Author: René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

Categories
Hvem er Gud?

High noon. Da Hollywoodhelten døde

Hvornår døde de ægte helte? Vel at mærke dem vi ser på film. I filmhistorien er der visse milepæle og en af de milepæle der fik afgørende betydning for hvordan vi ser en helt, var High Noon med Gary Cooper fra 1952. Kendt som Sheriffen på dansk. I dette indlæg vil slutningen af filmen blive afsløret. Så hvis du ikke har set den før, og planlægger at se den, er du hermed advaret. På filmsproget hedder det, at der vil komme en spoiler.

Nygift
Gary Cooper spiller sheriffen Kane. Han er lige blevet gift, og er på vej ud af byen til et liv som butiksindehaver sammen med sin kone som er kvæker. Dvs hun tilhører en kristen pacifistisk retning som altid vender den anden kind til. På vej ud af byen, får Kane at vide at den mand han sendte til livsvarigt fængsel er blevet løsladt. Manden er Frank Miller en modbydelig bandit, som førhen havde styret byen med hård hånd. Den mand havde Kane sat byen fri for. Millers venner står og venter ved banegården. De ved at han kommer ind med toget kl.12.00, og derefter vil de hævne sig på Kane. Deraf filmens titel High Noon.

Ufærdigt arbejde
Kane som samme dag er stoppet som sherif, synes han skal blive og afslutte det arbejde han havde påbegyndt med Miller. Men konen overtaler ham til at tage afsted med det samme. Da de har kørt lidt, går det op for Kane at han må vende om. Han har et ansvar stadigvæk, selvom han har taget sit sherifskilt af. Hans kone siger til ham at han må vælge om han vil tage med hende, eller om han vil tage et opgør med Miller. Han vælger at færdiggøre det arbejde han engang havde påtaget sig.

Han står nu og har brug for hjælp. For det er ikke kun Miller han er oppe imod. Det er fire revolvermænd som vil slå ham ihjel, og overtage byen med voldelige midler. Han søger derfor hjælp hos byens befolkning. Det bliver der ca brugt en halv time på i filmen, og det er en meget deprimerende oplevelse. For der er INGEN der vil hjælpe ham. Kun en drukkenbolt og en knægt der er for ung. Alle andre vender ham ryggen. De er bange. Der er en som i starten sagde at han ville hjælpe ham. En som har sagt at han vil gå igennem ild og vand med ham. Da Kane møder ham igen, får han at vide at de er de eneste to der er oppe imod Miller og hans mænd. Det gør at også den mand stikker halen imellem benene, for han har jo kone og børn, og så videre.

Ene mand
Han står nu alene. Forladt af kone. Svigtet af sine venner. Forrådt af byens spidser. Men værst af alt klokken er 12.00. Toget kommer ind, og Miller stiger af. De fire forbrydere går langsomt, men målrettet ind mod byen. De vil hævne sig på ham der stoppede dem, dengang de havde magten i byen. Her følger en af de mest spændende skydescener i filmhistorien. Den er mere nervepirrende end de fleste westernfilm der er lavet. Personlig mener jeg den overgår de bedste Sergio Leone film. Han står alene, han er nærmest allerede dømt til døden. Men han klarer dem dog alligevel, en af gangen ved list, indtil at han står i en klemme som han ikke kan komme ud af. Et skud lyder, klemmen er brudt, og han vinder kampen, med et lille twist i filmen som kan ses nedenunder. For hvem havde skudt hans fjende? Såmænd hans pacifistiske kone som ellers altid vender den anden kind til.

Han står nu som vinder med sin kone i armene. Folk kommer ud af husene for at se vinderen der står oprejst, og taberen der ligger død på jorden. Nu tør de godt komme ud, nu tør de godt vise at de støtter ham. Og lige netop her viser filmens klimaks sig at være. For Kane kigger på dem, han ved godt at de nu gerne vil have ham til at fortsætte som sherif. Han ved godt at han var den bedste sherif, byen nogensinde kunne få og har haft. Han kigger på sit sherifskilt, tager det af og kaster det på jorden.

I er det ikke værd
I denne handling viser han, at han ikke længere synes at byens borgere er værd at kæmpe for. Da han havde allermest brug for dem, svigtede de ham. Da han stod overfor den vigtigste kamp i hans liv nogensinde, vendte de ansigtet bort. I er ikke værd at hjælpe, er det han egentlig siger. Han tager afsted med sin kone i deres hestevogn ud af byen.

