Vil i dag henvise til Kristeligt Dagblad, hvor man kan se mit læserbrev om ytringsfrihed symptomer på manglende sammenhængskraft i vores samfund. Alt sammen skrevet i forbindelse med den offentlige debat om den unge digter Yahya Hassan.
Jeg havde en drøm engang, hvor jeg i drømmen vågnede op og fandt ud af, at jeg havde haft besøg, mens jeg sov. Der havde været en tyv, for alt hvad jeg havde var væk. Væggene var tomme, møblerne var væk, skabene tømt, og de skabe der stod tilbage var dem som var en fast del af huset. Alt der var mulig at røve var blevet røvet.
Nu er jeg ikke typen som tror på at alle drømme betyder noget. De fleste drømme vi har, er bare vores hjerne der blander en masse underlige ting sammen. Den slags drømme skal vi ikke gå op i, det er kun til at blive forvirret af. Men Gud kan også tale til os mens vi sover, og det er helt bibelsk at tro på Han kan gøre det. I dette tilfælde var jeg ikke i tvivl om at Gud ville sige noget til mig. Tyven kommer når vi sover. Hvis jeg havde været vågen ville mit hjem ikke være blevet røvet. Så ville tyven ikke engang være kommet ind. For han kunne se at jeg var hjemme og vågen.
Sådan bør det også være med vort liv med Gud. Vi bør være vågne og være opmærksomme på, at vi har en skat som er så værdifuld, at der er en der forsøger at røve den fra os. Det er ikke noget vi skal gå rundt og være sygeligt bange for vil ske. Vi skal blot sørge for at holde os nær Gud og søge Ham igennem Hans ord. Kender vi Ham, så kender vi også Hans røst. Kender vi Hans røst, kan vi også høre forskel på en der kommer fra Gud og en der ikke kommer fra Gud. Selvom begge påstår at komme fra Gud. Vi kan godt høre forskel på en ulv i fåreklæder, og et af Jesu sande får.
“Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden.” Første Peter 5.8-9
Men hvis vi ikke lever tæt med Gud, og ikke søger Ham igennem hans ord, så falder vi i søvn. Vi glemmer hvad Han har sagt, og hvad Han har åbenbaret for os. Vi bliver mindre opmærksomme på djævelens angreb. Uden at vi har lagt mærke til det, har vi pludselig mistet fællesskabet med Gud. Vi kan måske synes vi lever i fællesskab med Gud, for det siger vores præst måske vi gør. Selvom vi har mistet alt hvad vi havde engang. Vi er blevet bestjålet, men det er ikke Guds skyld. Det er vores egen. Vi har sovet og der har været en tyv og taget vores dyrebareste eje. Men fordi vi sover finder vi ikke engang ud af at vi er blevet bestjålet.
Vær vågen, og søg Jesus. Gør Hans vilje og bed Ham om at holde dig tæt til Ham. Vær opmærksom på at der er en, der er ude på at fjerne os fra Ham. For hvis vi ikke er opmærksom, så kan vi blive bestjålet. Og hvem har vel lyst til at blive bestjålet?
Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru. Første Thessaloniker 5.6
Når jeg ser på hvordan samfundet udvikler sig imod en mere og mere kaotisk og umoraks tilstand, fordi vi ikke længere har en tro på at der findes en sandhed der står fast. Når jeg ser at kirken i Danmark på mange områder er nærmest apatisk overfor den udvikling og går mere op i at have det hyggeligt og i stedet laver gudstjenester uden bibelsk indhold og uden fokus på Kristus. Når jeg ser at kirkens medier også går i en forkert retning og får kristendom til at handle om alt andet end Kristus, for eksempel ved at man bytter new age ord som mindfullness ud med ord der lyder kristne, som christfullness (på trods af at det faktisk er det samme og ikke bliver kristent af at få et nyt navn).
