To personer som jeg har stor respekt for er William Tyndale og Thomas More. William Tyndale var Europas mest eftersøgte mand i 1500-tallet. Hans forbrydelse var at oversætte bibelen til engelsk, så den blev læselig for alle der ønskede at læse i den. Det brød kirken sig ikke om, og man brændte ham for den forbrydelse, som vi i dag burde være taknemmelige for at han begik.
Thomas More som var en del af den gruppe som ville dømme William Tyndale, fik senere hugget sit hoved af, fordi han ikke kunne støtte Henrik den Ottendes skilsmisse så kongen kunne blive gift med Anne Boleyn istedet. Thomas More døde fordi han ikke mente at man havde ret til at bøje Guds ord, hvad enten man var konge eller ej, og blive skilt uden bibelsk årsag. Han fik hovedet hugget af året før William Tyndale blev brændt. Det bemærkelsesværdige er den forvandling som sker hos More efter hans samtaler og korrespondence med Tyndale. For det er som om der er forskel. Det ser stærkt ud til at Thomas More begynder at tage Guds ord langt mere alvorligt, end det traditionelle bibelsyn som han havde fået igennem den romerske kirke.
Jeg har her oversat en lille del af de to herrers korrespondence, som sætter sine spor helt op til i dag. Thomas More havde udfordret William Tyndales begrundelser om at gøre skriften tilgængeligt for hele folket. Det gjorde han med dette:
“Vi må ikke eksaminere kirkens lære ved hjælp af skriften, men forstå skriften igennem det kirken siger”
Til det svarede William Tyndale:
“Hvad? Giver luften lys til solen, eller solen til luften? Er kirken før evangeliet, eller evangeliet før kirken? Er faderen ikke ældre end sin søn? Gud fødte os ved sin egen vilje, ved ordets sandhed (Jakob 1.18). Hvis han som føder os er før ham som er født, så er ordet før kirken, eller sagt mere korrekt, før menigheden.”
Der er ikke noget nyt under solen. Det samme problem som Tyndale stod overfor, står kristne overfor i dag. De selvsamme kirker som opstod fordi man ikke ville sætte menigheden over Guds ord, men Guds ord over menigheden. De kirker sætter i dag sig selv over Guds ord, med deres traditioner som de sætter over skriften og gør mere hellige end Jesu ord. Det handler ikke om at underkende kirkehistorien, og Guds værk i den. Det var heller ikke Tyndales ønske, men Guds ord var autoriteten for kirken, og sandhed skulle læses ud af den, og ikke ved at læse kirkens ønsker og tanker ind i den.
William Tyndale før han blev brændt for at oversætte bibelen så den blev tilgængelige for det engelske folk.
Du kan se historien om Tyndale (og lidt om More) i denne film som handler om den mest eftersøgte mand i Europa for ca 400 år siden. Dengang det var farligt i Europa at læse bibelen såvel som at besidde en.
På den kætterske tv-kanal TBN (svarer til GOD-Channel), har Benny Hinn for nylig udtalt at når Billy Graham dør, vil der udbryde en enorm vækkelse. For som han selv siger, så har Gud sagt til ham at når Oral Roberts og Billy Graham begge var døde, så ville Han sende en mægtig vækkelse. Man må virkelig tage sig til hovedet når man hører noget sådant. Det er ganske enkelt skrækkeligt at tænke på alle de stakler der labber Benny Hinns tåbelige udtalelser i sig som om de virkelig var fra Gud af. Benny Hinn har haft så mange profetier før som ikke har vist sig at være andet end en kilden i folks øren. Det samme er tilfældet denne gang. I videoen her nedenunder kan man se hvad det er der bliver sagt om Billy Graham. Men hvad er det egentlig for en gud Benny Hinn her taler om? Det er ikke bibelens Gud, for Gud sender vækkelse når Han vil, og er ikke afhængig af mennesker. Og det er ikke sådan at et menneske kan stå i vejen for at Gud sender vækkelse. Så stor er Billy Graham ikke. Oral Roberts var slet ikke, med al hans underlige ekstra åbenbaringer som var langt ud over bibelen. Men det falder jo fint i hak med Benny Hinn.
