Categories
Falsk Lære

Mormoner og jøder de er da næsten en slags kristne ikke?

Nu har de fleste på bloggen her nok fundet ud af at Joel Osteen (manden med den største menighed i USA) ikke mener at det betyder så meget om man er mormon jøde eller muslim. Men han er ikke den eneste af de store navne derovrefra som ikke har en ret forståelse af disse ting. Hvor Joel Osteen blot nøjes med at sige at han ikke ved om de kommer i himlen eller ej, så har Rick Warren valgt at arbejde sammen med dem. Og undervise dem i kirkevækstprogrammer. Det er selvfølgelig ikke noget vi har fået noget at vide om her i Danmark. Vi får kun at vide hvor flink og klog og dygtig Rick Warren er. Men læs nu det her fra USA TODAY. Hvor han forklarer hvorfor han kan finde på at hjælpe mormoner og jøder til kirkevækst.

“Warren is part of the ultra-conservative Southern Baptist Convention, and all his senior staff sign on to the SBC’s doctrines, such as the literal and infallible Bible and exclusion of women as senior pastors. Yet Warren’s pastor-training programs welcome Catholics, Methodists, Mormons, Jews and ordained women.

“I’m not going to get into a debate over the non-essentials. I won’t try to change other denominations. Why be divisive?”

Nu undrer det mig at man vurderer mormoners og jøders tro som “non-essentials”. Det er jo trosretninger som ikke har nogen frelseskraft i sig. De står for en anden tro, en tro uden frelse. Så man kan undre sig over at Rick Warren ikke har noget som helst problem med at invitere disse folk med til kirkevækstkonferencerne. Men okay, kunne det være fordi han har en helt anden agenda. end at folk skal frelses? Kan det have noget med hans P.E.A.C.E. plan som skal skabe en bedre verden? Kan jeg overhovedet som kristen bruge hans bøger som jeg før har påvist er ubibelske, når jeg samtidig ved at denne mand hjælper mennesker fra andre religioner med at få succes og få større “menigheder”? Jeg undrer mig meget. Men det er måske bare mig der er dum som en dør, og ikke fatter det nye som Gud vil gøre på en ny måde, uden at gøre ordentligt brug af de bibelske retningslinier.

Hvis du ønsker at se artiklen kan den læses på USA Today om Rick Warren. Citatet med Rick Warren som blev brugt før er markeret med grønt så det er til at finde.

Categories
Bibelen Livet som kristen

Da Moses mødte Gud

Jeg har i denne weekend haft et lille studie om Moses med mine børn. Det startede med at vi gik igang med bibelselskabets “På ekspedition i bibelen” cd-rom spil. Det var rigtig spændende og kan godt anbefales, til både små og større børn (jeg synes selv det var ret godt da jeg var 35 år, men jeg er stadig et lille barn). Da vi havde gennemgået noget af Moses-ekspeditionen, kom jeg i tanke om at vi da også kunne se Cecil B DeMilles “De ti bud”. Så som sagt så gjort. Nu er det jo en helaftensfilm, så vi har kun fået set den i bidder. Men da vi nåede til det sted hvor Moses møder Gud igennem den brændende tornebusk så jeg, at her havde Hollywood fat i noget som mange kristne desværre ikke har.

Da Moses møder Gud ved den brændende tornebusk på bjerget oplever han ærefrygt. Han begynder ikke at klage over at han skal tage sine sko af, han tager dem af fordi han ved det er Gud der taler til ham. Men mest interessant er det at se hvordan Moses ser ud, da han kommer ned fra bjerget igen. Hans kone lægger mærke til det med det samme, og udbryder; Moses har mødt Gud. Hun kan se der er sket noget. Det kan vi også, for Moses er blevet forvandlet. Og lige netop her har Hollywood en større forståelse af hvad der sker når man møder Gud, end mange kirkegængere. For vi opfører os som om at det med Gud det er bare sådan noget vi oplever indimellem. Vi fik lige et møde med Gud sidste søndag, eller vi fik lige en profeti til bibelcamping og syntes det var fedt at Gud talte til os. Men ikke noget med at vi blev forvandlede. Ikke noget med at det fik afgørende betydning for vore liv, at vi mødte Gud. Det var bare en fed oplevelse. Men spørgsmålet er om dem der siger de mødte Gud, men ikke viser nogen ændringer, om de overhovedet har mødt Gud? For et møde med Gud, vil medføre ændringer i vore liv. Et møde med Gud vil betyde at vi ikke længere er de samme som vi var før.

