Categories
Hvem er Gud?

John MacArthur siger noget sjovt (og seriøst) om julen

Vi har en tendens til at glemme det sande julebudskab. Vi kommer nemt til at fokusere på gaveræs, julepyntning og julehilsener. Nogen tror ovenikøbet at julen er børnenes fest, og glemmer helt at det er Jesus det handler om. Børnene må selvfølgelig gerne få mest ud af julen. Men lad os gøre det så de forstår at det er på grund af Ham vi fejrer denne fest.

Så lad mig sige glædelig jul, eller Kristusmesse, som det egentlig burde hedde, med denne video med Pastor John MacArtrhur. Jeg viste den sidste år, men synes den er værd at vise igen. Og husk der er ikke noget galt i at spise and, flæskesteg, brunede kartofler, rødkål og risalamande, og give gaver til hinanden. Bare det ikke er disse ting vi bygger vores jul på. De er frynsegoder som vi kan takke hvor Herre og frelse for. Og Han fortjener tak!

Læserne på omvendelse.dk ønskes hermed en velsignet jul!

Categories
Hvem er Gud? Korset

Hvis jeg kunne ændre mit liv. Et julebudskab

Har du nogensinde tænkt sådan her: “Hvis jeg kunne rejse tilbage i tiden og ændre den beslutning, eller den gerning jeg gjorde på det og det tidspunkt. Hvis jeg kunne gå tilbage til et bestemt punkt i mit liv, med mine nuværende erfaringer, og ændre det til det bedre, ville jeg så gøre det?” Hvis du nogensinde har tænkt sådan, så er der også sandsynligt at du har tænkt: “Orker jeg at gennemgå alt det igen?”

Jeg har lavet ufattelig mange fejl igennem tiden, og nogle af dem har haft større konsekvenser end andre. Men selvom jeg fik muligheden for at ændre dem, så tror jeg faktisk ikke jeg ville gå så mange ting igennem igen. Så skulle jeg til at tage min uddannelse forfra (selvom det da bestemt også havde sine gode sider). Så skulle jeg til at være single igen, så skulle jeg leve af en lav indtægt osv osv. Omkostningerne ville i mine øjne være for store til, at jeg ville gå igennem det igen.

Men sådan så Gud ikke på det. Han ville gerne gøre det godt igen. Han var så ked af at se Hans skaberværk flygte væk fra Ham, og leve sit eget liv. Så ked af det, at Han valgte at blive født som menneske. Men ikke født som et almindeligt kongebarn. Nej, født i noget så simpelt som en stald. Voksede ikke op under rige kår, men i en by som ikke blev anset for noget. En by hvorom man sagde, at der ikke kom noget godt derfra. Han blev hånet for sin tro, sine udtalelser og sine gerninger. Han blev pisket, slået og spyttet på. Hængt op på et kors, og der blev Han dræbt som soneoffer for vores synder. Der tog Han vores straf på sig.

Tænker vi overhovedet på hvor store omkostninger det har haft for Gud at blive menneske? Jeg vil ikke leve mit liv om, bare fordi jeg ikke orker at gennemleve det som jeg syntes var en lille smule hårdt. Men Jesus gennemgik alt det ovenstående og mere til, for at jeg måtte komme tilbage til Ham. Jesus gjorde det for at jeg måtte blive løskøbt. Så at jeg kunne komme tilbage til den Gud jeg havde levet i oprør imod. Det synes jeg er et godt og sandt julebudskab!

“han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.”
Fillpperbrevet 2.6-8

Categories
Kirke Livet som kristen

En bekymring

Hvad jeg skriver her, vil der nok være en del uenighed omkring, også blandt de faste læsere. Men der er en opløsende tendens i kirken, som jeg ikke bryder mig om. Jeg hører om flere og flere kristne som er utilfredse med forkyndelsen i deres kirker. De er utilfredse med en mangelfuld teologi, en manglende fokus på Jesus, og en manglende fokus på omvendelsesbudskabet At de har det sådan, har jeg fuld forståelse for. Men i afmagt over denne afstandtagen fra den bibelske lære fra forkyndernes side, sker der det at mange kristne forlader deres kirker. De er trætte af at blive fodret af med et budskab som ikke har sine rødder i bibelen, men i humanisme, new age, politik o.l.