Det som man hører Benny sige når han kommer med den slags åndeligt arrogante udmeldinger, bygger ikke på bibelen. Han siger noget som er direkte tåbeligt. Hinn påstår at have ekstra åbenbaring som han påstår er direkte fra kilden nemlig Gud selv. Men hvis det virkelig skulle være fra Gud selv, hvordan kan det så være at Benny Hinns teologi kan ligge på en 25-øre, og der så stadig er plads til en bunke af vranglære? Og hvis han virkelig var så god til at høre Guds stemme, hvordan kan det så være at hans forrige profetier har vist sig at være falsums? Se eksempelvis nedenstående video.
Sand vækkelse kommer ikke fordi Gud har sagt noget til Benny Hinn. Sand vækkelse kommer når Guds kirke, prædiker Guds ord som Guds ord er, og Gud velsigner ved sin Helligånd og drager på mennesker og overbeviser om synd, retfærdighed og dom, så folk kan se at de har brug for en frelser og at den frelser er Jesus Kristus. Det er godt nok ikke den form for vækkelse Benny Hinn vil have, han vil hellere have et freakshow som får ham til at fremstå som en meget åndelig mand der er meget tæt på Gud. Noget som han bestemt ikke er, og hans forkyndelse viser det!
Da soldaterne kom for at hente Jesus i Getsemenas have skete der noget som fik Jesus til at tale om hvilken autoritet Han havde. Der står:
En af dem, der var sammen med Jesus, løftede hånden og trak sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. Da sagde Jesus til ham: »Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd. Eller tror du ikke, at jeg kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp? Men hvordan skulle da Skrifterne, der siger, at sådan skal det ske, blive opfyldt?« Mattæus 26.51-54
Man umiddelbart undre sig over at eftersom Jesus havde så stor magt, at Han kunne tilkalde legioner af engle til at redde ham fra soldaterne der kom for at hente ham, hvorfor brugte Han så ikke denne magt til at frelse os fra djævelen. Hvad er det lige der gjorde at Jesus ikke bare valgte at besejre Satan på den måde? Han havde magten til ikke blot at få udryddet de soldater der hentede Ham, men også Satan og alle hans dæmoner. Et ord fra Jesu mund skulle være nok til dette kan vi læse i Åbenbaringsbogen.
Men sagen er at hvis Jesus havde valgt at løse problemet på den måde, så ville der stadig være et uløst problem. For der ville stadig være problemet at menneskers synd ikke var blevet betalt for.Hvis Jesus blot havde fjernet Satan stod vi stadig med vores synd som vi skulle stå individuelt til regnskab for. Det var Jesus særdeles vidende om. Han kom for at sone vore synder på korset og betale al vores gæld. Derfor var det nødvendigt at overvinde satan ikke kun ved et ord, men også ved at betale for dem der hører Jesus til. Så Han kunne sige om Hans børn at de tilhører Ham, og at de var betalt for.
At Gud er en retfærdig Gud betyder også at Han ikke bare kunne “nøjes” med at fjerne Satan. Der måtte ske en betaling for vores synd. Hvis ikke det skete og så Gud bare uden betaling tilgav os, så ville det betyde at Gud ikke var retfærdig. Men istedet en uretfærdig Gud, og det er Han ikke. En retfærdig Gud er nødt til at straffe de overtrædelser der sker, også selvom det betyder at det vil koste evig straf i Helvede. Men en kærlig Gud som bibelens Gud, vil også gøre hvad Han kan for at redde folk fra en så forfærdelig straf. Derfor blev Han menneske og tog den straf på sig selv, for at dem der vil tage imod Ham som Herre og omvende sig fra deres syndige veje kan få evigt liv i Himlen.
Har du givet dit liv til Ham, så Han er Herre i dit liv? Så Han på dommens dag kan sige MIN om dig. For kun dem Han siger MIN om er dem som kan undslippe en retfærdig Guds evige straf. En straf som Han har skabt en og kun en mulighed for at undgå.
