Categories
Falsk Lære Kirke

Enhed uden Kristus

Os som gør opmærksom på forkert lære der har bredt sig i kirkerne, bliver tit anklaget får følgende: I skal holde op med at skabe tvivl. I skulle hellere hjælpe med til at skabe enhed. Til det må jeg sige, ja jeg vil gerne arbejde for enhed. Men jeg vil ikke arbejde for enhed der er baseret på fejltagelser. For det er bedre at være splittet på grund af sandheden, end at bygge på lære der leder væk fra Jesus. Som Spurgeon sagde det så fint:

“Enhed uden Kristus er ubrugelig”

Husk at de også var enige, da de ville bygge babelstårnet. Men de byggede det uden Gud, og Gud ødelagde det. Gud er den samme i dag, som Han var dengang. Han står ikke tilbage for at ødelægge al vores ubrugelige enhedsarbejde, som betyder at vi er nødt til at gå på kompromis med essentielle bibelske doktriner. Hvis ikke bygherren får lov at lægge fundamentet, så vil det ikke være en bygning der vil være holdbar, når stormen kommer. Og stormen vil komme, for vi er blevet advaret imod den.

“Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.” Mattæus 7.24-27

Categories
Bibelen Kirke Overfladisk kristendom

Man fandt en gammel skat

Politkens hjemmeside kan man i dag læse, at nogen har fundet ud af at de var 50 millioner kr. rigere end de havde regnet med. En afdød læge havde nemlig haft sin gamle bil, en Bugatti 57S fra 1937 stående i sin garage frem til i dag. Der havde den stået siden tredserne. Den er samtidig i en usædvanlig god stand, og har ikke kørt særligt langt.

Hvordan ville du have det?
Forestil dig at du har levet dit liv, uden at vide at du ude i garagen havde en formue stående. En formue som ville gøre dig økonomisk uafhængig, og du så fandt ud af at du havde en formue stående. Jeg har en formodning om at hvis det skete for dig, så ville det betyde at du ville blive ret glad, for at sige det mildt. Men ville du ikke samtidig synes at det var ret tåbeligt, hvis du godt vidste at du havde en formue ude i garagen stående. En formue som du uden problemer ville kunne få meget gavn af. Men alligevel en formue som du ikke ville gå ud og støve af, for at se den i sin glans og samtidig få formuen frigivet.

En kirke med en gemt formue?
Sådan er mange kirker i dag. De har en formue stående i deres bibel, som blot skal forkyndes klart og tydeligt. Men det vil de ikke. De vil hellere prædike noget der ligner sæbebobler. Sæbebobler ser jo flotte ud. Vi har nok alle løbet efter dem som børn og forsøgt at fange dem. Vi var fascineret over deres farver og svæveriske tendenser. Men når vi fik fat i dem viste de deres sande natur. De var tomme. Nogle har måske endda prøvet at fange dem på tungen (jeg har faktisk). De smager på trods af deres ydre skønhed elendigt.

Sådanne budskaber bliver forkyndt i dag. Budskaber som lyder flotte, men er fuldstændig uden guddommeligt indhold. Og hvis man prøver at gøre dem til virkelighed, viser det sig på sigt at de giver en dårlig smag i munden.

Kom dog tilbage til at forkynde det skønne værdifulde og dyrebare Guds ord. Vi er ikke blevet bedt om at bøje det eller gøre det smart. Vi er fået det hverv at prædike det klart og tydeligt. For der kommer skatten til udtryk allermest klart og skønt.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

Efter åndedrætsbøn kommer Yahweh Yoga

Efterhånden er åndedrætsbøn eller kontemplativ bøn blevet noget som bliver anbefalet i mange kirker. Jeg kan ikke andet end undre mig. For der er absolut ingen skriftmæssig henvisen til at vi skal bede til Gud, ved at trække vejret på en bestemt måde. Eller ved at bruge metoder som oprindelig stammer fra troldmænds og shamaners metode til at opnå kontakt til åndeverdenen. Vi er blevet bedt om at tilbede Gud i ånd og sandhed. Ikke ved hedningernes metoder!

