Når jeg taler med folk der er tilhængere af kontemplativ bøn o.l. så forsvarer de sig ofte med at ørkenfædrene benyttedes sig af det. Eller også henviser de til en eller anden munk som blev anset for at være en autoritet. Men hvor kommer disse “nye” bønnemetoder fra? Er de bibelsk begrundede, eller er de fra andre ånder end Guds Ånd? Kan det passe at der er en større fokus på mennesket, i disse bønner, end der er på Jesus?
Dette vil Ray Youngen svare på i disse to videoklip. Det skræmmende ved disse videoer er de udsagn som vi får fra dem som er fortalere for kontemplativ bøn. For der er noget der tyder på at folk der kommer ind i kontemplativ bøn, også med tiden ændrer deres teologi. Der begynder at opstå tendenser henimod noget der ligner universalisme, og ikke mod bibelsk teologi. Noget som jeg selv har lagt mærke til er sket ved flere af dem, som jeg kender som er gået ind i denne form for mystisisme. Det har startet med at jeg har lagt mærke til at deres teologi har ændret sig, til at blive diffus, og mærkværdig. Derefter finder jeg så ud af at de er gået hen og bleven tilhængere af kristen spiritualitet. Jeg synes faktisk at det er chokerende at ellers gode bibellærere og forkyndere så hurtigt kan ændre deres forståelse af Guds ord, bare pga dette. Denne spiritualitet har man valgt mange steder at godkende fordi man har kaldt den “kristen mystik”. Jeg kan ikke se den er kristen, tværtimod. Men se selv efter om du kan forsvare de udsagn som Henry Nouwen, Thomas Merton og Brother Lawrence m.fl. er kommet med. Folk som bliver promoveret af Rick Warren, Brian McLaren, og Tony Jones
Som jeg skrev i sidste afsnit om Jesu lignelse om bryllupsfesten, så spurgte kongen gæsten i det forkerte tøj, hvordan han dog var kommet ind til festen. For det var ikke meningen at man skulle kunne komme ind til festen, hvis man ikke havde modtaget bryllupsklædning ved indgangen. Men gæsten tav står der. Han var altså kommet ind til festen under de forkerte vilkår. Vi ved ikke præcist hvordan han var kommet ind, og det er heller ikke meningen vi skal vide hvordan det skete. For vores fokus skal ikke være på en bestemt forkert måde at komme ind til festen på. Det som Jesus vil have vi finder ud af her, er at der kun er eén måde at komme ind til festen på. Alle andre måder er forkerte, ligegyldig hvad vi siger, og hvad vore traditioner siger. Derfor er det af kollosal stor vigtighed at finde ud af hvad den rigtige måde er at komme i Himmelen på. Og det har vi fået at vide af Jesus selv, i Hans første ord i Markus-evangeliet 1.15:
“Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!”
Uden omvendelse kan man ikke komme ind i himmelen, for Gud tager ikke imod en der kommer i egen kraft, men kun dem som kommer i erkendelse af deres egen elendighed og magtesløshed. Et sønderbrudt hjerte tager Gud imod. Dette ville jeg godt uddybe, men det må vente til en anden gang. Men det betyder også at mange af dem som kalder sig kristne i dag, men ikke er omvendte, ifølge bibelen og Jesus, ikke tilhører Gud. Det kan godt være at kirken vil kalde dem kristne. Det kan godt være at præsten også vil kalde dem kristne. Men hvis ikke at man har omvendt sig fra sig selv, og har givet sit liv til Jesus og Han er Herre i ens liv, så er man ikke en kristen.