Sådan er en rigtig helt ikke
Dette var et brud med en gammel tradition i Hollywood. De rigtige helte før denne film var uselviske. De gik hele vejen, uden at tænke på sig sel,v eller om dem de hjalp var det værd. Den slags reflektion var der ikke plads til hos en ægte helt før. Men efter denne film opstod en ny type helte. Helte som kun ville hjælpe dem som var det værd. Men det skal jeg ikke gå i dybden med her. Men tænk hvis Jesus havde været sådan. Tænk nu hvis Jesus havde tænkt; “De svigtede mig allesammen, selv Peter som sagde at det kunne han aldrig finde på. Alle svigtede de mig. De er mig ikke værd.” Det kunne Jesus med god grund og fuld ret have tænkt. Men det gjorde han ikke. Hvorfor? Fordi vi er det værd tænker du måske? Men nej det er ikke derfor, for vi er ikke andet end støv, i forhold til Ham. Men fordi Han valgte at redde os. Ikke på grund af os, men på grund af ham selv, valgte Han at redde os. Han lod os ikke i stikken selvom vi fuldt ud fortjente det.

For sagen er den at når man ser High Noon, så er man enig med Kane. De er det ikke værd. De er forrædere allesammen. Man kan godt forstå at Kane tager afsted. Men hvis man kan forstå det, hvor meget mere burde Jesus så ikke have efterladt os i vores egen elendighed, med fortabelsen i vente. For vi fortjener det om nogen fortjener det. Her viser Jesus sig at være en større helt end nogen anden. For Han elskede os mens vi endnu var fjender af Gud. Deri ligger kærligheden, at Han elskede os først, selvom vi alle søgte væk fra Ham.

Her er slutningen på filmen:

Categories
Evangelisation Kirke Livet som kristen

Hvem vil dog høre på det René?

Der var for nylig en der ringede til mig, og sagde at jeg gjorde det helt forkert. Hun sagde at min metode at forkynde evangeliet på skræmte folk væk. For der var alt for meget synd og Helvede i det, og hvem ville dog høre på det? Hun ville hellere have det skulle være som det hun forkyndte. Et “Jesus elsker dig som du er” evangelium, selvom hun udemærket godt vidste at det var løgn. Hun havde nemlig engang givet udtryk for at det med forståelsen af at man var en synder, måtte komme efter man var blevet frelst. For sådan mente hun selv at hun var blevet frelst, og så måtte alle andre blive frelst på samme måde som hende.

Giv mig de hårde tal
Hendes anklage gik på at ingen havde lyst til at høre at man var en synder, eller var på vej til Helvede. Så derfor måtte jeg da stoppe med det, når der ikke var nogen interesse for det. Hun kom også med det sædvanlige angreb som jeg har hørt fra andre før: Hvor mange er blevet frelst igennem det du gør? Her kunne jeg godt have givet hende nogle tal. Men det valgte jeg ikke i denne situation, dels fordi jeg ikke kender de eksakte tal. Der er også nogen jeg ikke ved om de er blevet frelst, eller faldet fra troen. Men jeg kan godt give dig nogle andre interessante tal til slut i dette indlæg. Istedet for at give hende tal, spurgte jeg hende om hun dermed mente at det som Jeremias prædikede var forkert. For der var kun en enkelt skriver der ville høre på ham. Resten af befolkningen ville ikke have med ham at gøre. Hvorfor lavede han ikke bare sit budskab om, så det lød lækkert i folks øre. Jeg spurgte hende om Noa havde grebet det helt forkert an, siden det kun var hans sønner og deres hustruer der blev frelst i arken. For resten af verdens befolkning døde. Kunne Noah ikke have prædiket lidt mere smart og lækkert for dem, så de tog med i arken. Han kunne jo have sagt; kom med i den sjove ark, det bliver en rigtig spændende tur.

Hun ville dog ikke give mig noget svar på disse spørgsmål, for de passede hende ikke. Men jeg er ikke kaldet til at prædike et budskab som er tilpasset menneskers lyster. Jeg er kaldet til at prædike Guds ord. Det skal jeg gøre i tide og i utide. Om det resulterer i menneskers frelse eller ej, er ikke op til mig. Det er op til Gud og det enkelte menneske. Jeg kan ikke i mig selv frelse nogen, derfor kan jeg heller ikke på antallet af frelste argumentere at Gud er med mig. Det kan kun bedømmes ud fra Guds ord, ikke på baggrund af tal.

