Month: October 2007

Nej selvfølgelig må en præst ikke tale grimt, og det må vi heller ikke. Vi skal jo dømmes for hvert ord der udgår af vores mund, hvilket egentlig er ret skræmmende.

Der står i første Petersbrev 3.10

“Den, som vil elske livet
      og se lykkelige dage,
      han skal vogte sin tunge for ondskab
      og sine læber for at tale svig.”

Vogte sin tunge for ondskab, hvor gode er vi egentlig til det? Ikke særlig gode, men ikke desto mindre står det stadigvæk i bibelen. Og så betyder det at vi er nødt til at forholde os til det. Vi lærer nok aldrig at styre vores tunge fuldstændig, men vi kan blive bedre til det, hvis vi forsøger. Men jeg ønsker ikke at høre en præst tale grimt fra en prædikestol, jeg vil ikke selv tale grimt når jeg prædiker Guds ord, for det er at gøre ordet mindre værd end det er. Derfor passer jeg på med hvad jeg siger når jeg prædiker eller underviser, for os der underviser i ordet skal dømmes så meget hårdere står der i Jakob 3.1.

Men det er ofte at man hos dem der kalder sig emergents kan opleve, at det der med at tale pænt, arh det betyder ikke så meget. Tony Jones som er en af de mest fremtrædende emergents har forkyndt at bibelen er en ******* scary book ( jeg nægter endda at vise forbogstavet til det han sagde, det går over min forstand, at en præst kan finde på at tale sådan).  Han har ovenikøbet været så stolt af, at han har sagt det at han har lagt det ud på sin blog til skue for alle. John MacArthur som er en bibeltro forkynder, har skrevet en bog om emergent-bevægelsen The Truth War: Fighting for Certainty in an Age of Deception. Denne bog afslører nogle af de ting som emergent church står for. Han anklager dem bl.a. for at tale grimt (Jeg tror ikke MAcarthur siger at alle emergents har et grimt sprog, det mener jeg heller ikke selv, men jeg hører det alt for ofte). Det har den emergente fætter Andrew Jones forståeligt nok været irriteret over. Han skriver i sin blog http://tallskinnykiwi.typepad.com/tallskinnykiwi/ (sikke et langt webnavn) om MacArthurs anklage:

“Bad Language?
Well, its true there are words used in the emerging church that would have caused great offense in Spurgeon’s church of the 19th century. Or even my mother’s church. And certainly John MacArthur’s church. But its equally true that words not considered offensive in the past are forbidden today. Language changes.”

Det lyder altsammen rigtigt, hvis man ser bort fra at Andrew slet ikke erkender at det er et problem at tale grimt. Han undskylder det istedet med at vi lever i en ny tid, så nu er det åbenbart i orden at tale grimt. Jamen bare fordi andre gør det, betyder det ikke at det er i orden at jeg gør det. Bare fordi andre stjæler er det ikke i orden for mig at stjæle. Men desværre er det sådan vi tænker tit.

I det gamle Chicago var det tilsyneladende blevet legalt for alle betjente at få bestikkelse af Al Capone. Det skyldtes at man vidste at borgmesteren William Hale Thompson, fik bestikkelse af Capone. Og hvis borgmesteren måtte, så må jeg også tænkte politiet.  Det er det samme der gælder i kirken. Hvis præsten taler grimt, så begynder menigheden også at tale grimt. Men de har ingen undskyldning for vi står alle individuelt til ansvar overfor Gud. Vi kan ikke sige; det var ham den anden der begyndte. Men præsten har ikke desto mindre et ansvar, for han er jo hyrde for menigheden.

Men det vil Andrew Jones åbenbart ikke erkende. Han vil hellere bruge tid på at forklare hvorfor det er i orden at tale grimt i dag, og påstår så at John MacArthurs menighed er dybt gammeldags. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvilken forfærdelig fremtid der venter Andrew Jones og dem der følger ham i hans menighed, fordi de hellere ville lade sig forme af denne verden, end af Guds sande ord.

“Kirkens strategi har aldrig været at appelere til verden på verdens termer. Kirker er ikke skabt til at konkurrere om forbrugereren på samme måde som Carlsberg og MTV. Vi kan ikke stimulere den ægte vækst ved smart overtalelse eller opfindsomme teknikker. Det er Herren der føjer nye til kirken (ap.g. 2.47).

