Til de læsere der ikke ved hvad der sker i denne uge, på bloggen. Så er det blevet relevant i en uges tid. Læs om hvorfor på dette link.
I halvfjerdserne var der en lille populær tegnefilm kaldet “La Linea”. Eller Stregen som det blev på dansk. En lille irriterende figur som udemærket godt vidste at han bare var baseret på en streg. Han vidste også at de ting der var i hans todimensionelle univers var skabt at hans tegner. Så hvis han havde behov for noget, så henvendte han sig til tegneren, eller hans skaber om man vil. Hvis du har glemt hvordan Stregen var som person, kan du se et eksempel her:
Som du kan se starter Stregen altid med at være glad. Men det går hurtigt over, når først han kommer ud for lidt udfordringer i livet, så bliver han godt og grundigt vred. Og hvem bliver han altid vred på? Det er ikke ham selv, men altid hans skaber. Han råber efter sin skaber, kræver dit og kræver dat. Aldrig er han tilfreds i mere end fem sekunder. For Stregen skal nok finde noget at blive irriteret over.
Vi kan grine af Stregen, men kun fordi det er os selv det handler om, hvilket burde stoppe vores grin. For den måde Stregen opfører sig overfor sin skaber, således opfører vi os selv overfor Gud. Vi er ikke tilfredse, vi kræver og kræver. Vi vil have en ny bil, vi vil have flere penge, og vi vil have nogle flinkere børn. Derfor råber vi til Gud, og siger “hvorfor har du ikke sørget for at disse ting er i orden?”
Til dette er der to svar. For det første sker alt det irriterende for at du må nå til erkendelse af, at denne verden ikke har noget at tilbyde, som du kan bygge dit liv på. Denne verden består af ting som en dag vil forgå, og det er ikke noget godt fundament . Vi skal bygge vore liv på Gud. For Gud forgår aldrig, og kun hos Hans søn kan du finde ægte frelse.
For det andet sker det, for at du må se at du er et utaknemmeligt skarn som ikke værdsætter det Gud allerede har sørget for vi har. Jeg hører ofte fra folk der har det hårdt, hvad enten de er kristne eller ej, sige sådan her; Hvordan lader Gud dette gå ud over mig? Til dem der siger sådan, kan jeg anbefale at læse Jobs bog. Her var en mand som mistede alt. Mistede alle sine dyr, køer æsler og får. Mistede alle sine børn, og al sin rigdom. Blev slået med sygdom, så han lå og skrabte sig med potteskår. Hvad var Jobs bekendelse?
“Nøgen kom jeg ud af moders liv, nøgen vender jeg tilbage!
Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet.” Job 1.21
For Job var det vigtigste at beholde hans tro på Gud, og den beholdt han. Han ville ikke lade sin elendighed gå ud over sin tro. Han var taknemmelig og havde gudsfrygt. Hvis han kunne have det i den situation, så er der mange af os andre der burde skamme os over vores utaknemmelighed!
