Hvorfor skulle folk i verden tage de kristne seriøst, når de kristne ikke engang kan tage Gud seriøst? Mange gudstjenester er efterhånden blevet så udvandede i deres forkyndelse at det mere handler om mig mig mig, end det handler om Jesus. Det kan godt være vi engang imellem siger Jesus og Gud, men hvis man analyserer det der bliver sagt så, er det ikke mange steder at det handler om en hellig retfærdig Gud. Det er istedet en “all-loving god” der minder mere om en hippie fra 68, end den Gud som bibelen beskriver.
Det er bedrøveligt når kirker begynder at ændre vores møder på en måde, så det ikke længere er evangeliet der er i centrum. Nogle kirker inviterer tryllekunstnere til at afholde gudstjenesten, andre inviterer stress-eksperter til at komme og holde foredrag om hvordan man kan komme af med ens stress, og nogle laver serier om hvordan man kan få et bedre liv. Ja, vi kan tilmed finde kirker der kalder sig evangeliske som inviterer New Age folk ind. Men som regel med den dårlige undskyldning “vi vil ikke splittes over de små uenigheder”, som om New Age har noget som helst med kristendom at gøre.
Med andre ord, man prædiker tomhed. Evangeliet handler om at hvis vi ikke vil omvende os fra vores synder og give vores liv til Jesus Kristus, så går vi fortabt i Helvede for al evighed. Og det er lang tid vil jeg lige sige. Men det synes man åbenbart ikke er så vigtigt i kirkerne. Det er som om man tager mere udgangspunkt i folks meninger, end i det Gud har sagt i sit ord. For vi tager jo fat på det som har kødelige interesser for folk, og begrunder det med “at folk lever jo her og nu. Så det er jo den tid de lever i nu, vi skal tage udgangspunkt i”. Mit svar til det ville være: Ja, men det er da i orden, så tag udgangspunkt i de synder folk begår i vores tid, og forklar dem evighedsbetydningen af dette. Men lad dog være med at forsøge at sælge evangeliet ved at sælge frisk kristendom som om det var et nyt livsstilsmagasin. Ellers må de der gør det, finde et andet job istedet inde ved Femina eller I Form bladene.
Mit spørgsmål til sidst er; dem der ikke med deres gerninger kan vise at de tager Gud seriøst, mon Gud vil tage deres tro på Ham seriøst på dommens dag?
“Gud har givet mig lov til at synde, og det gjorde Han ved at lade Jesus tage mine synder”.
Sådanne udtalelser skal man desværre ikke lede lang tid efter i kristne kredse, men det er en komplet ubibelsk konklusion, som viser at man ikke kender Guds ord og heller ikke ved hvem Gud er. Folk der siger sådan, siger faktisk at det er i orden at leve i synd. De samme mennesker der siger sådan, lever også ofte i synd. De mener jo ikke at Gud tager det særligt alvorligt. Men i samme åndedrag de siger det, glemmer de hvad der skete på korset. De glemmer årsagen til at Jesus måtte dø på korset. De glemmer at Jesus drak bægeret fuld af Guds vrede på det kors. Et bæger Han drak for at vi måtte undgå den vrede.
Det er kollosalt vigtigt at forstå bare lidt af den vrede som Jesus tog på sig der, for først når vi forstår den, så forstår vi også at synd er meget alvorligt i Guds øjne. Så alvorligt at Gud valgte at knuse sin egen søn på korset, for at vi måtte undgå at blive knust i al evighed i Helvede.
Så synd er meget alvorligt. Det er så alvorligt at en hellig og retfærdig Gud er nødt til at straffe det. Ikke for at jeg kan få lov til at leve i synd, men for at jeg kan undgå Guds vrede. En sand kristen lever som om man er vidende om dette. Vi kan lave fejl og synde, men vi kan ikke svømme rundt i synd, som om det er en god oplevelse. For det er os en ulækker oplevelse. Vi bryder os ikke om det. Dels fordi vi har fået del i Guds natur i frelsen, men også fordi vi har forstået at Jesus var nødt til at tage en meget hård straf på sig pga vores synd. Vi ønsker ikke at håne Hans værk på korset ved at leve i synd, men ære Ham ved at leve gudsfrygtige liv som er til Hans ære.
