Categories
Month: March 2009
Categories
Familiens bibeltime
En af de forkyndere som jeg er gladest for at høre på (Mark Kielar) talte engang om betydningen af familiebibeltime. Det var noget ganske nyt for mig, og jeg tænkte at det havde min famlie ikke så meget brug for. For vi gav jo børnene et Guds ord når vi lagde dem i sent, og dertil er det også normalt for os at tale om Gud og bibelen. Men det begyndte at arbejde i mig, og jeg blev overbevist om at det var et område som jeg havde overset.
Engang var familiebibeltime noget ganske normalt at have for kristne familier. Det at faren i familien tager bibelen frem og læser og udlægger ordet for sin familie, og man snakker om det ord man har hørt. Det var førhen ikke noget ekceptionelt, men bare noget man gjorde. Men det er meget sjældent at man hører om det i dag. Jeg er dog overbevist om at det sker flere steder. Men mange har i dag ladet fjernsynet og computeren overtage familiens bibeltime, eller også har man antaget at kirkens søndagsskole skulle være nok.
Da jeg sagde til min kone at jeg godt kunne tænke os at vi begyndte at holde familiebibeltime, lyste hun helt op (det er jo altid dejligt at se). Hun bakkede fuldstændig op, men da børnene hørte om det blev de lidt skeptiske. Hvad var nu det for noget? BibelTIME sagde de, varer det en HEL TIME? Hvad det jo ikke nødvendigvis gør (det har det da ikke gjort endnu). Men vi havde valgt at vi skulle have bibeltime og sådan blev det.
Vi valgte at lægge nemt ud ved at starte med Markusevangeliet. Den er skrevet i et enkelt sprog af en der tilsyneladende ikke havde den store uddannelse. Vi tager ca en kvart til et halvt kapitel pr gang. Og det har vist sig at være til stor velsignelse for os. Børnene har fået en fornyet interesse for Gud. De tænker langt mere over det end før (incl. mig selv). Men noget som jeg er blevet rigtig glad for er at det i dag ofte er børnene selv der spørger om vi ikke skal have bibeltime. Det havde jeg faktisk ikke forudset. Men der sker noget når man som familie søger i Guds ord, for at forstå Guds vilje og Hans dybder. Når vi først finder ud af hvilken rigdom der er i Guds ord, og når man gør det som familie, så er det en rigdom som også bliver os til del. Jeg er taknemmelig til Gud for at Han har vist mig betydningen af dette, og er blot ked af at jeg ikke var startet på det noget før.
Den kollektivistiske forståelse af familien som bibelen viser flere gange, (Jeg og mit hus vil tjene Herren. Josva 24.15) er stadig vigtig i dag. Det er den på trods af at vi lever i en individualistisk tid. Det kollektivistiske syn på familien, og det hierarki som Gud har sat i familien, betyder også at faren har et ansvar for at Guds ord bliver studeret i familien. Jeg er sikker på at der er mange hustruer som ville ønske at deres mand tog et initiativ som dette. Jeg tror ikke min kone er nogen enlig svale her. Men det kræver også at faren lægger avisen ned, eller går fra sin computer eller slukker fjernsynet og sætter sig ned med familien og dykker ned i Guds ord. Det er dog en investering som har et rigtigt godt udbytte.
I forlængelse af debatten om Svend Løbner Madsens kommende bog “Kristus i verdensreligionerne”
(se her) har jeg valgt at citere Francis Schaeffer.
“Lad os ikke glemme, hvorfor de kristne blev dræbt. De blev ikke blevet dræbt, fordi de tilbad Jesus …. Ingen bekymrede sig om hvem der tilbad hvem, så længe tilbederen ikke forstyrrede den enhed i den stat, som var centreret i den formelle tilbedelse af Cæsar. Grunden til, at kristne blev dræbt var fordi de var oprørere ….
“Hvis de havde tilbedt Jesus og Cæsar, ville de kunne gå uskadte, men de afviste alle former for synkretisme. De tilbad den Gud, som havde vist sig i Det Gamle Testamente og igennem Kristus …. Og de tilbad Ham som den eneste Gud . De tillod ingen blanding: Alle andre guder blev betragtet som falske guder ….
“Ingen totalitær autoritet eller autoritær stat kan tolerere dem som har en absolut sandhed, som kan bruges til at dømme staten…. Fordi de kristne havde en absolut sandhed. En standard som ikke kun handlede om at dømme individuelt, men også hele samfund, blev de regnet for fjender af det totalitære Rom og smidt for løverne.