Succes
Men okay, jeg har faktisk succes. For www.omvendelse .dk   som snart er et år gammel, har haft ret god vækst. Det har kun gået nedad med besøgstallet i en måned, og det var Juli som er en feriemåned. Der har hvis man ser på det som en procentuel vækst været en gennemsnitlig stigning på 19 % om måneden. Dvs det jeg forkynder her på www.omvendelse.dk er der interesse for, ellers ville det jo ikke stige. Men den information kan du ikke bruge til argumentere for at denne side er velsignet af Gud. For jeg kunne godt med smart markedsføringsteknik, og ved at skrive så det er tilpasset folks lyster, få tilsvarende væksttal. Om det der sker på denne side er fra Gud eller ej, kan du kun vurdere udfra Guds ord. Ikke udfra tal. Men hvis du kan se at det der bliver skrevet her, er i overensstemmelse med skriften, så glæd dig over at der er en stigende interesse for det.

Måske er årsagen til at der er stigende interesse at vi er ved at komme ind i en ny tid. Der står jo at vi skal prædike Guds ord i tide og i utide. Det kunne jo være vi er ved at gå en tid imøde som svarer til det Paulus mener når han skriver i tide. Hvis vi er det, burde vi så ikke endnu mere prædike Guds ord som Guds ord er?

Categories
Uncategorized

Skal du med på fredag?

Til de af www.omvendelse.dks læsere der skal til møde med Justin Peters i Århus på fredag og lørdag, vil der her komme en busplan til dem der kommer med tog. Dem der kommer i bil kan trykke på linket nedenunder og der vil komme et kort frem som man kan forstørre eller formindske alt efter behov.

Til nogle af møderne vil der også være en præsentation af det tværkirkelige netværk www.tilbagetilbibelen.dk som har arrangeret møderne. Samt mulighed for at købe gode bøger og traktater. Husk at der også er mulighed for at høre Justin tale i baptistkirken i Viborg søndag kl.10.00.
Læs mere om programmet på dette indlæg om Justin Peters.

Busmulighederne som jeg har fået tilsendt fra en af arrangørerne er:
Nr. 15 og 26 går fra Banegårdspladsen til Viby Torv, hvorefter man skal gå til Skanderborgvej 170, ca. 5 min.
Nr. 9 går fra Banegårdspladsen til Birkedalsvej, hvorefter man skal gå til Skanderborgvej 170, ca. 5 min.
Brug evt www.rejseplanen.dk for helt nøjagtige afgangstider.

Her ligger Viby bibliotek hvor møderne bliver holdt.

Categories
Evangelisation Kirke

Ville du tage det her job?

Forestil dig at du er til jobsamtale, for du er på udkig efter et nyt job. Samtalen foregår mellem dig og direktøren for den virksomhed som du søger stilling hos, og den forløber sådan her:

 Direktør: Goddag, værsgo at sid ned, så skal jeg fortælle dig om vores virksomhed.

Dig: Jo tak skal du have, og tak for at jeg måtte komme til samtale.

Direktør: Vores virksomhed er en rigtig glad virksomhed. Folk er så glade for at være her. Så det er jeg også sikker på at du vil synes.

Dig: Det lyder spændende, hvorfor synes de ansatte det?

Direktør: Uha, det er der rigtig mange årsager til. Vi har sørget for at der er gode vilkår for vore ansatte. De får de bedste stole at sidde i. Der er ovenikøbet Arne Jacobsen møbler i kantinen. Og nu vi er ved kantinen, den er helt fantastisk. Vi har haft ansøgere til vores virksomhed udelukkende fordi de har hørt om vores kantine. Men det er også Jan hurtigkarl vi har ansat til at stå med ansvaret for den afdeling. Du ved ham kokken fra fjernsynet ikke?

Dig: Nå ham, ja ham kan jeg godt huske. Men det lyder da spændende.