Så tak din Gud at Han valgte at lade sin egen søn tage straffen på sig, så at vi måtte kunne undgå den kommende dom. En dom som kommer en dag, men som Han venter med, fordi Han er nådig og holder sin vrede tilbage en tid endnu. Til dig som aldrig har omvendt dig, og ikke forstår hvad dette handler om, kan jeg anbefale dig at læse dette menupunkt som er på hovedsiden www.omvendelse.dk/synd.
På kristeligt dagblads hjemmeside kan man pt se en reaktion fra formanden for danske pinsepræsters formand Tonny Jacobsen. Det drejer sig om en fødselsdagshilsen fra Indre Missions generalsekretær som også havde en vigtig kritik. Kritikken gik på at i al det gode som pinsekirkerne gjorde, ville han gerne have set at pinsevækkelsen i Danmark havde taget et internt opgør med herlighedsteologien. Det synes jeg var godt set af generalsekretæren, for det er lige præcis det område som har været allermest ødelæggende for pinsekirkerne i Danmark. Man er blevet godt og grundigt inficeret af herlighedsteologien og mange i pinsekirkerne har meget svært ved at se forskel på sand kristendom, og vranglære.
Desværre er det ikke en kritik som Tonny Jacobsen kunne tage alvorligt. Hans svar til ovenstående var: “Thomas Bjerg Mikkelsen udtrykker i sin lykønskning en bekymring over Pinsekirkens manglende interne opgør med herlighedsteologien. ”
og fortsætter:
“hvis han tænker på de danske pinsekirker, mener jeg nu ikke, han behøver at være så bekymret. Der er givetvis personer og ledere i vores historie, som har forkyndt Bibelens ord om velstand og helbredelse på en ubalanceret måde. Men vi lærer ikke, at man er garanteret materiel velstand og kan slippe for alle livets genvordigheder, hvis bare man tror nok. Det er dårlig teologi og svarer ikke til virkeligheden. I teologiske termer skal vi både favne korset og opstandelsen – og acceptere at leve i spændingen mellem de to. ”
Tonnys kommentar er i bedste fald bekymrende. For istedet for at forholde sig til at det faktisk er et problem at herlighedsteologien har fundet så god en platform i mange pinsekirker, så vælger han at afvise det som om det ikke er særlig meget man ser. Men hvordan kan det så være at man i langt de fleste pinsekirker hvor det er muligt at købe bøger (det kan man de fleste steder), at der kan man næsten altid finde bøger af Joyce Meyer, Joel Osteen og ja selv Benny Hinn. Foruden musik der kommer fra trosmenigheder, som Hillsong. For Hillsong er både i deres forkyndelse og trosbekendelse rendyrket herlighedsteologi, bare med god musik til. Desuden arbejder Hillsong også sammen med folk som Joyce Meyer, Joel Osteen og selv en fuldstændig ekstremist som T. D. Jakes. Det er de samme bøger som man kan finde i stort tal i bogteltet hos pinsevækkelsens sommerstævne.
Herlighedsteologiens lære kan altså købes i langt de fleste pinsekirker. Som om det ikke er galt nok er der mange pinsekirker som inviterer folk som Ulf Ekman, Jens Garnfeldt og David Hansen med flere. Hvorfor vil Tonny Jacobsen ikke forholde sig til det? Når han faktisk lidt underforstået skriver at han ikke bryder sig om trosbevægelsen.
To hatte
Måske er det fordi Tonny Jacobsen også er formand for Frikirkenet, som er en underlig blanding af pinsekirker, apostolske kirker, baptistkirker m.fl. samt adskillige herlighedsteologiske menigheder. Som KBC og AMC under henholdvis Jens Garnfeldt og David Hansen. Disse frikirker som prædiker et andet evangelium end det bibelske, arbejder pinsekirkerne altså sammen med. Disse menigheder er folk så påvirket af langt ind i pinsevækkelsen, at Tonny Jacobsen muligvis er tilpas klar over, at hvis pinsevækkelsen virkelig tog det opgør som generalsekretæren for Indre Mission ville ønske, så ville det betyde markante beskæringer i kirkerne. Sandsynligvis også fyringer af ansatte, da det ville medføre lavere budgetter. Både for kirkerne, men også for dem der arbejder for Frikirkenet.