På Tilbage til Bibelens bibellejr i sidste uge talte jeg over emnet at være ledt og fyldt af Helligånden. Årsagen til at jeg tog den op var at der er meget forvirring omkring hvad der er fra Gud, og hvad der ikke er. Men hvis vi går til skriften, så er det vidunderligt at se hvor enkelt det er at finde ud af om noget er fra Herren eller ej. Og hvis vi går til den, så bliver det tydeligt at se at meget af det som vi ser ikke er fra Gud. Og interessant nok så kom jeg til citere Torben Søndergaard i denne prædiken. Så find selv ud af om Torben Søndergaard virkelig er så ledt af Gud som han påstår at være, eller om han er ledt af noget andet. Find selv ud af hvad.
Det er nu kun en parentes han fylder i denne prædiken, som kommer ind på hvad der kendetegner den Helligåndsfyldte prædiken ifølge bibelen, og hvorfor det er vigtigt at prædike et budskab som er i overenstemmelse med det Helligånden vil sige. Tro mig det er ikke så svært som nogen folk gør det til. Dette er befriende undervisning at høre, særlig for folk der havde været i eller under manipulerende ledere i kirkerne.
Resten af talerne vil blive uploadet til nettet snart, og der er mange gode at høre der med dansk oversættelse.
Efter at have holdt en vidunderlig lejr med Jeremy Walker på Tilbage til Bibelens bibellejr i år (se mere på dette link), hvor vi havde en meget klar forkyndelse som pegede på Jesus, og gav Jesus hele æren, og gjorde Ham større og os mindre, er det underligt at se den kontrast som visse andre lejre har med deres hovedtalere. Pinsevækkelsen har inviteret Charlotte Gambill en kvinde som snakker rigtig meget om sig selv, og om hvad JEG kan få ud af det, og forresten ikke taler om synd, retfærdighed og dom. Tjah evangeliet er i hvert fald ikke det hun prædiker, men igen, hun kommer fra Paul Scanlons kirke (hans datter) og der prædiker man heller ikke evangeliet, men bøjer Guds ord til ukendelighed. Men det vil jeg vende tilbage til en anden gang. Ugen efter har Baptisterne og Missionsforbundet valgt at invitere Shane Claibourne (Missionsforbundet og babtistsamfundet har valvt at holde fælles kirkelejr, af årsager jeg åbenbart ikke var orienteret tilfredsstillende om ifølge en kommentar fra en læser). Det er virkelig passende af dem at invitere Shane Claiborne. For ligesom store dele af babtisterne så prædiker Shane heller ikke evangeliet. Han kan da sige nogle enkelte fornuftige ting, men evangeliet skal du lede længe efter hos ham. Jeg fatter ikke at de baptister som skulle være sande kristne finder sig i at man inviterer en noget så bibelløst som ham. Men der er godt nok meget man må finde sig i som medlem af babtistsamfundet i Danmark efterhånden.
Men ja hvorfor skulle man da ikke bare invitere folk der passer ind i det man står for i forvejen. Charlotte Gambill taler et jegcentrerert budskab, og er tilmed en kvinde, hvilket bare endnu engang viser at pinsevækkelsen er ret ligeglad med hvad der står i Guds ord, da den siger kvinder ikke skal prædike i kirken. Men da pinsevækkelsen tilsyneladende bedre kan lide at føle hvad der er sandt, så har de ladet følelserne bestemme her, i stedet for skriften. Baptistsamfundet var engang kendt for at prædike evangeliet, særlig for 80 og 110 år siden i Danmark (hvilket de åbenbart har glemt mange steder), men det er som at vinde i lotto hvis man skulle høre det der, så ja Shane Claibourne er perfekt til deres lejr.
Det var forresten derfor vi valgte at finde Jeremy Walker til at afløse Phil Johnson på vores bibellejr. Han passede rigtig godt til vores lejr. For han prædikede Kristus, og ikke sig selv. Han gav Kristus æren, og ikke sig selv. Hans autoritet var bibelen, og ikke hans følelser, eller hvad der nu er populært i tiden.
