Categories
Bibelen Overfladisk kristendom

Skal vi kun prædike om Himmelen, og undlade talen om Helvede?

Det var grundlæggeren af Frelsens hær William Booth der sagde; ”Den største fare ved det tyvende århundrede vil blive religion uden Helligånden, Kristendom uden Kristus, tilgivelse uden omvendelse, frelse uden vækst i ånden, politik uden Gud, og Himlen uden Helvede”.

Desværre har Williams Booths profeti vist sig at passe. I dag er mange kirker glade for at der ikke bliver talt om negative ting i kirken. ”Vi er en positiv kirke, der fokuserer på det gode i livet” siger de stolt. Men kirker der taler sådan har slet ikke fattet hvem Gud er, og slet ikke hvem Jesus er. De er fortabte, fordi de prædiker et halvt evangelium. De vil hellere være smarte og have moderne kirker, med lækker teknologisk udstyr, der kan vise de kirkefremmede, at de er en moderne kirke der følger med tiden. (Forstå mig ret jeg har ikke noget imod Powerpoint og god lyd, men ofte er det det der er fremtrædende frem for en ordentlig forkyndelse).

Samtidig beklager de samme kirker sig over at Guds ord ikke ser ud til at virke, som det gjorde engang. De begrunder det med at vi lever i en ny tid, og at verden er hård. De tager fejl. Vi i vesten lever aldeles ikke i en hård verden. Vil de have en hård verden, så tag til Nordkorea. Det er det hårdeste land at være kristen i, i hele verden. Grunden til at det Guds ord de taler ikke virker, er at det ikke er Guds ord de prædiker. De prædiker deres egne ord. De tager det ud af skriften som de ikke kan lide, og lægger det til som de godt kan lide.

Sagt på en anden måde, de bøjer Guds ord. Men hvis vi bøjer et sværd, vil det så ikke miste sin brugbarhed? Selvfølgelig vil det det, og det er også det der sker når kirker vælger at vrage dele af skriften, og kun fokusere på ”den positive del”. Eller den del der kan lyde smukt, men ikke koster noget at forkynde.

Vil du opleve at Guds ord er skarpere end noget tveægget sværd, der trænger igennem sjæl og ånd, som der står om i Heb. 4.12. Så brug Guds ord som Guds ord er!

Læs hvordan de gamle evangelister talte ordet. Læs Charles Spurgeon, John Wesley, Martin Luther, Paulus, men allermest Jesus Kristus. Du vil lægge mærke til at der er en ting der går igen. Det var et klart og tydeligt evangelium der blev forkyndt. Ikke et halvt evangelium, men et helt evangelium, med fokus på både det positive og det negative. Både Himlen og Helvede, tilgivelse og omvendelse. De prædikede sandheden og holdt ikke ubekvemme sandheder tilbage.

Lad dig ikke forføre af moderne kristendom, for alle forsøg på at gøre kristendom moderne har været mislykkede. De så måske smarte ud dengang, men de døde igen og igen. Det er kun den sande kristendom der har sejret. Den som ikke fokuserer på at være smart, men på at forkynde det fulde og sande Guds ord.

Categories
Overfladisk kristendom

Skal man virkelig bede Jesus om at komme ind i sit hjerte?

Jeg har efterhånden læst i bibelen mange gange, men jeg har endnu ikke fundet det skriftsted, hvor der skulle stå, at hvis man beder Jesus om at komme ind i sit hjerte, så er man frelst.

For det viser sig at det heller ikke står i biblen. I stedet for står der, at man skal omvende sig, erkende sin synd og tro på evangeliet om Jesus Kristus. Det er også det, Jesus starter med at prædike i Markusevangeliet 1.15:

“Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!”