Francis Schaeffer, How Should We then Live?, 1976, siderne 24, 26, 29.
Bogen kan forresten stadig anbefales selvom den er skrevet for over tredive år siden. Den har en profetisk advarsel og budskab til kirkean af i dag!
At kristne bliver skilt er ikke noget nyt. Men at det sker i den grad som vi ser i dag, er ganske usædvanligt. Engang var det sådan at hvis et ægtepar blev skilt, så var det noget meget voldsomt, og noget der skabte stort røre. De evangeliske kirkers forståelse af skilsmisse var så klar, at de sekulære medier ofte (nogen gange fejlbarligt) hængte kristne organisationer ud for ikke at tillade skilsmisse. Eksempelvis havde man historier om lærere på kristne privatskoler som var nødsaget til at finde et andet job i tilfælde af skilsmisse. Nogen gange kan man stadig se medierne skrive sådan. Men sandheden er at de ikke længere gør brug af nogen konkrete historier. For det er svært at skaffe disse historier i dag.
At folk bliver skilt behøver ikke nødvendigvis medføre at man ikke kan arbejde i kristne organisationer. Det afhænger af årsagen til skilsmissen. Hvilket jeg også synes bibelen ser ud til at vise, hvilket jeg muligvis kommer tilbage til en anden gang. Men en årsag til skilsmisse som man ser mange gange i dag, er kristnes fejlagtige tro på, at man har en personlige ret til at være lykkelig.
Der er en kraftig tendens til at kirkefolk tror at livet som kristen handler om at være lykkelig. “Jeg har ret til at være lykkelig, for jeg skal være lykkelig i Kristus”. Når så man finder ud af at ægteskabet er hårdere end man regnede med. Og man ovenikøbet kan opleve at det er hårdt i en meget lang periode, så begynder ens tro på at man har ret til at være lykkelig, at komme i kambolage med ægteskabets problemer. Man synes jo at det er den anden ægtefælle der er skyld i at jeg ikke er lykkelig. Gud vil vel have at jeg er en glad kristen, men det kan jeg ikke være når jeg er sammen med ham eller hende.
Her er der mange der vægter ens ret til at være lykkelig, højere end ægteskabet. Det sker på trods af at Jesus siger:
“Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.” Mattæus 19.6
Og på trods af at Jesus siger:
“Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig” Markus 8.34
At tage sit kors op vidste folk godt hvad betød dengang. Men vi har glemt hvad det betyder i dag. Når man så en mand med et kors dengang, vidste man at den mand skulle dø. Det var en dødsdømt mand. At høre Jesus sige, at den der vil følge Ham skal tage sit kors op og følge Ham, svarer til at sige: Den der vil være en kristen skal dræbe sit eget liv og leve ved at have Jesus som Herre. Intet mindre end det. Der er ikke ret meget “jeg har ret til at være lykkelig” over den sætning. Det er en sætning som handler om at sætte sit eget liv til side og gøre Guds vilje istedet. Guds vilje for ægteskabet er at de to Han har sat sammen skal mennesker ikke adskille. På dette er bibelen ganske klar, og der er ikke nogen grund til at sætte tvivl om dette, heller ikke selvom nogen mener at det at være kristen betyder at man har “ret” til at være lykkelig!
“Thi mange skal komme i mit navn og sige: »Jeg er Kristus; og de skal føre mange vild.” Matt. 24:5.
Vor Herre Jesus har sagt os forud, at der vil fremstå falske Messias’er. For det meste tænker vi på dem som nogle, der kommer udefra, men vi må huske, at de også kan opstå inden for selve menigheden.
Vi må være yderst omhyggelige med, at den Kristus, vi bekender os til, virkelig er Guds sande Kristus. Der er altid fare for, at vi måske følger en Kristus, som ikke er den sande Kristus, men en Kristus, som er formet af vor fantasi og dannet i vort eget billede.
Jeg må tilstå, at jeg har en følelse af ubehag, når jeg iagttager de tvivlsomme ting, som Kristus siges at gøre for folk i vor tid. Han anbefales ofte som en meget tjenstvillig storebror, der ikke gør forskel, og som er henrykt over at hjælpe os til at nå vore mål. Ydermere gør Han os den tjeneste ikke at stille spørgsmål, der kan gøre os forlegne med hensyn til vore moralske og åndelige hensigter med disse mål.