Men det er åbenbart svært at forstå for mange kirkefolk. De ser ikke noget problem i den slags. Så hvad er det vi risikerer at se næste gang, der kommer en ny smart åndelig trend til den “moderne kirke”? Personlig tror jeg ikke vi er langt væk fra det man ser i denne vide. Kristen yoga.

Hvis du synes jeg overdriver med denne “forudsigelse”, så kan du jo se om du kan få fat i et par gamle eksemplarer af den tværkirkelige avis Udfordringen fra 80erne eller halvfjerdserne. Tag bagefter et par af de nye frem og sammenlign dem. Forskellen er slående. Det som man advarede imod i 80erne, bliver i dag promoveret i Udfordringen. Meget af det har baggrund i New Age. Jeg har set man har anbefalet hypnose, homoøpatisk medicin, bøger af New Age forfattere som Ken Blanchard og nu også Hytten af William Paul Young og meget andet.

Men tilbage til yoga. Der findes heldigvis stadig kristne som ikke er bange for at melde klart ud om yoga og lignende. En af dem er John MacArthur, som i denne video (er vist før) viser hvad bibelen siger om dette. Hans moddebattør den emergente Doug Pagitt har en helt anden mening. Men jeg har nu heller ikke hørt Doug Pagitt forkynde evangeliet klart og tydeligt før. Han kender tydeligvis ikke Guds ord, og taler som om han ikke kender Kristus.

Sandheden er at der findes ikke noget som man reelt set kan kalde kristen yoga. Og heller ikke kristent åndedrætsbøn. Medmindre du kan vise mig det sted hvor Jesus siger “og i skal trække vejret således, mens I sidder i lotusstilling”.

Categories
Forvirret lære

Når selv nonner skal være relevante

Den relevante kirke har altid været irrelevant. For den har ikke et budskab der er frelsende. Dens budskab er bare slet og ret dumt. Nogle gange er det mere tydeligt end andre gange. Her er et godt eksempel.

Måske skulle jeg istedet for sætte noget musik på af den relevante præst Dr. C Dexter White. Måske kan hans kristne rap hjælpe mig med at komme nærmere Gud. Selvom coveret får mig til at tvivle på det.

Personlig håber jeg at kirken i det nye år vil begynde at være trofast overfor Guds ord, istedet for at forsøge at være relevant overfor en fortabt verden.

Categories
Bibelen Endetiden

Økonom forudsiger en ny verdensorden

Som kristen og økonom er dette ret spændende læsning. I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse at økonomen George Soros forudsiger at den verdensomspændende finanskrise, på sigt vil medføre en ny verdensorden. (Og på Politikens hjemmeside kan man i dag d.2/4/2009 se en lignende udtalelse fra Gordon Brown).

“Generelt set er det sandsynligt, at vi skal gennemgå en periode med stor usikkerhed og ødelæggelse af finansiel velstand, før en ny verdensorden dukker op” George Soros (se nederst i artiklen).

Det er interessant at se at Soros begrundelse for at der kan komme en ny verdensorden, er usikkerhed og ødelæggelse af finansiel velstand. Folk vil ikke være villige til at underlægge sig et nyt verdenssyssystem, medmindre de føler sig truet på deres egen velfærd. Dette er sjovt nok i fuldstændig overenstemmelse med Frits Langs gamle film “Das testament dr. Mabuse” fra 1934. Det var en slags forudsigelse af hvordan Hitler ville få magten i Tyskland, men det er nu kun en information som film-nørder kan bruge til noget.
Hvis vi kan risikere at miste vores formue,vores boliger, vores job, osv osv, så vil mange gå meget langt for at få lov til at beholde det. Så vil man også underkaste sig et system som vil have kontrol over den enkelte. En kontrol som udadtil er baseret på styringen af økonomiske transaktioner. Men som bibelen siger er styret af en antikristlig ånd.