Når jeg ser på hvor mange steder at udviklingen bare generelt set er negativ, så har jeg som kristen to muligheder. Enten at gå i en modsat retning og samtidig tale den negative retning imod. Hvilket jeg mener at man bør gøre. Eller også kan jeg gøre det som er det nemmeste at gøre. Jeg kan vælge at ignorere det og gå op i ting som ikke betyder noget. Ting som ikke gør nogen videre forskel, for så behøver jeg ikke tage stilling til ting der er mere væsentlige.
Og det er nemt at vælge at gå op i ting der ikke betyder noget: Dengang jeg var studerende på SDU i Odense var jeg glad for at købe mit tøj i en af Odenses bedre tøjbutikker. Den findes også i dag og hedder Allan Risumfeldt. Derinde kunne jeg købe de mærker som jeg anså for at være kvalitet og noget jeg ikke var flov over at have på (ja, jeg er en snob hvad noget tøj angår), og jeg fik også en rigtig god vejledning og service. Engang købte jeg et par lærredsbukser fra Kenzo hos Allan. De sad virkelig godt på mig, de var noble og afslappede på samme tid, og så var de elastiske på en måde så de føltes som træningsbukser, men uden at være træningsbukser. Faktisk de mest geniale bukser jeg nogensinde har haft. Jeg har haft elastiske bukser før både til jakkesæt og som jeans, men de her var bare bedre end nogen af de andre jeg har haft. Men som Bjarne Lisby sang i 80erne, så holder bukser ikke evigt. Det er nu mange år siden jeg har haft dem, og selvom jeg godt ved at jeg aldrig kan finde den model nogensinde igen, så har jeg når jeg har været på shoppetur for at finde nye bukser ofte været på udkig efter Kenzo. Men nej, jeg har ikke sidenhen i Danmark kunne finde bare et enkelt par bukser fra det nu ikke længere så kendte mærke. Ikke engang i London eller Berlin har jeg haft held med det, selvom jeg de steder har kunne finde andre mærker som kan tilfredsstille min, ja, snobbede efterspørgsel.
Det her kunne mit liv godt komme til at gå op i, i stedet. Jeg kunne vælge at sige, tøj skal have førstepladsen i mit liv, og hvordan det går for kirken kan jeg vælge at være ligeglad med. Det ville gøre mange ting meget meget nemmere, men også meget meget tommere. Sådan har jeg levet før, og sådan ved jeg at nogen kristne også har valgt at leve i dag. For det er nemmere at ignorere det der sker i kirken og i samfundet hvis vi vælger at gå op i ting som reelt set er ligegyldige. Mit eksempel her er tydeligvis en ligegyldig ting, for det at et par bukser føles som træningsbukser uden at være det og samtidig har et finere brand stående i bæltehøjden er jo ikke livskvalitet. Det er tomhed. Mit liv bør da ikke handle om det.
Den kristnes liv skal og bør handle om at ære Gud, og pege på Hans søn. Det er også kirkens opgave. Kirkens og den kristnes opgave er også at være salt i denne verden, og dermed minimere at verden bliver mere “rådden” end den er i forvejen. Det er jo saltets opgave. Derfor spørger jeg for tiden mig selv: “Er jeg parat til at være salt, og er jeg parat til at betale den pris det har?” Jeg håber du også vil stille dig selv det spørgsmål, og at du er parat til at tænke alvorligt over det før du giver et svar. Men gid også at kirken i Danmark ville stille det spørgsmål og vurdere om man virkelig er salt, eller om man går op i ligegyldige ting som reelt set er tomhed, eller om man vil pege på Kristus og give Gud ære igen?
En ting som jeg oplever skaber splittelse, er hvad forkyndelsen i kirkerne skal handle om. Det er som om at nogen steder, er det nærmest ligegyldigt hvad der bliver sagt fra prædikestolen, bare det er inspirerende og brugbart. Andre steder skal det bare have en eller anden praktisk tilgang, som hvordan bruger man sine penge bedst muligt, eller hvordan bliver man bedre til at bruge sin tid. Det er hvad vi kalder emnebaseret forkyndelse. Jeg har igennem et stykke tid sagt vedholdende at forkyndelsen i kirken SKAL have evangeliet om Jesus som en naturlig og central del af budskabet. Og den holdning er en som folk enten er fuldt ud enige i, eller modstander af, eller bare ikke forstår. Jeg glæder mig do over at det ikke er min egen idé. Men en som fremstår tydeligt, når man gennemlæser bibelen.