Så hvis vi siger at vi har mødt Gud. Viser vore liv så også at vi har mødt Ham?

Categories
Falsk Lære

Rob Bell kan trække vejret rigtig fint

Rob Bell har i en prædiken fortalt hvor vigtigt og åndeligt, det er at trække vejret. Den måde han beskriver vejrtrækning på, gør at man nærmest må konkludere at man skal trække vejret på en bestemt måde for at blive frelst. Nu tror jeg ikke at han vil sige ja til det, hvis han blev spurgt direkte. Men så burde han dog tænke sig lidt bedre om før han forkynder noget der mere tenderer til en panteistisk New age forståelse end en bibelsk forståelse.

Todd Friel fra Way of the Master Radio kommenterer i de følgende klip på Rob Bells forkyndelse. Det er muligt at du ikke bryder dig om Todds måde at gøre det på. Det er nok en smagssag. Men det er også vigtigere at finde ud af om man overhovedet kan støtte Rob Bell i det han siger i klippene. For det er godt nok langt ude. Ja han er helt derude hvor han anbefaler Yoga og meditation, og bestemte vejrtrækningsøvelser. Men han har måske læst Rick Warrens anbefaling af åndedrætsbøn i “Det målrettede liv”. Desværre står der ikke noget i bibelen om det. Så vi kan ikke bruge det til noget. Rob Bell viser endnu engang og tydeligere end han plejer, at han er en vranglærer.

Hør helst hele klippet. Rob Bells undervisning bliver efterhånden som man hører det, kun værre og værre, og man forstår ikke at dem der hører på det i Mars Hill Church, ikke har rejst sig og gået for lang tid siden.

Categories
Livet som kristen

479

Det skete for ca 479 i går. I dag vil det også ske for ca 479, og imorgen vil det ske for andre ca 479. Det daglige tal vil nok være større næste år, for det er et tal der vokser år for år. Det har ifølge nogen aldrig været større end det er nu, men det er der lidt uenighed omkring. Hvad er det for et tal tænker du? Det er det gennemsnitlige antal kristne der forventes at blive dræbt på grund af deres tro på Jesus om dagen ifølge statistikkerne på www.gordonconwell.edu. 175.000 kristne blev dræbt sidste år pga deres tro på Jesus. Det er dog et tal der er lidt uenighed omkring. Tallene går fra 55.000 til 300.000, ikke desto mindre er det rigtig mange der er tale om her. Personlig mener jeg (og jeg kan tage fejl) at Gordonconwells bud er et rimeligt godt bud.

Så hvis vi antager at Gordonconwell har ret så var der altså små 175.000  sidste år, som mente at deres eget liv var mindre værd end deres tro på Jesus. Dette burde få enhver kristen til at tænke, hvad enten vi bor i et tolerant samfund som Danmark, eller bor i et muslimsk land som Algeriet hvor muslimer der konverterer til kristendom bliver straffet meget meget hårdt. Er vi parat til at dø for vores tro? Er vi kristne for bare at komme i et rart socialt fælleskab. Er vi kristne fordi vi har friske og levende kirker? Eller er vi kristne fordi Jesus ofrede sit dyrebare liv for at vi kunne bliver frelst fra vore synder, og dermed undgå Guds vrede. Er det også noget vi er parat til at ofre vore liv for?