For det ville betyde at vi fik et langt større indhug, end det man havde i starten af halvfemserne, da man tog et opgør med trosbevægelsen. Tonny Jacobsen er muligvis ikke sikker på at man har råd til det, når Pinsevækkelsen i Danmark har stået i stampe igennem mange år nu. Man er stadig kun på ca 5000 medlemmer, og det har man været i mindst 20 år. En tid hvor man også har haft en udvikling som har medført at man ikke tager synd alvorligt, tager ikke kirketugt alvorligt, men så sandelig heller ikke vranglære alvorligt. Det gjorde man engang.
Hvor er det trist at pinsepræsternes formand, ikke kan forholde sig til virkeligheden og istedet for at arbejde på at bevare et synkende skib, så få repareret skibet, og samtidig få fjernet dem der sænker skibet, med deres ødelæggende lære.
Er der nogen mandfolk tilstede?
Hvor er pinsevækkelsens sande mandfolk som tør stå op, og sige tingene som de er, og vise at de ting kan man læse i bibelen, og ikke være bange for at miste popularitet. Der er brug for mænd som tør gå imod folk som siger god for at invitere New age folk som Steen Hildebrandt til kirkelige lederkonferencer (se her: https://sand.omvendelse.dk/frikirkenet-inviterer-new-age-filosof-som-hovedtaler-3080.htm)
Gid dog at den kære Tonny Jacobsen ville se virkeligheden i øjnene, og turde gøre noget ved det. For det pinsekirkerne har lige nu er en der åbenbart er mere inspireret af Nizhals tre berømte aber (ikke set noget, ikke hørt noget, ikke sagt noget) end han er ledt af Guds Ånd og Guds ord!
I dag er der meget snak i flere kredse om folkekirkens fremtid, nu hvor det ser ud til at vi har fået en kirkeminister, der vil give homoseksuelle par lov til at blive gift i folkekirken. Og der er flere der tænker hvornår det også bliver muligt i frikirkerne, hvilket jo allerede er sket for en baptistkirke i Sverige. Men jeg har faktisk et lidt problematisk forhold til, at det først er når der bliver givet mulighed for homoseksuelle ægteskaber, at nogle kristne begynder at melde ordentlig fra. For spørgsmålet er om vi ikke skulle have gjort det for længe siden.
For sagen er den at vi i bund og grund ikke har taget synd særligt alvorligt, i forhold til hvordan vi tog det før. Engang var det sådan at hvis et kærestepar i en gennemsnitlig frikirke flyttede sammen uden at være gift, så ville det medføre først en alvorlig samtale med ledelsen, og hvis det ikke hjalp, så ville det medføre en ekskludering af kirken.
Det var den bibelske metode, og det var også en metode der var med til at vise hvem der var en kristen, og hvem der ikke var. Hvis man valgte at bo sammen uden at være gift, og ikke mente det skulle betyde noget for ens gudsforhold, så var det det samme som at sige, “jeg tilhører ikke Herren, da jeg ikke vil underordne mig Herrens ord”. Man blev med andre ord ikke anset som en kristen.
Det var og er en bibelsk metode at forholde sig til den slags på. Det kaldte vi kirkedisciplin, men det er blevet et fremmedord mange steder. Jeg har oplevet at når jeg taler med folk som kommer i kirker hvor man ikke tager kirkedisciplin alvorligt, at det er nemt at vise dem at de har et forklaringsproblem. En sagde til mig, at hun bestemt ikke mente det var kirkens opgave at dømme om et par der boede sammen skulle ekskluderes af kirken, fordi de ikke ville omvende sig. Hun mente at det var godt for dem at have et tilhørsforhold, også selvom det åbentlyst var forkert.
Jeg spurgte hende så hvad hun mente hvis det var et homoseksuelt par? Så blev der stille, men så kom svaret; nej det kunne ikke tillades.
Jamen hvorfor dog ikke spurgte jeg?
Fordi de er jo homoseksuelle, det er jo forkert.
Men hvad er det lige der gør at deres synd er så meget værre, end dem der har valgt at bo sammen uden at være gift? Spurgte jeg igen.
Det, det, det, jamen det er jo homoseksuelle.
Vedkommende ønskede ikke at forholde sig til dette dilemma, det kom for tæt på, og viste noget var rivendes forkert i hendes og hendes kirkes argumentation (ja jeg ved at kirken havde samme mening).