Den nemmeste måde at finde ud af at forkyndelsen handler om Jesus, og hvad Han har gjort for os, er ved at læse den forkyndelse vi ser i det nye testamente. Særligt apostlenes gerninger er god her. Vi ser eksempelvis både Peter, Paulus og Stefanus prædike der, og deres forkyndelse peger stærkt på Jesus. Men hvad så hvis vi læser i brevene? Paulus selv skriver hvad forkyndelsen handler om. Det gør han eksempelvis i første korinterbrev hvor han skriver:
”Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.” Første korinterbrev 2.1-2.
Det er virkelig stærke ord. Jeg er sikker på Paulus var en vidende mand, som også formåede at tale på lige fod med folk der havde høje uddannelser. Man mener jo at han havde gået på den fineste bibelskole i Israel før han blev kristen, og fået undervisning af de bedste og mest anerkendte jødiske teologer. Så jeg er sikker på Paulus var i stand til at tale smart, og overbevisende. Men der var noget der var vigtigere for ham, og det var at prædike evangeliet. Og prædike det på en måde så det stod klart at vi har brug for en frelser til at betale den synd og skyld vi har overfor Gud, og at den frelser er Jesus Kristus. Det var langt mere vigtigt for Paulus at fokusere på end noget andet.
Sådan skal det også være for prædikanter i dag! Hvis en prædikant mener det er fint nok at bruge en hel prædiken til søndagsgudstjenesten, på at tale om hvordan man får mere succes på sit arbejde, eller hvordan du kan få et bedre selvværd, eller at vi ikke kan være sikre på noget og heller ikke på om bibelen er rigtig og hvad der elleres kan blive sagt af tåbeligheder fra prædikestolen. Så har den prædikant misforstået Guds ord fuldstændig! For han har ikke forstået at skriften (som er den der skal prædikes over) handler om Jesus, og peger på Jesus og viser hvad Jesus har gjort, og vil gøre. Hvis han ikke kan finde ud af det, skal han hellere lade være med at prædike, for han prædiker faktisk dom over sig selv, ved at få skriften til at handle om noget andet end Jesus Kristus!
Hvis ikke præsten prædiker Kristus som korsfæstet, så prædiker han noget andet. Hvis han ikke forstår hvordan han kan prædike Kristus som korsfæstet, så bør han træde ned fra sin prædikestol, og studere skriften indtil han kan se hvordan det hænger sammen. Hvis din præst ikke prædiker Kristus som en naturlig og central del af sin forkyndelse, og han dermed ikke prædiker Kristus som korsfæstet, så sig det til ham. Gør ham opmærksom på det, så han må få øjnene op inden det er for sent.
For nogle år siden skrev jeg en artikel om profetier og åbenbaringer som ikke var baseret på bibelen. I den fokuserede jeg særlig på en person som i visse overkarismatiske kredse bliver brugt til at komme og profetere for folk. Det var den amerekanske profet David Hudson som p.t. bor i Sverige. Han har for nylig givet mig feedback på den artikel, og jeg har svaret ham på engelsk, hvad han nok bedst forstår. Svaret på dansk har jeg valgt at lægge ud her. Det skyldes at jeg anser svaret for at have generel karakter. Jeg er ikke ude på at gøre David Hudson være end andre, men synes at han passer meget godt ind i den kategori af folk der rejser rundt og påstår de er sendt af Gud, uden at være det. Folk som ham forvirrer folk med hans budskaber, og de pastorer der sætter folk som ham på deres prædikestol har desværre ikke forstået deres ansvar som pastorer. Den oprindelige artikel kan læses her: https://sand.omvendelse.dk/profetier-og-abenbaringer-2-david-r-hudson-2514.htm
Her er mit svar til ham:
Kære David Hudson