Hvis du ikke kender Charlotte Gambill som kommer i Mariager den kommend uge, så kan du få et lille kik her. Et ret typisk videoklip med hende, eftersom evangeliet ikke er i fokus.
Første dag på Tilbage til bibelens bibellejr talte vores hovedtaler Jeremy Walker om at se hen på Kristus. At frelsen er KUN til Hans ære, og ikke noget vi kan tage ære for. Det var en vidunderlig kristuscentreret forkyndelse, hvor det stod tydeligt at vi intet har at give Gud. Det eneste vi kan komme med er et sønderknust hjerte. Det er befriende undervisning, for når vi ved at Kristus har gjort alt, så kan vi hvile i Ham og i Hans fuldbragte værk.
Den her slags undervisning er i diamentral modsætning til hvad man vil komme til at høre mange andre steder. Alt for meget fokus på “hvem er jeg i Kristus” og “du skal have et bedre selvbillede” eller “du kan gøre en forskel i verden” og så videre. Budskaber hvor det bliver mennesker der bliver centrale istedet for Kristus der bliver sekundær. Ja, nogle gange er Kristus helt udenfor. Jeg skal nok komme med nogen eksempler på det snart, men pt vil jeg nyde at være på lejr med så mange forskellige kristne fra forskellige kirker, men som er enige omat evangeliet er centralt og primært og skal være det i forkyndelsen også.
De tre første indlæg i denne serie, var mere positivt ladet end denne bliver, men vi kan ikke nøjes med kun at se på den positivt ladede del, vi må også se på den negativt ladede. Der findes godt nok en bibeludgave som ikke gør det, den har fået navnet ”The positive bible”. Den har taget konsekvensen og ekskluderet det der lyder negativt, og nøjes med det positive. Har aldrig læst den, men kunne godt tænke mig at vide hvor meget der er tilbage af Jobs bog i den. Eksempelvis siger Job i andet kapitel vers 10: ” Tager vi imod det gode fra Gud, må vi også tage imod det onde”.
Sandhed og løgn
I denne verden er der to slags informationer; sandheden og løgnen. Nogen gange vil de to blive blandet sammen, men løgn blandet sammen med sandhed bliver til løgn. Det kan vi finde utallige eksempler på. Men vi kan vide en ting: Bibelen er Guds ord og den er sand, for Gud kan ikke lyve. Jesus siger selv at Han er vejen, sandheden og livet. Så vi kan altså kende sandheden.
Men kender vi sandheden så er vi også i stand til at vide hvad der ikke er sandheden. Når du tilmed kender sandheden i den sammenhæng den står i, så gør det at din tro bliver endnu mere urokkelig end hvis du kun kender brudstykker af sandheden. Det er bl.a. derfor det er bedst at læse hele bøger i bibelen, og ikke bare læse her og der, efterhånden som du slår tilfældigt op. Det er nemlig ikke måden at læse bibelen på, brudstykker vil ikke give dig overblik.
Kender du sandheden er du i stand til at høre hvis din præst prædiker noget forkert. Når det sker han gør det, og så er din opgave, i og med at du kunne høre det, at gøre ham opmærksom derpå. Det her handler ikke om at finde vranglære alle vegne, det her skal finde sted i både gode som dårlige kirker. Jeg har oplevet at nogen har sagt noget til mig, som jeg vinklede forkert eller ikke fik sagt godt nok i min kirke. Og jeg har også kommenteret på noget de andre prædikanter har sagt. Det har dog som regel været i småtteriafdelingen, men det er vigtigt at det sker, fordi man i en kirke har et ansvar for at holde sig til sandheden og ikke lade ens egne ideer være styrende. Derudover hvis man gør det i de små tilfælde, så vil man også gøre det når det er voldsomt forkerte ting der bliver sagt fra prædikestolen. Desværre er der godt nok mange steder at der ikke engang er plads til at irettesætte den slags. Tavshed er det nye sort i mange kirker i dag, hvad angår bedømmelse.
