsfæstet. Man forstod hvad Han sagde og man brød sig ikke om det.

Så når Jesus siger at Hans fødder er som skinnende malm, så var det for at modtagerne af brevet kunne forstå hvad Han mente. Også selvom vi kan finde stof som er mere hårdt end malm. Fødder af malm skulle altså på den tid symbolisere at Jesus står fast, og står fast som en klippe.”

Categories
Bibelen Kirke Kommentar til medierne Livet som kristen

Hvad mener Udfordringen egentlig om sex før ægteskabet

Frikirkenet har for nylig haft en artikel i deres blad Domino om sex og samliv. I den var der nogle ret usikre udmeldinger om sex før ægteskab som kunne siges langt bedre. Det punkt har David Jakobsen og Mika Kaltoft taget op i et indlæg på http://www.apologetik.dk/?p=1264. Det er rigtig godt og balanceret skrevet, og rammer plet. Det er også noget der er blevet skabt noget opmærksomhed omkring. Så meget at Udfordringen (avisen) skrev en artikel om det. Og hvis jeg var skuffet over Frikirkenets artikel, så blev jeg bedrøvet over at se Udfordringens.

Journalisten Eva M. Jørgensen skriver ganske rigtigt hvad problematikkerne handler om. Og hvad David og Mika kan se at Frikirkenets artikel mangler. Nemlig at bibelen er ganske klar på at sex før ægteskab er syndigt, og det er noget der er ganske nemt at udlede af skrifte. Men Eva M. Jørgensen fra Udfordringen afslutter sin artikel med følgende reaktion på David og Mikas artikel:

” Det er dog ikke alle på apolegetik.dk, som giver de to debattører ret i denne vurdering af sagen.”

Det skal umiddelbart ses som en reaktion på noget David og Mika skrev om utugt og ægteskab, og kan forståes isoleret. Men det bliver meget nemt misforstået. For der kommer ikke nogen udmelding om hvad Udfordringen mener om sagen? Hvorfor tager de ikke stilling til at Frikirkenet kommer med mudrede udmeldinger om sex før ægteskab? Er det fordi at dette også for dem er ved at blive et tabu-emne, som vi ikke skal blande os i?

En kirke efter tidsånden
For det er efterhånden ved at blive helt normalt at man i det man engang anså som evangeliske kirker, i dag kan finde folk som lever sammen uden at være gift. På trods af det, kan man godt være med til at tjene i disse menigheder. Jeg ved at der er menigheder som er en del af Frikirkenet som har valgt at se igennem fingre med dette. Engang ville man ikke acceptere at nogen der tjente i menigheden kunne leve ”på polsk”. Man ville engang slet ikke tillade at man kunne være medlem i kirken hvis man levede sammen uden at være gift. Men i dag, ser vi at det ikke er så stort et problem mere. Og så er det jeg tænker, om det mon er derfor at Frikirkenets udmelding er så mudret og ubrugelig som den er. Og om det er de samme dilemmaer som gør at Udfordringen heller ikke tager stilling til området. For Udfordringens læsere er i dag en meget blandet og bred skare, som ikke i samme grad som før tilhørte den konservative del af kirken.
Spørgsmålet er dog stadigvæk hvad man skal med de to frafaldne kirkebladsmedier? Er de ikke som saltet der har mistet sin kraft og bare kan smides ud og trampes ned?
Her er Udfordringens artikel: http://udfordringen.dk/art.php?ID=21433
Her er Frikirkenets artikel: http://www.domino-online.dk/?p=6661

Categories
Bibelen Evig dom Falsk Lære Himlen Livet som kristen Omvendelse Overfladisk kristendom

Men jeg sagde jo “Herre, Herre”

For nylig havde jeg en debat på Facebook med nogle, der var utilfredse med min bedømmelse af en bibellejr som jeg ved flere anser som værende en form for kristusløs kristendom. Dem findes der en del stykker af efterhånden, så vurder selv om det er passende for den eller de lejre du har været på i år, så slipper jeg for at skrive hvilken jeg mener her. Men det der blev bemærkelsesværdigt for denne debat var hvor meget dem der var uenig med mig, henviste til nogle ydre ting. For at overbevise mig (og andre) pegede de gentagne gange på tegn, og ikke på hvad der står i skriften. Her er et par eksempler:

”Jeg ved om uhelbredeligt syge som blev raske, inkarnerede ateister som gav deres liv til Jesus”

Eller denne her:

”Det var FAN.TAS.TISK. at se en kvinde helbredt af Jesus efter 25 års smerte i nakke og ryg stå og danse disko. Det styrkede min tro MAX!”

Den slags udmeldinger var der flere af, og de blev brugt i stedet for at argumentere udfra skriften. Autoriteten blev nogle manifestationer som bibelen ikke har sagt vi skal bruge til at godkende noget på. Vi må ikke glemme hvad det er Jesus siger i afslutningen af Hans bjergprædiken. En afslutning som er så skræmmende at udtalelelserne ovenfor, blev bedrøvende at læse i den kontekst.

“Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” Mattæus 7.21-23.

Der kommer altså til at stå nogen på dommens dag, som ikke kan forstå hvorfor de dog ikke kan komme ind i Himmelen. De vil pege på en masse som de har oplevet, som de har gjort, og som de mener er beviser på at de tilhører Ham. Men hvad er Jesu svar til dem? ”Jeg har aldrig kendt jer”.
Hvad var der galt? Han kendte dem ikke. På trods af alle deres gerninger, som ellers kunne se så fantastiske ud, og være så overbevisende at de troede de kunne pege på det som tegn på at Gud var med dem, så sagde Jesus til dem ”Jeg har aldrig kendt jer”.