Jeg læste om Paulus i apostlenes gerninger 21.10-14:

“Vi havde været der i flere dage, da der kom en profet fra Judæa, som hed Agabos. Han kom hen til os og tog Paulus’ bælte, bandt sine fødder og hænder med det og sagde: »Dette siger Helligånden: Sådan skal jøderne i Jerusalem binde den mand, som ejer dette bælte, og de skal overgive ham i hedningers hænder.« Da vi hørte dette, bad både vi og folk dér på stedet Paulus om ikke at rejse op til Jerusalem. Men Paulus svarede: »Hvorfor græder I og gør mit hjerte bedrøvet? Jeg er ikke blot rede til at blive bundet, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld.« Da han ikke kunne overtales, blev vi rolige og sagde: »Herrens vilje ske!«”

Læg mærke til at selvom alle var overbevist om at hvis Paulus dragede til Jerusalem, at det så ville betyde fangenskab, så er Paulus ikke til at rokke. Heller ikke selvom han ikke tvivler på at deres forudsigelser skulle være rigtige. Han havde en tro og overgivelse til Gud, der gjorde at han var villig til at dø for det evangelium, han var blevet kaldet til at prædike.
Paulus døde også for sin tro til sidst. Så vidt vides ved halshugning efter en dom. Man mener at hans sidste brev var andet Timoteus brev. Det giver også nogle forklaringer på hvorfor han skrev som han gjorde. Det var en mand der var parat til at dø og vidste at det snart skulle ske.

Men hvis Paulus var parat. Og hvis 479 er parat til at dø i dag for den selvsamme tro. Burde jeg så ikke også være det? Og er jeg det, hvis jeg tænker det igennem?

NB: Dette indlæg er blevet ændret pga den debat som efterfølgende opstod i kommentarerne. Dette er forklaret i indlægget Jeg fejer lige for egen dør.

Categories
Synd

En allegori fra køkkenhaven

Jeg har en køkkenhave, som jeg er rigtig glad for. Jeg har et lidt romantiseret forhold til havearbejde. For der står jo at Adam og Eva var sat til at passe Edens have. De første mennesker så altså ud til at være en slags gartnere. Der er også en særlig tilfredshed i at se, at det man har sået, passet og dyrket bliver til noget man kan spise. Men det er ikke altid så nemt.

Da min kone og jeg flyttede ind i vores hus, var det en august måned. Vi havde købt den fire måneder i forvejen, med overtagelse august. Så dem der havde huset i forvejen, havde ikke gjort noget ved køkkenhaven, for de ville jo ikke selv få så meget ud af den. De havde bare ladet den stå til. Den var fyldt med ukrudt, som jeg forsøgte at fjerne i sensommeren, for at gøre den klar til foråret. Det var hårdt arbejde. Specielt pga en invasion af kvikgræs. Det meste ukrudt behøver ikke være så svært at fjerne, men kvikgræs spirer under jorden i et sindrigt rodsystem. Det kommer hurtigt, og det suger kraft ud af jorden. Kraft som skulle bruges til grønsagerne istedet.

Næste forår gik jeg så igang med at plante. Jeg var nybegynder i havearbejdet, men jeg så frem til opgaven med glæde. Engang imellem kom der en irriterende mælkebøtte op. Men de kunne godt klares. Små grønne planter kunne også godt hurtigt klares. Men kvikgræsset blev bare ved med at komme igen og igen og igen og igen. Jeg var ganske enkelt træt af det. Jeg blev faktisk så træt af det, at jeg lod det stå til nogen gange. Men så blev det jo bare meget værre. Hvilket også medførte at min jord bare blev dårligere, og mine grønsager mindre, end de burde blive. Så til efteråret måtte jeg igang igen, med at fjerne det kvikgræs. Jeg fik min svigerfar til at hjælpe mig. Han har lang og god erfaring med havebrug, som jeg benytter mig af indimellem.

I år var der så nogenlunde ryddet op i haven, så den var klar til brug. Men der hvor jeg har sået kartofler er der en plet, hvor der igen er begyndt at komme kvikgræs. Men nu ved jeg hvad jeg skal gøre. I min havebog står der at hvis rodnettet er ødelagt (evt ved hjælp af en kultivator) kan man kvæle kvikgræsset ved at fjerne det der vokser op, når det har ca tre blade på sig. Kvikgræs optager nemlig kvælstof gennem dets blade (tror jeg nok). Hvis det så ikke får kvælstof nok, vil rodnettet visne, og jorden vil blive god igen, men det vil tage lang tid. Så det gør jeg i dag. Ca hveranden dag er jeg efter den plet med kvikgræs, for det skal holdes nede, og det skal dø!