I vor iver efter at lede mennesker til at modtage Kristus er vi ofte fristet til at præsentere dem for og opfordre dem til at tage imod en Kristus, der kun er en karikatur af den hellige Kristus, som blev undfanget af Helligånden, født af jomfru Maria til at korsfæstes, og som på tredjedagen opstod fra de døde og nu har indtaget sin plads ved Guds højre hånd.
For eksempel er Kristus i løbet af de sidste få år blevet gjort populær blandt nogle såkaldte evangeliske kristne som en, der vil hjælpe den gudfrygtige bokser til at slå sin modstander bevidstløs i ringen, når der blot bliver bedt tilstrækkeligt. Han er også blevet omtalt som den, der har hjulpet en stor baseballspiller til at få den rette drejning på sit kast. I et andet tilfælde har Kristus hjulpet en præst, der var ivrig sportsmand, til at vinde et højdespring, ligesom Han har hjulpet en anden ikke alene til at komme først i runden, men også til at sætte en ny rekord i væddeløb. Han omtales også som en, der har hjulpet en bedende forretningsmand til at slå en konkurrent ud i handel. Det er oven i købet blevet sagt, at Han har hjulpet en bedende filmstjerne til at spille en rolle så utugtig, at den bringer en professionel prostitueret til at rødme.
Således bliver vor Herre den »brugbare« Kristus, en slags Aladdin-lampe, som gør mindre mirakler til fordel for enhver, der påkalder Ham.
Categories
Justin Peters sidste del
Pga pc-problemer havde jeg lidt besværligheder med at få konverteret den sidste del af Justin Peters afsløring af trosbevægelsen. Men her er så fjerde og sidste del. I dette afsnit vil Justin tage nogle af de udtalelser som man hører fra trosbevægelsens nøglepersoner, og se dem i et bibelsk perspektiv. Det er ganske skræmmende hvad de kan nå frem til af konklusioner baseret på fragmentarisk udlægning af bibelen. Specielt når flere af disse nøglepersoner påstår at Gud ikke kan få ære igennem folk der er syge. I den sidste halve del af videoen er der en Q&A. Det er desværre ikke så godt optaget, men jeg valgte at tage den med alligevel.
Der mangler stadig en enkelt expositary prædiken med Justin som vil kommme på senerehen. Jeg ved at Justin håber at komme tilbage en anden gang. Jeg har sagt til ham at hvis han kommer igen, vil vi gerne have ham til at undervise os i, hvordan vi kan blive bedre til at prædike Guds ord vers for vers. Dvs prædike udfra ordet så det er ordet der bliver åbenbaret for os. Istedet for at starte med at lægge en fortolkning ned over bibelen, og dermed have en forudindtaget holdning til hvad vi vil have det til at betyde. Et eksempel på expositary forkyndelse har jeg lagt her.
Mandag d.6/4 til onsdag d. 8/4 afholder Tilbagetilbibelen.dk evangelisationskampagne i Viborg. Vi har fået lov at låne en kirke, hvor der er mulighed for at overnatte, og holde samling. Det bliver en blanding af gadeevangelisation, open-air, og muligvis også gadedrama (som forkyndelsesform) der bliver mulighed for her. De tre dage er gode at bruge til evangelisation da mange har fri. Og så kan vi pege på Ham påsken virkelig handler om. Nemlig vores frelser Jesus Kristus.
Dertil vil der blive afholdt noget undervisning af forskellige forkyndere og bibellærere. Pt er vi ved at færdiggøre programmet for dette, og jeg vil vende tilbage snarest når de sidste brikker er faldet på plads. Hvis du bare brænder efter at komme ud og forkynde evangeliet for dem der ikke kender Kristus så har du god mulighed for det her. Og går du og overvejer om det er noget for dig, så prøv at tage med og vær sammen med andre kristne som evangeliserer.
Hvis du vil med kan du tilmelde dig på mailen info@omvendelse.dk.
Her er en satire på den nye smarte ungdomsleder. Han ved lige præcis hvad der skal til for at forny kirken. Han har selvfølgelig lækkert hår, og virker samtidig lettere metroseksuel. Satiren her er en af de sjoveste jeg har set. Men det skyldes nok at jeg har mødt flere af de her typer. Sagen er at han ikke er så langt væk fra mange virkelige ungdomsledere.