Der er folk i kirkerne som i dag siger at det der med omvendelse, det er sådan noget gammeldags noget. De tror det er nok at bede Jesus om at komme ind i sit hjerte. De tror at det er nok at tilhøre en kirke. De tror det er nok at de er blevet døbt engang, hvad enten det var som barn, teenager eller voksen. De tror det er nok at komme i kirken jævnligt og betale sin tiende, eller kirkeskat. De tror det er nok at de forsøger at være gode mennesker. Men de tager frygtelig fejl, fordi bibelen klart og tydeligt viser os at uden omvendelse, uden at være blevet født på ny, er det slet ikke muligt at komme ind i Guds rige. Det var sådan en person kongen havde at gøre med til festen, som Jesus omtaler i lignelsen. Gæsten havde sin egen mening om hvordan han kunne komme med til festen. Ja det kan endda være at han fulgte andres råd om hvordan han kunne komme med til festen. Men det var og er kongen der bestemmer hvordan man kan komme med til denne fest. For det er kongen der er autoriteten.
Hvis du vil med til Guds fest, så kan det kun lade sig gøre hvis du har omvendt dig, og lever dit liv i Kristus Jesus. Hvis dit liv ikke længere tilhører dig selv, men tilhører Ham der tog din synd og straf på korset, så tilhører du Gud. Dem som tilhører Ham er også dem som Jesus vil pege på og sige MIN til, når Han kommer igen. Men dem som ikke tilhører Ham, for dem vil der kun være evig straf i Helvede. Ikke fordi Han ønsker at sende dem derned. Men fordi de ikke tog imod nåden på den måde som Han havde bestemt, at man skulle tage imod nåden. De anså dem selv og deres egen forståelse af hvordan man blev frelst for at være en autoritet, istedetfor at erkende at Guds åbenbarede ord er en større autoritet end dem selv.
Se de foregående afsnit på disse links: Første del
Selvsagt nej, men hvorfor så denne overskrift? Jo mange steder ser man at den måde at vi forsøger at formidle evangeliet på, ikke sker efter bibelske principper. Men istedet på markedsmæssige vilkår. Vi markedsfører Jesus som om Han er et produkt. Til unge markedsfører vi Ham på en måde, til børn på en anden måde og til ældre på en helt tredie måde. Vi har metoder til at markedsføre Jesus på som er tilpasset forskellige grupper i samfundet. Metoderne som vi benytter os har større ligheder med handelsskolernes lærebøger, end de vejledninger vi ser i bibelen.
Handelsskolernes lærebøger kan såmænd også være fine nok. Men ikke til at markedsføre Jesus. Og hvorfor så ikke det? Fordi de bøger er beregnet til at markedsføre produkter. Ikke til at fremme Ham som er før Abraham! For Jesus er ikke en person som vi selv har skabt. Hvis Jesus var et produkt som kirken selv har udviklet, så havde vi brug for handelsskolernes lærebøger til at gøre opmærksom på det vi kunne levere. Men det er ikke sådan at Gud har valgt at vi skal gøre det, og jeg ser også at der er flere grunde hertil.
At stole på sit kød, eller stole på Gud
Gud ønsker ikke at vi skal sætte vores lid til vores kød. Dvs til os selv, eller andre mennesker. Vi skal sætte vores lid til Ham. Han har valgt at vi skal benytte os af forkyndelsens dårskab. Det budskab som er i forkyndelsen er ikke et budskab som tækkes mennesker. Det er ikke et budskab som mennesker lige synes er sådan de godt vil høre om meningen med livet. Hvorfor har Gud mon valgt at gøre det sådan? Her er der flere svar, men jeg vil gøre opmærksom på denne. For at intet menneske skal kunne rose sig af sig selv. For når vi prædiker evangeliet klart og tydeligt, og folk fatter det og tager imod det, så er det ikke fordi vi er gode til at tale for vores sag. Det er heller ikke fordi vi er gode retorikere, og slet ikke fordi vi har pænt tøj på, eller det modsatte. Det er fordi Guds Helligånd virker, og drager folk ind til Jesus. Når folk hører et klart Guds ord, og Guds Ånd virker, så kan folk godt mærke at det her er Gud der taler til dem.
Dem der tror de kan overbevise folk til at blive kristne ved moderne markedsføring, og smarte ord, sætter deres lid til dem selv. De sætter ikke deres lid til Gud, og der begår de en fejl som er så nem at falde i.