Mange af dem forlader kirken for at finde et bedre fællesskab. Desværre bliver en stor del af dem skuffede. For det viser sig alt for ofte, at det kan være rigtig rigtig svært at finde en bedre kirke. For nu opdager folk, at de andre kirker ofte prædiker det samme tåbelige ubibelske budskab. Man finder måske ovenikøbet ud af, at den kirke man kom i, måske var bedre end de fleste af de andre kirker. Så nu står man der uden kirke og uden noget kristent fællesskab.

Disse kristne er jeg meget bekymret for, og jeg er bekymret for dem som overvejer at stoppe i deres respektive kirker for at finde et bedre sted. Vi er i en situtation i dag hvor det er meget svært at finde en god kirke. Derfor er mit råd til jer der overvejer dette. At skifte kirke er en meget alvorlig sag, og der skal være en meget god grund til det, hvis man beslutter sig derfor. Det er altså ikke noget man skal gøre bare fordi man er træt af præsten, eller synes lovsangen er kedelig eller den slags. Det skal være fordi der bliver prædiket et forkert budskab, som der ikke vil blive taget afstand fra.

Jeg vil anbefale at man forsøger at finde en ny menighed, før man skifter kirke. Ellers kan man risikere at stå meget alene. Og kristne er ikke skabt til at stå alene, men til at have fællesskab med resten af Kristi legeme. Så hellere bruge tid på at finde en ny kirke, før man stopper.

Jeg vil indrømme at jeg tror der er gråzoneområder her. Dvs jeg tror der kan være tilfælde hvor det er nødvendigt at gå. Også selvom man ikke har fundet et andet sted. Læg mærke til at jeg her skriver “jeg tror” det er altså mig der vurderer noget, og jeg har ikke den fornødne indsigt til at gøre det på skriftens grundlag.  Så man er meget velkommen til at tage det jeg skriver her med et gran salt.
En årsag til at blive, er at hvis man gør opmærksom på de problematikker som man ser, kunne det medføre at Gud vil give menigheden omvendelsens nådegave. I fald det ikke sker, kan man jo blive til man bliver smidt ud. Smidt ud fordi man gør opmærksom på de problematikker der er i at prædike et forkert evangelium. Mange vækkelsesretninger er startet med at folk er blevet smidt ud af kirken, fordi de gjorde opmærksom på det sande evangelium. Hvilket var for meget for den etablerede del af kirken. Men der kan (tror jeg) være tilfælde hvor det er bedre at gå. Eventuelt for at beskytte sine børn mod dårlig undervisning i søndagsskolen. Hvad jeg faktisk synes er MEGET alvorligt.

Så mit råd til dig der overvejer at skifte kirke pga at du ikke kan acceptere den forkyndelse du bliver udsat for. Det råd er, find en anden kirke før du flytter. Om det er en stor eller lille kirke, en bestemt kirkeretning eller en husmenighed, karismatisk eller konservativ (jeg kunne ikke lige finde andre ord) er ikke det der betyder mest. Men find en menighed hvor der er respekt for Guds ord, og hvor det er Guds ord der blive prædiket, og ikke menneskers ord.

Categories
Kommentar til medierne

Udfordringen skriver endelig sandheden om Todd Bentley

Neders i hjørnet på side 12, i denne uges udgave af Udfordringen, er der gemt en lille notits om Todd Bentley. Der står følgende:

“Todd Bentley har besluttet sig for at fortsætte sit forhold til en tidligere praktikant,ligesom han påtager sig sit fulde ansvar for skilsmissen fra sin kone, Shonnah.Ifølge brevet erkender Todd Bentley desuden at have drukket overdrevet meget alkohol under mødekampagnen i Lakeland.”

Læg mærke til at der står overdrevet meget alkohol. Det er nu ikke nogen nyhed. Manden er blevet set drikke umådeholdent på barer i Lakeland under mødekampagnen. Dette fandt også sted mens den tossede indsættelse og godkendelse af ham fandt sted. Det var den hvor han lå rystende på gulvet og skreg, mens nogle “apostle” fra ICA under ledelse af Peter Wagner profeterede mærkværdige ting over ham. Artiklen kan ses her: Prædikanter bekræfter:Todd Bentley er o.k. Artiklen viser mere at dem der indsatte ham, ihvertfald ikke har den profetiens nådegave de påstår at have. For så skulle de have profeteret at han skulle omvende sig fra utroskab og sit markante misbrug af alkohol.

Efter denne notits i Udfordringen er trykt, burde man så ikke fra samme sted erkende at Udfordringen tog grueligt fejl i med deres positive artikler om Todd Bentley? Var det ikke på tide at redaktionen stod frem og sagde, at de ikke lyttede efter de kritiske røster? Skulle de ikke erkende at de valgte at følge det som så spændende ud i menneskers øjne, istedet for at vurdere det ud fra Guds ord?