To eksempler
Men lad mig give et par eksempler som jeg har hørt indtil flere gange. Jeg har nogen gange hørt folk sige at man ikke skal prædike om synd, og slet ikke tale om fortabelsen, for det er jo fordømmende. Og så siger de at Jesus jo ikke var fordømmende, for Han sagde jo til kvinden der var grebet i hor ”heller ikke jeg fordømmer dig”. Det er jo en sætning de fleste kan huske, men de glemmer hvad Jesus siger bagefter. Lad os lige se hvad der står:
”Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere” Johannes 8.11
Der hørte altså noget mere til, og det var et omvendelsesbudskab som betød at Han sagde hun ikke længere skulle leve i synd. Men isoleret set vil sætningen ”Heller ikke jeg fordømmer dig”, blive til en modsætning til hvad meget andet vi læser i bibelen, og også hvad Jesus selv siger. For Han kunne godt nok sige nogen ting som var ret dømmende, især overfor farisæerne og saddukæerne. Men hvis man kender sin bibel, og ved hvad der står før og efter de enkelte vers, så vil man også kunne høre når en laver om på skriftens budskab. Noget som særligt er nemt at gøre hvis folk ikke kender bibelen, og prædikanten kun bruger brudstykker som han har fået til at passe ind i sin agenda.
Krav på helbredelse
Den anden som jeg også har hørt flere gange er at kristne har krav på at være raske. En af de værste gange jeg har hørt det, var da en velkendt frikirkepræst holdt en prædiken på tre kvarter, hvoraf de to første kvarter var ret gode. Det var nemlig evangeliet han forkyndte, men desværre ødelagde han budskabet med det sidste afsluttende kvarter. For der begyndte han så at snakke om at han havde det så dårligt med at hans børn ikke var raske, for som han sagde det havde han jo krav på de var i og med at de var en kristen familie. Han kunne ikke lige se og forstå hvad der var galt med hans tro, siden børnene var syge. Da jeg hørte det sagde jeg ”HVAD”, for det var ikke ortodoks historisk kristendom han lige fik med der. Det var konsekvensen af trosbevægelsens grimme lære om at vi er små guder der har krav på både dit og dat i Jesu navn, men som ved en nærmere granskning viser sig at være i modstrid med historisk kristendom.
Det skal være sådan at hvis man hører noget som man ligger udenfor den historiske kristendom, så bør man lige tage at vurdere om det nu også er rigtigt. Måden vi finder ud af det, er ved at sammenligne det der står i bibelen med hvad folk siger. Det sidste eksempel her viser hvad der sker når man blander løgn med sandhed. For hvad sker der når man hører sådan et blandet budskab? Man griber fat i den kødelige del. Den del som handler om hvad JEG har krav på, hvad JEG har ret til. På den måde glider det sande evangeliske budskab i baggrunden, på trods af at evangeliet var en del af det. Men det bør være sådan at evangeliet er tydelig og det man husker mest i en prædiken. Kender man Guds ord tilfredsstillende, så ved man også at en kristen ikke har krav på noget fra Guds side af. Vi har fundet nåde fra Ham, og hvad vi har, har Han givet os i sin store nåde til os. Men at påstå at man har krav på fuld helse o.l. er ikke en bibelsk tilgang. Flere kristne i bibelen var også syge, og det står i bibelen netop for at vise os at kristne ikke har krav på et perfekt liv i fuld helse. Men at den kristne også har modstand, endda i form af sygdom er bare en del af det kristne liv, som også hører med. Tag blot Job endnu engang. Der står at han var en retfærdig mand. En retfærdig mand findes kun hvis Gud har retfærdiggjort ham. Så Job var retfærdiggjort af Gud. På trods af dette så oplevede Job en modstand som kun de færreste oplever. Han mistede alt hvad han havde med undtagelse af sin kone som ikke var en støtte for ham. Hans venner som besøgte ham var heller ikke nogen støtte, de påstod jo at det var hans egen skyld, nærmest som om han ikke havde ”tro” nok. Job gjorde det rigtige, han gav Gud ære, og holdt fast i troen på Ham fordi Job vidste der var noget der var større og vigtigere end hans eget liv og velvære.