Da kongen kommer hen til manden som ikke havde bryllupstøj på sagde kongen til ham:
“Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder?” Mattæus 22.12
Det er interessant at manden som vi ved bagefter bliver smidt ud af festen, og ud i mørket hvor der er gråd og tænderskæren, bliver tiltalt som “min ven”. Kongen har ikke noget had til gæsten, han har ikke noget ønske om at gæsten ikke kan være med, for hvis det var tilfældet, så ville han ikke tiltale denne gæst som ven. Alligevel kan denne gæst ikke være med til festen, og svaret på dette ligger også i dette vers. For kongen spørger hvordan han dog er kommet ind uden bryllupsklæder. Som jeg skrev sidste gang, så var det kongen selv som sørgede for at de indbudte fik bryllupsklæder på. Når det skete så fik man sine klæder udleveret et bestemt sted. Mange bibellærere mener at det sted hvor man fik bryllupsklæderne, også var der hvor man kom ind til festen. Indgangen og udleveringen af bryllupsklæderne hang altså sammen.
Det er derfor kongen undrer sig over at denne mand er kommet ind. For hvordan skulle han dog kunne det, når han ikke havde bryllupsklædning på? Han må være kommet ind på en anden måde, for indgangen kom man kun ind af, ved at tage de nye klæder på. Vi har altså at gøre med en der er kommet uretmæssigt ind. Jesus siger om dem der gør sådan i Johannes 10.1:
“Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver.”
Så selv om kongen kaldte gæsten “min ven” så var han reelt set en tyv og en røver, for han var kommet ind på falske præmisser. Derfor kaster kongen ham ud i mørket, fordi det er en retfærdig konge. Han kan ikke have tyve og røvere til sin fest. Han ville gerne have denne mand med til festen (eftersom han sagde “min ven” til ham. Men kom man på andre måder end den som kongen havde gjort mulig, så blev man anset for en tyv og røver, og her er kongen konsekvent. Men hvad var det så for klæder man skulle have på? For at kunne forstå dette, må vi se om vi kan finde andre steder i bibelen som ligner det vi ser her. Det kan vi heldigvis finde rigtig mange steder. Særlig i Johannes åbenbaringen, kan jeg fortælle interesserede. Men et sted som viser det meget klart er i Mattæus 3.8-10, hvor Johannes Døberen siger til farisæerne og saddukæerne der kom for at blive døbt:
“Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.”
Johannes Døberen taler om konsekvens ved ikke at bære frugt. Den samme konsekvens som vi ser i lignelsen. Dertil taler han også om at det at følge Gud, har en konsekvens i vore nuværende liv. Nemlig at vi har omvendt os og bærer frugt. Og her er vi ved pointen. Den klædning som Gud vil have at Hans børn har på er den omvendelsesklædning som Han giver til dem der vil modtage Ham. For omvendelsen er ikke noget vi kan påføre os i egen kraft. Det er Guds værk. Det er Ham der giver den, og os der får mulighed for at tage imod den. Men dem som ikke tager imod den, vil opleve konsekvensen af ikke at have taget imod omvendelsens nådegave. Det er dem som bare vil have del i festens indhold. De vil have maden, de vil have vinen, de vil feste og have det sjovt. Men de vil ikke vise kongen ære ved at tage den festklædning på som han forlangte at folk skulle have på. Hvem er disse mennesker, og hvordan kan vi kende dem i vores tid, vil jeg bl.a. komme ind på næste gang.
Hvis du er født på ny, så har du også fået en ny natur. Du er blevet forvandlet fordi du har fået Guds natur i dig. Det er den samme natur der gør at du har svært ved leve i synd. Du kan godt komme til at synde, men du kan ikke bare vælge at du nu vil være din ægtefælle utro, eller at du vil begå nogle bankrøverier for bagefter at slappe af fra hverdagens stress. Det er ganske enkelt ikke muligt for en sand kristen at gøre sådan. Det er bl.a. det der menes når Johannes skriver i første Johannes 3.7-10:
“Kære børn, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. Den, der gør synden, er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.
Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. Derved bliver det åbenbart, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn: enhver, som ikke gør retfærdighed, er ikke af Gud, lige så lidt som den, der ikke elsker sin broder.”
Før jeg blev frelst, kunne jeg godt vælge at leve i synd. Det kan godt være at jeg vidste at det var forkert. Men fordi jeg ikke havde Guds natur, var det ikke svært for mig at fungere uden de store problemer med synd. Men da jeg blev født på ny, d.v.s. den dag jeg omvendte mig, og gav mit liv til Jesus, da skete der noget mirakuløst. Jeg havde fået Guds natur. Jeg var blevet forvandlet. Jeg kunne stadigvæk begå synd, og vil komme til at gøre det så længe jeg bor her på jorden, og ikke er kommet hjem til Ham. Men jeg kan ikke mere tage afslappet på synd, fordi den nye natur jeg har fået strider imod synden. Ezikiel taler om det i Ez. 11.19-21:
“Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, så de følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Men dem, der af hjertet følger deres ækle og afskyelige guder, gengælder jeg deres færd, siger Gud Herren.”
Han giver os et et hjerte af kød så vi følger Hans love og holder Hans bud. Det er altså muligt leve et liv hvor vi ikke længere har lyst til at leve og svælge os i synd. Den lyst mister vi fordi, at den Guds natur vi får istedetfor, ikke kan tåle synd. Men læg mærke til hvad der står i slutningen af verset. Dem der følger deres hjertes lyster bliver straffet. Hvor mange af dem der kommer i kirkerne i dag mon det gælder for? Og det er et rigtigt spørgsmål at komme med, for skriftstedet er henvendt til jøderne der var et billede på menigheden, og i dag er vi menigheden. Mange kirkegængere ser ikke på synd som noget særligt. Bagtalelse, seksuel synd, skilsmisse og gengiftning og andet findes i mange kirker. Men er de kristne, dem der kommer i kirken, men udøver den slags som om det ikke betyder noget? Bibelen siger nej, for deres gerninger og forhold til deres synd, vidner om at de ikke har fået Guds natur. Bibelen siger også at det er muligt at se på en kristen at man er en kristen. Paulus siger det selv i anden kor. 5.17:
“Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”
SE noget nyt er blevet til. Det er altså synligt at man er en kristen, for ens gerninger viser det. Men det viser også noget andet. For vi kan ikke som kristne i egen kraft vise disse gerninger. Det er kun muligt pga den nye fødsel. Det skyldes ikke os selv. For det er Guds natur i dig, der vidner om at du er Hans barn, ifald du er født på ny.
Prolog: Dette indlæg er ikke særlig godt skrevet eller formuleret. Jeg har ganske enkelt haft svært ved at formulere det her. Men på den anden side har jeg set mig nødsaget til at gøre opmærksom på det her. For mange synes Rick Warren er Guds gave til kirken. Men når jeg hører ham tale som han gør her. Så kan jeg slet ikke nå til den konklusion. Tværtimod. Men her er indlægget:
Da folk skulle overgive sig til Rick Warrens Peaceplan I 2005 holdt Rick Warren et stort møde på et stadium i Kalifornien. Der sagde han ord, som ikke burde siges af en pastor. Der sammenligningnede han kirken med nogle af de værste bevægelser som har fundet sted i verden i nyere tid, på en måde som ikke var behagelig. Altsammen i forsøget på at overtale folk til at arbejde for hans P.E.A.C.E.plan. Om man kender til Rick Warren eller ej, så burde det være svært at støtte ham når man ser på den måde som RIck Warren forsøger at overtale mennesker til at gå ind i hans P.E.A.C.E. plan. Læg gerne mærke til hvor stor fokus der er på hvad mennesker kan gøre, og hvor lidt vi hører om hvad Jesus kan gøre. Da det kun er et uddrag af prædiken, er det muligt at han har talt mere om Jesus før klippet. Men jeg tvivler dog på det. For jeg har både hørt Rick Warren tale før, og læst hans bøger, og han er ikke særlig god til at vise hvem Jesus er. Det handler om os mennesker, og hvad vi er istand til. Men vurder selv.
