Spørgsmålet i overskriften burde ikke være nødvendig at stille. Men kirken af i dag er blevet så influeret af denne verden, at mange kirkelige ledere mener at det er et godt spørgsmål. Fordi de er bange for at blive overset i denne verden kunne jeg forestille mig. I denne video kan man se en ret interessant debat mellem Biskop John Shelby Spong, og Albert Mohler. Spong er kendt som en ekstrem liberalteolog, mens Mohler er kendt som en bibelkonservativ forkynder. Dette er en debat mellem to yderpunkter som ikke kan forenes. Mohler viser i debatten hvor vigtigt det er at kende Guds ord, så det kan bruges i en debat som dette. Hans måde at debattere på og vise at Guds ord enten er troværdigt eller ubrugeligt, er forbilledlig. Noget som jeg tror mange kunne lære noget af.
Nogenlunde sådan lyder overskriften på et ret interessant indlæg på bloggen I love mormons. Det er et scenarie hvor man forestiller sig en 14 årig dreng fra en bondegård i Missisippi, som har fået en åbenbaring der viser at mormonismen er vranglære. Drengen taler offentligt ud om at Gud har vist ham at vi ikke kan stole på Mormons bog, på den lære som mormonerne står for, og de ledere som har varetaget arven efter Joseph Smith, som er mormonernes grundlægger.
At mormonismen er ligeså forkert som Jehovas vidner, skal der ikke være nogen tvivl om her. Men det der gjorde dette indlæg interessant, er de tanker som er opstået i folks hoveder efter at have læst den (som man kan læse af de mange kommentarer). For det viser sig at folk har meget svært ved at finde ud af hvordan de skal vurdere sådan en åbenbaring. Det er for en stor del af kommentarerne relativismen som bliver afgørende for om vi kan vurdere om man tror på drengens åbenbaring eller ej. Med andre ord, “føler jeg det samme, eller føler jeg noget andet?”. Andre igen siger at de er glade for at der er folk der profeterer og at man ikke skal se ned på profetisk tale. De begrunder det med at det er irriterende når kristne ikke kan anerkende at Gud kan tale til os i dag personligt.
Det er ret nedslående at læse en stor del af kommentarerne, fordi der er en slående mangel på henvisning til hvad der står i Guds ord. For sagen er den at en åbenbaring fra Gud behøver der ikke være noget galt med. Gud taler til os i dag, for hvis Han ikke gjorde var der ikke nogen der blev frelst. Det er jo Gud der drager på os, for ingen kan komme til Jesus uden at Faderen drager på en. Men og her er et stort men. Det er ikke sådan at Gud vil åbenbare noget nyt, noget som Han ikke har vist i forvejen. Mormonerne skal ikke have deres lære vurderet på basis af en åbenbaring, hvad enten det sker igennem en 14 årig dreng fra en bondegård, eller en 70 årig profet som er blevet brugt i fyrre år i kirkerne. Hvis en af de to skulle få en åbenbaring, skal det de har fået åbenbaret vurderes ved Guds ord! Hvis det ikke er i overenstemmelse med ordet, så kan det ikke bruges til noget som helst! Heller ikke selvom der kan være folk som siger at “de personligt har fået noget ud af det”.
Hvad enten man er karismatiker eller ej, så skal det stadigvæk være Guds ord der står først. Hvad enten vi føler, ønsker eller mærker noget andet, så er det stadig Guds ord vi må basere vor tro på. Ikke vore følelser, og ønsker. Når vi går ind på den relativistiske vej, er det at vi ender med at godkende bøger som
“Hytten” og lignende ting. En vej som gør at vi ikke kan skelne sandhed fra løgn. For her bliver sandheden hvad jeg føler, og ikke hvad Gud har åbenbaret igennem sit ord.