Samtalen var ikke en enlig svale. Jeg har hørt den her andre gange, og jeg får det rigtig, rigtig dårligt med den slags. For hvad er det lige det signalerer? At mange kristne faktisk er homofobiske, når de vælger at forholde sig forskelligt til det bibelen beskriver som seksuel synd. De viser at de kun tager skriften alvorligt der hvor de selv er enige med den, men afviser skriften på områder hvor de ikke er enig. Men hvis skriften siger at der hverken er plads til det ene eller andet i kirken, hvad giver så en kirke lov til at sige: Vi godkender den ene del, men ikke den anden. Er det så ikke fordi man er mere påvirket af tidsånden, end man er ledt af Guds Ånd?
Dertil er spørgsmålet så også hvad man vil gøre den dag, staten vil gå ind og sige, at både folkekirker og frikirker skal acceptere homoseksuelle vielser, og udføre dem? Så har de kirker som accepterer at folk lever sammen uden at være gift, ikke noget som helst brugbart argument for at sige nej. De har jo allerede vist, at de ikke anser Guds ord for at være troværdigt og vigtigt nok til at efterleve. Men hvis de fortsat vil afvise homoseksueller vielser, så har offentligheden et godt og faktisk brugbart argument for at kunne konkludere at disse frikirker, er homofobiske når de gør forskel på folks seksuelle synder.
At man kan blive anklaget for at være homofobisk er hvad det er, personlig anser jeg mig ikke for at være det mindste homofobisk, for jeg ved hvad ordet betyder. Det kan man høre mere om her: https://sand.omvendelse.dk/skal-homoseksuelle-par-have-ret-til-at-blive-gift-i-kirken-261.htm. Men hvis ens argumentation for at afvise homoseksuelle er baseret på ens følelser og subjektive meninger, og ikke Guds ord, så får man et forklaringsproblem, og man signalerer faktisk homofobi. Og jeg er bange for at det er noget som vil komme rigtig meget frem det her, og vil være med til at sætte et skel mellem de kirker som tager Guds ord alvorligt, og dem der ikke gør. Selvom det sådan set burde være nemt nok at se i forvejen.
I søndags talte jeg om hvad den eneste synd som ikke kan tilgives er. Jesus sagde at alle synder kan tilgives, bortset fra en. Det var at tale imod Helligånden, også kaldt blasfemi imod Helligånden. Det er desværre et emne som mange forkyndere har forsøgt at undgå, men som er vigtigt at få klarlagt. Da vi nemt kan ende med forkert fordømmelse over os selv, hvis vi ikke forstår hvad Jesus siger med denne dom. Jeg har mødt mange som har gået rundt med forkert fordømmelse over deres liv, fordi de ikke havde lys over dette. Det inkluderer også mig selv i en periode.
Har du haft problemer med at tro du er frelst, fordi du har en mistanke om du har begået den eneste utilgivelige synd, så hør denne prædiken som burde være med til at give frihed til den der elsker Jesus, og giver forståelse for hvad, og hvorfor der er eén særlig synd, som der ikke er tilgivelse for. Det er vel at mærke ikke en synd som er helt nem at begå, og kun en synd som kan begås på et ganske særligt tidspunkt i et menneskes liv.
Hvorfor er abort forkert, eller hvorfor er abort i orden? Det er et emne som er blevet så farligt at tage en åben debat om i Danmark, at det nærmest ikke fyldte noget i valgkampen denne gang. Engang var det ellers noget Kristendemokraterne havde ret så stor fokus på. Det var faktisk derfor Kristeligt Folkeparti opstod. Men i dag er der ikke nogen i folketinget som tager det ufødte barns mulighed for at leve op til debat. Vi ønsker ikke længere at tale om det, og nu har vi fået et folketing hvor man heller ikke behøver tale om det, for der er ikke nogen der repræsenterer det ufødte barn mere.
Men hvad nu hvis vi fik lov til at tale om det igen? Åbent i medierne, og gøre det udfra en logik der bygger på moral, og menneskelighed? Måske kunne det få folk på andre tanker, end dem samfundet har påduttet os? Ray Comfort har valgt at se hvad der kan ske hvis vi finder en vinkel på dette emne som de fleste kan forholde sig til. Nemlig nazisternes massemord på seks millioner jøder. Hitler og hans følgesvende havde konkluderet at jøder ikke var rigtige mennesker, derfor kunne man godt slå dem ihjel. Samme argumentation bliver brugt i dag, imod det ufødte barn. Man vælger at sige det ikke er et rigtigt menneske. Men på hvilken grund konkluderer man det, og er det et grundlag der er værd at sætte sin lid til? Og tør vi tale om det?