Nu kunne jeg skrive meget om chips i højre hånd og pande, og hvordan den chip kan fungere som betalingsmiddel og Identificeringskode, og hvordan dette er forudsagt i Johannes Åbenbaringens kapitel 13. Men det må vente til en anden gang. Det der gør George Soros udtalelse interessant, er at dette ikke er første gang, folk med indflydelse har påstået at en ny verdensorden er lige rundt om hjørnet. Det er noget man kan finde igennem flere generationer tilbage. Jeg tror også på at det vil ske en dag. Men det vil ikke ske førend tiden er inde. Det antikristlige rige er måske nok parat til at overtage, men det har det været i lang tid. Faktisk siden Paulus. Men det er ikke noget vi skal lade os skræmme af. Lad os se hvad Paulus skriver i anden Thessalonikerbrev kapitel 2:1-7

“Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud. Husker I ikke, at jeg sagde dette til jer, mens jeg endnu var hos jer? I ved også nu, hvad det er, der holder igen, så at han først åbenbares, når hans tid er inde. For allerede nu virker lovløshedens hemmelighed; blot skal han, der endnu holder igen, først fjernes.”

Hvad mangler?
Der er altså noget der holder igen, førend den sidste antikrist kan komme frem på scenen. Hvad det er der holder igen, er der mange meninger om. Det skal jeg ikke forsøge at vurdere her. Jeg synes endnu ikke at jeg har fundet en bulletproof teori herom. Men en ting ved jeg. Det vil ikke ske førend Gud tillader det. Selvom alt er parat med mikrochip, elektronisk handel, og kraftig overvågning af samfundet, så kan den nye verdensorden endnu ikke komme til. Dertil er der også flere ting der mangler at gå i opfyldelse. F.x. at forkynde evangeliet til alle folkeslagene. Det er endnu ikke sket. Så brødre og søstre, vi har lang vej endnu. Hvis du gerne vil have at Jesus kommer og henter sin brud snart, så gå ud og forkynd evangeliet for andre. For Han vil ikke komme førend folk har fået det evangelium forkyndt, for at ingen skal kunne stå med en undskyldning overfor Ham på dommens dag.

Categories
Falsk Lære Livet som kristen

Videoen som Joel Osteen ikke vil vise dig

Denne video er et slag i hovedet på Joel Osteen og hans ligesindede. For den viser hvad det var for liv de første kristne levede. Liv som er meget langt væk fra “Lev dit bedste liv nu”. Dette er historien om hvordan de første apostle, og mange andre disciple sidenhen endte deres dage, pga deres tro. Hvis man vil påstå at de levede deres bedste liv dengang, så kan det ikke ske på bibelsk grund.

Men det er en video som alle kristne i særlig den vestlige verden burde se. For sådan er der stadig mange kristne der lever i dag. De ved at det at være en kristen betyder at det kan koste os vore liv. Og det er ikke nødvendigvis på en behagelig måde at det sker på. Men hvad enten man er kristen i den vestlige verden eller ej, så indebærer det at være en kristen stadig at det koster vore liv.

Jeg kan godt forstå at Joel Osteens budskab, er meget mere tiltrækkende end det vi ser i videoen her. Men det er ikke det der er afgørende. Det som har betydning er budskabets sandhedsværdi. Enten er bibelens budskab sandt, eller også er Joel Osteens sandt. Der er for mange modsætninger til at begge kan være sande. Vores valg af budskab kan ikke ændre på dets sandhedsværdi. Så derfor er det af stor vigtighed at vi vælger det rette budskab, for det har evighedsbetydning!

Categories
Endetiden Kommentar til medierne

Tony Blair og Rick Warren har samme agenda

For nylig var der i Kristelig Dagblad en artikel af den forhenværende premierminister Tony Blair. Artiklen hed “Tro er afgørende for samfundet”. Umiddelbart lyder det som om Tony Blair er ude i et fornuftigt ærinde. Men ved nærmere gennemsyn viser det sig at hans idé, er baseret på de samme tanker som RIck Warrens P.E.A.C.E. plan. De to har dog også været sammen før, jeg har før vist en video hvor de sidder i det samme panel.