Desværre er det ikke det, vi hører, når prædikanterne af i dag indbyder folk til at blive frelst. Jeg hørte engang en meget kendt dansk forkynder, der efter at have bedt for syge, sagde: “det her med Jesus, det kan også blive en del af dig. Det er ikke så svært, du skal bare række din hånd op og gentage denne bøn”. Og så kom hans bøn, som ikke omhandlede synd, heller ikke omvendelse og heller ikke korset. Nej, den handlede bare om at bede Jesus om at komme ind i sit hjerte, og så var man frelst. Lidt ligesom instant coffee. Nemt og billigt nok til at man ikke gider tænke over det. Jeg tror, at fyrre mennesker rakte hånden op. Og menigheden der var superbegejstret for, at fyrre sjæle var blevet frelst – troede de. Men nej, det var ikke frelst, og det viste sig også bagefter, da det var de færreste af dem, der efterfølgende begyndte at komme i kirken. Og dem, der begyndte at komme faldt også hurtigt fra, og til sidst var der ikke nogen tilbage.

Hvad var der galt? Ja, for det første havde prædikanten misforstået, hvordan man bliver frelst. Det kan ikke ske uden omvendelse. Han havde ikke fortalt, hvorfor vi er syndere, der har brug for at omvende os fra os selv og give vore liv til Jesus.

Desværre er denne prædikant ikke en enlig svale. Hans metode er efterhånden blevet normen for, hvordan man prædiker evangeliet i dag. Prædikanterne i langt de fleste kirker kender ikke Guds ord, og mange af dem, der kender det, vælger at bøje det, så det passer ind i en moderne verdens forståelsesmønster.

Gid disse prædikanter ville omvende sig og prædike Guds ord som Guds ord er. Ligesom Martin Luther, Charles Spurgeon, John Wesley og Paulus gjorde. Ellers gør vi Guds ord harmløst og virkningsløst, og hvad skal vi så bruge det til?

 

Categories
Endetiden Kommentar til medierne

Hvordan pop-kultur (og HBO) ødelægger vores heltebilleder

For nogle år siden skrev jeg om hvordan satanisten Alan Moore med sin tegneserie “The Watchmen” forsøgte at ødelægge vores heltebilleder, og tilmed gøre kristne til et fjendebillede. Det jeg skrev dengang er nu blevet endnu mere aktuelt efter at HBO, har udgivet deres tv-serie “Watchmen”. Den har som ventet fået gode anmeldelser. Men HBO er i forvejen så smurt ind i promiskuøs sex, okkultisme, vold, stoffer og tilmed flere gange fremstiller kristne som farlige og onde. Det gør at kristne i min optik burde holde sig langt væk fra denne streamingtjeneste. En anden ting er at HBO med denne tv-serie udbreder Alan Moores tankegange i endnu større grad end hans tegneserie gjorde dengang i firserne. Hvis du ikke ved hvorfor The Watchmen var en banebrydende, men også farlig historie, kan du læse her nedenfor hvorfor det er tilfældet. Det hele starter i året 1986 som på mange måder var et skelsættende år for den del af pop-kulturen man kalder grafiske noveller, eller slet og ret tegneserier. en udtryksform som har haft langt større indflydelse end mange lige anser den for at have.

1986: Året tegneserier blev gjort acceptable
I 1986 var der tre tegneserieudgivelser som ændrede tegneseriebranchen markant. Det var året hvor tegneserien for alvor blev accepteret som et seriøst medie, der ikke kun var for børn. Årsagen var en ukoordineret udgivelse af tre grafiske noveller. En grafisk novelle er såmænd bare en tegneserie der udgives til et voksent publikum. Denne ændring gjorde at voksne ikke længere skammede sig over at have tegneserier liggende på sit sofabord som voksen. Det var jo grafiske noveller, og i dag bliver selv nogle Anders And udgivelser kaldt for grafiske noveller, så voksne tegneserielæsere kan fortsætte med at føle sig voksne. Den udvikling blev på godt og ondt, for alvor skudt i gang i 1986 med tre forskellige grafiske noveller, som har haft stor betydning for pop-kulturen.