Se hvordan Ray Comfort ved at stille folk de rigtige spørgsmål åbner folks øjne for sandheden om abort. Og ikke nok med det, læg også mærke til at Ray Comfort ikke bare fokuserer på abort, men bruger samtalen til at dreje det hen til det allervigtigste. Nemlig hvad er konsekvensen af vore synder, og hvad skal vi gøre for at undgå den konsekvens.
Jeg glæder mig over den enkle og simple tilgang Ray Comfort har til dette, og hvordan han formår at have evangeliet til at være hovedemnet for det han gør. Det tror jeg mange af os kunne lære rigtig meget af.
Dette er videoen som du ikke må gå glip af. Den er allerede set af 325.000 bare på youtube, og har kun været der i kort tid. Det er en film som har sat debat igang, og det er ikke svært at forstå når man har set den.
Jeg sidder og skriver på min prædiken til på søndag, om hvad det er for en synd der ikke er nogen tilgivelse for ifølge Jesus. For at forklare det har jeg brugt lidt plads på at vise hvem der har æren for frelsen, og hvorfor det ikke er noget vi selv kan tage æren for. Ikke bare en lille smule. Her er et uddrag:
“Vi har jo alle overtrådt Guds bud. Vi har alle stjålet, og hvis vi ikke har, så har vi tænkt på det. Vi har alle begået hor, og hvis vi ikke har det så har vi alle gjort det i vore tanker, hvilket Jesus siger er nok til at dømme os til Helvedes ild. Vi har også alle sammen løjet, og bibelen siger at løgnerne skal komme i Helvede. Ja, løgn er forkert, det er bl.a. derfor vore kroppe stritter imod når vi lyver og kan fanges i det med en løgnedetektor.
Så det er vores udgangspunkt, og vi har kun et eneste håb for at undgå evig fortabelse, og det er en Gud der vil række hånden ud til os og redde os op af syndens dynd, og betale syndens løn istedetfor os, nemlig døden. Det er vort eneste håb, for vi er nemlig ikke selv istand til at komme til Gud. Det var derfor vi siger at det var Gud der rakte ud til os. Vi kan nemlig ikke selv række ud til Ham, eller komme til Ham i egen kraft. Dette sørgede Gud for blev umuliggjort for os da vi blev smidt ud af Edens have.
”Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.” 1 mosebog 3.24
Umiddelbart er det nemt at tænke, at det da var underligt af Gud at hindre os mennesker i at komme til Ham igen, og hindre os i at spise af livets træ. Men der er en årsag. For hvad ville der ske, hvis disse kerubere ikke havde vogtet vejen til livets træ? Og så Gud samtidig havde sendt sin søn at dø på et kors og tage vor straf på sig. Så ville der opstå et problem i hvem der har æren for frelsen.
For hvis det nu blev muligt for almindelige mennesker at søge Gud i egen kraft, og selv nå frem til livets træ, og der samtidig var folk der blev frelst fordi Gud søgte dem, og kaldte på dem, så ville der opstå to klasser af kristne. De arrogante, og kloge, og dem der ikke var istand til selv at finde frem til frelsen. De dumme og uvidende. Og hvis det var muligt at finde vejen selv, og dermed finde vejen i egen kraft, så ville det ikke længere kun være til Guds ære at man blev frelst, men både til Guds og ens egen ære. Jeg ville nu selv have del i min egen frelse.
Dette er i modstrid med reformert kristendom. Til Guds ære alene!
Ingen skal kunne sige at man selv kom til Gud, at man selv var i stand til at deduktere sig frem til hvem Gud er, og hvordan man kommer til Ham, for at blive frelst af Ham. Frelsen er udelukkende til Guds ære!”
Er du i nærheden, så er det kl.10.00 på Gyvelvej 1 i Bjerringbro. Husk vi spiser sammen bagefter, så du går ikke sulten hjem, hverken åndeligt eller fysisk.
Trosbevægelsen blev i starten af halvfemserne i Danmark ekskluderet af “det gode selskab” i frikirkedanmark. Det var en ganske udemærket handling man begik dengang i både pinsekredse og apostoliske kredse. Også selvom det var lidt blodigt for flere kirker at komme igennem. Man kunne se og høre at det der blev sagt i trosbevægelsen, var i uoverenstemmelse med bibelen. Selv Udfordringen valgte dengang at sige nej til annoncører fra trosbevægelsen. Man ville simpelthen ikke give plads til den slags i deres blad.