Hvis man prøver at se hvordan mange kirkelige ungdomslejre bliver promoveret, er det forbavsende at se hvor mange ligheder der er i denne video. Se hvad der sker når en sund bibelelskende ungdomsgruppe bliver udsat for den nye og toptunede ungdomspastor. Han er så toptunet at Nik og Jay ikke når ham til knæene. Men det er vist ikke noget man kan bruge når man en dag skal stå foran en retfærdig Gud på dommens dag.
Ignatius from travis hawkins on Vimeo.
Læg særlig mærke til slutningen hvor menighedens pastor gør sin pligt. Noget mange pastorer burde have gjort for lang tid siden, overfor de mange smarte forkyndere som ikke vil prædike et klart og tydeligt evangelium. Men som istedet tror kristendom handler om attitude og coolness tilsat nogle kristne ord.
Rick Joyner har i et stykke tid sagt, at han har forsøgt at hjælpe den faldne Todd Bentley med at komme tilbage i tjeneste. Nu ser han at der er lys forude, hvilket man kan se på det han skriver på sin
hjemmeside. Ud af den kan man konkludere at Rick Joyners autoritet ikke er bibelen, men en fokus på overåndelige begivenheder.
Sagen er den at Todd Bentley er blevet gift med den kvinde, han var sin kone utro med. Han er dermed, ifølge Rick Joyner i en situation hvor han godt kan tjene igen som leder. Rick Joyner ignorerer fuldstændig hvad der står i bibelen om dette. Han vil ikke se at det ægteskab som er blevet indledt, ikke er et ægteskab, men et forhold der bygger på ægteskabsbrud. Dermed er det heller ikke et forhold der er velsignet af Herren, og slet ikke et forhold som gør at Todd Bentley kan komme tilbage i tjeneste. Her vil jeg ignorere at han slet ikke var i Herrens tjeneste før, men ledte folk vild med sine mærkværdige møder.
Her vil jeg godt nævne to ting: For det første er det tydeligt at RIck Joyner (og hans venner Rory og og Wendy Alec fra God-channel m.fl) er ligeglad med hvad der står i Guds ord. De er mere drevet af at få skabt nogle møder hvor der er et stærkt fokus på følelser, men har et “kristent skin”. Dem der har set møderne med Todd Bentley ved hvad jeg mener. Det var ikke sund forkyndelse der var i centrum, man ville hellere at det skulle være vildt og følelsesladet. At der i Guds ord står at ægteskabsbrud er det samme som hor, er ikke noget som de synes man skal tage alvorligt. Hvilket fører til det andet jeg vil nævne.
Mange kristne anser ikke længere ægteskabet som noget vi skal holde højt. At Todd Bentley kan komme tilbage som leder, mens han lever i synd med sin nye kone, er desværre ikke længere noget sjældent syn. I dag ser vi skilsmisse blandt kristne i meget stor stil. Jeg hører om rigtig mange der går fra hinanden. Folk som før har taget deres gudsliv alvorligt. De er gået fra hinanden af mange årsager, hvoraf nogle enkelte har haft en bibelsk årsag, da der var utroskab tilstede. Nogle af dem anser sig selv som singler efter de er blevet fraskilt. Hvilket betyder at de synes det er i orden at finde en ny ægtefælle, hvilket nogen også vælger at gøre. Noget som man for ganske få år siden havde meget klare holdninger til. Men som man i dag ikke anser for at være noget problem for ens kristenliv. Jeg anser dette for at være så alvorligt et problem at jeg vil starte en ny serie. Den vil omhandle betydningen af ægteskabet, og hvad Guds vilje er når skilsmisse kommer ind i billedet. Samt hvordan kirkerne i dag har valgt at håndtere dette uden at være vejledt af Guds ord, og hvad det får af konsekvenser. Men jeg vil allerhelst vise hvad bibelen siger om dette emne, så det står klart at Gud har en mening om dette som vi ikke har noget ret til at ignorere.
Man kan læse mere om det nye ægteskab her.
Medredaktøren på Udfordringen Svend Løbner Madsen promoverer i disse dage hans nye bog. Jeg blev chokeret da jeg så overskriften for den “Kristus i verdensreligionerne”. Jeg læste om den, og så de udvalgte anmeldelser af bogen som Svend Løbner tilsyneladende har valgt at bruge. Det var ikke særligt opmuntrendende. I forrige indlæg skrev jeg at der er brug for et nyt kristent medie, fordi der ikke er meget kristendom i de kristne medier i dag. At medredaktøren har skrevet en bog som handler om at vi kan finde Kristus i de andre religioner var kun med til at understrege dette.