Personligt tror jeg ikke på de gør det. Hvorfor så det? Jo, fordi der ikke længere er meget kristendom tilbage i den avis. De ting der bliver skrevet i den er mere baseret på smart nymodens kristendom, som ikke har sit udgangspunkt i Guds ord. Sandheden er at de danske kristne har brug for et nyt kristent medie. Et medie som bliver ledt af folk som ikke er interesseret i store salgstal, men i at forkynde Guds ord, og hvad der sker i kirkerne udfra Guds ord. Det er hvad jeg savner, og beder til må komme til. For udfordringen lever ikke op til det krav mere.

Og til dem der tror jeg støtter Udfordringen igennem et abonnement kan jeg fortælle, at jeg ikke betaler penge for at få Udfordringen. Jeg har fået et gratis prøveabonnement på tre måneder. Hvilket passer mig fint, for jeg kan slet ikke få mig selv til at betale penge for så elendigt et produkt. Det skulle da lige være hvis Henri Nissen og redaktionen omvendte sig. Eller gik af, fordi de erkendte at have gjort et elendigt stykke arbejde. Så kunne det måske være nogle andre kunne komme til. Folk der kender Guds ord, og tør stå fast på det. Jeg ved blot ikke hvem det skulle være, men der må da være nogen!

Categories
podcast Prædikener

Friheden i Kristus. Prædiken af Hans Erik Nissen

Jeg ved at der findes mange kristne her i Danmark, som er led og ked af at det er svært at finde ordentlig forkyndelse på dansk. Der findes dog stadig nogle som ikke har givet efter for det nye og smarte. Nogle af dem er ikke så kendte. Det sker ikke så sjældent at dem der prædiker et klart Guds ord, får taget deres prædikestol fra dem. Men der er heldigvis gode folk der ikke har mistet deres prædikestol, og velkendt i nogle kredse. En af dem er Hans Erik Nissen.
I denne prædiken beskriver han ved at læse ud af bibelen hvad det er for en fantastisk frihed vi er kaldet til i Kristus. Han læser ikke ting ind i bibelen som så mange andre gør, og det skal han have stor ros for. Samtidig kan man høre på ham, at han kender sin bibel og forstår at bruge den.

Lydkvaliteten er desværre ikke så høj på dette podcast. Jeg har prøvet at forbedre lyden, men det var desværre ikke muligt med mit udstyr. Men det er stadig nemt at høre og forstå hvad Hans Erik Nissen prædiker.

Friheden i Kristus. Klik på linket her.

Categories
Uncategorized

Julegaver jeg anbefaler

Hvis jeg ikke kan anbefale en bog som Hytten som jeg har omtalt i det forrige indlæg, hvad kan jeg så anbefale? Der findes heldigvis bøger som er rigtig gode at give. Her er tre bud:

Pilgrimsvandringen
Denne bog er den næstmest solgte bog igennem historien. Der er dog nogle der mener det er bogen “Men jeg så ham dø” som har den plads på hitlisten, men lad det nu være. Ingen tvivl om at John Bunyans allegori er en af de mest bibelfunderede og gribende historier, som nogen sinde er blevet skrevet. Dette er en roman som kan gives til både kristne, som ikke kristne. Den har rigtig meget at sige til begge parter. Fortællekvaliteten mener jeg selv er på linie med Cervantes Don Quijote. Den blev skrevet af John Bunyan mens han sad i fængsel. Han var fængslet for at prædike evangeliet i England. Det var ikke tilladt hvis man ikke var medlem af statskirken dengang, hvilket han ikke var. Midt i denne lidelse blev denne fantastiske bog født. Pilgrimsvandringen er et must på enhver kristen boghylde.

Kan købes her:

Den Himmelske mand
Den anden bog har jeg ikke selv læst, men jeg har kun hørt godt om den, og har også fået den i gave selv. Jeg ser frem til at få den læst. Det er en biografi om en kristen kineser. Vi får at vide hvordan de kristne har det i Kina. Hvilke forfølgelser de bliver udsat for, den tortur som kristne oplever, og jeg skulle hilse og sige at det er ikke særlig god læsning for Joel Osteen fans. For den fortæller om kristne der er parat til ikke at leve deres bedste liv nu, men leve i et liv i afkald og smerte, og have det evige liv med Gud for øje.
Samtidig viser den også hvilken miserabel tilstand den vestlige kirke er i. For bogens hovedperson fortæller om hans oplevelse af de vestlige kirker, og det gjorde meget mere ondt på ham, end den forfølgelse han oplevede i Kina.