Men i dag er der godt nok kommet nye boller på suppen. Udfordringen er fyldt med både positive artikler om folk fra trosbevægelsen, foruden en masse reklamer for deres konferencer og bibelskoler. Domino har også masser af plads til det, og Frikirkenet som står bag Domino, består jo også af en flere trosbevægelsesmenigheder, eksempelvis KBC og AMC.
Men jeg ved godt at der er mange som påstår at de ikke er tilhænger af trosbevægelsen, men som uden at have tænkt over det, har åbnet op for den lære som trosbevægelsen står for. Hvad er det for en lære? Bliv rig, sund og succesfuld med Jesus læren. For det er hvad trosbevægelsen i bund og grund siger. Det kan godt være de siger det på forskellige subtile måder, men reelt set er det hvad den står for. En der trods alt ikke er bange for at sige det lige ud, er Creflo Dollar. En prosperity preacher der bl.a. har Kenneth Copeland som inspirator (Copeland er nok en af de allerværste af trosbevægelsesprædikanterne). Prøv at se denne video og hør hvad det er han siger han mener at have grundlag for at kunne finde i skrifterne.
Det er sjældent at vi i Danmark hører nogen prædikanter sige det så klart som Creflo Dolllar her. Nemlig at det er Guds vilje at man skal være rig (selvom jeg da har hørt Jens Garnfeldt sige nogle virkelig sjove ting hvad det angår, men han er nu også svær at tage alvorlig). Ikke desto mindre har denne lære bredt sig som kræft i mange kirker. Men så man nemt ser igennem fingre med den.
Eksempel: En prædikant som jeg tilfældigvis har hørt igennem mange år, holdt en påskeprædiken hvor han faktisk fik prædiket evangeliet. Jeg var faktisk lidt overrasket over hvor godt han fik evangeliet forklaret, og syntes det var en stor opmuntring at høre taget i betragtning at jeg kendte til den kirke han var en del af. Men så sluttede han prædikenen af med at ødelægge det hele.
Efter at have talt om hvorfor Jesus måtte hænge på korset, for at sone vore synder, fik han det hele drejet over på at handle om hvorfor hans børn ikke var raske, og hvorfor Gud dog ikke helbredte dem? For han “vidste jo” at han havde krav på helbredelse til sine børn, igennem korset. Han “vidste” at han havde krav på succes og et sundt liv. Men spørgsmålet er nok nærmere, hvor “vidste” han det fra? Fra trosbevægelsen selvfølgelig. Jeg ved at den selvsamme mand har arbejdet sammen med folk fra trosbevægelsen, faktisk har han flere gange inviteret Jens Garnfeldt, og andre ekstremister. Han var påvirket af en lære som ikke kommer fra Gud, og ikke har sit udgangspunkt i bibelen, men i Kenneth Hagins og Kenneth Copelands modbydelige vranglære.
Desværre er den form for sammenblandet forkyndelse ikke sjælden. Den er nærmest blevet symptomatisk i flere forhenværende gode kirker. Man formår ikke at skille skidt fra kanel, og blander istedet det hele sammen i en stor pærevælling, som reelt set er ødelæggende for evangeliets budskab.
Konsekvensen af at høre på en sådan forkyndelse, bliver en nedgradering af korset. For korset handler ikke om at jeg har ret til at få helbredelse, rigdom eller succes eller hvad man nu kan kræve af underlige rettigheder. Korset handler primært, sekundært og tertiært om at Gud måtte blive menneske og nedværdige sig selv til den mest ydmygende måde at dø på, og tilmed dø som fuldstændig uskyldig, for der at kunne bære vore synder, og betale dem fuldt ud. For at enhver der vil give sit liv til Ham, og følge Ham kan få evigt liv i Himlen hos Ham. Korset handler ikke om at vi har krav på noget. Korset er Gud der rækker ud i sin nåde til os. Vi kan ikke kræve noget som helst af Gud. Vi har grund til at være taknemmelige istedet for, og vise Gud at vi elsker Ham, hvad enten vi er syge eller raske, fattige eller rige, succesfulde eller fiaskoer.