Tre banebrydende udgivelser

Art Spiegelmans Mauz
Den første skelsættende udgivelse var Spiegelmans ”Maus”. Det var en biografi om Spiegelmans jødiske fars oplevelser under anden verdenskrig i Polen, hvor han endte i koncentrationslejr. Det særlige ved ”Maus” er at Spiegelman tegnede jøder som mus, nazister som katte, franskmænd som frøer og polakker som grise. På trods af denne animalske karikering, eller måske nærmere pga. den, blev ”Maus” usædvanlig nærværende. Spiegelmans Maus er et mesterværk som fortælleteknisk er suveræn i dens beskrivelse af den umenneskeliggørelse jøderne oplevede under anden verdenskrig i de besatte lande. Hvis du ikke har læst den endnu, så giver jeg den en varm anbefaling herfra, for ”Maus” er unægtelig et mesterværk. Denne grafiske novelle viste at tegneserier kan have en usædvanlig dybde og være særdeles relevante for vores forståelse af eksempelvis historiske grusomheder som holocaust.

Da Batman blev meget alvorlig
Den anden udgivelse som fik betydning, var Frank Millers fremtidsversion af en bitter Batman i ”The Dark Knight returns”. Her ser man Batman vende tilbage til kriminalitetsbekæmpelse efter en flerårig pause. Men nu som en samfundsbitter ældre mand midt i halvtredserne, der kaster sig ud i den ene ultravoldsscene efter den anden. Spørgsmålet som Miller ville se på var hvordan den ældre Batman mon ville være, og hvordan medierne ifølge Frank Miller ville ændre sig. ”The Dark Knight returns” fik stor betydning for hvordan vi kunne se på helte på en anden måde end hidtil, ved at lade heltene blive ældre og få sår på både sjæl og krop. Personlig synes jeg ikke ”The dark knight returns” er så god som folk gør den til. Frank Miller har kreeret langt bedre historier end denne, men opgøret med det gamle billede af Batman (og dermed andre heltetyper) var banebrydende og dermed historisk. Og kritikerne faldt forståeligt nok pladask for hans nye billede af den gamle superhelt.


Da vores heltebilleder blev dræbt af Alan Moore
Hvilket fører mig hen til den udgivelse som dette indlæg i virkeligheden handler om. I 1986 fik okkultisten, crowleisten og tegneserieforfatteren Alan Moore lov til at udgive en markant anderledes superhelteserie på 12 hæfter for DC- Comics (dem som udgiver Superman og Batman m.m.) kaldet ”The Watchmen”.
”The Watchmen” var et komplet opgør med det rendyrkede superheltebillede som ellers var blevet dyrket siden det første superhelteblad ”Action Comics no 1” i 1938. Alan Moores hensigt var at ødelægge ideen om den gode helt, der hjælper af uselviske grunde. Ifølge Lektor og forfatter Bradford Wright, så var Alan Moore ikke kun ude på at ødelægge ideen om superhelte, men ideen om helte generelt. Hans formål var at vi i mindre grad skulle stole på andre, og i stedet mere på os selv. Moores superhelte som var en gruppe kaldet ”The Watchmen”, var en flok utilpassede folk med superkræfter som var styret af magtbegær, var psykotiske, besat af ultravold, eller sågar impotente. Der var nærmest ikke grænser for hvor dårligt heltene skulle udstilles. Ved første øjekast så det umiddelbart ud til at Moore ønskede at gøre heltene mere menneskelige, hvilket var det Frank Miller oprindeligt arbejdede på med hans Batman udgivelse. Men der var en stor forskel. For når man ser nærmere på ”The Watchmen” og ser på hvad det er for en slags helte vi har med at gøre her, så er flere af dem mere sammenlignelige med superskurke end de er med superhelte.  Det var altså ikke en menneskeliggørelse Moore forsøgte på, men en dæmonisering og en total undergravelse af ideen om helte. En af superheltene (The Comedian) forsøger på et tidspunkt at voldtage en mindre stærk superheltinde, senerehen skyder han en vietnamesisk kvinde som er gravid med hans eget barn uden at det rører ham det mindste. En anden superhelt lader hele New York blive udslettet for at få den kolde krig ( i firserne) til at stoppe. Det gør han med held, men prisen er 10 millioner menneskeliv som dør pga. en løgn som aldrig bliver afsløret for resten af verden.