Categories
En farlig T-shirt
En ung pige i USA bar for nylig en T-shirt med dette billede på hendes skole:
Hun blev angiveligt meget kraftigt anmodet (tvunget) til at skifte T-shirten ud, af skolens ledelse. Den kunne man ikke gå rundt med der. Man brød sig ikke om billederne. Mærkværdigvis var de to første billeder fra skolens egne undervisningsbøger. Så det har vist ikke kun handlet om billederne, men om den kontekst som de var sat i. Men hvad er det så ved den kontekst som skulle være så forkert, at man ikke kan tillade en ung pige at bære disse billeder? Er det ikke fordi vi ikke bryder os om at blive konfronteret med den dårlige samvittighed, vi bærer i vort samfund. Bare fordi vore lande har tilladt mord i morens mave, så længe det blot er folk med kitler og flotte titler som udfører det, så er det ikke ensbetydende med at Gud ser på det som om det er i orden. For Ham betyder det ikke noget om det er en læge eller en kvaksalver der udfører gerningen. Det er stadigvæk mord.
Godwins Law kommer her
Ligesåvel som de læger som begik mord på jøder under anden verdenskrig var skyldige i mord, ligesåvel vil de læger som udfører abort i dag være skyldige i mord. Det betyder ikke noget hvad samfundet mener om dette. Det er hvad Gud mener der er afgørende. Jøderne blev dengang ikke anset som rigtige mennesker. De blev set på som laverestående individer i evolutionskæden. Derfor mente man at det var i ordet at dræbe dem og lave forsøg med dem. Det er den selvsamme argumentation vi benytter os af i dag.
Historien om pigen og T-shirten kan læses på dette link.
Nu er det kommet frem at bibellæreren og “profeten” Anders Ova, som for et stykke tid siden forudsagde at Jesu kom tilbage i 2012 (sagt i Aars frikirke februar 2009), heldigvis har trukket sine udmeldinger tilbage. Jeg tilhører dem som tager den slags ret alvorligt, den slags forudsigelser skal kristne overhovedet ikke give sig i kast med. Vi skal kunne læse tidens tegn, det er bestemt bibelsk, men vi skal ikke komme med forudsigelser om hvornår Jesu genkomst, bortrykkelsen o.l. ting skal ske. Derom er vi blevet advaret flere gange i bibelen. Jeg glæder mig over at Anders Ova har trukket det tilbage, men synes samtidig at der er flere andre ting han skulle tage og være noget mere varsom med. Der er altfor meget “jeg føler dit og jeg føler dat” over hans forkyndelse. Kunne han dog ikke bare prædike Guds ord, istedetfor at stå og gøre sig til et overfølsomt talerør for Gud, som mærker ting og sager som vi nu har set ikke var så gode, som nogen gerne ville have dem til at være.
Men ret skal være ret. Anders Ova har dog vist at han har taget ved lære. Det er mere end man kan sige om Kim Andersen fra Tagryggen.dk. Denne mærkværdige hjemmeside af folk som har meldt sig ud af kirken og i dag siger at de ser alt fra oven af (deraf navnet Tagryggen), har endnu engang forudsagt Jesu genkomst, bortrykkelsen og den sidste trængsel (det kan man se i denne artikel) . Bortrykkelsen skulle angiveligt ske i 2010. For nogle år siden forudsagde de at bortrykkelsen ville ske i 2006. Det skete som bekendt ikke. Men det har Kim Andersen fra Tagryggen åbenbart ikke taget ved lære af. For han fortsætter nu sin velkendte stil. Han er dog blevet så “smart” at han skriver i sin konklusion:
“For god ordens skyld vil jeg sige, at budskabet her er ikke en påstand. Da jeg i 2006 skrev artiklen om bortrykkelsen, misforstod og fejlciterede folk mig for at være som Jehovas vidner, der fastsatte datoer for bortrykkelsen. Formålet med disse artikler er at vække folk, og minde dem om at Jesu genkomst er en realitet, og er lige for døren.
Dog, er alt dette sandt, så vil bortrykkelsen ske senest i 2010, ved Rosh HaShanah.”
Så på den ene side siger han at han ikke er sikker på noget, og på den anden side vil han gerne forudsige det alligevel. Det er endnu et tåbeligt forsøg på en helgardering der ikke virker. Kim Andersen burde tage og omvende sig og indgå i en kirke og blive en del af Kristi Legeme istedet. Jeg er nemlig ikke i tvivl om at Kim Andersen og hans hjælpere har startet Tagryggen.dk, fordi de kunne se at der var ting der var helt forkerte i kirken. Men at melde sig helt ud af kirken, og bare stille sig udenfor er en dårlig løsning. Folk som ikke vil være en del af et kristent fællesskab, har farlige tendenser mod at få nok i sig selv, og deres egen måde at se tingene på. Det er Tagryggen.dk et tydeligt eksempel på, og jeg kan godt finde flere eksempler på dette. På trods af at det kan være svært at finde en god kirke i dag (men hvis man virkelig ikke kan finde en, burde man tage og starte ny kirke op istedet) så er kirken stadigvæk Guds gave til de kristne. Derom er jeg ikke i tvivl.