Tak for din kommentar, som du har skrevet. Efter at have læst den, og set efter hvad det var jeg havde skrevet om dig, må jeg desværre erkende, at jeg når frem til samme konklusion som før. Du taler det som folk godt vil høre, og desuden har din forkyndelse en markant gennemgående fejl. Den mangler evangeliet. Forkyndelsen af evangeliet skal være naturlig og central for en kristen forkynders prædikener. Det behøver ikke altid være lige meget, men det skal være sådan at hvis man tog fem tilfældige prædikener fra en forkynder, så burde i hvert fald en af dem (men helst alle sammen) pege så meget på Jesus og så lidt på os, at der ikke var tvivl om at den kristnes liv handler om at ære Jesus og hvor meget vi bør takke og prise Ham for så stor en frelse. Det kommer du ikke ind på. Du peger i stedet på mennesker, og ikke på Jesus. Du ser på hvad VI er i stand til og kan blive i stand til, og gør det med en ubalance, der medfører at Jesus ikke får ære for det. På den måde har din forkyndelse mange ligheder med den ubibelske læseletbog ”Jabes Bøn”. Den handler også om hvad VI kan få ud af det, men mangler også at vise at vores liv skal være til Guds ære. Du skriver godt nok at du har læst systematisk teologi, men kære David det hjælper jo ikke noget hvis ikke det også påvirker forkyndelsen så den er bibelsk korrekt.
Dertil er dine profetiske evner på linie med de fleste clairvoyante. Og forstå mig ret, jeg ønsker ikke at skrive det i frækhed hvad jeg godt kan se det kunne misforstås som. Det er blot en konstatering. For jeg kan ikke se nogen forskel på dine profetier og det man hører folk sige af ”åndelige budskaber ” i New Age fora. Jeg kommer også med eksempler på hvad det er for nogen ting du kan finde på at sige i artiklen som du svarer på. Så jeg anser dig ikke for at være en profet, og hvis du er, så er du ikke sendt af Gud!
For det andet hvis du virkelig er en profet fra Gud, hvorfor har du så ikke givet flere af de pastorer som inviterer dig et sandt ord fra Gud til dem? Rigtig rigtig mange af dem er jo folk som er tilhører trosbevægelsen, og er folk som den ene gang efter den anden, har sagt ting der er ubibelske og har sat falske profeter på deres prædikestole til at tale til deres menigheder. Tag bare den mest fremtrædende trosprædikant i Danmark Jens Garnfeldt. Hvis du virkelig var sendt af Gud til at tale i Jens Garnfeldts menighed (bare for at tage den som eksempel) hvorfor sagde du så ikke til ham at han var uegnet og ikke værdig til at være pastor. Og at han har ledt sin menighed ud i åndeligt misbrug og har givet dem et forkvaklet billede af Jesus Kristus og udsat dem for falske profeter og profetinder (jeg nævner blot nogle eksempler her: Rodney Howard Browne, Roy Fields, Teresa Waiemu, Ulf Ekman m.fl)? Nej, det har du ikke sagt, og jeg er bange for at det er fordi du prædiker som mange andre levebrødsprædikanter. Du prædiker et budskab som gør at folk har lyst til at invitere dig igen. Hvis du virkelig mener du er kaldet af Gud, så prædik det Gud har sagt, og ikke det du ville ønske Gud sagde.
Jeg kan forstå at du ikke bryder dig om at jeg kritiserede dig offentligt, og at du anser det for ubibelsk. Men Jesus talte ofte imod farisæerne, og de skriftkloge uden at gå til dem først. I det 23 kapitel i Mattæus evangeliet taler Han offentligt imod dem på tempelpladsen med Hans veråb. Han har ikke gået til dem først og haft en lille personlig snak med dem først. Så henviser du i denne sammenhæng til Mattæus 8:15 and 1 Tim 5:19-20. Jeg kan ikke lige se hvad Mattæus 8.15 har med sagen at gøre, men det er nok en tastefejl, men kan forholde mig til 1 Tim 5:19-20. Men det vers gælder om de ældste der tilhører ens egen menighed, og vel at mærke en bibelsk menighed. Det gælder ikke nødvendigvis for ældste som er i andre menigheder end ens egen. For hvis de menigheder ikke engang bygger på bibelen, så kan de ikke bare sige ”Vi er fredet på grund af 1 Tim 5:19-20”. Og David Hudson du er ikke min ældste. Men du er en offentlig person, og i og med du er en offentlig person, så er det også tilladt at kritisere dig offentligt. Hvis du ikke er parat til det, skal du heller ikke være en offentlig person.