Svend Løbner skriver på Facebook følgende om hans bog:
“Har Kristus noget at sige mennesker i dag, må han nødvendigvis også have berøringspunkter til de andre religioner? I alle højeste grad. Derfor har jeg skrevet bogen Kristus i verdensreligionerne, hvor jeg dels påviser, at menneskets kulturadfærd og værdier stammer fra deres dybeste overbevisninger, dels ved et studie i de religiøse grundskrifter peger på lighedspunkter og profetier om Kristus, og dels interviewer en rabbiner, en imam og en hindupræst som alle udtrykker respekt for Kristus. Dermed er Kristus og hans værdier blevet tilknytningspunkter religionerne imellem. Og dermed er religion blevet en ressource i integration.”
Og så kunne man måske spørge hvad der var galt i det? Hvorfor kan vi ikke forsøge at finde ligheder hos andre religioner som vi kan bruge som springbræt til at nå folk med evangeliet? Sandheden er at det er noget vi nogle gange kan bruge, men det skal ikke ske ved at påstå at vi kan finde Jesus i andre religioner. At påstå noget sådant er synkretisme, og er noget kristne skal holde sig langt væk fra. Men måske er det bedre at sætte dette i et bibelsk perspektiv.
Hvis Svend Løbner har ret i at det kan være godt at finde Kristus-ligheder i andre religioner for at skabe dialog, så er man nødt til at spørge hvorfor Paulus ikke gjorde det samme overfor den romerske religion. Hvorfor valgte Paulus ikke at finde Kristus-ligheder i den romerske statsreligion for at skabe dialog med de romerske ledere og efterfølgere. Det ville umiddelbart ifølge Svend Løbner have været en helt fantastisk måde at række ud til de unåede på. Paulus kunne jo nærmest have sagt til folk “Se jeg tror på det samme som jer, bare på en anden måde, og min måde er bedre end jeres. Så har I ikke lyst til at gøre som mig?” . Men sådan gjorde Paulus ikke, og det var der en årsag til.
Er Svend Løbner klogere end Paulus?
Paulus var ikke synkrestist. Han mente ikke at man kan finde troen på den sande Gud i andre religioner. Og derfor blev han dræbt. Ligesom de tusindvis af andre kristne der også blev dræbt, fordi de ikke ville bøje knæ for synkretismen. De vidste at der kun var en sand Gud, og kun igennem Jesus Kristus var det muligt at komme til Ham. Ikke igennem Cæsar, Zeus eller andre guder, eller ved at lære om de guder. Kun igennem Kristus.
Svend Løbner benytter sig heller ikke af en bibelsk tilgang når han bruger argumentet: ““Har Kristus noget at sige mennesker i dag, må han nødvendigvis også have berøringspunkter til de andre religioner?”. Grundlaget for denne tanke er menneskelig, og ikke en man finder åbenbaret i ordet. Hans udmeldinger om at en imam, rabbiner og en hindupræst alle udtrykker respekt for Jesus, er heller ikke et argument for at hans metode virker. Tværtimod tyder det på at den Kristus Svend Løbner har fortalt dem om, ikke er skriftens, men et billede af Kristus som Svend Løbner godt kan lide. For det har åbenbart ikke været en Kristus som har fået de tre til at forstå at de var fortabte syndere i Guds øjne. For hvis de havde fundet ud af det ville de enten have omvendt sig, eller være blevet så vrede på Svend Løbner, at de ville have sagt at hans Kristus ville de ikke have noget med at gøre.
Men når det kommer til stykket burde jeg ikke være overrasket. For hans chefredaktør Henri Nissen skrev for nogle år siden en bog der var ligeså forfærdelig. Den hedder “Jesus i stjernene”, og handler om hvordan man kan finde Kristus i astrologien. Har man hørt mage? Vil de sande kristne rejse sig op og give Henri Nissen og Svend Løbner Madsen melding om at deres arbejde er en afskyelighed i Guds øjne, og at vi andre heller ikke billiger deres arbejde mere. Jeg betaler heldigvis ikke penge for Udfordringen, og har heller ikke nogen planer om det. Dengang det var en god avis, betalte jeg med glæde for den. Det kan jeg ikke længere.
Læs om synkretisme på dette link.
Og mere om Svend Løbners bog på dette link