Men tilbage til Tagryggen.dk. Man skulle have troet at de havde lært noget af deres forrige fadæse(r), men det har de åbenbart ikke. Desværre ved jeg at mange kristne læser deres tåbelige hjemmeside og anser den for at være god. For de skriver ting som nogen kristne godt kan lide at høre. Det kan jeg godt sætte mig ind i. Men der er intet at hente der. Find nogen bedre sider istedet, der findes bl.a. mange engelsksprogede hjemmesider som har meget mere at byde på end tagryggen, og som er drevet af folk der elsker kirken og brænder for Jesus. Tagryggens folk er på vildspor og har været det i lang tid.
Hvis vi skal kunne lære noget af Tagryggen, så er det at det er vigtigt at tilhøre en menighed/kristent fællesskab, også når det er svære tider. For der er en velsignelse ved at være i en menighed som en kristen ikke skal undvære. Iron sharpens iron som man siger. Og det kan kun ske i menigheden. Ikke ved at stå udenfor menigheden. Der vil der ikke være nogen sharpening af jernet.
Se også disse to indlæg som vedrører disse emner:
På Rick Warrens hjemmeside Purposedriven connection blev der for nylig publiceret en artikel om Michael Jackson. Det var skrevet af en af Rick Warrens efterfølgere David Pack, som åbenbart havde mødt den nu afdøde popsanger Michael Jackson nogen gange. Artiklen hed “Michael Jackson, Jesus and me” og kan stadig læses som cache fil på dette link.
I den artikel var konklusionen at Michael Jackson nu var i gang med at danse Moonwalk i himmelen. Som David Pack skrev:
“If there’s anything that gives me peace during this moment of loss, it’s knowing that one of the greatest artists of our time is now moon-walking along the gold paved roads of heaven, where streets have no name, with a broad smile on his face, and a band of angels welcoming him home.”
Det interessante ved artiklen er at den ikke findes mere på Purposedriven connection.
Den er fjernet, og det burde man jo være glad for. Om den blev fjernet pga der stadig er et lille gran af dømmekraft tilbage hos de purposedrevne, eller fordi de godt kunne se at en artikel som denne, var så helt igennem tåbelig, at det blev pinligt for dem selv at have den liggende, ved jeg ikke. Det er nu ikke den eneste artikel der er fjernet for nylig. En usædvanlig positiv artikel om William Paul Youngs New Age agtige bog “The shack” er også fjernet. Der ser ud til at man pga en debat om bogen, som vedrørte om man kunne sige at Gud både var mand og kvinde, valgte at fjerne artiklen.
På en måde er denne side bedre end andre lignende kirkelige medier. For selvom der da kommer artikler som er ret langt ude, så vælger man dog at fjerne nogen af dem. Det er mere end man ser mange andre steder. Jeg er slået over hvad der ligger af ubibelske ting på flere kirkelige mediers hjemmesider. Bl.a. om “The shack” og Rob Bell, Rick Warren osv. Men RIck Warrens hjemmeside har desværre ikke vist dømmekraft nok. For du kan stadigvæk se masser af anbefalinger af Rick Warrens mærkværdige udgave af evangeliet. Hvis denne side skal tages seriøst af kristne, skulle de tage og starte med at rense ud hos dem selv først. For der er rigtig meget der skal renses ud. Men fordi man har levet med dette så lang tid i Saddleback Church, er det formentlig ret svært for dem at se dette behov. Ligesom mange i kirkerne hos os i dag, heller ikke kan se at det der bliver forkyndt mange steder, er meget langt væk fra evangeliet, således har man også svært ved at se det i Rick Warrens kirke.