Kan købes her:

Korset og Springkniven
Dette er faktisk en bestseller. Ikke kun i USA, men også i Danmark. Den har solgt i over 60.000 eksemplarer og er lige blevet trykt på ny. Historien er en selvbiografi om en ung pastor som oplever Gud kalder ham til at tage til New York og prædike for kriminelle bandemedlemmer, narkomaner, prostituerede og alkoholikere. Det sker i en af de mest kriminelle dele af byen. Dette er en bog som viser en præst som vælger at gå Guds vej, og ikke prøver at nå folk ved at være “relevant”, men ved at give dem det fulde evangelium. Det var forresten en af de første bøger jeg læste efter jeg blev kristen i 1989. Kan klart anbefales!

Kan købes her:

Categories
Falsk Lære Hvem er Gud?

Køb ikke Hytten i julegave (The Shack)

Jeg har for nylig fået tilsendt den populære bog Hytten af oversætteren Steffen Boeskov. Jeg vil godt takke Steffen for at han gerne ville lade mig se bogen i sin helhed i den danske udgave. Jeg tror også at Steffen har gjort det, fordi han mener at denne bog er god, og værd at anbefale selv til skeptikere som mig.

Jeg har endnu ikke læst bogen i sin helhed, men startet med at undersøge om de anklagepunkter som der er på den, har noget på sig. Det kunne jo være at der havde været nogle kristne som havde været lidt for hurtige til at melde ud. Det er desværre set før. Jeg kan faktisk finde eksempler på at jeg selv har gjort det. I dette tilfælde må jeg desværre meddele at Hytten er meget værre end jeg havde forventet. Der er dog et enkelt (måske to punkter) hvor jeg synes man har været for hurtigt ude. Jeg skal snart gennemgå de mest væsentligste anklagepunkter, så dette ikke bare bliver tomme anklager.

En anden Gud
Den gud som Mack har et møde med i bogen, siger ting om sig selv som er i fuldstændig modsætning til det der står i bibelen. Det er tydeligt at dette er et forsøg på at lave et billede af Gud, som passer til den gud som vi selv ønsker. Det er ikke skriftens Gud, som bliver portrætteret i Hytten.

Richard Bach
Fortællemåden og indholdet minder i stor grad om New Age forfatteren Richard Bach. Manden der har skrevet “Illusioner (en modvillig Messias’ eventyr)” og “Jonathan Livingstone Havmåge”. Richard Bachs fortælleevne er helt fantastisk, gribende og meget forførende. Ligeledes er William Paul Young også en ganske habil fortæller. Det skal der ikke sættes tvivl om. Men da Richard Bachs bøger kom frem i 70erne og 80erne, begyndte man, så vidt jeg er orienteret, ikke at promovere dem i kirkelige medier. Den slags forkert lære var der ikke plads til. Men i dag, ser man ikke noget problem heri.

Jeg tror årsagen til det ligger to steder. 1) Vi kender ikke mere Guds ord, og vores uvidenhed medfører at vi ikke kan skelne godt fra skidt. Så vi i dag lukker næsten alt ind som kalder sig kristent. 2) Vi er desperate efter at folk må finde Gud. Vores desperation og uvidenhed om Guds ord, gør at vi er blevet ligeglade med hvordan folk finder Gud. Vi er ovenikøbet ligeglade med hvordan den Gud er. Bare vi kan kalde Ham Gud (eller en afroamerikansk kvinde som Gud er blevet til i The Shack).

Men tilbage til overskriften. Hvis du har bestilt denne bog som julegave til nogen, så skynd dig at sende den tilbage. Der er ikke noget i denne bog som vil få folk til at komme tættere på Gud. Det skulle da lige være bibeltroende født på ny kristne som er kendt af Jesus. De vil forhåbentlig få en større lyst til at læse i Guds ord, for at rense vranglæren fra Hytten ud af deres sind! Det får jeg bestemt brug for, da jeg har lovet Steffen Boeskov at læse den. Steffen skal have til sin ros, at han er en glimrende oversætter. Jeg ville dog ønske han oversatte andre ting. Eksempelvis John MacArthurs “The Truth war”, eller Francis Schaeffers “How should we then live?”.