Tony Blair har et ønske om en verden hvor alle kan fungere sammen på trods af politiske og religiøse modsætninger. Problemet med dette ønske, er at det er utopisk og ikke kan lade sig gøre. Han viser selv hvorfor det ikke kan lade sig gøre i følgende:

“Religiøs tro kan fungere positivt som støtte for eksempel til FN’s Millenniumsmål for Udvikling hen mod mindskelse af fattigdom og fremme af udvikling. Fremragende arbejde er blevet gjort på det felt af kirker, moskéer samt hinduistiske og jødiske tværreligiøse organisationer. Eller troen kan fungere negativt gennem fundamentalisme eller ekstremisme.”

Blairs problem siger han selv er religiøs fundamentalisme og ekstremisme. Problemet i denne udmelding er hans manglende definering af hvad fundamentalisme er. For det kan jo være rigtig meget. Han skærer alle fundamentalistiske troende over en kam. Istedet for at definere en særlig form for farlig fundamentalisme. Det er faktisk meget alvorligt. Hvorfor kunne han ikke bare have skrevet at voldelige fundamentalister er et problem? Det kunne jeg bestemt godt være enig med ham i, hvis det var det han havde skrevet. Men nu er det blevet til at alle fundamentalister er et problem. For troen fungerer negativt gennem fundamentalisme skiver han, og det vil sige al form for fundamentalisme. Det skal dog bemærkes at det er i orden at han ikke retter dette imod en bestemt religion. Det ville være meget ufornuftigt af ham, så det ønsker jeg ikke at kritisere ham for.

Det vil sige at jeg er en trussel mod den agenda som Tony Blair står for, for jeg har ikke noget problem i at være fundamentalist. Jeg er ikke voldelig, jeg er ikke intolerant og kræver ikke taleforbud for folk som har en anden mening end jeg. Jeg tror på at folk har frihed til selv at vælge hvad de vil tro på. Men jeg er også så fundamentalistisk, at jeg tror på at Guds ord er sandt. Og der står der at der kun er en vej til Himmelen, og det er igennem retfærdiggørende tro på Jesus Kristus. En tro som kun bliver givet til dem der bliver født på ny. Dvs dem som ikke vil omvende sig og tro på Jesu fuldbragte værk vil gå fortabt for evigt. Folk som mig er åbenbart en trussel for Tony Blair. Men en dag skal han selv stå foran en retfærdig Gud.  En retfærdig Gud som kristne fundamentalister har forkyndt om i snart 2000 år. Og det fortsætter vi med til Herren henter os hjem, hvad enten Blair kan lide os eller ej!

Categories
Musik

Maranatha koret

Jeg synes det kan være svært at finde god kristen musik i dag. Det er dog muligt, og jeg har før anbefalet musik her på siden. Men denne gang vil jeg gerne spille musik fra dengang jeg var en ung kristen. Det var det musik vi var mange der hørte dengang. Det jeg holdt særligt af ved Maranatha koret var at det var sange der var rettet til Gud. Samtidig havde det en renhed over sig som jeg ville ønske mere kristen musik i dag besad. Men vurder selv, og nyd.

Maranatha Psalms Alive

Categories
Kirke Prædikener

Martin Luthers 95 teser

Har du nogensinde tænkt over hvilken provokation det var for den etablerede kirke, da Luther hængte hans 95 teser op på døren til Wittenbergs kirke? Har du tænkt over hvor kulturelt forkert det var af ham. Har du tænkt over konsekvensen for kirken ved at han gjorde det?