Men det som er mest alvorligt er at jeg ikke tror du elsker Herren Jesus Kristus. Det liv du viser i din offentlige gerning viser nemlig ikke det. Hvis du virkelig elskede Jesus Kristus og priste Ham for Hans vidunderlige gerninger, så ville det du prædikede være fyldt af det, så ville din facebook profil vise at du ikke kunne lade være med at tale om og pege på Jesus. Så ville de hjemmesider hvor du skriver om din tjeneste pege hen på Jesus. Det synes jeg er det mest triste David, og derfor beder jeg dig om at tænke over hvem dit liv peger på. Er det din egen ”tjeneste”, eller er det den frelser som forlod det himmelske og steg ned til os, og døde på et kors hvor Han blev knust af Guds vrede i vores sted, og derfor tog den straf på sig som ellers var vores. Jeg kan ikke nogen steder se at det er den sidste og vigtigste del du peger på. Derfor håber jeg inderligt at du vil gentænke dit liv, og vurdere om der ikke er noget i det jeg kritiserer dig for. For tænk på konsekvensen af at rejse rundt og give folk budskaber som ikke er fra Herren, og så få folk til at tro det er fra Herren. Og måske tilmed selv tro det er fra Gud selvom det ikke er tilfældet. En sådan tjeneste er ikke fra Gud, og er ikke noget som vil give løn i Himlen. Tværtimod er lønnen for den slags noget vi skal tage meget alvorligt. Vi skal huske hvad Jesus sagde i bjergprædikenen:
Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! Mattæus 7.21-23
Den fjerde september skrev jeg et kritisk indlæg om nogen af de gæstetalere som Frikirkenet har på deres lederkonferencer. Det drejer sig om en New Age filosof og en minister som ikke er kendt for sin kirkelige tilhørsforhold. Den kan ses på dette link: https://sand.omvendelse.dk/frikirkenet-vil-have-venskab-med-verden-4829.htm
Den kritik og andres har medført at Lars Bo Olesen har valgt at give et svar. Det svar kan læses på Dominos hjemmeside her: http://www.domino-online.dk/?p=8256
Der er nogen ting i det svar, som jeg finder godt, men også nogen som jeg finder dybt problematiske. Mit svar kan læses her nedenunder.
Kære Lars Bo Olesen
Det glæder mig at du som formand for Frikirkenet, ikke har kunnet fortsætte med at ignorere den kritik andre og undertegnede har haft af jeres måde at køre Frikirkenet på. Jeg kan jo se du har forsøgt at svare på den kritik der har været, i den kronik du har haft i Udfordringen og på Dominos hjemmeside. De to ting som du tager op i kronikken, er nogen som bibelsk set er problematiske initiativer fra jeres organisation. Det drejer sig om at I har inviteret en New Age filosof til jeres lederkonference i 2010, og i år så har valgt at have Kulturminister Marianne Jelved på som hovedtaler. Ja, det kan godt være I ikke selv kalder hende hovedtaler, men den måde I har gjort opmærksom på jeres lederkonference signalerer at hun bliver til hovedtaleren. Så hvis hun ikke er hovedtaleren, må I jo så forbedre jeres kommunikation så det bliver mere tydeligt.
Du starter i din kronik meget fint med at definere hvem det er I har inviteret, og at I åbenbart er meget vidende om problemet ved at invitere folk som ikke har kirkelig baggrund til at tale hos jer. Jeg citerer lige starten af din kronik her:
”Hvorfor inviterede FrikirkeNet Steen Hildebrandt, en velanskreven professor, som har vist åbenhed for inspiration fra østlige religioner, som taler på sin lederkonference i 2010? Og hvorfor inviterer man i år Marianne Jelved, en kulturminister der med sit politiske ståsted i Det Radikale Venstre, tilhører et parti der på ganske mange punkter adskiller sig værdimæssigt fra den gængse livsanskuelse i frikirkerne?”