Så ved jeg at der er nogen læsere som er påvirket af trosbevægelsen som nu vil sige ”Ja men det var den gamle pagt”. Til det kan jeg sige den holder ikke, men jeg vil nøjes med at vise at kristne (det vil sige folk under den nye pagt) kan også være syge. Her er bare et uddrag af hvad bibelen siger om dette:
Fillipperbrevet 2.25-28: ” Jeg har ment det nødvendigt at sende Epafroditus til jer, min broder og medarbejder og medkæmper, jeres egen udsending, som I sendte til at tjene mig, med hvad jeg havde brug for. Han har nemlig længtes efter jer alle og været urolig, fordi I havde hørt, at han var syg. Og syg har han været, døden nær; men Gud var barmhjertig mod ham, og ikke mod ham alene, men også mod mig, så at jeg ikke skulle have sorg på sorg.”
Til Timotheus skriver Paulus i sit første brev til ham kapitel 5 vers 23: ” Drik ikke længere bare vand, men tag lidt vin for din mave, og fordi du så tit er syg.”
I Paulus sidste brev før han blev henrettet skriver han til Timotheus i kapitel 4 vers 19-20:” Hils Priska og Akvila og Onesiforos’ hus! Erastos er blevet i Korinth, Trofimos har jeg måttet efterlade syg i Milet.”
Tre eksempler på folk der var kristne og syge. Ikke et eneste sted finder vi at de blev beskyldt for at have dårlig tro. Der står ikke så meget om dem at vi kan sige ret meget andet end at de var kristne, og at de var syge. Hvis man kender sin bibel, så ville man også kunne finde frem til at når folk påstår den kristne har krav på et liv uden sygdom, så er den der påstår det på forkert grund, og har en forståelse af bibelen som bygger på en helt forkert tilgang, af flere grunde. Men også fordi vi kender ovenstående vers.
Men kender man ikke sin bibel, så er det meget nemt at blive vildledt. Derfor elsker du Jesus, så læs din bibel og vid hvad Hans vilje er, så du kan kende Hans vilje fra andres vilje, og så du kan holde dig til Ham som også er kendt som Sandheden.
I mange evangeliske kirker bruger man i dag den såkaldte ”synderens bøn”. Det foregår på den måde at folk har hørt et budskab, der som regel ikke er evangeliet, men i nogen få tilfælde faktisk er evangeliet. Herefter bliver folk indbudt til at bede en bøn som skal gentages efter prædikanten. Derefter siger man ofte til folk at de nu er blevet frelst. Men der er nogle store problemer involveret i at bruge denne frelsesbøn, eller synderens bøn som den også bliver kaldt. Den er nemlig ikke bibelsk funderet og er ligeså forkert at bruge som barnedåben, hvis man påstår at den er frelsende vel at mærke. Hverken barnedåb, eller synderens bøn er frelsende, og begge giver en forkert forståelse af hvordan et menneske bliver frelst.
Problem
De to største problemer ved denne bøn, er dels at påstå den kan frelse nogen, dels at den ikke er bibelsk funderet. Det er ikke alle der siger det helt således, der er nogen der nøjes med at påstå at nogen blev frelst fordi de bedte bønnen, men de er ikke i stand til at sige hvem og hvor mange. At den ikke er bibelsk funderet og der ikke kan findes nogen steder i bibelen hvor folk bliver frelst ved at gentage en bøn, viser at det ikke er en som er en del af historisk kristendom. Den er faktisk også kun noget vi ser i en meget kort periode i kirkehistorien og det er faktisk kun indenfor de sidste 70 år at den er slået virkelig igennem og har bredt sig.
Kan man frelses ved at tage en beslutning???
Den er baseret på vranglæren der hedder ”Decisional regeneration”. Det er en man kan finde i rigtig mange kirkeretninger, og går ud på at du kan blive kristen ved at tage en beslutning for Kristus. Det kan du ikke. Jesus siger selv meget klart at det ikke er menneskers værk at blive kristen, men Guds værk.