Dette er en af meget krævende tegneserie at læse, og i modsætning til Maus af Spiegelman, så kan jeg ikke anbefale nogle af Alan Moores værker. Han har bl.a. skrevet den desværre meget kendte ”V for Vendetta”, som er filmatiseret i en udgave hvor den sataniske del bliver skjult mere end den er i sin bogudgivelse. I bogudgivelsen er henvisningen til Aleister Crowley (velkendt satanist) langt mere tydelig.
Forfatteren Alan Moore er uden tvivl en dygtig og sand kunstner, hvilket jeg kun kan respektere. Men at læse hans værker, svarer til at spise østers med stryknin. Jeg elsker østers, og den fantastiske smag og struktur de har, men stryknin drysset ovenpå gør dem giftige og farlige. Og når først strykninen er drysset på, er det ikke lige til at fjerne det igen. Det kan ikke bare fejes væk som om det ikke betyder noget mere. Moores historier er på samme måde fyldt med sandheder som er krydret subtilt med løgne, som på smart vis undergraver folks tro på det gode.

Alan Moore dæmoniserer og forvrænger kristne værdier
Moore valgte at gøre en af superheltene i ”The Watchmen” til en som hvis man kradser bare lidt i overfladen, viser sig at symbolisere de kristne værdier. En mand som har værdier som han efterlever til punkt og prikke, også selv om det har store omkostninger for både ham selv og omverdenen. De gamle moralske principper betyder mere for ham, end hvad der lige går og er mest politisk korrekt. Men denne mand bliver fremstillet som psykopat. Hvilket skulle være konsekvensen af en dårlig barndom med en promiskuøs mor og voldelige oplevelser. Han er med andre ord ikke en særlig sympatisk person i historien, og han ender også med at være den som bliver dræbt af en af de andre Watchmen. Det sker for at undgå at sandheden om de ti millioner dræbte i New York kommer for dagens lys. Hverken i filmatiseringen eller i bogen virker denne superhelt som en behagelig person. Han bliver gjort ekstra utiltalende, og det er Mo0re rigtig dygtig til at pensle ud.

Men hvorfor har Alan Moore brug for at undergrave troen på helte, og hvorfor har han brug for at fremstille folk der står for gode konservative kristne værdier som farlige og fjendtlige? Noget han også gør ligeså subtilt og effektivt i hans grafiske novelle ”V for Vendetta”.

Hvem er Alan Moore?
Måske ligger svaret i at finde ud af hvem Alan Moore er og hvem er han inspireret af. Herom er Moore ret ærlig. Moore er udover at være okkultist, åbenlys inspireret af satanisten Aleister Crowley. Manden som kaldte sig selv for verdens ondeste mand, og som er og har været en inspirationskilde for mange musikere og filosoffer. Bla. The Beatles, David Bowie og Thimothy Leary. Crowley (som jeg har skrevet om før) ønskede at finde ud af hvordan man kan ændre et konservativt kristeninspireret samfund til at blive hedensk. Et af hans mest kendte svar på det var at man måtte ødelægge familien og/eller det kristne familiebillede, fordi familien ifølge ham var ”Public enemy no1”. Han havde en idé om et samfund hvor individet var mere orienteret mod den organisation man arbejdede for, den interessegruppe man er medlem af, eller den religiøse retning som man er tilhænger af. Så dette skulle afløse den normale fokus på den oprindelige familie. En årsag til at Crowley var så fokuseret på at ødelægge det oprindelige billede af en familie, mener nogen er at den første institution Gud opfandt netop var familien. Derfor må familien for Gud have ret stor vigtighed, og af samme grund er det den institution som er mest til hinder for at danne et hedensk baseret samfund.