Kære Lars Bo, når du starter som du gør, har du allerede vist at det er et problem at I inviterer folk som dem. For dels viser du at I godt ved hvad de står for, (det viste sig eksempelvis at I jo i dengang i 2010 også godt vidste at Steen Hildebrandt var New Age tilhænger før I inviterede ham), og dels viser du at I som organisation ikke finder noget problem i at de står for noget der er i direkte modstrid med kristendom. Men ok, jeg har læst dit svar, og jeg vil være ærlig og erkende at jeg var farvet i forvejen før jeg læste dit svar, men jeg har så til gengæld læst det flere gange og forsøgt at se om der var noget som byggede på bibelen som også var godt.
Men desværre blev min konklusion at det du skriver som begrundelse for at invitere folk som ikke er tilknyttet en evangelisk bibeltroende kirke, at du enten bevidst fordrejer Guds ord, eller også forstår du ikke Guds ord. Jeg ved ikke hvilken af de to der er tilfældet, men under begge omstændigheder er det ikke særligt godt for en pastor når det er tilfældet, og slet ikke når den pastor er leder for et netværk af kirker. Men lad mig forklare hvorfor det blev min konklusion, så det ikke bare bliver et plat postulat.
Efter din indledning som jeg citerede ovenfor, kommer du med en sludder for en sladder der lyder som professionel organisatorisk tale, men nok mere er inspireret af den samme tilgang som Bill Hybels og Rick Warren har. Det er pragmatisme om hvordan man kan nå ud til folk ved at finde ud af hvad folk vil have og hvad de har af billeder af kirken i forvejen. Det er ikke engang en bibelsk argumentation du bruger der, så den vil jeg bare springe over, da det du skriver, ikke har nogen gyldighed pga at tilgangen er pragmatisk og ikke bibelsk. Dit eneste argument som virker til at have lidt vægt, er når du skriver følgende:
”Historien er desværre fyldt af dårlige eksempler på kristne, der isolerede sig med deres åbenbaring og “gudsinspirerede” tolkning af skrifter og gudsliv. Det resulterer ofte i en selvbekræftende kultur, der næsten per definition vil opfatte al modstand som et udslag af den åndelige kamp, man befinder sig i.”
Det kan jeg da kun give dig ret i, og det håber jeg mange andre også kan give dig ret i. Men det har ikke noget med sagen at gøre. At bruge som argument at visse kirkelige selvbekræftende kirkekulturer har skadet kirken, er ikke andet end en dårlig stråmand som du sætter op. Du kunne ligeså godt have løftet en rød sild op og sagt ”dette er en rød sild”. Det ændrer nemlig ikke på at det stadig var og er forkert at invitere folk som ikke har nogen evangelisk bibeltroende baggrund til at tale til kirkens ledere.
Men lad os så komme til kernen. I slutningen skriver du følgende:
”Men Jesus inviterede netop dem ind i sit liv, som var anderledes. Dem, som de religiøse omkring ham tog afstand fra. Guds søn lod en prostitueret vaske sine fødder med sine tårer og tørre dem med sit hår. Han spiste sammen med en tolder, en kollaboratør i jødernes øjne. Hvordan kunne han være ven med mennesker, der havde så anderledes værdier og holdninger til tro og liv end ham selv?”
Og igen, du har fuldstændig ret i at Jesus inviterede folk ind i sit liv, og det var folk der var anderledes. Det er dejligt du ved det, og at du ikke har en eller anden farisæerisk tilgang her. Det havde jeg nu heller ikke forventet af dig, men det er glædeligt at du i hvert fald lægger afstand til den tendens! Men Lars Bo, intet af det du nævner her, kan bruges som argument for at sætte hverken Steen Hildebrandt, eller Marianne Jelved på kirkens talerstol. For vi finder ikke at Jesus satte folk til at stå frem og tale for andre, som var i direkte modstrid med Ham. Han var ven med dem. Jesus var ven med både toldere og prostituerede (som faktisk omvendte sig skal vi lige huske, fordi de så deres egen synd og behov for Jesus som frelser). Jesus var også ven med farisæere, Han besøgte dem og spiste med dem, men Han satte dem ikke til at tale med hans disciple som om de var nogen disciplene skulle lade sig inspirere af. Nej, tværtimod, Han advarede imod dem!