Direktør: Jamen du har ikke hørt det bedste endnu. Hver uge kommer der en massør ind til dig og sørger for at løsne op i dine muskler. Du behøver heller ikke længere tænke på tøjvask og indkøb. Det har vi folk til at ordne. Bare tag tøjet med på arbejde, også det der skal kemisk renses, og send din indkøbsseddel til personaleindkøbsafdelingen, så ordner vi det for dig. Det er en del af din løn. Nå ja nu vi er ved lønnen, så får vi rigtig gode lønninger herinde. Udover gratis hjemmepc, bredbånd og betalt mobiltelefon, så får du en løn der ligger 25 % over andre i branchen.

Dig: Det lyder jo rigtig godt det her. Jeg kunne godt blive interesseret i at arbejde sådan et sted som her. Men hvad går jobbet egentlig ud på, for det stod der ikke rigtig noget om i jobannoncen?

Direktør: Aarh det skal du ikke tænke så meget over. Det skal du nok finde ud af lidt senere i forløbet. Bare tænk på at du skal have det godt og være en tilfreds og glad medarbejder.

Dig: Men jeg kunne nu godt tænke mig at vide hvad det er for arbejdsopgaver jeg skal påtage mig. Er der eksempelvis noget jeg skal gøre mere ud af end jeg har gjort før på nogen områder? Eller er det et job der er rettet til en som mig?

Direktør: Du behøver slet ikke tænke i de der baner. Du skal nok finde ud af det med indholdet når du engang er startet. Det er helt normalt at folk først finder ud af det senere.

Dig: Ja det kan godt være, men det er da unormalt at man ikke har et eller andet billede af hvad det er man skal arbejde med. Jeg kan da ikke starte i en virksomhed, udelukkende på baggrund af at folk er glade.

Direktør: Hvorfor ikke det, er du ikke lidt snæversynet nu?

Dig: Nej jeg prøver bare at være realistisk. Jeg synes at det med frynsegoderne lyder rigtig godt. Men hvis jeg finder ud af at arbejdsopgaverne ligger langt fra mine kompetencer, så vil jeg jo ikke blive tilfreds, og heller ikke jer.

Direktør: Vil du have jobbet eller ej?

Dig: Ikke hvis du ikke kan fortælle mig hvad jobbet indeholder.

Direktør:Jamen det er dig der siger nej til dit livs mulighed.

Dig: Det er meget muligt, men jeg er så realistisk at jeg godt vil vide hvad præcist det er jeg siger ja til!


Er det sådan vi prædiker
Og her stopper vi samtalen. Men ligesom direktøren forsøgte at sælge et job, forsøger mange kristne at sælge kristendom. Vi fokuserer kun på det man kan kalde frynsegoderne. Vi glemmer at fortælle kernebudskabet i evangeliet. Vi vil hellere sige: Du bliver lykkelig med Jesus. Men vi vil ikke sige: Du er nødt til at omvende dig fra dit eget liv, for at undgå Guds vrede. Vi vil hellere sige: Jesus kan helbrede dig. Men vi vil ikke sige at Jesus vil frelse dem fra evig smerte i Helvede, hvis de giver deres liv til Ham. Er der noget at sige til at dem der begynder at komme i vore kirker hurtigt forsvinder igen. De har fået en dårlig varebetegnelse for hvad kristendom er, og er blevet slemt skuffet. Vi tror ikke at folk vil høre det sande uforfalskede evangelium, så vi giver dem et andet.
Læs fortsættelsen “Hvem vil dog høre på det, René?” i morgen.

Categories
Kommentar til medierne

Hvorfor misforstår Jesper Veiby det man skriver?

Nogle af www.omvendelse.dks læsere har muligvis set en anden blog ved navn bibelsk.blogspot.com. Der sidder der en mand og skriver blog om kristne emner. Det er ikke en blog som jeg råber hurra for, men en sjælden gang imellem må jeg indrømme at man kan finde nogle guldkorn. Jesper Veiby var ikke så tilfreds med mit indlæg “Ledere der ikke vil erkende deres fejl 2“. Jesper Veiby misforstår hensigten med mit indlæg. Hvorfor han misforstår det, må stå hen i det uvisse, men måske der er andre der kan svare på overskriftens spørgsmål?