Nu har du set og hørt hvad han sagde. Men hvad hvis vi lige sætter hans eksempler ind i et historisk perspektiv? Vil vi så få en større motivation til at følge Rick Warren, eller burde vi bare vende os bort fra ham, og begynde at søge i vore bibeler istedet? Kristne har ikke brug for at blive motiveret til at arbejde, ved at blive inspireret af Hitler, Lenin eller Mao for den sags skyld. Vi har brug for at blive motiveret til at arbejde for Gud, ved at høre hvad Jesus gjorde på korset for os. Noget jeg ville ønske Rick Warren kunne finde ud af at prædike istedetfor dette. Men til dig der ikke synes det var så forfærdeligt hvad Rick Warren sagde, kan jeg anbefale denne video. I den vil du kunne se hvad hvad det reelt var Rick Warren sammenlignede med.
Jeg får en del henvendelser for tiden, af folk der er vrede på mig. De synes ikke jeg kan tillade mig at skrive hvad jeg gør. De mener jeg skaber splittelse, og andre ting. Der er flere ting som de beder mig om at fjerne som jeg har skrevet. Og det er også i orden at man beder om det. Men når man gør det så vil jeg gerne vide hvad jeg har skrevet som er forkert, for det ønsker jeg ikke at have forkert information på siden her. Det har også hændt at jeg har fjernet ting som ikke var i orden, og jeg glæder mig over dem som har gjort mig opmærksom på det. Jeg kan godt forstå at nogen kan være vrede over det jeg skriver. For det kan sætte dem og dem de kender i et dårligt lys, og det er da jo ikke nogen der har lyst til. Men spørgsmålet er om det er så forkert at beklage sig over mange kirkers standard når det kommer til stykket.
Hvis jeg har uret, ja så er det forkert, og da ve mig! Derfor ønsker jeg også at vurdere de klager som nogen gange kommer seriøst. For hvad nu hvis folk har ret i deres klage? Så er jeg da nødt til at tage dem seriøst. Men hvis jeg har ret, så er det ikke mig der har problemet, men dem som føler sig ramt. Nu er der en del der har følt sig trådt over fødderne hvad angår det jeg har skrevet om pinsevækkelsens sommercamp. Og det kan jeg da godt forstå rent menneskeligt set. Men er det så galt hvad jeg har gjort? Jeg har jo blot skrevet hvad jeg mener her på en hjemmeside som jeg administrerer. Jeg har jo ikke gjort som Martin Luther og hængt 95 teser IMOD kirken op PÅ kirkens dør. For det kan man da kalde provokerende. Manden som vi hylder i dag, og glæder os over var villig til at gå imod den negative udvikling i kirken, gjorde noget som vi i dag ville kalde skandaløst.
Jeg skriver blot her på en lille blog og folk sender vrede mails, og kommentarer til mig og siger jeg skal fjerne hvad jeg har skrevet. Luther hængte det op på kirkens dør istedet. Tja jeg føler mig som en tøsedreng i forhold til Luther. For jeg har da endnu ikke hængt bare en enkelt tese op på en kirkes dør.
Inspirerationen til dette indlæg, fik jeg fra en lille reklame for Todd Friels nye video, “On the shoulders of Giants”. Den omhandler dem som var villige til at prædike et klart og tydeligt evangelium, selvom det var i total modstrid med det syn som ellers havde overvægt i kirken. En af dem var Martin Luther. Lad os lige se det videoklip her.