Hvor forfærdelig er det ikke at leve sit liv i selvbedrag, og så finde ud af at Jesus siger “Jeg har aldrig kendt jer”. Der er ikke mange der tør prædike over disse vers, men her er en der tør. Tør din præst også gøre det?

Categories
Bibelen Kirke Kommentar til medierne Overfladisk kristendom

Tanker efter at have set filmen “Divided”

Nu er det et par uger siden jeg først så filmen Divided, som kan ses nedenunder her. Jeg synes det har været en film som har givet mange gode ting at tænke over. Mange af tingene vidste jeg egentlig godt i forvejen, men var ikke skarp nok i min forståelse. Muligvis fordi jeg syntes det var svært at forholde mig til hvor forkert meget af det kirkelige ungdomsarbejde er, når jeg selv har arbejdet med ungdomsledelse i kirken. Særlig når jeg i mange år selv har syntes at en stor del af det jeg gjorde var godt. Ikke desto mindre kan jeg bedre se i dag, hvorfor det vi gjorde var mere skadeligt end det var til gavn. Også selvom nogen af os faktisk forsøgte at bruge bibelen som ledesnor.

Djævelens strategi?
Der er særlig en ting som jeg er kommet til at tænke på. At en af djævelens højeste ønsker er at ødelægge familien som institution i samfundet. Familien er i forvejen under pres i dag, og det vil nok fortsætte. Men det burde være sådan at kristne familier kunne stå imod den udvikling, og istedet være salt og lys i en mørk verden. Ikke desto mindre er det modsatte det der har været tendensen for mange kristne familier. Man er blevet splittet som familie. Selv i kirkelivet er det blevet splittet. De unge kommer til ungdomsmøderne, de modne til gudstjenesterne, de ældre har også deres egne møder (selv på bibelcamps er der særlige møder for ældre, hvor de kan synge gamle sange, uden at “genere” de unge) osv. Undskyldningen har været at man møder folks efterspørgsel efter en bestemt type kirke, og man derfor kan nå flere på den måde. Den forklaring kan ikke underbygges af bibelen, men den har et andet navn, nemlig pragmatisme.

Men frugten af dette er ikke hele kirker der er fyldt op med folk der elsker Gud. Istedet har man fået opdelte kirker med folk der kommer for at få deres behov opfyldt på deres måde. Men hvad er det vi går glip af i alt det her? De gamle mister nærheden til de unges iver og brand, og de unge mister kontakten med de ældres erfaring på livet, og balancerede råd foruden en masse andre ting man mister når vi ikke har hele kirker. Dertil er der en tendens (se filmen) til at de unge søger deres forældres råd i mindre grad og istedet søger råd og vejledning hos deres (måske lidt smarte) ungdomsleder. Men det burde jo være ens forældres råd man søgte, og i særdeleshed faderens. Nu ved jeg godt at jeg ikke her kommer med nogen “hovedet på sømmet” argumenter. Men det er også mere tanker som jeg endnu ikke er færdig med. Men hvis det er sandt at noget der ligner bibelsk ungdomsarbejde, reelt set er djævelens metode til at få opslittet familier og derved få opløst en af de største forhindringer for hans fremgang, hvad gør man så som forældre for at stoppe det?

Hvor har vi brug for forældre der tør tage ansvar for deres børn, for deres opdragelse, for selv at lære dem bibelen at kende, for selv at vise dem hvem Jesus er, istedetfor kun at lade kirken tage sig af den opgave.

Har du endnu ikke set filmen Divided bør du unde dig at bruge en time af dit liv på at se den. Den stiller de spørgsmål som burde få os til at vågne op og se hvorfor så mange i vore kirker bliver ledt til frafald, istedet for til et tæt liv med Jesus.

Official Divided the Movie (HD Version) from NCFIC on Vimeo.

Categories
Bibelen Evangelisation Falsk Lære Forvirret lære Hvem er Gud? Kirke Livet som kristen Troens forsvar videoer

Er kirkens ungdomsarbejde bibelsk eller ødelæggende for de unge?

En ung mand i USA, har været meget spørgende overfor meget af det det ungdomsarbejde der foregår i kirkerne. Ungdomsarbejde der i høj grad ligner det man ser rigtig mange steder i USA. Han begyndte at se en forbindelse mellem det frafald man så hos de unge, det syndige liv mange af kirkernes unge også levede i, og ungdomsarbejdet. Han begyndte at forstå at det ikke var pga folks uddannelse at man faldt fra, da der ellers gik mange rygter om at unge faldt fra fordi de kom på gymnasiet eller universitetet. Det viste sig istedet at det startede før. Det startede i ungdomsarbejdet. Det skyldte den enkle grund, at ungdomsarbejde som vi ser det mange steder slet ikke er bibelsk. Dette emne har han lavet denne helt fantastisk fine film om.

Dette er den dokumentarvideo som du bør se, hvis du er kristen og kun ser en dokumentarudsendelse om året. Den her video er så banebrydende, og stiller så mange spørgsmål som der er brug for at blive stillet igen. Se den og spørg din pastor og din ungdomsleder om de ikke også vil se den. Eller stil de samme spørgsmål til dem, som bliver stillet i videoen.

Official Divided the Movie (HD Version) from NCFIC on Vimeo.