Har Jesper ret?
Jesper Veiby skriver at han er enig i konklusionen om at de ledere det handlede om, burde have stået frem og erkendt at den forkynder de havde promoveret havde været på stoffer, og dermed var utroværdig. Derom er han helt enig. Men så påstår han at jeg begår samme fejl som disse ledere, ved ikke at fortælle hvor det er sket, og hvem forkynderen er. Han siger at jeg skaber uro og diffuse følelser. Jesper Veiby viser dermed at han ikke har forstået hvad indlægget handlede om. Meningen med indlægget var ikke at hænge en bestemt bibelcamp ud, og heller ikke en bestemt forkynder eller bestemte ledere. Det var istedet at pege på en problematisk og farlig tendens blandt kristne ledere. Nemlig at man ikke vil erkende sine fejl, og arbejder mere på at beholde sin ære i behold, end i at følge Guds retningslinier.

Skal man altid sætte navn på?
Hvad Jesper Veiby har ret i, er at det er godt at sætte præcise ord på hvad der er gjort forkert. Men det er ikke altid at det er nødvendigt at sætte navn på. Mange har anklaget mig for at være en namedropper. Det bryder man sig ikke om i mange kredse. Men jeg er bestemt ikke en stor namedropper. Der er rimelig klare spilleregler for mig, hvornår jeg sætter navn på en der har gjort og sagt noget forkert, og hvornår jeg ikke gør det. Når der er tale om en kendt person, der klart står for en specifik lære som tydeligt er ubibelsk, så har jeg ingen problemer i at sætte navn på. Men når der er tale om folk der tydeligvis blot er efterfølgere af en forkert lære, så skriver jeg om tendenser og undgår helst at sætte navn på. Det kan dog ske at jeg sætter navn på nogle alligevel, og det gør jeg hvis de har diskuteret disse områder med mig i forvejen. Enten her på siden, eller på deres egen side. Det drejer sig eksempelvis om Thomas Willer som af nogle bliver anset for at være den førende emergente i Danmark. Han har selv valgt at udstille hans meninger her på bloggen, og fordi han også er en af de førende emergente i landet, har jeg ikke noget imod at sætte navn på ham. Men det er ikke ensbetydende med at jeg sætter navn på alle emergente i landet.
Bibelen viser også at nogen gange bliver der sat navn på hvem der står bag en forkert lære. Men andre gange bliver der ikke sat navn på. Jeg kan ikke altid se hvorfor det er sådan, men jeg har valgt at skelne, som jeg lige har beskrevet i mangel af bedre.

Så Jesper Veiby, jeg har ikke sat navn på hvem og hvor det skete, fordi det var en tendens jeg ville beskrive. Den tendens kunne jeg vise et billede på, udfra noget der engang er sket. Jeg kan også fortælle at det ikke er en historie som er baseret på rygter. Jeg har det fra folk der var involverede i det dengang på lederniveau, og jeg har hørt fra flere lægfolk hvad de oplevede. Hvis Jesper Veiby ikke stoler på mig hvad det angår, så er han velkommen til det. Personlig synes jeg istedet at Jesper Veiby skulle tage og bruge hans anden hjemmeside www.jesus.dk lidt mere fornuftigt, istedet for at bruge tid på at beklage sig over småting på denne blog. For eksempel kunne www.jesus.dk bruges til at forkynde et klart og tydeligt evangelium. Tænk at eje det bedste webdomænenavn i hele Danmark, og så kun have under 20 besøgende om dagen, det synes jeg er meget trist. Domænenavnet www.jesus.dk har potentiale til at være en af de mest sete hjemmesider. Den burde da ligge på mindst, nej det vil jeg ikke give dig nogen tal på. Ja så endte jeg et helt andet sted end jeg startede. Men det har tit irriteret mig at det domænenavn bare ligger og trækker støv, istedet for at skabe traffik og dynamik til Guds ære. Men det er ikke en kritik af Jesper Veiby, men en opmuntring!

Jeg har selvfølgelig ikke noget imod at Jesper Veiby kommenterer på hvad jeg har skrevet. Som (kristen) blogger udstiller man sig selv og sine meninger, og så må man også stå model til kritik. Så forstå mig ret, Jesper har fuld ret til at gå ind og kritisere, jeg syntes bare at han misforstod hensigten med det jeg skrev. Jeg kan dog forvisse Jesper Veiby om at der i næste afsnit af serien “Ledere der ikke vil erkende deres fejl” vil komme navn på. Jeg er dog ikke sikker på at han vil glæde sig over det når han ser hvilke navne det er. Det må tiden vise.

Categories
Omvendelse Overfladisk kristendom

En snegl på vejen er tegn på regn, men til hvad nytte?