I dag tænker vi ikke over det mere. Vi anser det nærmest som en selvfølge at han gjorde det. Vi kritiserer ham ikke for det, men er taknemmelige for det istedet. Dog glemmer vi, at der også i dag er brug for folk der tør gøre opmærksom på at vi har glemt evangeliet! For det er hvad vi har glemt. Og det er meget meget alvorligt. For det budskab der i dag bliver prædiket i mange kirker er tømt for frelseskraften. Det er ikke længere et evangelium med Jesus Kristus som anstødssten. Det er en af de ting jeg godt vil gøre opmærksom på, for det er af kollosal betydning at det er det evangelium der bliver forkyndt i kirkerne.

Jeg ved der er mange der hader denne hjemmeside. Selvom de kigger på den jævnligt. De mener jeg er af det onde, fordi jeg skaber splid og splittelse. Mens andre mener at sådan kan man da ikke forkynde, for hvem vil høre på det? Men de samme folk kan stå og sige at de er taknemmelige for Luther, fordi han gjorde opmærksom på de fejl kirken havde dengang. Tåber er de, for de aner åbenbart ikke hvem Luther var, og slet ikke hvad evangeliet er.

Men jeg kan fortælle dem, at det ikke er mig der skaber splid og splittelse. Det er dem der gør det med deres forvredne budskab, som de kalder kristendom. Det er ikke mig der forsøger at bøje Guds ord, men dem. Og til dem der mener at man ikke kan forkynde sådan, for hvem vil dog høre på det? Kan jeg sige, I har faktisk ret. Ingen vil høre på et budskab som det sande evangelium uden at Helligånden overbeviser. Uden Helligånden ville vi vende ryggen til det, forkaste det og kalde det idioti. At forkynde det sande evangelium betyder at man stoler på, at Gud vil vise mennesker at det er sandt ved sin Helligånd.

Og så er vi tilbage til Luther. Jeg er overbevist om at Luther håbede at Gud ved sin ånd ville virke,  så de 95 teser fik betydning, og ikke blev bortvist. For han vidste at teserne ikke ville få nogen betydning hvis ikke Guds ånd virkede, og virkede stærkt. Så til jer der tror i er smarte og moderne prædikanter, stoler I på jeres egen evne til at prædike eller stoler I på Helligåndens virke. For hvis I stoler på at Helligånden virker, så er I også forpligtet til at prædike det fulde evangelium, istedet for et halvt der ikke virker!

Categories
Falsk Lære

Rick Warren går linen ud

Desværre er det en forkert line han går på. Denne lines navn er kompromis. Det er efterhånden velkendt at Rick Warren skal prædike og bede ved indsættelses-ceromonien for Obamas indsættelse som præsident. Man har i medierne fejlagtigt vurderet Rick Warren som en konservativ pastor. Det er han bestemt ikke, men der er mange postkonservative kirker, der tror han er det. Det har skabt en del komplikationer ikke bare for Obama, men også for Rick Warren.

For indtil for nylig har Ricks kirke Saddleback Church, faktisk haft nogle lettere konservative trosbekendelser på sin hjemmeside. Der stod bl.a. at praktiserende homoseksuelle, ikke kunne være medlemmer af kirken. Men at man skulle omvende sig fra sin homoseksuelle livsstil først. Det så sådan her ud før:

Den side er nu fjernet. Årsagen er ganske enkelt at Rick Warren er i gang med at vise de homoseksuelle at han er deres ven. Det har jeg da ikke noget imod at han gør. Jesus var jo også venner med syndere, men han prædikede omvendelse til dem alligevel. Men Rick Warrens metode er at gå på kompromis med evangeliet. Fjern alt der er til anstød for folk med indflydelse. Og det har de homoseksuelle åbenbart. De har demonstreret og beklaget sig over, at deres nye ven Obama, kunne finde på at vælge en “homofobisk” pastor til at prædike. Det kan Rick jo selvfølgelig ikke acceptere, så nu har hans spindoktorer endnu engang fjernet ting, som kan være til irritation for hans ry. Desværre går det endnu engang ud over forkyndelsen af evangeliet. For mange af de postkonservative kirker vil desværre nok følge med. Sagen er den, at for mange af dem er Rick Warrens ord blevet tungere end bibelens.