Menneskelige metoder kan ikke accelerere eller erstatte den guddommelige proces. Enhver ekstra vækst som de producerer, er en ufrugtbar efterligning. Kunstig eller unaturlig vækst i den biologiske verden kan skabe beskadigelse – eller værre endnu cancer. Syntetisk vækst i den åndelige verden er mindst ligeså usund, som den er i det biologiske.”                                                                                 (Frit oversat efter citat fra Dr. John Macarthur www.gty.com)

Der er måske nogle der vil tænke; jamen skal vi da slet ikke gøre noget for at få folk frelst da? Jo, vi skal gøre det bibelen siger vi skal: Forkynd ordet om Jesus Kristus til syndernes forladelse og omvendelse fra deres eget liv. Lad være med at gøre Guds ord smartere, for så bøjer vi det. Lad være med at tale livsstilsprædikener, det kan vi få Antony Robbins til. Lad være med at tiltrække nye kristne ved hjælp af verdens metoder. For venskab med verden er fjendskab med Gud.

Tal i stedet det uforfalskede Guds ord til synderen, og synderen vil se sig som skyldig i Guds øjne. Først da kan du forvente at der kommer omvendelse fra synderen. Hvis synderen ikke ved hvorfor han skal vende om, så skal du heller ikke forvente at han vender om.

Husk også at se hvad Omvendelse.dk skriver om kirken og se den populære flashvideo om kirkevækst på dette link 

Eller læs David Jakobsens kommentar om Rob Bell og hans bog Sex God her https://sand.omvendelse.dk/?p=3#comment-35

Her er den originale tekst af Dr. John Macarthur

”The church’s strategy has never been to appeal to the world on the world’s terms. Churches aren’t supposed to compete for the consumer on the same level as Miller Lite or MTV. We can’t stimulate genuine growth by clever persuasion or inventive techniques. It is the Lord who adds to the church (Acts 2:47). Human methodologies cannot accelerate or supersede the divine process. Any additional growth they produce is a barren imitation. Artificial or unnatural growth in the biological realm can cause disfigurement – or worse, cancer. Synthetic growth in the spiritual realm is every bit as unhealthy.”

Fortalere og tilhængere af Emergent Church som  Brian McLaren, begrunder selv deres initiativer med at der er brug for en ny reformation. Det kan jeg da godt være meget enig med dem i, men så knækker filmen også bagefter. For den reformation Brian Mclaren taler om er en ny forståelse af bibelen. Noget man taler meget om hos emergents. Læs blot udtalelsen fra et medlem fra Doug Pagitts kirke:

“I see the Bible changing. I don’t see it as stagnant”

Mit spørgsmål er: var det sådan reformationen startede?  Jens Ole Christensen som er en af lederne indenfor luthersk mission, DBI og KFS ( det er ikke sikkert at han er involveret alle steder mere, men han har været og er aktiv stadig) skrev i kristeligt dagblad 23 juni 2006 følgende som en kritik af Brian  McLarens bog Kristen på en ny måde:

“Min anden kilde til skepsis er den forståelse af reformation, som synes at ligge bag. Det var jo ikke sådan i 1500-tallet, at Martin Luther sad i det sorte tårn i Wittenberg og sagde til sig selv: “Nu er vi på vej ud af middelalderen. Nu må vi nyformulere kristendommen, så den passer bedre til en ny tids mennesker og skaber rammer, de kan trives i.” Han var ikke som en radar, der sporede bevægelser i landskabet og indrettede sig efter dem. Han sad derimod og kæmpede med det dybt personlige spørgsmål, om han overhovedet var kristen. Og det var vigtigere, end om det passede ind i samtiden. Derfor blev han tvunget til at spørge efter – ikke hvad kristendom er i en ny tid – men hvad den altid har været. Derfor søgte han tilbage til kilderne: Bibelen og kirkens klassiske tro. Og det var den bevægelse bagud, der fornyede kirken. Så er det rigtigt, at reformationen også forandrede kirkens sprog, former og ydre udtryk. Til det bedre eller værre, alt efter smag.”

Hvem har ret, dem med den nye sandhed, eller dem der holder fast i ordet?