I filmen “My fair lady” som er en musical baseret på Bernard Shaws Pygmalion, er der en kendt scene hvor Audrey Hepburn skal lære at udtale en sætning som man på dansk har oversat til:

“En snegl på vejen, er tegn på regn i spanien”

Audrey Hepburn er i udgangspunktet i filmen en “simpel arbejdsklassepige”, med en primitiv udtalelse der er kendt som cockneydialekt. Men en sprogprofessor ved navn Higgins, vælger at lære denne kvinde at udtale sig korrekt og fint. Det bliver lidt af en besættelse for ham. Derfor skal hun bl.a. lære at udtale ovenstående sætning. Da hun efter lang tids arbejde, endelig viser at hun faktisk kan, udbryder han: “Jeg tror hun har det, jeg tror hun har det”. Han er overbegejstret, og det bliver også et gennembrud i filmen.

Dette er en ret kendt scene i filmhistorien. Men den er egentlig ret tåbelig. For hvorfor skulle hun blive til et bedre menneske fordi hun har lært at udtale sig på en fin og korrrekt måde. Der er ganske vist nogle tåber i filmen som falder for hende, fordi hun taler så fint og artikuleret. Ikke desto mindre minder det om hvordan nogle i de karismatiske kredse har overvurderet tungetale som noget nær det største et menneske kan opleve. Historien nedenunder er ikke enestående, desværre.

Bander, er sjofel, men hun taler i tunger
Jeg ved om en som var begyndt at komme i karismatiske kredse. Hun talte ikke i tunger, og levede et liv hvor der da blev tænkt på Gud, men ikke noget hun tog så seriøst igen. Vedkommende kom til nogle møder hvor folk bad for hinanden, og blev spurgt om hun ikke ville døbes i Helligånden. Det svarede hun ja til. Hun havde jo hørt at det er fedt, og spændende. Så hun bliver bedt for og begynder at tale i tunger.

Det syntes folk var bare var helt vildt. Så vildt at til den næste gudstjeneste så skulle hun selvfølgelig fortælle om det, så alle kunne høre hvor fantastisk det er at endnu en havde fået tungetalen. Hvad er der nu galt i det, tænker du måske? Jo der manglede nemlig nogle tegn på kristen overgivelse. Hun kunne godt tale rigtig grimt og være sjofel. Efter hun begyndte at tale i tunger, fortsatte hun med at tale grimt og være sjofel. Der var ikke nogen tegn på en indre forvandling, men man kunne høre hun talte et sprog, som nogle kredse i deres adfærd anså for vigtigere end en omvendelse. Man valgte at gøre tungetalen til vigtigere end den nye fødsel. Der havde ikke været nogen fokus på omvendelse i denne historie. Hun havde blot en diffus tro på Gud som så mange andre, og begyndte at tale i tunger. Og det gjorde man så til noget stort.

Forstå mig ret
Nu er dette indlæg ikke skrevet for at hænge karismatikere ud ( jeg tilhører selv den del af kirkelivet). Jeg er da også sikker på at man kan finde historier som har tilsvarende problematikker i ikkekarismatiske kirker. Det handler mere om en tendens kristne har til at gøre det nemmere at definere en som kristen. Men definitionen af en kristen er ikke noget vi selv skal definere. For det står tydeligt og klart i bibelen. Det er ikke noget vi skal lave om på.

Categories
Forvirret lære Kirke

Ledere der ikke vil erkende deres fejl 2

Dette er en uhyggelig, men sand historie som ikke er blevet offentliggjort før.
For en del år siden var der på en bibelcamping i Danmark, inviteret et stort navn fra USA til at være gæstetaler. Han havde været en vigtig person i en vækkelse i halvfjerdserne, som der så vidt jeg er orienteret, ikke var noget galt med. Hans taler på denne bibelcamp fik delt mødedeltagerne i to grupper. Dem som sagde; dette er helt klart fra Gud, og dem der sagde; hvorfor i alverden skulle dette være fra Gud? Det virkede også meget åndeligt det der skete under hans taler. Han fik mødedeltagere til at komme op på scenen, hvor han profeterede nogle ret underlige ting over dem. Han kunne bl.a. se på deres øjne hvordan at Gud ville bruge dem på en hel speciel måde. Han virkede samtidig ret fraværende selvom han var meget på. Hvilket også fik nogle til at undres. Men da han begyndte at sprøjte olivenolie udover folk for at salve dem, undrede de sig ikke blot, men blev utilpasse over det der foregik.