Der har været en del henvendelser ang. mine skriverier om en bestemt kirkeretnings sommercamp. Det kan jeg nu godt forstå, men der er dog flere der misforstår hvad jeg har skrevet. Men jeg har langtfra været ude på at gøre alle i den kirkeretning til frafaldne, eller dårlige kristne. Når andre kommentatorer har skåret alle i et bestemt kirkesamfund over en kam, så har jeg gentagne gange meldt ud overfor dem at det ikke er noget jeg kan tilslutte mig. Jeg ønsker ikke at stereotypificere folk til det ekstreme, selvom min lidt firkantede måde at skrive på nogen gange kan blive set sådan. Men tendenser i kirkeretninger har jeg ikke noget imod at gøre opmærksom på.
Det jeg skriver om her nedenunder er ikke noget der kun er gældende for et bestemt kirkesamfund. Det er noget som jeg ved sker mange steder, på forskellige niveauer. Noget som har undret mig ved nogle af de henvendelser jeg får, er at man påstår at der er masser af sund forkyndelse til deres møder.Men mange af de selvsamme steder ved jeg om folk som der har mistet deres prædikestol. Som er blevet frataget deres tjeneste, eller har fået at vide at de emner de forkynder om, ikke længere må forkyndes der. Hvis det var vranglære man forbød, så ville det være fint nok. Men det viser sig meget ofte at det er historisk ortodoks kristendom man forbyder. Den form for forkyndelse som viser at Gud er Hellig, kærlig og retfærdig, og at vi er syndere der har brudt Guds lov, som kun har et håb og det er i Kristus og ikke i os selv.
Her er hvad man burde lægge rigtig meget mærke til. Hvordan kan det være at man i mange af de moderne kirker (dvs dem der forkynder “moderne kristendom), ikke vil have plads til klar og tydelig kristendomsforkyndelse? Hvorfor fjerner man dem der forkynder historisk kristendom, og beholder den moderne tilgang? Måske er svaret det ganske enkle, at det ikke er det samme evangelium. Og hvis det passer, så er der nogen der har et rigtigt stort problem. Hvis det er dem som prædiker historisk kristendom som er forkert på den. Så ve dem, for det bliver ikke rart at skulle stå til ansvar overfor Gud, hvis man har prædiket noget der er forkert og fører folk vild. Men hvis det er dem der står for moderne kristendom, så ve dem, for de skal også stå til ansvar overfor Gud en dag.
Hvis jeg kigger lidt fornuftigt på det, så kan jeg ikke se at det skulle være den historisk ortodokse kristendom der er forkert. For det er den man har holdt fast i siden apostlenes gerninger. Men hvis det er moderne kristendom der skulle være sand, så er der noget i mig der siger fra. For hvis man siger at den moderne udgave er den sande, så siger man jo i samme åndedrag at den gamle ikke duer mere. At den gamle var forkert, og at vi ikke har brug for den. Det er faktisk en ret arrogant holdning at have til kirkefædrene. Det er en ret arrogant holdning at have til de gamle vækkelser hvor Gud brugte mænd som John Wesley, Martin Luther, John Hus, Jonathan Edwards m.fl. Det er samtidig også en arrogant holdning at have til de 100.000 vis af kristne som i vore dage bliver dræbt pga deres tro.
Men tilbage til emnet. Der findes stadig steder hvor der er plads til evangeliets forkyndelse. Der findes også steder stadigvæk, hvor det er flere udgaver af evangeliet der bliver forkyndt. For det kan godt lade sig gøre en stund. Men jeg kan ikke forestille mig at det kan fungere på sigt. To forskellige evangelier kan ikke på sigt være i stue sammen. Man må skille det ene fra. Her er der stadigvæk mulighed for at nogen kirker, nogen kirkelige organisationer, kan sige fra overfor det moderne, og sige ja til det gode gamle. TIl jer der står der, har jeg et budskab. Lad være med at gå på menneskers vej, men gå istedet på Guds vej. Det kan godt være at andre kirker vil synes I er gammeldags, og håbløse. Men det handler ikke om hvad andre mennesker synes. Det handler om at gå på den vej som Gud har vist os. Og det kan lade sig gøre at have en kirke som Gud er tilfreds med. Der er jo to ud af syv kirker som Jesus taler til i Johannes Åbenbaringens kapitel 2 og 3 som Han roser. Som Han ikke har noget at udsætte på. De andre fem skælder Han ud, og til en af dem siger Han endda at Han står udenfor døren. Han er altså slet ikke i den kirke, selvom de selv synes de har det rigtig godt.