”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham” Johannes 6.44.
Dertil siger bibelen også at ”Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud.” (Rom.3.11) og det er noget vi kan finde flere steder i bibelen, at det ikke er os der søgte Herren, men Ham der søgte os. Det betyder at vi ikke bare kan vælge at tage en beslutning og eksempelvis gentage en bøn og så blive frelst. Pga vores syndige natur som er i oprør og modstrid med Gud, så vælger vi ikke Ham. Men hvis og kun hvis Han søger os, så er vi i stand til at omvende os. Ja, omvendelsen er også en gave fra Gud, som vi ikke bare kan udføre i egen kraft. Kun når Gud giver nåde er vi i stand til at omvende os.
Med andre ord, jeg er ikke istand til at vælge at blive en kristen. Jeg kan heller ikke sige at den 7 januar 2016 kl.20.47 vil jeg blive en kristen. For det er ikke mig der vælger, det er Gud der gør det, og det er ret vigtigt. For det er Gud der skal have æren for ens frelse, ikke en selv, og heller ikke den prædikant man eventuelt hørte på da man blev en kristen.
Nu vi er ved prædikantens opgave, så er hans opgave at forkynde evangeliet, og lade Guds Helligånd drage på mennesker og overbevise om synd (som han har talt om og defineret). Vise at kun Kristus kan frelse en (hvilket prædikanten har gjort klart). For så er der to vidner som bibelen siger der skal være. Vores ord (som er fra bibelen) og Guds Ånd som virker og viser det er sandt. Det er også dette der er med til at vise at frelsen i sandhed ER OVERNATURLIG. Fordi det er Gud der overbeviser, og ikke folks evne til at manpulere med folks følelser. Så det er ikke bare en menneskelig valgt beslutning, men Gud der virker stærkt ved sin Ånd. Dem der ikke tror på det er sådan og påstår man skal bede en bøn, eller døbes for at blive frelst eller kommer med andre forslag på hvad man selv skal gøre, har ikke fattet Guds kraft. De tror ikke på Helligåndens virke og gør frelsen til menneskers værk i stedet. Hvilket er tragisk og ødelæggende for kirken, da det medfører at folk som man tror er kristne, reelt set er ufrelste men ude af stand til at forstå hvorfor de er ufrelst, og ude af stand til at se deres eget behov for frelse.
Men hvorfor må man så ikke få folk til at gentage en bøn?
Inden jeg svarer på dette, vil jeg slå fast at der er folk der er blevet frelst efter at have bedt en såkaldt frelsesbøn. Det er dog ikke en begrundelse for at bruge den. For lad mig gøre det helt klart, de blev ikke frelst fordi de bedte bønnen, men fordi Gud kaldte på dem, og de forstod Gud kaldte på dem da de var overbevist om synd, og kunne se deres behov for en frelser. Så Gud har frelst dem fordi Han gjorde det, ikke fordi nogen havde valgt at gentage en bøn. Men vi skal ikke få folk til at gentage en sådan bøn af årsagerne jeg har nævnt ovenfor. Dels fordi vi ikke har bibelsk hjemmel til at gøre det, og fordi det ikke er noget vi kan finde som værende normalt i snart 2000 års kirkehistorie.
Men et andet vigtigt argument er at en frelsesbøn giver folk en falsk frelsestryghed, ligesom barnedåben og tungetale kan være det. Jeg ved om mange som er kommet fra både den ene og den anden baggrund til deres pastor og sagt de var i tvivl om de virkelig var frelst. I stedet for at tage en sådan bekymring alvorlig, så er der en tendens til at spørge folk om følgende i stedet: Jamen er du ikke døbt? Jamen taler du da ikke i tunger? Jamen har du da ikke bedt bønnen?
At sige ja til et af disse spørgsmål er absolut ingen sikkerhed for at man er frelst. Det er helt andre ting man skal vurdere det på, og jeg har lagt et par link nedenfor som kommer lidt ind på det. Men det er for meget at komme ind på her.