Men hvor ligner det kvikgræs bare vores egen synd. Hvis vi bare lader stå til med vores synd, så vil det overtage hele vores liv. Mange der kalder sig kristne mener jo ikke at synd betyder så meget mere. Jesus har jo taget synden siger de nærmest nonschalant, og uden at vise forståelse for hvad der skete på korset. De samme mennesker ender også igen og igen med at leve et liv hvor synden har overtaget så stor en del af dem, at de ikke længere selv kan se det. De har fået fedt om hjertet som bibelen siger. De ser ikke at synden i deres liv afholder dem fra at leve et liv med Gud.

De er som en der har ladet kvikgræsset passe sig selv. De siger at der ikke er noget kvikgræs mere, selvom det vokser vildt og uhæmmet. Men selvom Jesus har taget vor synd på sig, så synder vi stadigvæk. Og hvis vi siger at vi ikke har synd, så gør vi os selv til løgnere.

“Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os.” Første Johannes brev 1.8

Vi skal ikke bilde os selv ind at Jesu værk på Golgatas kors var for at give os en usynlighedskappe vi kunne tage på os, så vi kan gå ud og synde. Han tog al vor synd på det kors, for at vi måtte blive købt fri af synden og begynde en vandring med Gud hvor vi lever i helliggørelse. Nej jeg mener ikke vi nogensinde kommer af med al vor synd i dette liv. Men vores liv bør vidne om at vi er Guds børn. Fordi vi har fået en ny natur da vi blev født påny. En natur som hader synd, og som derfor ikke kan leve i en syndig livsstil, hvor man lader synden stå til. Det er den natur der gør at vi hellere vil søge Guds rige og Hans vilje istedet, end vi vil tage imod det som verden tilbyder os.

Categories
Livet som kristen podcast

Paul Washer om familien: Faderens ansvarlighed

Der er brug for fædre, og fædre der kender deres bibel, og opdrager deres børn efter de forordninger som Gud har givet os. I dette podcast vil Paul Washer fortælle om det ansvar der følger med rollen som far. Det var det første afsnit jeg hørte af denne prædikenserie, og også den der gjorde at jeg tænkte at dette burde jeg dele med andre. Jeg kan se på statistikkerne at rigtig mange har hørt disse prædikener. Hvor mange der har hørt det hele ved jeg dog ikke. At denne undervisning handler om fædre betyder ikke at kvinder ikke vil få noget ud af den. Der er godt at vide for både kvinder og mænd hvordan en far skal være. Både overfor Gud, overfor sin hustru og overfor sine børn. De andre podcast kan høres her og her. Næste og vist nok sidste del kommer på næste lørdag.

Categories
Kirke

Er kirkernes metoder bibelske?

Jeg vil gerne henvise til en artikel af Andreas Michelsen på siden shafan.dk. I artiklen bliver der brugt et citat fra Charles spurgeon som lyder:

“Netop den menighed, som værdsættes mest af verden, er sikkert den, som Gud afskyr.”

Årsagen til det citat må du selv finde ud af. Andreas skriver på en ganske anden måde end jeg gør. Og jeg tror der er en del af læserne her på bloggen, der nok kunne få en del ud af at se hvordan andre skriver om de samme emner som på omvendelse.dk. For det kan gøres på forskellige måder og være bibelsk funderede.

I denne artikel skriver Andreas om hvorfor det er en forkert og farlig vej at gå på, når vi bruger verdens metoder til at nå mennesker istedet for bibelens. Hvis jeg har fanget din interesse, så læs artiklen her.