Så det evangelium der bliver prædiket i din kirke, er det et evangelium fra Gud, eller er det et evangelium som er så langt fra bibelens, at Jesus er sat udenfor døren. Og hvis I vil have Ham ind igen, så vid at det koster at man smider det moderne evangelium ud. For de to kan ikke fungere sammen. Der er kun plads til en af dem.
I første del af denne serie, kunne vi se at Gud er den der søger os, på trods af vores modstand mod Ham. Men Han er også den der bliver vred, når vi afviser Ham (se første afsnit her: Gud holder fest 1.). Vi så i andet afsnit at Gud ikke søger folk pga deres evner, gode hensigter, eller mangel på samme. Han søger alle mennesker. Der er ikke nogen som Han ikke ønsker at søge efter (se andet afsnit her: Gud holder fest 2). Men lad os se hvad der nu står resten af lignelsen om kongesønnens bryllup.
“Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.«” Mattæus 22.11-14.
Her sker der noget uventet, i forhold til historiens foreløbige udvikling. For nu er der endelig fest, folk er ankommet og kongen går ind for at hilse på sine gæster. Han ønsker altså stadig at være sammen med dem som Han har inviteret. Men ser så en der ikke har bryllupsklæder på. Her er der ikke tale om at gæsten ikke har haft råd til at tage et pænt sæt tøj på. For vi skal huske hvem der blev inviteret. Det var alle typer, rige som fattige. Så teksten indikerer her, at det er kongen der har sørget for bryllupstøj til sine gæster. Hvilket også er noget flere bibellærere er enige om. Det var altså ikke fordi gæsten ikke havde mulighed for at tage bryllupstøj på. Den mulighed havde kongen sørget for.
Vi har ikke nogen tydelig forklaring på hvorfor gæsten ikke havde bryllupstøj på. For gæsten tav jo da der blev spurgt ind til det. Måske skyldes den manglende forklaring her, at det var ligegyldigt hvad man brugte som undskyldning her. For det handler ikke om ens egen forklaring, ens egen begrundelse for ikke at tage det rigtige tøj på. Det handler om at gæsten ikke havde det rigtige tøj på. Så hvad enten det skyldes at gæsten syntes at hans eget tøj var godt nok i forvejen, eller at han havde overset bryllupstøjet, eller bare ikke hørt om det, eller set bryllupstøjet og konkluderet at det ikke lige var hans stil, eller han måske syntes at det var da lige lovlig fint, så duede ingen af disse som undskyldninger overfor kongen.
Han tav
Hvorfor tav gæsten? Mange siger at når de engang skal stå overfor Gud, så vil de sige at han da bare skal lukke dem ind. For de har haft et hårdt liv, eller de har været gode mennesker, eller det kan da vel ikke være meningen at Gud vil sende dem til evig straf. Nogen siger at de nok skal få overtalt Gud til at lukke dem ind på dommens dag, det skal de nok finde ud af. Men der står stadig at gæsten tav, da kongen spurgte ham. Lige netop dette og lignende vers, viser os at overfor Gud har vi ikke noget forsvar. Vi har ikke nogen undskyldninger overfor Ham som er brugbare. Selvom folk i deres nuværende liv påstår at de kan overtale Gud, så vil det ikke blive tilfældet når de en dag skal stå overfor Ham. De vil stå uden undskyldning, uden forsvar, uden håb, medmindre de er i Kristus, og har givet deres liv til Ham.
Hvad var der så for noget tøj, som man skulle have på den denne bryllupsfest? Det vil jeg komme ind på næste gang.