Det kan jeg godt sætte mig ind i. En ting er at fortælle disse mennesker, at det ikke er evangeliet de prædiker. Vi er samtidig nødt til at vise dem hvad evangeliet er. Derfor er det vigtigt at os der er kritiske overfor de ting der sker i kirkerne, selv kan finde ud af at prædike evangeliet klart og tydeligt. Hvis vi bare rendte rundt at skreg ve jer og ve jer, uden at pege på det sande evangelium, så var vi selv gået fejl.
Det de har brug for i Saddleback Church, er at få besøg af en ordentlig forkynder som Paul Washer eksempelvis. Folk som Paul Washer prædiker så klart og tydeligt et budskab om Jesus, at det ville være nemt for folk at se at enten er det som han siger sandt, eller også er det som de er vant til at høre sandt. For begge dele kan ikke fungere sammen på sigt. Det har jeg set igen og igen. Hvilket er endnu en årsag til at prædike evangeliet som det er. For det åbner øjenene op hos dem der tilhører Ham, men lukker øjnene og ørerne hos dem der ikke tilhører Ham, selvom de siger de gør.
Categories
Bibelen er ikke søgervenlig
I dag er det min fødselsdag og jeg fik særlig eén fantastisk gave. Det nye testamente på CD. Så nu kan jeg høre det nye testamente på dansk når jeg kører i bilen. Det er ellers der jeg hører de fleste prædikener og bibelundervisning. Det vil det nok også være fremover. Men det bedste må da være at høre Guds ord læst op. Da jeg så kørte afsted i dag satte jeg den første CD på.
Det var selvfølgelig Mattæus-evangeliet, da man jo skal starte ved starten. Mattæus-evangeliet begynder som bekendt med Jesu slægtsbog. Det ved jeg mange andre har beklaget sig over, første gang de valgte at læse i bibelen. Hvorfor skal den starte med en slægsbog? Det er nærmest det mindst fængende man kunne starte med at læse. Det slog mig at bibelen ikke er søgervenlig. Den er ikke skrevet i et tiltrækkende sprog. Den er ikke skrevet på en smart og lækker måde. Den er bare som den er, og alligevel virker den. Alligevel er den brugbar i dag.
Så hvis bibelen ikke er søgervenlig, hvordan i alverden kan vi så finde på at tillade os at gøre evangeliet søgervenligt? Der er ikke nogen steder i bibelen der viser vi har ret til at ændre på budskabet for at gøre det mere interessant. Der er ikke noget der viser at det har været til gavn førhen i kirkens historie (tværtimod). Og når det er tydeligt at se at Guds ord ikke er søgervenligt, hvorfor skulle vi så gøre det søgervenligt? Skulle vi ikke bare tage at prædike det klart og tydeligt og vise at ordets betydning er ordet?
Gratis
Til dem også godt vil høre bibelen oplæst, men ikke vil betale (en ret dyr pris) for det nye testamente på CD, er der andre muligheder. Der er flere indtalinger af bibelen på engelsk som er gratis. Den berømte King James Version Bibel kan fåes på MP3 på dette link.
En fare som jeg har lagt mærke til når vi overfokuserer på de underholdende elementer i kirken, er vores ændrede forståelse af hvordan Guds Ånd virker. For mange unge i dag er så vant til underholdning i kirken, at de efterhånden har fået den forståelse at hvis det ikke er underholdende i kirken, så er Guds ånd der ikke. Det kan nogen gange være en årsag til at folk skifter kirke. De siger der er sjovere i den anden kirke, og fordi de har fået at vide at det skulle være sjovt at være en kristen, så måtte det vel være bedre at være en kristen i den sjovere kirke. Men hvad vil der så ske, når de samme unge finder ud af at verden er langt bedre til underholdning end kirken er. Vil resulatet så ikke på sigt blive at man dropper kirken, for der er jo langt sjovere i verden, og hvis det at være en kristen handler om at have det sjovt, er det så ikke mere rigtigt at være der hvor underholdningen er bedst? Ja, jeg ved godt det måske er at sætte det på spidsen, men er det ikke det vi ser mange steder? Stopper de unge ikke i vore kirker bl.a. fordi vi ikke kan blive ved med at følge med rent underholdningsmæssigt? Hvis vi istedet havde givet dem Guds ord, og forkyndt og forklaret dem det, så var det derfor de kom i kirken. Det ville være noget som verden ikke kunne konkurere med os på. For den kan ikke finde ud af at give Guds ord. Istedet har vi mange steder forsøgt at skrue endnu mere op for underholdningen, for at få folk til at blive i kirken. Man har ikke fattet at underholdning ikke er det redskab Gud har valgt til at tiltrække folk. Han har valgt forkyndelsens dårskab. Det betyder at vi skal prædike evangeliet som det er, ikke som vi har lyst til at det skal være.
Dem som vil Gud skal vi ikke tiltrække ved verdslig visdom, men ved den visdom som Gud har åbenbaret i sit ord.
Når vi begynder at markedsføre Jesus, så er resutatet at vi gør Ham til et produkt (se første afsnit). Men hvad er det så for et produkt vi har omdannet Ham til? I de kirker der markedsfører deres tro ved hjælp af underholdning, kan man godt få en indikation på dette svar.
Personlig har jeg ikke noget imod at der forekommer underholdende ting i kirken. Men faren ved underholdning er at det meget nemt kan tage over. Hvis man har fået en præst som er sjov (og det kan da bestemt være fint nok), så er det vigtigt for både præsten og menigheden at slå fast, at det ikke er underholdningen der skal være drivkraften. For det er den nemme faldgrube for os her.
Man kan som menighedsmedlem når man omtaler sin kirke, komme til at fokusere mere på at det er sjovt at komme i kirken, fordi præsten får en til at grine. Ligesom man kan omtale sin kirke som den med den fede musik, eller sjove dramastykker o.l. Hvis det er disse ting som vi bruger i vores omtale af vores kirke, så er vi gået fejl. For så har vi glemt hvem det er vi skal fortælle om. Vi skal ikke pege på hvor gode, dygtige og moderne vore kirker er. Vi skal pege på Jesus, og hvis vi istedet bare peger på de ting der sker det sted hvor vi burde prædike Jesus, så er det enten fordi vi selv har glemt Ham, eller fordi kirken har glemt at prædike Ham, og istedet fokuserer på andre ting.
Se fortsættelsen i morgen hvor jeg kommer ind på hvilken betydning dette mange steder får for de unge i vore kirker.
Categories
Men jeg var der jo selv
Da Jesus blev korsfæstet blev han sat mellem to røvere. Den ene havde gudsfrygt og omvendte sig på korset. Det var til ham at Jesus sagde:
“Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.” Lukas 23.43
Den anden derimod hånede Jesus. På et tidspunkt hvor han var sikker på at han snart skulle dø, valgte han at håne Guds hellige enbårne søn. Det gjorde han istedet for at erkende at han havde brug for at få sin sag i orden med Gud. Da han døde og slog sine øjne op i dødsriget, eller Helvede som det også kaldes, må det have været, og stadig være helt forfærdeligt at tænke på hvor tæt han var på frelseren. Tænk at vågne op i Helvede og finde ud af at den eneste der overhovedet havde mulighed for at redde ham fra det sted, det var den selvsamme mand som han hånede da han selv led døden på et kors. Så tæt på var han, og dog så langt fra.
Gråd og tænderskæren
Helvede er det sted som Jesus omtaler som stedet hvor der er gråd og tænderskæren. At det netop er gråd og tænderskæren som høres i Helvede, viser os hvad det er for en mental tilstand folk er i der. Det er en tilstand af frustration og fortvivlelse. De græder over deres dom, over deres smerte, og skærer tinder i anger over alle de gange som de fik mulighed for at omvende sig. Disse to finder vi når folk er i frustration og fortvivlelse. For der tænker de på alle de gange som Gud kaldte på dem, og de sagde nej. Helvede er stedet uden håb, men hvor det samtidig vil stå soleklart alle de gange man havde mulighed for at omvende sig. Alle de gange hvor Gud viste at Han ikke ønskede at sende dem derhen, men ville gøre det, hvis de ikke modtog Hans retfærdighed i Kristus Jesus.
Hvor lang tid endnu?
Sådan har røveren som hånede Jesus haft det i snart 2000 år nu, og det vil fortsætte 2000 år mere, og efter dem vil det bare fortsætte og fortsætte og fortsætte. I al den tid vil han græde og skære sine tænder i fortvivlelse og frustration over at HAN JO VAR DER SELV. Han så Ham dø, han hørte Ham tale, han så Guds egen søn blive knust på korset af Guds vrede, og det rørte ham ikke. Han tog ikke imod muligheden for omvendelse, da han endelig stod med den. Det vil han bruge evigheden på at blive mindet om. Den anden røver, fandt evigt liv hos Gud i Jesus. Han tog imod Guds nåde, da han havde muligheden. Begge oplevede de Jesus, men kun en af dem modtog den gave som Han havde til dem. En tog imod den med glæde, og er i dag hos Jesus. Den anden græder og skærer sine tænder i dag, fordi han ikke tog imod den.
”Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.” Mattæus 22.13
Vi skal ikke glemme at den samme konge som her lader manden blive bundet og kastet ud i mørket, var den samme konge som havde inviteret folk. Han ønskede virkelig at få folk med til festen. Dette inkluderer den samme mand som han nu lader smide ud. Men manden er en forbryder. Han er kommet ind på de forkerte vilkår, og han har ikke noget at sige til sit forsvar. Nogen mener (bl.a. Spurgeon) at manden var der kun for at få del i festens velsignelser, som mad drikke og underholdning, men han var ikke parat til at betale den pris som det kostede at komme med. En pris som betød at man ikke kunne komme i sit eget tøj. Eller i sin egen retfærdighed som flere har tolket det til. Men nu kommer så det berømte vers, som mange har undret sig over:
” Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.” Mattæus 22.14
Der er nu ikke så meget at undre sig over, for vi skal forstå denne sætning i lyset af lignelsen. Mange er kaldet, står der, og det var også det der skete i lignelsen. Alle blev kaldet til at komme med til bryllupsfesten. Der var ikke nogen iblandt folket som kongen ønskede ikke skulle med. Dette er i fuld overenstemmelse med Joels bog 3.1.
” Det skal ske derefter:Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker.”
Hvilket vi også skal læse sammen med det Jesus siger i Johannes 6.44:
”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.”
INGEN
Det er altså tydeligt at ingen kan komme til Jesus hvis ikke man er inviteret af Gud, men samtidig også tydeligt at Gud vil invitere alle. De ting hænger nøje sammen. Gud vil invitere alle, samtidig med at det kun er muligt at komme når man bliver inviteret. Man kan ikke komme i egen kraft, eller efter egen beslutning. Men det er til gengæld op til folk selv hvordan de vil behandle invitationen. Vi bestemmer selv om man vil komme sådan som Gud inviterer os, eller om man vil forsøge at komme til Gud på sin egen måde, eller bare ikke komme. For det var de tre muligheder vi så i lignelsen. Der var nogen som ikke ville komme, og der var en som forsøgte at komme ind på egen hånd. Men vi så også at der var mange som var kommet til festen på de rigtige præmisser. Folk som kongen gik rundt og hilste på. Dem der var kommet ind af den rigtige dør, og som havde taget det udvalgte festtøj på.
Hvem er kaldet, og hvem er udvalgt?
Så dem der var kaldet, var alle dem som kongen inviterede. Dvs i vores verden er det alle mennesker der er kaldet, for Gud vil på et tidspunkt drage på dem, og invitere dem ind til Ham. Men det er ikke alle der vil tage imod det kald, eller tage imod kaldet sådan som Gud har kaldet en. Dem der handler sådan, er kun kaldet. De udvalgte derimod er dem der tager imod kaldet. Dem som siger; ”Ja jeg vil gerne komme til festen, ja jeg vil gerne tage det festtøj på som kræves for at være med til festen”. Det er dem som erkender deres behov for at omvende sig og iklæde sig Jesu retfærdighed. Dem som vil leve deres liv i Kristus, og ikke forlade sig på dem selv, eller deres egen retfærdighed (eller mangel på samme). Hvem der er udvalgt er altså op til os. Det er os der skal finde ud af om vi vil være Guds udvalgte, eller om vi blot vil nøjes med at være kaldet. Vil vi tage imod kaldet når det kommer, eller vil vi afvise det? At være en kristen handler ikke kun om at opleve at Gud taler til en. Det handler om at man har valgt at gøre hvad Han beder os om, og Han har bedt os om at omvende os og give vore liv til Hans søn som led vores straf, da han døde på Golgatas kors.
Se de foregående afsnit på disse links:
Første del