Crowleys ønske om at opløse de gamle værdier, for istedet at kunne indføre et hedensk baseret samfund, er et ønske som Crowleys efterfølgere har været ret inspireret af. Det er egentlig ret tangkevækkende at en død mand som levede som narkoman, som ikke var særlig tiltalende og som døde som en ensom taber ingen rigtig gad være sammen med, kan være så attraktiv for nogle mennesker at følge. Men muligvis skyldes det ikke så meget hans mislykkede liv, men det at han skrev om muligheden for at blive overmennesker. Noget som tiltaler vores syndige kød og var med til at syndefaldet blev en del af vores verden. Det var jo netop det som slangen i Edens Have fristede Eva med. Hun kunne blive som Gud. Crowley lovede det samme, nemlig en eller anden form for guddommelighed hvor man bliver sin egen herre. Hvad Crowley ikke tog hensyn til (for den slags vil satanister som oftest ikke ind på) er at hvis vi alle er vore egne herrer, så vil det automatisk medføre kaos. For vi vil jo ikke alle det samme, og hvis vi vil leve forskelligt og har forskellige ideer og meninger om hvad der er rigtigt og forkert, så vil det medføre at folk vil komme i stærkt splid med hinanden. For hvis der ikke er nogen overordnede regler som vi er nødt til at følge og forholde os til ,vil kaos opstå. På trods af dette så er det anarkistiske samfund noget som ofte tiltaler satanister.

Alan More viser også at det er det han ønsker i hans fortælling “V for Vendetta”. Som netop slutter med en ødelæggelse af det engelske parlament, for dermed at opløse det styrende samfund og give folk lov til selv at bestemme. Det bliver vist som om det er en god slutning, men i virkeligheden er der tale om et samfundsmæssigt mareridt, hvor anarki bliver samfundets afløser.

Alan Moore

 

 

 

 

 

 

 

 

Men tilbage til superheltene. Alan Moore forsøgte at ødelægge vores billede af helte med hans Watchmen, og det har påvirket den måde superheltene bliver vist på i dag. Eftersom superhelte-genren i dag er blevet Big business med blockbusterfilm som Dark Knight, Deadpool, Wonder Woman m.v.  så er det også noget der påvirker almindelige mennesker i dag. Vi ser filmene som underholdning, og lægger ikke altid mærke til de budskaber som gemmer sig under overfladen i historierne. Men vi bliver påvirket af dem. Heltebilledet vi engang havde er ikke det samme som før. Den uselviske helt der gjorde hvad han gjorde fordi det er rigtigt, er efterhånden en meget sjælden person i pop-kulturen i dag. Der er næsten kun Captain America tilbage som jeg skrev om i dette link: Captain America. Så spørgsmålet er om Alan Moore har vundet.

Påvirket
Pop-kultur påvirker os langt mere end vi går og tror. Vi ser en film i biografen og tror det var det. Men uden at vi tænker så meget over det, så får vi budskaber ind som påvirker vores måde at leve og opfatte verden på. Jeg husker selv hvordan jeg i halvfemserne opdagede at jeg var blevet kraftigt påvirket af den amerikanske sitcom ”Seinfeld”. I skal slippe for at høre hvordan jeg opdagede at jeg var blevet påvirket af de fire hovedpersoners overfladiske New Yorker tilgang. Men jeg blev chokeret over at se hvor påvirket jeg var blevet af noget, som jeg i bund og grund kun anså for at være underholdning. Så det er ikke sådan at bare fordi man er kristen, at man så kan sige sig fra pop-kulturens påvirkning. Vi bliver påvirket af det vi indtager, også fra underholdningsindustrien. Og nej det betyder ikke at vi slet ikke må lade os underholde, men vi bør være mere selektive end de fleste af os nok er.