Prædikant på stoffer
Imens sad lederne for campen oppe på scenen og så på, men ingen greb ind. Selvom man godt kunne høre at der ikke var meget af det sande evangelie i det han sagde. Det var blot nogle åndelige mærkværdigheder der blev udført. Der var nogle som anede uråd, men de greb ikke ind lige der.
I stedet valgte de at tage ned til prædikantens bosted på campen efter mødet, for at tale med ham. Der fandt de ud af at manden var på stoffer. Han havde taget amfetamin, også kendt som speed. De tog det fra ham og sendte ham hjem til USA. Jeg ved ikke om han havde flere møder som skulle holdes, eller om han var færdig med at prædike på campen på det tidspunkt. Men dette ved jeg. Der var ikke nogen af lederne for den bibelcamp der gik frem, og fortalte at de havde begået en fejl. De havde ikke forhørt sig nok om manden i forvejen, men blot bestilt ham til at komme på baggrund af noget der var sket for lang tid siden. De havde ikke haft mod til at stoppe ham, mens han gjorde folk forvirrede med hans narkotiske profetier. De lod i stedet folk fortsætte med at diskutere om det var fra Gud, eller hvorfor i alverden det skulle være fra Gud. De lod folk blive i forvirringens land.

Jeg ved at man i flere år derefter diskuterede hvad den prædikant havde sagt. Diskussioner som ofte var nyttesløse fordi dem som syntes det var fra Gud, havde haft en fed oplevelse, og så er der ofte ikke noget at gøre. Disse diskussioner kunne man have tilintetgjort hvis man som ledere havde erkendt sine fejl. Erkendt at manden som de hørte ikke var ledt af Helligånden, men af et narkotikum.

Nogle vigtige spørgsmål
Er det i orden at den som Gud har kaldet til at være hyrde for Hans flok, ikke viser hvad der er fra Gud, og hvad der ikke er? Er det i orden at de i stedet vælger at vogte deres egen ære, men får Gud til at ligne forvirringens gud i stedet? Hvad mon Gud har at sige til den hyrde som har handlet således, når han engang skal stå foran Gud?

Categories
Hvem er Gud? Kirke Korset Livet som kristen podcast Prædikener

300.000 kr og fri bil

Lørdagens prædiken er den meget berømte prædiken “Ten shekels and a shirt” af Paris Reidhead. Den er vurderet til at være en af de mest indflydelsesrige prædikener i sidste århundrede. Den blev vidst nok forkyndt sidst i halvtredserne. Første gang jeg hørte om den, downloadede jeg den bare til min pc, men uden at høre den. Da en af mine venner så omtalte den som en af de mest skelsættende prædikener i nyere tid, tog jeg mig sammen og hørte den. Jeg tror jeg har hørt den ca. fire gange siden, og jeg er nok nødt til at høre den igen.

Paris Reidhead tager udgangspunkt i dommerbogen kapitel 17 og 18. Det er to meget underlige kapitler første gang man læser dem, men Paris Reidhead udlægger dem meget klart, så det brænder sig ind i hjertet på en. Jeg har selv indspillet en dansk version af den, men jeg er faktisk bange for at lægge den på bloggen. For hvis jeg gør det, vil der være nogen der vil blive så vrede på mig og anklage mig for at være hovmodig, farisæerisk og snæversynet. Det bliver jeg anklaget for i forvejen, men det vil  nok stige mere end jeg er parat til lige nu. Kald mig bare en tøsedreng. Men den danske version har jeg kaldt 300.000 kr og fri bil. Fordi det nok burde være titelen, hvis man skulle give denne prædiken et navn, som passer ind i vores tid. Men du får istedet originalen fra Paris Reidhead her. Download den eller hør den her. Han starter ud med at læse de to kapitler fra dommerbogen. Hvad de handler om, og hvordan vi kan relatere dem til vores kirke i dag vil han derefter beskrive meget skarpt.

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Hvad skrev Henri Nissen egentlig? Fortsat fra i går

Henri Nissen skrev noget meget underligt i sin leder i Udfordringen, efter han fejlagtigt påstod at Peter og Paulus var uenige om meget. Han skriver at Gud alligevel brugte dem, på trods af deres uenighed. Derefter skriver han:

“Ofte er det netop de mest helhjertede, der går fejl her. Det er ikke godt for de kristnes enhed. Det skaber tvivl og skader hele kirkens omdømme i samfundet – og det skader os selv personligt, når vi fordømmer andre kristne.”