Nogen er så gået tilbage, og har valgt at forsøge at ignorere det som muligvis er Guds kald til dem. Da deres tvivl om de virkelig var frelst sagtens kan skyldes (mange gange tror jeg) at Gud kalder på dem. Så i stedet for at erkende at de har behov for at omvende sig og blive Guds barn, så har de nu fået en falsk tryghed som er blevet sanktificeret af deres pastor. Det svarer til at en blind leder en blind det her, og det er meget meget alvorligt.
Men hvad så med Romerbrevet 10.9-10?
De få gange jeg har fået et bud på et bibelsk argument for at få folk til et gentage en bøn, og at det skulle frelse en, så er folk kommet med dette vers:
”For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse.” Romerbrevet 10.9-10
Det er dejligt at der faktisk er folk der henviser til bibelen i deres forsvar for denne metode, for det er da bedre at høre på end de mange der argumenterer med at sådan har deres kirke gjort i mange år og mange andre kirker gør også, og så må det jo være rigtigt. Hvilket er et virkeligt dårligt argument, for kirkerne har igennem tiden godt nok begået mange dumheder, og bare fordi man begår en dumhed i lang tid, gør det ikke dumheden bedre. Men hvorfor kan vi så ikke bruge versene fra romerbrevet? Fordi vi er nødt til at forstå hvordan disse vers blev modtaget og forstået af dem som fik brevet. Og det kan vi godt finde ud af.
Brevet var til en kirke som var i Rom, og det var i romerrigets tid. De var udmærket godt klar over at denne bekendelse i sin yderste konsekvens (og den konsekvens var ofte ret tæt på dengang) kunne betyde at man måtte vælge imellem liv og død. At påstå og bekende at Jesus er Herre (græsk: kyrios), svarede dengang til at sige kejseren ikke var Herre. Det kunne meget nemt dengang betyde at man mistede hovedet (hvis man var romersk statsborger), eller blev smidt for løverne, korsfæstet eller fik en anden mere pinefuld død end halshugning fordi man ikke var romersk statsborger. Romerske statsborgere havde visse borgerrettigheder som ikkeborgere ikke havde. Paulus skriver ikke her at en enkel bekendelse som bare bliver sagt, eller for den sags skyld gentaget ikke har nogen frelsende effekt. Men en bekendelse som betød at man var parat til at ofre sit eget liv for at kunne tro på Kristus, en bekendelse som betød at man satte sit eget liv mindre værd end en mundtlig bekendelse, er en bekendelse som viser at man er frelst. Når man ved det, så ved man også at et hjerte som virkelig tror på Kristus, også er et hjerte som vil bekende sin tro på Kristus både under forfølgelse og når der ikke er modstand. En kristen som vil bekende Kristus under alle omstændigheder, besidder det hjerte der sidder i den den genfødte kristne. Det er derfor der står at man med hjertet tror til retfærdighed, og munden som viser hjertets indstilling.
Så at påstå at dette vers er en begrundelse for at bruge en frelsesbøn, er en misforståelse som minimerer og ignorerer kristne som har gået i døden fordi de kendte disse bibelvers, og forstod dem som de skulle forståes. At blive frelst er Guds værk, og til Guds ære. Jeg kan kun komme til Ham hvis Han kalder på mig, det er ikke noget hverken jeg eller noget andet menneske kan planlægge. Så prædikanten kan heller ikke frelse dig, ligesom han heller ikke kan lede dig til Kristus. Han kan fortælle om Kristus, og vise hvorfor vi har brug for Kristus. Han er kun manden med budskabet fra Herren. En bøn frelser mig ikke, en beslutning frelser mig ikke, og en dåb gør heller ikke. Der er kun eén der frelser, og det er Gud selv.
Men lad venligst være med kun at høre på hvad jeg har at sige om dette emne. Men hør hvad andre og klogere folk end jeg siger. Her er Paul Washer fra en af hans ret berømte prædikerner hvor han viser hvorfor han vil gå i krig med ”the sinners prayer”.
Og her er historien bag det vi i dag kalder synderens bøn, og det er ret vigtige informationer som bliver givet her, som burde være øjenåbnere for nogen.