Moderne helte er blevet beskidte
Ideen om den dårlige helt, har haft indflydelse helt ind i mainstream underholdningen. Den nye James Bond er eksempelvis blevet langt mørkere end hidtil. I den første James Bond film med Daniel Craig i hovedrollen, bliver han dels fremstillet som slags lejemorder, men også en der ikke har noget følelsesmæssigt forhold til flere af de kvinder han har seksuelt samkvem med. Hvilket viser sig når en kvinde han har været sammen med (seksuelt) dagen efter bliver fundet tortureret til døde. Tortureret og dræbt netop fordi hun havde været sammen med ham. Det sørger filmen for at vise klart at James Bond ikke er berørt af dette, han er iskold istedet. James Bond er historisk set ikke kendt for at være et moralsk forbillede, men han havde dog medfølelse for de kvinder som blev straffet for deres kendskab til ham i gamle dage.

Billedet af helten som handler af uselviske grunde bliver også udvisket når der laves film som Transporter med Jason Statham. I de film er hovedpersonen en kriminel chauffør som kan lejes af andre kriminelle til diverse jobs. Helten som man kommer til at holde med i den slags film er altså i virkeligheden en skurk. Det er godt nok set før, som i Olsen-banden og ”Sidste stik” (med Paul Newman og Robert Redford). Men vinklingen er i dag blevet anderledes. James Bond og Jason Statham i The Transporter bliver forbilleder for tilskuerne, hvilket ikke var tilfældet for hverken Olsenbanden eller Sidste stik og lignende film.

Ændrer på vores gudsbillede
Der hvor dette bliver rigtig problematisk er når kristendom også åbner op for at ødelægge billedet af den gode helt. For når vi gør det, så åbner vi også op for at få et andet gudsbillede. Det sker eksempelvis i romanen ”Hytten” som jeg før har skrevet en anmeldelse af. I denne er der et sted hvor Jesus skal bære en skål med havregrød hen til bordet hvor de skal spise. Men han taber den, hvilket får gud fader (som er en afroamerikansk mor) og helligånden (som også bliver fremstillet ubibelsk) til at flække af grin. Jeg ved at mange kristne som har læst bogen også har grint og tilmed har glædet sig over menneskeliggørelsen af Jesus. Men det har store konsekvenser at få et billede af Jesus som dette. Vi kan tænke at det er en lille fejl. Men Jesus er Gud selv, der blev menneske og levede et perfekt liv, og Han har fuldstændig styr på alt hvad Han gør. Vi skal ikke udstille Jesus som et menneske der laver fejl som dig og mig, men i stedet vise Ham som den Han virkelig er. Desværre er det bl.a. pga. pop-kulturen blevet acceptabelt at lege med de billeder vi har af Gud. “Everything goes” kunne man næsten sige i dag. Men hvad skal kirken så gøre ved alt dette? Skal vi blot give op og acceptere at dommedag er nær og acceptere at der nok ikke rigtig er noget vi kan gøre ved det?

Det bedste våben
Hvad kan vi gøre som modspil til de angreb som kommer subtilt fra folk der er sataniske i deres tankegange? Svaret er, det samme som vi skal gøre overfor de politiske angreb på sunde gamle kristne værdier som kommer fra de politiske og intellektuelle bastioner, og det samme som vi skal gøre når samfundet enten bliver ateistisk eller hedensk. Vi skal prædike evangeliet om Jesus Kristus. På trods af at folk fra diverse partier, aviser, tænketanke, pop-kultur og mainstream underholdning og hvad eller hvem der nu promoverer antikristelige ideer, så er det bedste og smukkeste våben imod den slags at prædike evangeliet og tale sund fornuft. Det betyder ikke at vi skal være uvidende om de angreb som kirken oplever fra både pop-kultur, politiske bevægelser m.m. Men vi må anerkende at evangeliet om Jesus Kristus ikke er ændret siden Jesu opstandelse. Det evangelium smadrede de ødelæggende menneskesyn som var gældende under Romerriget, som var usædvanlig hedensk, og det samme evangelium kan forvandle de menneskesyn som er fremtrædende i dag. Vi behøver ikke gå rundt og være unødig bange for folk som Alan Moore og politikere som jeg ikke i dette indlæg skal navngive. Vi skal forstå hvad der er ukristeligt fra disse sider og vide hvad sandheden er ved at læse Guds ord, og sørge for at forblive ved Guds ord. Og så skal vi ikke være bange for at vise hvad Guds ord siger på trods af at det ikke er det som folk lige ønsker at høre, og pt. heller ikke er særlig politisk korrekt.

