Categories
Kommentar til medierne Livet som kristen

Prisen for vores dobbeltmoral

Politiken skriver i dag om miljøminister Troels Lund Poulsen at han ikke selv lever op til de krav som han har tordnet for skulle overholdes. Det er et eller andet med nogle randzoner på landbrugsområder som kan læses på dette link til politiken. Det er jo ikke første gang man hører om sådanne ting fra politikeres side. Men vi er stadigvæk forargede over at dem der laver lovene, ikke selv overholder dem.

Men mange kristne lever endnu værre end Troels Lund Poulsen. Så dette indlæg handler ikke om at hænge ham ud. Mange kirkegængere tror på at de kan leve som verden, tale som verden, og tænke som verden, og stadigvæk kalde sig kristne. Men sandheden er at folk der ikke er kristne kigger på os ligesom mange lige nu ser på Troels Lund Poulsen. De ser på os som hyklere, og fortjent desværre. Jeg ville ønske at vi der kalder os kristne, havde mod til at leve som kristne. Så det var tydeligt for enhver at vi tilhører Gud. Jeg vil hellere at folk hader kristne pga at vi prædiker og lever evangeliet ud, end jeg vil have dem til at hade os pga vores hykleri!

Jeg taler ikke om at vi alle skal leve ens. Gud taler til os på forskellige områder. Men det må være sådan at der er forskel på en der er kristen og en der ikke er. For hvis der ikke er, skulle der så overhovedet være brug for at omvende sig? Og hvis der ikke længere er brug for omvendelse, fordi vi  kan se at der ikke er forskel på kristne og ikke kristne, har vi så overhovedet brug for bibelen? For den taler rigtig meget om omvedelse.

Categories
Livet som kristen

Hvordan ser en kristen ud?

Bibelen siger at hvis nogen er i Kristus er man en ny skabning, og at det er synligt at man er en ny skabning. Hvordan kan man se det? For det første bør der være forskel på den man var før man blev kristen, og den man er efter man blev kristen. Hvis der ikke er nogen forskel der, så bør man undersøge sig selv i forhold til skriften, og gøre det grundigt. Men hvordan vil folk som ikke kender en fra før man blev kristen kunne bedømme om man virkelig er kristen? Her er en måde som ikke er god. En fotograf følger mig døgnet rundt i en uge. Han tager et billede af mig engang imellem og det vil være når du læser ordet KLIK.

På et tidspunkt bliver jeg meget vred på min datter som bliver ved med at skrige over et eller andet som jeg ikke vil give hende lov til. Jeg tager fat i hende og sætter hende ind på værelset, mens jeg råber “så kan du blive der til du er holdt op med at græde”. KLIK. Næste morgen kom jeg lidt for sent op, og mens jeg er på vej ud af døren til arbejde og har lidt travlt siger min kone; tager du ikke lige skraldespanden med? Hvortil jeg svarer irriteret; Nej jeg har ikke tid til den slags nu, jeg skal på arbejde, kan du ikke forstå det? KLIK. På vej til arbejder skynder jeg mig så hurtigt på min cykel, at jeg kommer til at vælte i et sving, og ligger pladask i en mudderpøl. Jeg er ret irrirteret i forvejen fordi jeg var sent på den, og fordi min kone ville have mig til at tage skraldespanden med, og nu ligger jeg i en mudderpøl og bliver endnu mere forsinket end jeg er i forvejen og råber; AArrh møg. KLIK.

Fotografen får printet billederne ud og putter dem i sin rapport. Konklusionen er slående, René er vred, irritabel, gider ikke høre på sine børn og slet ikke sin kone. Han er ikke en kristen. For sådan opfører kristne sig ikke.

Hvorfor denne model ikke er brugbar til at vurdere mit kristenliv, vil jeg sætte i perspektiv i fortsættelsen i morgen.

Categories
Falsk Lære

Rick Warren er så morsom

Ja så morsom at han ovenikøbet kommer på besøg i Tv-komikeres programmer. Hvis jeg fik chancen for at sidde i sådan et program, så ved jeg godt hvad jeg ville sige, også selvom det muligvis ville betyde at jeg aldrig blev inviteret igen. Jeg ville forkynde det klare uforfalskede evangelium om Jesus Kristus, og det kan godt gøres sådan et sted, for det er sket før. Men Rick Warren vil hellere være rigtig sjov og populær. Hør ham lave om på budskabet om Jesus her. Istedet for at advare seerne om at bibelen siger at Gud er vred på os på grund af vore overtrædelser, men valgte at redde os ved at sende Hans  enbårne søn, for at vi kunne få frelse hvis vi omvender os til Ham. Så valgte Rick Warren istedet at påstå at “God gets enjoymentout of watching you be you”. Han følger derefter op på den påstand, og det han siger reelt set er at Gud har skabt os som vi er og det er godt nok. Gud Han glæder sig bare over vores forskellighed. Men det er jo ikke rigtigt, det er jo et halvt evangelium. Hvis Gud kigger på mig alene, så vil Han være meget vred på mig, fordi jeg har overtrådt Hans lov. Men kun på grund af Kristi kors er jeg frelst. Og kun på grund af det kors kan Gud glæde sig over mig. Dvs har jeg ikke erkendt mine synder og omvendt mig til Jesus, så er der ingen “enjoyment” fra Guds side når Han ser på mig. Det er altså endnu engang et korsløst evangelium som Rick Warren prædiker her. Men det er der måske ikke noget at sige til, for han erkender i samme klip at han ikke er fundamentalist. Det er jo også blevet sådan et grimt ord efterhånden, og Rick vil jo ikke støde nogen væk vel. Okay her er der tid til at billigt grin, men måske skulle jeg definere det mere som tragikomisk mere end sjovt. For det er da tragisk at kirker der før stod for en sund bibelsk afbalanceret lære, i dag har valgt at følge Rick Warren, i stedet for de retningslinier vi har fået i bibelen.

Men ret skal være ret. Han siger faktisk nogle ganske udemærkede ting om hvem Gud er udfra Hans skaberværk i starten.