Der er ret tvetydigt det han skriver her. Han starter med at beklage sig over at de mest helhjertede begår fejl. Han siger at det ikke er godt for vores enhed. Men slutter så af med at skrive at det skader når vi fordømmer andre kristne. Det hænger da ikke særlig godt sammen. Men lad os antage at det er det sidste han mener mest. For det viser han selv at han mener med det han ellers plejer at skrive. Så jeg antager noget på baggrund af hvad han ellers har sagt og ment. Det er en almindelig godkendt metode, når man skal analysere hvad folk mener.

Det lyder til at han ikke ønsker at vi kristne skal drage tvivl om hinandens arbejde. Vi skal ikke kritisere, og ikke gøre os til dommere over andre. Det lyder jo så smukt i manges øjne, og det er bestemt også et område hvor man skal være varsom med hvad man siger. Men Paulus skriver i første korinter 5.12:

“Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme?“

Dvs jeg som kristen har en opgave som består i at bedømme dem som er I KIRKEN. Det kan godt være at Henri Nissen ikke bryder sig om dette. Men enhed som går på kompromis med sandhed, er ikke en enhed der er værd at bygge på. Men enhed der bygger på sandhed, er værd at bygge på.
Det som Nissen og andre er bange for, er at folk skal sige; “ja I kristne er altid så uenige”. Det kan jeg godt sætte mig ind i er uønskbart. Men jeg har ikke svært ved at forklare folk hvorfor der er uenighed blandt kristne. Det plejer jeg da også at bruge som indgang til at forklare det fulde evangelium, og når de får det, er det bemærkelsesværdigt at se hvor mange der efterfølgende forstår hvorfor der er uenighed. Når man først forstår hvad det var Jesus gjorde på korset, så er det ikke svært at forstå at meget kristendom ikke er sand kristendom.

Men ligefrem at sige kristne bare skal tie stille om de mærkværdigheder som der sker i kirken, for at vi skal få et bedre ry, er en skrøne. Kristne som bare godkender alt som foregår hos folk der kalder sig kristne bliver leet af i stedet. Jeg har ikke noget imod at folk griner ad mig, pga. det jeg skriver og siger. Men jeg ønsker ikke det skal ske fordi jeg har opført mig som en tåbe der ikke kender sin bibel. Men hvis du ikke tror mig, så se dette lille tv-program, hvor to tv-værter viser nogle tåbeligheder som sker indenfor den kristne tv-verden. De griner af os, fordi der er nogen af os der er villige til at høre på den slags dumheder. Ja nogle af os vil oven i købet give penge til den slags. Tænk lige over det her, verden kan se vi er skøre, men vi kan ikke selv.

Til dem der synes at jeg bagtaler Henri Nissen, kan jeg orientere om at jeg selvfølgelig har sendt ham en mail og gjort ham opmærksom på hvad jeg har skrevet. Han skal have lov til at forsvare hvad han har skrevet, i fald han ønsker det.

Categories
Livet som kristen

Lidt vise ord fra Francis Schaeffer

“Jeg bringer min sjæl til hvile og ro” Salme 131.2 Mennesker i dag er bange for at være alene. Denne frygt er dominerende i vort samfund. Mange har til bevidstløshed siddet i biografen, læst noveller om andre menneskers liv, eller set dramaer i teatret. Hvorfor? Ganske enkelt for at undgå at skulle være nød til at stå ansigt til ansigt med sin egen eksistens….

Ingen ser ud til at ønske et sted med stilhed. Fordi når vi er stille, er vi nød til at se virkeligheden i øjnene. Men mange i denne generation tør ikke gøre dette fordi deres eget livsgrundlag leder dem til meningsløshed. Så de fylder deres liv med underholdning, selv om de nogen gange må nøjes med støj.

Den kristne skulle være helt modsat. Der er plads til anstændig underholdning, men vi skal ikke blive fanget i den kontinuerlige aktivitet som forhindrer os i at være stille. Vi skulle hellere sætte alt andet til at være sekundært, så vi kan være i stand til at høre Guds stemme, og tillade Ham at tale til os og konfrontere os.

Francis Schaeffer (frit oversat)