Categories
podcast

Podcast: En diskussion om hvorfor der kun er en vej til Gud og ikke mange

Jeg har haft en snak med David Jakobsen fra www.apologetik.dk om hvor vigtigt det er at forstå og holde fast i, at der kun er en vej til frelse, og det er igennem Jesus Kristus. Vi kommer vidt omkring, ovenikøbet forbi USAs største menighed som er ledet af Joel Osteen. Vi har også et interessant bud på hvorfor den er så stor. Derudover kommer vi ind på forskellige religiøse retninger og på hvorfor de tager fejl. Samt vigtigheden af at forkynde evangeliet for dem.
Noget som også kunne være spændende at høre for omvendelse.dks læsere er at David og jeg faktisk er uenige om nogle punkter, men det er der faktisk plads til. Vi behøver ikke være enige om hvert enkelt lille punkt for at kunne snakke sammen. Men vi er enige om kernedoktrinerne, dem sætter vi ikke tvivl om. Hvis jeg må være lidt personlig så er det en fornøjelse at have disse diskussioner med David som vi kan lægge ud på nettet, også selvom de viser at kristne kan være uenige på nogle områder. Det generer mig ikke, så længe det ikke er kernedoktriner der står for skud.
På et tidspunkt bliver vores diskussion lidt dybere end normalt. Men det skal der også være plads til indimellem. Nogle gange skal der være plads til at tale dybere om tingene end vi plejer at gøre.
Håber I får noget ud af det.

Categories
Falsk Lære

Kristuskransen Kan den få mig nærmere Gud?

Har du svært ved at komme tæt på Gud? Så er løsningen der nu. Du kan få en Kristuskrans for den er “en hjælp til at leve Gud nær på en enkel og praktisk måde” som der står på hjemmesiden www.kristuskransen.dk. Der er lagt nogle tilsyneladende gode forklaringer på, hvorfor de mener at denne kristuskrans skulle være til gavn for vores tro. Der er forskellige sten i den som har forskellig betydning.

Der er selvfølgelig Gudsperlen, som skal symbolisere Guds storhed og evighed. Ørkenperlen fordi vi også oplever ørkenvandringer i vort liv. Nattens perle fordi mørket er en realitet i vore liv. Hemmelighedsperlen som vi kan røre ved når vi ikke ønsker at fortælle hvad der er galt, for Gud ved det jo. Foruden en masse stilhedsperler så man kan høre Gud.

Ja det lyder meget godt det her. Men jeg kan ikke anbefale nogensomhelst at købe en kristuskrans, for sandheden er at den leder væk fra Gud, og dermed medfører det modsatte af det som den påstår at gøre. Lad mig forklare med et eksempel. Lad os sige at jeg har haft en dårlig periode. Jeg har været stresset fordi det hverken fungerer på mit arbejde eller i mit hjem. Jeg synes bare tingene er ved at falde fra hinanden. Hvad burde jeg gøre? Søge Gud selvfølgelig. For der står vi skal søge Hans rige og Hans retfærdighed, for så skal resten gives os i tilgift. Men nu har jeg fået mig en kristuskrans hvorom det påstås at den kan hjælpe mig nærmere Gud. Så derfor tager jeg den op, og begynder at tage fat i de forskellige perler og tænke over hvad de betyder. Ja måske kommer der også nogle bønner ud af det. Men hvad var det egentlig jeg gjorde hvis vi lige tænker os lidt om? Jeg søgte hjælp i en stenkrans, istedetfor at søge Gud. Måske tror jeg, at jeg søger Gud igennem stenkransen, men vi har kun fået mulighed for at søge Gud igennem Jesus, ikke en stenkrans. På en eller anden måde har jeg skiftet Gud ud med nogle sten.

Jeg er rimelig sikker på at dem som taler for denne krans vil modsige mig her. De vil sige at det jo ikke er meningen at kristuskransen skal styre mit liv. Den er blot en hjælp til at komme nærmere Gud og få et bedre liv. Men det samme siger astrologerne. Jeg har kendt flere astrologer som igen og igen har påstået at man ikke skal lade sig styre af astrologien. Astrologien siger de, skal bruges som et redskab til at få mest muligt ud af sit liv. Men et er hvad de siger, et andet er hvad folk (og de selv) gør, for folk vil komme til at lade astrologien styre sig. Selvom de påstår det modsatte.
Denne kristuskrans vil få samme effekt selvom den har nogle symbolikker i dens sten som er baseret på den kristne tro. Hvis vi skal søge Gud så lad os søge Ham i bøn og igennem Hans ord, og ved at være sammen med andre gudsfrygtige kristne.