Categories
evolution eller intelligent design

Den farlige Ishango knogle

I 1960 fandt en belgisk geolog med det sjove navn Jean de Heinzelin de Braucourt, den berømte Ishango knogle. Okay, det er ikke alle den er kendt for, men i visse kredse bl.a. matematiske, er den knogle ret velkendt. Hvorfor så det? Ja, lad os starte med at se hvordan den ser ud.

Denne knogle har interesse, fordi den er det første eksplicitte fund, som viser at mennesket har været i stand til at tælle i mange år. For de ridser som er skåret ind i Ishangoknoglen er ikke tilfældige. De er lavet i et bestemt system. 60 ridser på den ene side, og 60 ridser på den anden side. Man mener ikke at ridserne er blevet lavet som en del af et ritual, men som en måde at tælle på. Det er med andre ord et-taller vi har med at gøre her. 120 et-taller ialt. Der er nogle der mener at stedet hvor Ishango knoglen blev fundet, også er der hvor ettallet stammer fra. Hvorvidt det sidste er rigtigt, kan der være uenighed omkring.

MEN
Hvad der ikke er uenighed omkring, er at denne knogle er blevet tilskåret af intelligente væsener. Den er ikke opstået af sig selv. Den er heller ikke opstået ved en tilfældighed. Man mener nemlig at de 60 ridser på hver af de to af sider, kun kan opstå hvis den der ridsede den havde lært at tælle. Med andre ord, en der ikke kan tælle, ville ikke kunne producere Ishangoknoglen.

Primitiv eller avanceret?
Hvad der kan undre en, er de mange forskere som godt kan se at Ishango knoglen er udviklet af intelligente designere. Men som ikke vil erkende at livet er så ekstremt avanceret at det ALDRIG kunne opstå ved en tilfældighed. På andre områder kan de måske vise at de har stor forståelse, men når noget begynder at pege på Gud, så er det som om de bliver blinde for virkeligheden. De vil hellere tro på ammestuehistorier som ikke har noget troværdigt fundament. Men sammenlign selv. I denne animerede video, kan du se hvor kollosal avanceret den levende celle er bygget op (animationene starter ca 1 minut inde i filmen. Cellen er så fremragende et ingeniørværk, at man må nå til samme konklusion som den forhenværende ateist Anthony Flew. Han sagde at designet i naturen, særlig DNAet i cellerne, ledte til at der måtte have været en der stod bag.

Om man er evolutionist eller ej, så burde man da nå til den konklusion at der er langt mere troværdigt at sige at Ishango knoglen er en tilfældighed, end livets opståen. For den første celle skal også kunne reproducere sig selv. Og det er som videoen viser ret avanceret, når det sker.

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Da præsten løj

I forlængelse af indlægget i går om Frelsen Hærs ungdom som ikke ville gå på kompromis, fortsætter jeg her historien om en kirke der godt ville gå på kompromis. Jeg var engang kasserer for ungdomsarbejdet i en kirke. Jeg havde i mange år involveret mig en del i ungdomsarbejdet, og vidste præcist hvad der foregik i dette arbejde. På et tidspunkt indkaldte kommunen mig til et møde. Det skyldtes at man ønskede at gennemgå det tilskud vi fik fra kommunen til vores ungdomsarbejde. Det er jo sådan at mange ungdomsforeninger får tilskud fra kommune og stat. Det har man benyttet sig af i mange kirkelige foreninger, som en måde at skaffe penge til kirken. Juridisk set kan man kalde det noget andet, men reelt set handler det om at skaffe nogen penge til kirken. Det i sig selv behøver ikke være et problem.

En snak på kommunen
Min daværende pastor tog med mig ned til kommunen for at snakke med dem. Det viste sig at man ønskede at skære på vores tilskud, og om muligt helt fjerne det. Det forholdt sig nemlig sådan at det tilskud man fik, ikke måtte bruges til gudsdyrkelse. Hvilket var noget vi ikke var blevet oplyst om før. Jeg fortalte hvad vi lavede, så måtte han jo vurdere hvor meget af det, der var tilskudsberettiget. Her fik jeg ikke lov at tale færdig, for min pastor brød nu ind, og fuldførte resten af samtalen. For der blev ikke påvirket på nogen religiøs måde, ifølge ham. Vi sørgede bare for at der var nogle aktiviteter til nogle unge, som tilfældigvis foregik i en kirke. Med andre ord, han gik meget langt for at beholde de penge vi fik af kommunen. Han var villig til at ændre på sandheden, for hvad jeg hørte ham forklare, var bestemt ikke i overenstemmelse med det jeg var med til i ungdomsforeningen. Jeg kunne faktisk ikke genkende ungdomsforeningen i det han sagde. Men jeg holdt min mund. Jeg lod ham sige hvad han ville, og tænkte at det måtte jeg hellere spørge ham om bagefter.