Så skriver du også følgende:
”Men hvis vi analyserer Jesu liv, var det tydeligt, at den måde, han var modkulturel på, ikke skubbede folk væk. Tværtimod; det tiltrak skarerne. Han var ikke drevet af bogstavsdogmatik, men af kærlighed.”
Her går det helt galt. Dette vil man kun kunne sige hvis man vælger at læse bibelen fragmentarisk. Der er tider i Jesu liv, hvor store skarer bliver tiltrukket af Ham. Men vi skal ikke glemme at selv når der var store skarer der var hos Ham, så var Jesus så bevidst om at give hele evangeliet, at det skubbede nogen folk væk. Prøv at læse hele sjette kapitel i Johannes evangeliet. Der er der store skarer som følger Jesus. Men Jesus taler så om hvad det koster at følge efter Ham, ved at sige at de skal spise Hans kød og drikke Hans blod. Det bemærkelsesværdige ved dette skriftsted er at folk forstår præcis hvad Jesus mener. De forstår godt det handler om at følge efter Ham, og ikke bare lade sig inpirere af Ham, eller få nogen af de goder som der kunne være ved at følge efter Ham, som gratis mad som Han kunne frembringe. Efter at Jesus har talt til dem, ser vi denne respons hos mange:
”Mange af hans disciple, som hørte det, sagde nu: »Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?” Johannes 6.60
Og efterfølgende læser vi i vers 66:
”Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham.”
Jeg kunne finde mange andre eksempler på at Jesu lære skubbede nogen væk, og tiltrak andre. Men jeg vil bare konkludere at vi ikke entydigt kan påstå at Jesus bare tiltrak skarerne, og heller ikke at Jesus satte uomvendte personer til at tale inspirerende til Hans disciple. Så det at du kan bruge som argument at Jesus tiltrak store skarer, og at Han inviterede folk ind i sit liv til at sætte folk der ikke bygger deres liv på Kristus til at tale til folk som angiveligt bygger på Kristus, viser at du enten ikke har forstået bibelteksten eller at du bevidst fordrejer teksten. Jeg kan ikke se nogen andre muligheder her, men vis mig dem gerne så vil jeg lytte til dig. Dertil forstår jeg ikke henvisningen til bogstavdogmatik, den kan i hvert fald misforståes som til at vi ikke skal bygge på ordet, men på noget andet. Men vi skal netop ikke glemme at Jesus igen og igen henviste til skriften (Har I ikke læst?), det er også vores opgave i dag, for skriften vidner om Jesus.
Men på trods af at jeg ikke anser dit svar for at have nogen bibelsk gyldighed, og derfor stadig kun kan konkludere at flere af dem som I sætter på til at tale på jeres lederkonferencer, og flere af de personer som får taleplads i jeres livsstilsmagasin Domino, ikke er nogen som bør have taleplads i en evangelisk bibeltroende menighed eller menighedsnetværk. Det er i stedet de folk der har brug for at høre ordet fra de kristne om Jesu værk på korset. Ja, på trods af det, så værdsætter jeg at du melder mere klart ud som du gør i dit svar. Det synes jeg signalerer en modenhed som leder at man tør tale åbent om de ting som andre finder kritisable. Det har jeg dyb respekt for, og mener det kan være godt for Frikirkenet at man fortsætter med at være åben omkring de problematikker som der tales om, i stedet for bare at fokusere på sukkersøde historier i Domino som hverken gør til eller fra. Så tak for det Lars Bo, der håber jeg du kan være til inspiration til andre, og til at også at gøre det på en sober måde, som jeg også finder du har forsøgt at gøre.
Med venlig hilsen
René Vester