Paulus skrev Filliperbrevet mens han sad i et romersk fængsel, og de fængsler var ikke særlig rare. Alligevel er Filliperbrevet fuld af glæde og fred, fordi Paulus har fundet ud af at have sin glæde i det rettte. Ikke i sin jordiske rigdom, eller mangel på samme. Ikke i sin sundhed, sygdom, eller manglende frihed. Men i Jesus Kristus. Den Jesus Kristus prædikede Paulus klart og tydeligt uden at være influeret af hverken gnosticisme eller trosbevægelseslære. Han vidste godt hvad der var vigtigt at have fokus på, og det var ikke om han var rig eller fattig, men at tilhøre frelseren der bøjede sig ned til os, mens vi stadig var fjender af Ham.Det er værd at prædike, det er værd at glæde sig over. Men et budskab der er inficeret af vranglære, er ikke godt at prædike, og heller ikke noget at glæde sig over. Lad os glæde os over det rette, og ikke det urette.
“For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever. Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forligelsen.” Romerne 5.10-11
Sådan her talte Johannes Døberen til farisæerne og de skriftkloge der var kommet ud til ham i ørkenen.
Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. Mattæus 3.7-10
Sikken velkomst. Her har den fineste del af samfundet i Israel gået helt ud i ørkenen for at blive døbt af Johannes Døberen. Og så får de sådan en omgang her af Johannes. Sådan kan man da ikke behandle folk der kommer for at blive døbt, eller kan man?
Jo, det kan man godt, for hvis Johannes kunne, så kan vi også. Ja, vi skal faktisk (men pas selvfølgelig på med ikke at misbruge det). Jeg fortalte sidste gang om at Johannes godt vidste hvorfor farisæerne og de skriftkloge var kommet til ham, og han vidste de ikke kom fordi de havde omvendt sig. Derfor så han sig nødsaget til at fortælle dem hvorfor de er nødt til at vende om. Han ønskede ikke at hverken disse mennesker, eller nogen andre der kom ud til ham, ikke forstod alvoren i at vi alle er syndige i Guds øjne. At vi alle kommer til kort overfor Gud i vor egen kraft. Og at vi derfor er nødt til at komme til erkendelse af at det er absolut nødvendigt at vi bøjer os ned i magtesløshed overfor Gud, og omvender os til Ham, fordi vi ser vor egen synd, og at vort eneste håb er i Gud.
Det er så alvorligt at han ikke holder sandheden tilbage. Ikke noget her med at lade være med at tale om konsekvenserne ved ikke at omvende sig og ikke at fortsætte med at leve et liv i omvendelse. Nej, det er ”øksen ligger ved træets rod, og øksen er parat til at hugge det til så det kan kastes i ilden”. Det her lyder ganske rigtigt voldsomt sammenlignet med megen moderne forkyndelse. Ikke desto mindre er det denne forkyndelse som er nødvendig at få tilbage i kirken. For det nytter ikke noget at tale om nåden, uden at tale om syndens straf. Det nytter ikke noget at tale om Guds kærlighed, uden at tale om Guds vrede. De bliver begge uforståelige udtryk, hvis de ikke forståes i den helhed de skal forståes i. Dette forstod Johannes Døberen, og han var parat til at sige det, også selvom det kunne betyde at han ville blive upopulær. Hvilket han bestemt også blev. Men det vil jeg vende tilbage til næste gang.
Præst i Østerlars Kirke på Bornholm Thomas Holden Jensen holder her, en i folkekirkelige kredse usædvanlig god og klar prædiken over teksten fra Lukas 19.41-48. Det er den hvor Jesus græder over Jerusalem fordi den ikke kendte sin besøgelsestid, og omvendte sig mens tid var. Den prædiken Thomas her holder er et glimrende eksempel på hvordan evangeliet er en helt naturlig del af en bibeludlæggende forkyndelse. Men kun sjældent har jeg hørt det så klart og smukt som her. Han viser hvad skriften siger, hvad skriften selv siger andre steder om emnet, og hvordan skriften viser den skal forståes, samt forklarer nogle af de paradokser mange har svært ved at forstå. Med andre ord, det er ikke Thomas egne ord og meninger der er bestemmende her, men det der står i Guds ord.
Det burde også være den opgave som ligger en præst højst på sinde, hvad enten han er folkekirke eller frikirkepræst. Men det er ikke så ofte tilfældet. Derfor var det med ekstra stor glæde at jeg hørte denne forkyndelse, som rørte mig dybt. Kan kun anbefales herfra.Tryk på bjælken her nedenunder, eller download den til når du sidder i bilen på vej til arbejde på dette link: http://www.archive.org/details/2011_08_10SoendagEfterTrinitatis_1tr