Desværre vil der blive reklameret for denne kristuskrans på mindst en bibelcamping her til sommer. Hvilket en læser gjorde mig opmærksom på. Jeg ved ikke hvorfor man overhovedet giver plads til den slags på en bibelcamping. Den eneste grund som jeg kan se er fordi vi har glemt evangeliet, og glemt hvad det handler om, og det er meget meget alvorligt.

Categories
Evig dom Falsk Lære

Er universalisme farligt?

Universalisme er troen på at alle er frelst. Dvs at man ikke tror på at der findes en fortabelse. Det er en forståelse som altid har fulgt i kølvandet på kristendom. Nogle gange mere end andre gange. Det er dog en fuldstændig ubibelsk forståelse, fordi den sætter tvivl om selve Jesus ord.

Hvorfor er det nu så farligt? Universalisterne tror jo også på Jesus værk på korset. Er det så ikke i orden at være universalist? Til det må jeg svare klart nej. For hvis Jesus siger at man må fødes på ny for overhovedet at kunne se Guds rige. Samt at man er nødt til at omvende sig og tro på evangeliet, så bør man tage det meget meget alvorligt. Men netop her knækker filmen for universalisterne. De mener at disse ting skal forstås symbolsk eller ses igennem et bestemt forståelsesmønster som de åbenbart mener at have tjek på. Men det medfører flere problemer.

Hvis Jesu advarsler om evig straf i Helvede ikke passer, kan vi så overhovedet tro på at der findes en Himmel. Er det ikke muligt at den skal forstås ligeså symbolsk så? Til dette vil universalisten svare at Himlen findes, men Helvede ikke er reelt. Men så siger de jo at der kun er noget af bibelen der er sand, og der findes flere steder som ikke er sande. Men hvordan skal jeg kunne vurdere hvad der er sandt, og hvad der er usandt? Det er jeg ikke istand til. Men universalisterne mener nok at de er klogere end mig på dette område.

En anden ting som er meget farlig ved universalismen er at når man tror på den, så behøver man ikke længere prædike omvendelse. Man vil også automatisk holde op med det, for det er ikke noget man bliver populær af at prædike. Men uden omvendelse er det ikke muligt at blive frelst ifølge bibelen. Men for universalisten er omvendelse jo ikke nødvendigt, man kommer jo i Himlen alligevel. Så igen ser man at dette undergraver bibelens troværdighed.

For det tredie er universalismen en ubrugelig tilgang for kristne. For hvis den er rigtig, hvorfor så overhovedet prædike den. Ordene har jo ikke længere nogen betydning, når alle er frelst på forhånd. At der findes præster som er universalister er for mig at se det rene tidsspilde. For hvorfor forkynde noget som de samtidig siger ikke har nogen effekt alligevel. Det er dog også kendetegnende for de fleste universalister at de besidder en slaphed i troen som ikke medfører nogen form for gudsfrygtig livsstil. Det er måske også med til at forklare deres tåbelighed, for gudsfrygt er jo som bekendt starten på visdom (ordsprogene 9.10). Hvilket må betyde at mangel på gudsfrygt er begyndelsen på dumhed.

Men hvorfor har vi så så let ved at falde ind i universalismens lære. For det er en lære som nemt sniger sig ind i kristne kredse. Det vil jeg komme ind på i et snarligt indlæg. Men hvorfor man lukker universalisterne ind i vores kirker og prædike, som dem der inviterer Johannes Møllehave, det er et spørgsmål som jeg har svært ved at svare på. For bibelen siger jo at vi ikke skal invitere den slags til at tale i vores kirker. De er velkommen til vore møder, men ligefrem at gøre dem til vores gæsteprædikanter med deres farlige vranglære. Det er mig uforståeligt. Medmindre disse kirker allerede har lukket op for universalismen. Det kunne man måske se nærmere på.