Efter mødet spurgte jeg min præst hvordan han kunne sige hvad han gjorde, for det var jo ikke det der skete til ungdomsmøderne. Der blev jo sunget kristne sange, bedt og prædiket til de møder. Men han påstod jo noget ganske andet. Svaret han gav mig var at han mente det var forkert hvis alle andre ikkereligiøse foreninger med værdiløse formål kunne få pengene. Dertil mente han at de muslimske ungdomsforeninger jo også fik penge, og de proppede jo masser af religiøsitet ned på deres unge, og så skulle vi bestemt ikke stå udenfor.

Jeg må desværre sige at jeg dengang lige havde brug for at tænke lidt mere over det. I dag ville jeg have sagt, at det bestemt ikke var i orden. For vi er ikke blevet bedt om at gå på kompromis med vores tro, for at få verden til at give os penge. Det er ikke et brugbart argument for at lyve.

Men spørgsmålet er om den kirke jeg kom i dengang er så frygtelig anderledes end mange i dag. Vi får næsten allesammen tilskud fra staten, hvilket jeg ikke ser noget problem i. Men den dag staten kræver at vi lever op til specifikke krav. Vil vi den dag hellere vælge at kappe den økonomiske forbindelse til det offentlige? Eller vil vi hellere kappe forbindelsen til Gud og være afhængig af offentlig støtte?

VIgtigt spørgsmål
Og det er faktisk et vigtigt spørgsmål i disse dage. For jeg er sikker på at det offentlige vil begynde at luge ud i hvad der kan spares, også på ungdomsområdet. Det kan meget vel betyde farvel til mange penge for de kirker der vil bygge på Guds ord. Men for andre kirker vil det betyde et farvel til Guds ord. Her frygter jeg at det sidste kan ske for uhyggeligt mange. For kirken er i dag i en elendig tilstand. En tilstand der gør at den mange steder ikke kender hvad der er Guds vilje, fordi den ikke kender Guds ord. Men det er en anden historie.

Categories
Falsk Lære Hvem er Gud? Prædikener videoer

Sandheden om bogen The Shack (Hytten på dansk)

Note: Efter dette indlæg er der blevet skrevet en anmeldelse af “Hytten”. Den kan ses på dette link.

I USA har der været store debatter vedr. en bog kaldet “The Schack” af debutforfatteren William P. Young. Mange mener den er blasfemisk og indeholder vranglære. Mens andre siger at den bog har hjulpet dem med at forstå treenigheden. Nogle siger endog at den bog har betydt mere for dem end bibelen. Jeg kan ikke ignorere denne bog mere, for bogforlaget Boedal har haft universalisten Steffen Boeskov til at oversætte den. Og nu er den udkommet, anmeldt eller annonceret i de fleste kristne medier i Danmark. Hvis denne bog var kommet ud for blot 15 år siden, så ville der ikke have været en positiv anmeldelse af den i Udfordringen. Heller ikke i Domino (som hed noget andet dengang) og der ville slet ikke have været plads til at annoncere for den slags i “Tro & Mission”. Men vi har udviklet os, desværre ikke i en god retning.

Et andet billede af Gud
The Schack viser et helt andet billede af Gud, end det vi ser i bibelen. Gudfaderen er i denne bog blevet til en afroamerikansk kvinde, og Helligånden en asiatisk kvinde. Og en mand ved navn Mack har samtale med hele treenigheden i hytten (the Schack). Her diskuterer de åndelige ting. Tydeligvis i et sprog som kristne er blevet vant til, men som reelt set har sit udgangspunkt i New Age.
(Hvis du ikke har viden om hvad New Age er, kan du finde ud af det her.)

Hvis du ønsker at få en mere Jesusrettet undervisning om dette og en dybere gennemgang af de ting der er galt med bogen, (og det er bestemt ikke i småtingsafdelingen). Så bør du se denne prædiken. Det er pastor Michael Youssef, der med stor kærlighed viser hvem Jesus er, og sætter det i forhold til denne bog.

[display_podcast]

Hvor kan jeg finde det?
De 13 problemer som pastor Michael Youssef nævner fra The Schack kan man finde beskrevet med sidetal her:
13 farlige statements fra The Schack