I første afsnit om lignelsen om kongesønnens bryllup, så vi at Gud er den der inviterer, men dem som havde førsteret til at blive inviteret, var ikke interesseret, hvilket fik forfærdelige konsekvenser. Du kan læse første afsnit her: Gud holder fest 1.
Men lad os nu se på de næste tre vers fra denne lignelse:
“Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige.Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet.Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster.” Mattæus 22.8-10
De indbudte var ikke værdige står der. Men hvorfor var de ikke det? De var jo inviteret, og vi kan derfor ikke sige at de ikke var velkomne til festen pga deres mangel på værdighed. Nej deres uværdighed er en som de selv havde valgt. Ikke som en falsk ydmyghed, forstået på den måde at der var nogen af dem der sagde “nej, nej, jeg er ikke værdig til at komme til fest hos kongen”. Nej, de indbudte var ikke værdige, fordi de ikke ønskede at komme med til festen. Deres ønske om at leve for sig selv, og leve i fred for nogen der forstyrrede dem i at leve for sig selv, gjorde dem uværdige. Så hele uværdigheden er en der bunder i dem selv, ikke i kongen. Ikke i Gud.
Man kan godt spørge hvem denne gruppe der havde førsteret til at blive inviteret var. På den tid da Jesus talte, var det jøderne. Guds udvalgte folk, dem som fornægtede Ham og korsfæstede Ham, fordi de ikke ville have Ham da Han kom til dem. Men det har vist sig sidenhen at det samme gælder for kirken. Igennem historien har vi set hvordan kirken er gået forkert, og har forladt skriftens ståsted, og når den så er blevet gjort opmærksom på hvad skriften siger, så har de sagt nej til den. Når Gud har sendt folk som prædikede det fulde evangelium, så har kirken ofte sagt nej til den form for forkyndelse. Men når kirken siger nej, er der andre der får budet. Og det er her at vi ser vækkelsesretninger ofte er brudt frem. Eksempelvis så blev John Wesley lukket ude af den etablerede kirke, fordi han prædikede et for klart og tydeligt evangelium. Han var ellers uddannet præst, men fik ikke lov til at tale i kirken mere. Det passede ikke ind i tiden dengang. Den tids kirke havde et budskab der var tilpasset til den tid, og var ikke i overensstemmelse med bibelen. John Wesley begyndte at prædike på torvene i England istedet. Efterhånden som folk blev frelst, startede man nye kirker og det var sådan at Metodistkirken opstod. Men lignende ting kunne siges om Indre Mission, baptisterne, m.fl. Det er faktisk spændende at høre hvordan disse vækkelsesretninger opstod, det kan man lære meget af! Men tilbage til teksten.
Selvom dem der havde førsteret til at blive inviteret valgte at være uværdige, giver kongen ikke op. Han vil holde fest. Så nu sender han sine tjenere ud for at finde andre der kan komme med til fest. Og Han er ligeglad med hvem der kommer. Det var både onde og gode står der. Alle typer her kunne inviteres med. Det viser noget om kongen her. Han ønsker at være sammen med folk, på trods af hvad de har gjort, og hvem de er. Ligesådan er Gud også. På trods af vore lovbrud, på trods af vores fornærmelse af Ham, vores liv som fjende af Ham, så ønsker Han fællesskabet med os.
Det er interessant at bemærke at det var alle som de fandt, som man inviterede. Der var ikke nogen grupper som man mente ikke duede til at blive inviteret. På trods af, at der blandt dem der her blev inviteret, var alle typer gode som onde, så kunne man komme med til festen. Det var altså ikke en fest som man kom med til fordi man i sig selv var værdig, eller havde gjort et eller andet specielt. Det var kort og godt alle. Hvilken betydning det har for slutningen af denne lignelse vil jeg komme ind på i et senere afsnit i serien her.
En sang som meget flot beskriver Guds opsøgende kærlighed som gør at Han kalder os, på trods af hvem vi er, synger Don Fransisco om i sangen “I don’t care where you’ve been sleepin” som man kan høre her: