Categories
Falsk Lære

Delfinerne og Rick Warren tager begge fejl

I anledning af de mange gange på det sidste jeg er blevet kritiseret for at kritisere Rick Warrens tåbelige bog “Det formålsrettede liv” (kendt som “The purposedriven life” på engelsk), har jeg tænkt mig at lægge dette lidt ældre indlæg på. Den giver en ret god vinkel på hvor dumt det egentlig er. For hvor er evangeliet henne hos det delfinerne her siger, og hvor er det henne i Rick Warrens forkyndelse? Her er det gamle indlæg:

Mange har sagt til mig at det gør da ikke noget at Rick Warren, Joel Osteen, Rob Bell og andre falske profeter tager vers ud af bibelen, og giver dem en helt anden betydning. Det gør da ikke så meget, bare vi kan lære noget af det. De der mener sådan, burde tage og kigge på denne reklame for en ny (imaginær) bog. “Det Delfinrettede liv”. Den viser hvordan vi kan lære om Gud ved at se på delfinerne. Og der er ovenikøbet bibelvers der viser at det er rigtig nok.

Okay det er ren satire, men det er chokerende at se hvor rammende denne satire er. Den viser meget klart hvor nemt det er at misbruge bibelen, når vi tager skriftsteder ud af kontekst, og giver dem ny betydning. Det mest fascinerende er at metoden som bliver brugt i videoen, er en direkte kopi af Rick Warrens metode. Der er ingen forskel. Hvis du er uenig med mig (hvilket du er velkommen til at være) så prøv selv at slå alle de bibelvers op som du ser i Rick Warrens bøger, og også de bibelhenvisninger som han har.

Nye betydninger?
Du vil blive chokeret over at se hvordan han lægger nye betydninger ind i bibelen. Læs hvad der står i den autoriserede oversættelse og hvilken sammenhæng det står i. Det vil give dig en hurtig afsløring af hvem denne mand er. En der ikke kender Guds ord, og derfor heller ikke burde undervise i det. For der står i bibelen at os der underviser i ordet skal dømmes så meget hårdere. Det er ikke det jeg ønsker for min fremtid, og heller ikke Rick Warrens, eller dem der følger hans lære.

Categories
evolution eller intelligent design

Den irriterende Ishango knogle

I 1960 fandt en belgisk geolog med det sjove navn Jean de Heinzelin de Braucourt, den berømte Ishango knogle. Okay, det er ikke alle den er kendt for, men i visse kredse bl.a. matematiske, er den knogle ret velkendt. Hvorfor så det? Ja, lad os starte med at se hvordan den ser ud.

Denne knogle har interesse, fordi den er det første eksplicitte fund, som viser at mennesket har været i stand til at tælle i mange år. For de ridser som er skåret ind i Ishangoknoglen er ikke tilfældige. De er lavet i et bestemt system. 60 ridser på den ene side, og 60 ridser på den anden side. Man mener ikke at ridserne er blevet lavet som en del af et ritual, men som en måde at tælle på. Det er med andre ord et-taller vi har med at gøre her. 120 et-taller ialt. Der er nogle der mener at stedet hvor Ishango knoglen blev fundet, også er der hvor ettallet stammer fra. Hvorvidt det sidste er rigtigt, kan der være uenighed omkring.

MEN
Hvad der ikke er uenighed omkring, er at denne knogle er blevet tilskåret af intelligente væsener. Den er ikke opstået af sig selv. Den er heller ikke opstået ved en tilfældighed. Man mener nemlig at de 60 ridser på hver af de to af sider, kun kan opstå hvis den der ridsede den havde lært at tælle. Med andre ord, en der ikke kan tælle, ville ikke kunne producere Ishangoknoglen.

Primitiv eller avanceret?
Hvad der kan undre en, er de mange forskere som godt kan se at Ishango knoglen er udviklet af intelligente designere. Men som ikke vil erkende at livet er så ekstremt avanceret at det ALDRIG kunne opstå ved en tilfældighed. På andre områder kan de måske vise at de har stor forståelse, men når noget begynder at pege på Gud, så er det som om de bliver blinde for virkeligheden. De vil hellere tro på ammestuehistorier som ikke har noget troværdigt fundament. Men sammenlign selv. I denne animerede video, kan du se hvor kollosal avanceret den levende celle er bygget op (animationene starter ca 1 minut inde i filmen. Cellen er så fremragende et ingeniørværk, at man må nå til samme konklusion som den forhenværende ateist Anthony Flew. Han sagde at designet i naturen, særlig DNAet i cellerne, ledte til at der måtte have været en der stod bag.


Om man er evolutionist eller ej, så burde man da nå til den konklusion at der er langt mere troværdigt at sige at Ishango knoglen er en tilfældighed, end livets opståen. For den første celle skal også kunne reproducere sig selv. Og det er som videoen viser ret avanceret, når det sker.

Categories
Falsk Lære Kirke Kommentar til medierne

Orson Welles sidste ord.

Orson Welles var også kendt som “the boy wonder” i sin ungdom. For alt hvad han rørte ved blev til guld. Han havde et enormt drive, og arbejdede med teateropsætninger, radioteater (derilblandt den kendte Klodernes kamp), tryllekunst, og havde dertil en høj indsigt i den klassiske litteratur. I starten af fyrrerne fik han pga sin succes, frie hænder af RKO Pictures til at lave en film præcis som han selv ville. Det blev til den film som allerflest gange er blevet kåret til verdens bedste film. Nemlig filmen “Citizen Kane”, eller “Den store mand” som den hed på dansk. Filmen blev dog ikke den succes han havde regnet med. Det skete først mange år efter dens premiere. Men Welles var blevet bidt af en gal fimhund. Han så at filmen var det medie hvor hans kunstneriske geni, kunne komme allermest til udtryk. Så resten af hans liv kom nu til at handle om at skaffe penge til sine egne produktioner, (produktioner som kun de færreste filmselskaber turde sætte penge i pga Welles kontroversielle temaer og personlige historie). Det blev ikke til så mange egne produktioner, men de fleste af dem bliver i dag anset som kunstværker. Jeg nævner blot i flæng Processen (en filmatisering af en Frans Kafka roman), Politiets blinde øje, The Stranger, F for Fake. Film som alle i dag er kendt af de fleste filmkritikere, pga deres høje niveau indenfor filmkunst og fordi filmen da de blev lavet var langt forud for sin tid.

Orson Welles lave rygte
Sådan burde Orson Welles blive husket, og bliver også husket sådan af europæerne. Men mange amerikanere husker ham som en ynkelig og latterlige person fra forskellige optrædender. Eksempelvis fra “The Dean Martin show” hvor han lavede nogle indslag af usædvanlig lav kvalitet. Men allerværst er måske hans sidste replik er fra den forhåbentlig glemte animationsspillefilm fra 1985 “The transformers”. Hvor hans sidste ord bliver den onde robot Unicrons dødsrallen. Det han siger er: “destiny… You cannot destroy… my… Destiny”. Med de ord slutter Orson Welles sin karriere.

Tænk engang at have været så enormt et kunstnerisk geni som Orson Welles, og så blive husket for alle de små dumme opgaver han påtog sig. I USA er der mange som anser ham som en der bare var med i den fordummende del af medieindustrien. For det var der de gentagne gange så ham. Hans gåen på kompromis med sit kunstneriske geni, gjorde at han bliver husket for den dårlige, og ikke den gode del. Han vidste det også godt selv. Han anså det han lavede for at være en form for prostitution for at skaffe midler til hans egne projekter.

Små Orson Wellesser i kirkerne
Orson Welles er et skræmmebillede i dag. For hvem ønsker at blive husket for noget latterligt, når man kunne blive husket for noget godt og fascinerende? Det er der åbenbart mange af de gamle prædikanter i dag der gør. For hvor kender jeg dog mange pastorer og prædikanter der engang var kendt for at prædike et klart og tydeligt evangelium. Men det er ikke det de er kendt for mere. Engang var de søjler i Guds menighed, som man anså for at være dem der holdt fast i forkyndelsen af Guds ord, på trods af modstand. I dag er de kendt for ukritisk at hoppe på vognen til båe den ene og den anden nye konceptstrategi fra Saddleback Church og Willow Creek m.v.  De er også kendt for at være dem der ikke længere prædiker udfra Guds ord, men prædiker et særligt emne som de har fra en sjov bog de har læst af Rick Warren, Brian Mclaren, eller en anden berømthed der ikke fatter hvordan man bruger Guds ord ordentligt. Jeg kunne skrive rigtig mange navne her, men ser det ikke nødvendigt. Da jeg ved at jeg kun har indsigt i at kunne skrive om dem som har baggrund fra den kirkerretning jeg kommer fra. Jeg ved der desværre også findes mange af disse folk i andre kirkeretninger. Folk som var kendt for at prædike evangeliet, men som i dag er gået på kompromis, for at beholde deres navne på prædikantlisten, eller for at holde sammen på en kirke der består af geder og får, selvom bibelen siger at kirken kun er for fårene, og hvad de ellers har af argumenter.

Orson Welles døde i 1985 stærkt overvægtig, og ked af at have spildt sit liv. Han har stået overfor Gud og har der stået til ansvar overfor sit spildte liv. Men hvad med dem som er indsat til at prædike Guds ord, som har forladt forkyndelsen af Guds ord? De skal jo også stå til ansvar overfor Gud. Forkyndelsen af Guds ord, er så alvorlig en tjeneste at det ikke er noget man kan se let på. Og de præster der engang har taget dette arbejde alvorligt, men i dag har valgt at gå på kompromis istedet, vil blive vurderet på det sidste og ikke det første. At deres eftermæle blandt folk bliver ligeså dårligt som Orson Welles, er til at leve med. Men hvordan vil det være for dem at stå til ansvar overfor Gud for deres manglende respekt for Guds klare ord?

Årsagen til at Orson Welles gik på kompromis, var hans fascination af Hollywoods drømmemaskine. Et liv han fortrød ifølge ham selv. Dette er optaget 8 dage før hans død, og giver synes jeg noget at tænke over.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

William Branham 4: Et split i USA’s pinsevækkelse

Dengang William Branham havde succes med healingsmøder i USA i fyrrerne, var der andre dele af pinsevækkelsen som godt kunne se de problematikker som der var i Branhams forkyndelse. Det var i den del af pinsevækkelsen der hedder Assemblies of God, som er en af de største. Man kunne godt se at der skete nogle åndelige ting igennem Branham, men man kunne også se at det han sagde ikke var i overensstemmelse med god gammeldags kristendom. Tværtimod gik Branham imod hvad man kunne se var klassisk kristendom, med de nye åbenbaringer han kom med. Dette var ikke holdbart, og derfor meldte man i 1949 offentlig ud, at Branham var ekskluderet at det selskab. Det var ikke kun Branham man sagde dette om, men hele den bølge som fulgte efter Branham som også var kendt som ”The Latter rain movement”. Det betød at Branham og hans disciple blev godt og grundigt ignoreret i halvtredserne, og at han ikke længere kunne holde store møder mere. Det var nu kun en ganske lille ubetydelig gruppe som stadig støttede Branham.

Det split var det rigtige at tage af Assemblies of God, også selvom det kostede medlemmer som hellere ville følge Branhams mærkværdige åbenbaringer. Man valgte at tage opgøret. Det betød også at man i mange år fremover faktisk havde et mere klart skel mellem karismatisk kristendom, og karismatisk forvirring i USA. Der var nemlig nogle ledere som turde sige fra, og vise hvad der var kristendom og hvad der ikke var kristendom. Man gik med andre ord ikke efter tegnene, men ønskede at vækkelsen var i overenstemmelse med det åbenbarede Guds ord som vi har i bibelen. Dette var i fuld overensstemmelse med det den oprindelige pinsevækkelse sagde. Den som opstod i Azusa street i LA. De lagde meget vægt på at det var skriften der var afgørende, og åbenbaringer skulle vurderes i forhold til skriften. Dette kan man læse i de små blade som der blev udgivet dengang fra Azusa street.

Men hvad så i Danmark?
I Danmark har pinsevækkelsen også haft nogle opgør med vranglære historisk set. Eksempelvis i 1992 da man havde et opgør med trosbevægelsen, (der så kom ind i varmen igen igennem Frikirkenet desværre). Men det opgør man havde i USA med Branham og ”The Latter Rain Movement” har vi ikke haft med samme klarhed. Det har faktisk medført en del forvirring blandt mange karismatikere i Danmark. For det har betydet at mange har haft svært ved at vurdere om en forkynders lære var fra Gud eller ej. Fordi vi har inviteret folk til at komme og tale som både kom fra bibelsk baseret pinsekristendom, og folk som var stærkt influeret af ”The Latter Rain movement”. Vi har ikke været konsekvente her. hvad det har været for forkyndere vi har lukket op for, vil jeg komme ind på næste gang. Det kan dog være at jeg lige skriver om nogle andre emner først.  Se de andre afsnit om William Branhams indflydelse på disse links:

William Branhams efterfølgere

Branhams argumenter lyder moderne, men er de troværdige?

William Branham og Henry Nissens astrologiske vildfarelse

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

William Branham og Henry Nissens astrologiske vildfarelse

Som jeg skrev i første afsnit af denne serie om William Branhams negative indflydelse i dele af den karismatiske kirke, påstod Branham at vi kan finde sandheden tre steder. Det var for det første i astrologien, derefter de ægyptiske pyramider, og så i bibelen. Desværre for Branham forstod han ikke at bibelen advarer imod astrologien, (og dertil er det ret tosset at tro at vi kan finde sandheden i pyramiderne). Men lad os nøjes med at kigge på astrologien.

Gud siger flere gange at stjernedyrkelse er noget Hans folk skal holde fra. Det ser vi bl.a. i femte mosebog 4.19:

“Og løft ikke dit blik mod himlen, så du ser solen, månen og stjernerne, hele himlens hær, og lader dig forlede til at tilbede og dyrke dem.”

og i Sefanias bog 1.4-6:

“Jeg løfter min hånd mod Juda
og mod alle Jerusalems indbyggere.
Fra dette sted udrydder jeg Ba’al til sidste rest
og afgudspræsternes navne tillige med præsterne
og dem, som på tagene
tilbeder himlens hær,
dem som sværger ved Herren,
men også sværger ved deres konge,
dem som vender Herren ryggen,
som ikke søger Herren
og ikke spørger ham om råd.”

På trods af at bibelen så klart advarer imod horoskoper og astrologi (endog f’ørend det fik navnet astrologi), så er der kirkelige folk der tror at man sagtens kan blande disse to ting sammen. En af de mest kendte i Danmark der gør det, er redaktøren for den tværkirkelige avis Henri Nissen. Han skrev for nogle år siden bogen “Jesus i stjernene”, som er en synkretistisk bog, der påstår at vi kan finde sandheden i stjernetegnene. Og at de faktisk skulle være Guds måde at pege hen på Jesus.

Hans bog er en redigering af nogle artikler han havde i Udfordringen. Her har vi et citat fra en af artiklerne fra
Udfordringen:

“Var det Enok, der opfandt horoskopet?

I persisk og arabisk tradition er det Bibelens Adam, Enok og Set, der har “opfundet” eller nedskrevet stjernetegnene. Babylonierne anså også Enok for at være den, der havde opfundet astrologien. Grækerne kaldte Enok for “Atlas”. Egypterne og araberne anså også Enok for at være den, der kendte visdommen om stjernerne. I deres mytologi er han den samme som Hermes (den ældre).”

Hvis man læser mere af Henri Nissens skriverier, vil man nå frem til at han mener at vi kan finde Jesus i stjernetegnene, og lad mig bare være ærlig; det er han ret ferm til at argumentere for. Men han er jo også journalist, og uddannet til dette. Problemet er bare  at det han bruger som argumentation, ikke er baseret i bibelen. Hvilket vi også kan se af citatet ovenfor. For vi møder ganske rigtigt Enok i bibelen, men ikke et eneste sted finder vi at han skulle være bagmanden for stjernetegnene.  Nissens argumenter finder han istedet i andre religioner. Han lægger heller ikke skjul på at det er fra mellemøstlig mytologi at disse tanker er hentet, men det er disse myter som bliver brugt til at underbygge hans konklusioner. Og hvis man læser videre når man frem til at Jomfruen tegn åbenbart skulle være et billede på Jomfru Maria og være budbringer af frelseren.

For den utrænede kan dette virke fascinerende. Men problemet er at det lukker op for en pandoras æske af forfærdeligheder. For hvis vi kan finde sandheden om Gud i andre religioner, så undergraver det kristendommens troværdighed og grundbyggesten. Kristendom er ikke synkretistisk, og bibelen siger at det er Jesus der er vejen, sandheden og livet. Ikke stjernetegnene eller lignende.

Ikke noget nyt under solen
Her burde vi måske undre os over at en person som skal være med til at tegne kirkebilledet i Danmark, kan promovere lære der er i klar modstrid med bibelen. Men det er set før, Branham havde jo sagt akkurat de samme ting om stjernetegnene som Henri Nissen, og mange valgte også at tro på ham dengang. Der er dog en forskel som jeg synes er værd at lægge mærke til, og det er at flere af de karismatiske kirker dengang, sagde klart og offentligt fra overfor William Branhams vranglære. Det var en lære som man ikke ville give plads til i kirken. Hvor mange kirker har i dag sagt fra overfor Udfordringen redaktør, og hans vranglære?

Se de to første afsnit om William Branham på disse links:

William Branhams efterfølgere

Branhams argumenter lyder moderne, men er de troværdige?

Categories
Falsk Lære

Branhams argumenter lyder moderne, men er de troværdige?

Et ret berømt filmklip med William Branham er denne her, hvor William Branham fortæller om sig selv, og ikke rigtig noget brugbart om Jesus. Hvis du kigger videoen igennem, vil du høre ham tale om et særligt lys der angiveligt var over ham som baby. Det lys siger han så har fulgt sidenhen i livet. Der er ovenikøbet et billede af ham hvor man kan se det lys være over ham. Dette lys skal ifølge hans egen forståelse, være den samme Herrens engel som ledte israelitterne igennem ørkenen.

Derefter fortæller han en lille smule fra bibelen, men istedet for at bruge det til at forkynde Guds ord, så bliver det brugt til at godkende de åbenbaringer Branham senere hen har fået. De åbenbaringer bruger han så ret meget tid på. Lige præcis dette er noget der ofte kendetegner falske profeter. De er gode til at tale om dem selv, og om hvordan Gud har talt til lige netop dem, og om hvor meget Gud bruger dem. Nu vil jeg godt slå fast, at jeg bestemt tror på at Gud kan tale til os i dag. Hvis Han ikke talte til os, ville der jo ikke være nogen der blev frelst. For vi kan kun komme til Jesus når Faderen drager på os. Og Hans dragning er også en måde at tale til os på, og sker på flere niveauer. Og for det andet betyder det ikke at det er forkert at komme med vidnesbyrd om hvordan Gud har brugt os. Men når vi som her har at gøre med en der har en meget stor fokus på HANS oplevelser, på hvordan HAN har oplevet at Gud har talt til ham. Så kommer det med andre ord til at handle om William Branham, og ikke Jesus Kristus. Fokus bliver helt forkert.

Dette sker faktisk også mange andre steder i dag. Og sker i vore egne kirker. Folk der prædiker sig selv, istedet for Kristus. Folk der prædiker deres oplevelser som de bruger til at argumentere for at deres budskaber er fra Gud selv, og dermed gør dem til troværdige vidner. Men sandheden er den, at det ikke er vore personlige åbenbaringer som skal godkende om noget er fra Gud eller ej. Det er Guds ord, der er autoriteten, og ikke hvad jeg oplever, føler eller har lyst til at mene.
Mange folk har jo igennem tiden haft åbenbaringer af den ene og anden grad, og brugt såkaldte englebesøg som dokumentation for at deres åbenbaring er troværdig. Men når Paulus skriver følgende i galaterbrevet 1.8:

“Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han.”

Så har vi Guds ord, for at englebesøg ikke er et argument i sig selv. Tværtimod så siger Paulus at det er evangeliets sandhed som vi har fået givet i Guds ord, som vi skal holde fast i, og ikke skifte ud med noget andet. Heller ikke selvom det nye kommer med store tegn og undere. Branhams argumenter holder med andre ord ikke. Men det er stadig en moderne metode, som folk i kirkerne benytter sig af i dag, til at få godkendt deres tjenester. Det vil jeg gerne give nogle eksempler på formentlig næste gang.

Se første afsnit På dette link

Categories
Falsk Lære Mirakler

William Branhams efterfølgere

Hvis man går tilbage i historien og ser lidt på falske vækkelser indenfor dele af det karismatiske kirkeliv, er William Branham en mand der er svær at komme udenom. For rigtig mange gange viser det sig at falske profeter som fejagtigt er godkendt som Guds profeter, igen og igen henviser til William Branham. Og det gør de som om han er en særlig stor profet. Mange henviser positivt til Branhams lære uden at vide at det er noget de har fra Branham eller en efterfølger af Branham. Hvilket har skabt ret meget forvirring, særlig i den karismatiske del af kirkelejren. For hvem er William Branham egentlig? Jeg har skrevet om ham før, men på grund af nogen debatter jeg for nylig har haft med nogle ekstreme karismatikere, tror jeg det er en god idé endnu engang at tage Branham op.

Hvem var William Branham?
Noget som var ganske særligt ved Branham var at der skete mirakuløse ting rundt om hans arbejde og liv. Noget af det er påstået, mens andet ser ud til at være åndeligt. Men om det er det ene eller andet, er i denne sammenhæng ikke så vigtigt. Hvad der er mere vigtigt er at se hvad William Branham prædikede, og vurdere om det virkelig kan være i overenstemmelse med bibelsk kristendom.
Men Branham havde mange historier om ham selv. Hvordan et lys flere gange var set ovenover ham, eksempelvis lige efter han var blevet født. Hvordan folk fra den okkulte verden havde kontaktet ham og sagt at han var noget ganske særligt, og ville blive brugt af Gud. Og om hvordan Gud havde brugt HAM til diverse ting og sager. Der var altså mange historier som Branham tilsyneladende brugte for at få folk til at godkende ham som en særlig udvalgt profet. Der er noget der tyder på at der var brug for disse historier, for at få folk til at tro på, at det han ellers sagde var fra Gud. Tegnene fra ”Gud”, skulle pointere at budskaberne fra Branham også var fra Gud. Men hvad var det så for budskaber han kom med?
Budskaberne
Man kan finde flere ting i det Branham sagde, som er bibelske. Men som Justin Peters engang sagde: Der skal ikke meget stryknin i et rent glas vand, for at det bliver dødeligt at drikke det. Så det i sig selv at der var gode elementer i forkyndelsen, er ikke nok til at blive godkendt som bibelsk forkynder. Branham havde nogle ekstra åbenbaringer som han tillagde bibelen. Eksempelvis at Eva skulle have haft sex med slangen i Edens have. Derefter skulle hun have været sammen med Adam seksuelt. Og så have fået tvillinger. Den ene skulle så være Kain, og den anden Abel. Men de skulle ikke have den samme far. Dvs en af dem har slangen til far, mens den anden har Adam. Så Branham gør syndefaldet til en seksuel synd, og viser dermed at han skulle have mere viden om dette, end den bibelen viser os. Men bibelen var nu heller ikke det eneste troværdige skrift ifølge Branham. Han påstod at der var to andre steder hvor Gud havde skrevet sandheden. I stjernetegnene, og i pyramiderne. Det sagde han flere gange, eksempelvis som her fra hans prædiken ”Predestined mystery of his will”, hvor han sagde:

” God wrote three Bibles. One of them was the zodiac in the sky. That’s the first Bible. Man was to look up to realize that God is from above. Follow the zodiac. Did you ever study it? It even gives every age, even the cancer age. It gives the beginning, the birth of Christ. What is the first figure in the zodiac? The virgin. What’s the last figure? Leo the lion. The first coming and the second coming of Christ, all of it is written in there.
Then the next Bible was written was in stone, called pyramids. God wrote in the pyramids. If you study them, watch the ancient histories and wars, how they were built before the antediluvian destruction….
The third was wrote on paper—the Bible—for the great, smart, intellectual world to come. Now, as God has moved down through the age, we’re at Leo the lion. We’re at the capping of the pyramid. We’re in the book of the Revelation, at the last chapter.”

Så Branham mente altså at vi kunne finde sandheden I stjernetegnene. Noget som der ikke står nævnt noget om i bibelen. Men som viser sig at skyldes en særlig åbenbaring til Branham. Bibelen viser os heller ikke at pyramiderne skulle være specielt guddommelige, men Branhams åbenbaring siger noget andet.

Treenighedsfornægter
Men noget af det mest alvorlige ved William Branham, var at han fornægtede en af de vigtigste doktriner i kristendommens historie. Han påstod at treenighedslæren var dæmonisk. Samt at hvis man var blevet døbt i faderen, sønnens og Helligåndens navn, skulle man gendøbes, men kun i Jesu navn. Dermed gik han direkte imod det Jesus selv siger om dåbens praksis. For i Mattæus 28. 19 siger Jesus følgende:
”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”

Der er rigtig mange andre meget alvorlige kritikpunkter på William Branham. Men er disse kritikpunkter i sig selv ikke nok til at man kan erklære en mand for en falsk profet? Han kaldte sig selv en profet, og profeterede over folk, nationer og fremtid. Men hans budskaber gik ud over det skrevne ord. Han havde åbenbaringer som lagde ting til skriften. Samt gik imod hvad der er kendt som god gammeldags historisk kristendom, når han gik imod treenighedslæren. Det der så kan undre, er at rigtig mange folk i en hvis del af den karismatiske kirkelejr anser William Branham, for den største profet i det sidste århundrede. Hvorfor de gør det , og hvilke konsekvenser det har for kristne der ikke er opmærksomme på William Branhams indflydelse, vil jeg komme ind på i næste afsnit.

Categories
Kirke

Møde med Phil Johnson om “Et bibelsk lederskab”

Kirken jeg kommer i har haft et internetmøde med Phil Johnson, som er ældstebror fra Grace to you church (Phil Johnson er på mange måder John MacArthurs højre hånd). Vi fik undervisning af ham vedrørende bibelsk lederskab af kirken. Det var rigtig godt at få en god solid bibelundervisning om dette glemte område. Phil Johnson gav os argumenter for kirkeledelse der var baseret på det bibelen siger, og ikke på hvad han selv mener. Han talte en del om at en kirke skal ledes af et ældsteråd. Det ældsteråds kvalifikationer er der bibelske retninger for. Undervisningen blev optaget og hvis optagelseskvaliteten er i orden, vil jeg godt lægge nogle klip ud fra mødet.

Det triste ved den undervisning var at det blev endnu mere klart hvor mange kirker der ikke har et bibelsk lederskab. Mange steder har man et lederskab der er indsat af medlemmerne i kirken ved demokrati. At man som land,kommune og forening bruger demokrati er såmænd fint nok. Men Gud har sat andre retningslinier for kirken. Dem kan vi finde særligt i første Timotheus og i Titus-brevet. Der er nogle krav til dem der sidder i en kirkeledelse, og det er ganske vist ikke nyt for mig. Men det fik mig til at tænke på problemerne i den kirke hvor jeg kom i før, og hvor min forkyndelse var blevet kritiseret af nogle medlemmer der kun besøgte kirken tidligt. Det var menighedsrådet der skulle tage det op, og jeg forventede da klart at menighedsrådet ville vurdere de anklager i lyset af Guds ord. Men der var jeg åbenbart ret naiv. For man besluttede og skrev også, at den kritik der havde været over forkyndelsen (særlig over min juleprædiken som du kan se her: Prædiken fra julefesten), skulle vurderes i forhold til folks meninger, ikke i forhold til Guds ord.

Hvordan i alverden kunne en kirke komme så langt ud, når den skulle vurdere kritik af forkyndere i kirken? Kritik skal en ledelse være åben for. Det ville være forkert andet, men kritik i en kirke skal vurderes udfra Guds åbenbarede vilje i Hans ord. Ikke efter folks meninger og følelser. For vores meninger og følelser er ikke altid, baseret på sandheden. Og desuden skifter folk også mening med tiden, og hvilken mening er så den rette? Med andre ord, vi er nødt til at have en fast base til at vurdere kritik (og meget andet på) og det er Guds ord. Men når menighedsledelsen består af folk der ikke kan påstås at leve op til bare en brøkdel af de krav skriften sætter for en menighedsledelse, hvordan skulle man så forvente at den kirke skulle kunne vurdere om forkyndelsen er i overenstemmelse med skriften. Når ledelsen ikke engang selv har forsøgt at følge skriften med den sammensætning man har for ledelsen.

Siger jeg dermed at man skal gå ud af kirker som har en ledelse som ikke er indsat på den måde bibelen påskriver? Nej, det er ikke hvad jeg mener, for Jesus siger også at “Mine får hører min røst”. Det betyder at hvis man kan se at der er nogle problemer med forkyndelsen, aktiviteterne og at der mangler kirkedisciplin, og hvis man gør ledelsen opmærksom på det, så vil en ledelse der er åben for Guds røst, også høre efter, og tage det til efterretning. Netop fordi at Hans får hører Hans røst. Også selvom de ikke er indsat fuldt ud som der står i bibelen. Men hvor langt bedre vil det ikke være hvis de er indsat ordentligt, og at den ledelse består af folk der har valgt at følge Guds ord, og vurdere alt i lyset af Guds ord? Og ikke lader folks følelser og meninger blive normdannende for kirkens udvikling.

Categories
Bibelen Falsk Lære

Phil Johnson om N. T. Wright (af gæsteskribent)

Jeg (Cameron Buettel) besøgte for nylig USA, og havde det privilegie at interviewe Phil Johnson. For dem der ikke kender Phil, så er han en tordnende prædikant med et skarp og klar tunge. Han fungerer som en slags højre hånd til John MacArthur i Grace Community Church i Sun Valley, Californien. Denne satiriske humor bliver dygtigt vist på hans sjovt nok ret populære blog –Pyromaniacs – som er en rig blanding af reformeret teologi og satire. Phil er også en af verdens førende kendere af det 19. århundredes store prædikant Charles Spurgeon, og driver websiden Spurgeon Archive, som indeholder næsten alt, og alt vedrørende manden der er blevet kendt som prædikanternes fyrste.

Phil Johnson er en fremragende og veldokumenterede kristendoms apologet og jeg var begejstret for muligheden for at stille ham nogle spørgsmål. I denne første del af interviewet spørger jeg Phil Johnson om NT Wright og “The New perspective on Paul”. Hvis du læser en stor del af NT Wright’s arbejde vil du indse, at han har haft en enorm indflydelse på de fleste af de vigtigste lærere inden for emergente bevægelse, især med hensyn til forsoningen. En masse af, hvad Wright siger og lærer er alarmerende, men alligevel tvetydig nok for ham til at han kan overleve som en respekteret “evangelisk kristen”. Phil Johnson har gjort sit hjemmearbejde om dette emne og har nogle skarpe ting at sige.

Categories
Falsk Lære Kirke

“Men vi kan da lære af dem” eller kan vi?

Hvor har jeg mange gange hørt både kirkelige ledere og kirkelige lægfolk sige “vi kan jo godt lære noget af dem” om folk som prædiker et andet evangelium. Disse folk kan ofte se at der er noget galt, det vil de nogen gange godt indrømme. Men de vælger at have have en “positiv” vinkel, ved at stille ovenstående spørgsmål til kritikerne. Nogen gange er det ikke engang gjort til et spørgsmål, man har allerede gjort det til “vi kan jo lære noget af dem”.

Hvad sagde Jesus?
Men Jesus sagde ikke en eneste gang at vi kunne lære noget af de falske lærere på den måde. Han advarede os imod dem istedet. Han sagde at Han ikke havde sendt dem, men at de kom i fåreklæder, men indeni var som glubske ulve. Der var ikke meget “lad os lære noget af dem” , ved Jesu syn på de falske profeter. Men hvis man siger en løgn tilpas mange gange tror folk at det er en sandhed (en metode som Hitler faktisk benyttede sig af, og også stod ved at han benyttede sig af). Et eksempel på det er at mange (selv kristne) tror at Jesus har sagt “enhver er salig i sin tro”, selvom det ikke er noget der kan findes i bibelen.

Men vi er i en tid hvor kristne har ekstremt svært ved at sortere. Folk fra gode kristne kredse kan godt se at Joel Osteens lære ikke er som den i bibelen. Men vi kan jo lære af det. Folk fra traditionelle kirker synes det er fornyende med lidt Rob Bell video til ungdomsmøderne, for de kan jo lære af det. Gamle kirker udskifter forkyndelsen med underholdning og stand-up, bare for at få folk ind kirken, for de kan vel lære af det. Men der er ikke noget at lære. Det skulle da lige være at et tomt udvandet evangelium er ligeså ubrugeligt med underholdning og pseudo-filosofiske dybder, som det er uden alt denne pynt.

Jesus sagde dette:

“Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.” Markus 16.15-16

Læg mærke til at Han ikke sagde vi skulle lave om på Hans budskab, eller sørge for at sige det på en sjov og underholdende måde, eller gøre det ekstremt mærkeligt. Nej, Han sagde ganske enkelt “prædik evangeliet for hele skabningen”. Hvorfor forsøger vi så at gøre det så svært?