Meningen med dette indlæg
Så hvorfor har jeg så skrevet dette indlæg? Jo, om man er kristen eller ej, så er man bare ved at leve i denne verden påvirket af denne verden. Som kristen kan man vælge at være blinde overfor denne påvirkning og påstå at det ikke betyder noget. Jeg har mødt velkendte pastorer og bibellærere som har været fuldstændig ligeglade med hvad deres børn så i fjernsynet selvom det både var trolddom, hedenskab og umoral som de så, for som de sagde i deres forsvar så var de jo “under Jesu blod” og så mente de ikke bange at man blev påvirket. Det mener jeg er en total misforståelse, for selvfølgelig kan kristne familier blive påvirket af denne verden, det handler jo om hvor meget af verden man giver plads. På den anden side behøver vi heller ikke gå rundt og se dæmoner alle vegne som nogen også gør. Det er kun til at blive skør af, og det er ikke meningen!
Nej, meningen med dette indlæg er at gøre opmærksom på at vi er under påvirkning og vi skal være opmærksomme derpå, og påvirkningen kan komme mange forskellige steder fra, som i dette tilfælde fra pop-kulturen. Men vi har brug for at lade os påvirke af Ham som vil os det gode og holde os til Hans ord. En kristen som lader sig påvirke af Kristus, af Guds ord og af god forkyndelse vil også være i stand til at gå igennem denne verden uden at alt går hen og bliver dårligt. Man kan tilmed få lov at være et lys i denne verden. Måske et lys som nogen har lyst til at slukke for, men om ikke andet så et lys i en mørk verden. Så mit råd er: Vid hvad der sker omkring dig, men hold dig til Kristus.

Se disse sider som bliver henvist til i indlægget:
Om Captain America:https://sand.omvendelse.dk/praediker-din-praest-captain-america-eller-jesus-kristus/

Er ”Hytten” (The Shack) en kristen bog?

Og her om Alan Moores forbillede Aleister Crowley: https://sand.omvendelse.dk/hvordan-blev-aleister-crowleys-satanisme-til-populaerkultur/

 

 

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Troens forsvar

Læs bibelen så du kan kende sandheden

En bibliotekar blev engang spurgt om hvor mange bøger de havde på biblioteket. Det var et eller andet 6 cifret antal. Derefter blev hun spurgt om bibelen var der. Det svarede hun ja til, hvortil responsen så var, at så var der i det mindste eén bog som var sand iblandt de hundredtusindvis af andre bøger.
Nu findes der godt nok bøger som ikke er bibelen, og som er sande (men ikke særlig mange). En stor del af dem hedder matematikbøger. Ikke alle matematikbøger er sande, men langt størstedelen af dem er (hvis vi undlader at kigge på stavefejl). Men matematik kan ikke frelse nogen på trods af den matematiske sandhed. Vi har brug for at kende en vigtigere sandhed end den for at blive frelst, og sandheden som jeg taler om her, har et navn. Han hedder Jesus.

Jeg er vejen, sandheden og livet siger Jesus, og i Johannes evangeliets start står der følgende:

”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.” Johannes 1.1.

I vers 14 kan vi så tydeligt se at det er Jesus der er tale om her, da der står:

“Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.”

Så Jesus som er sandheden, er også Guds ord, og dermed evangeliet, hvilket medfører at Guds ord bibelen er sandheden. Det er altså en sand bog, og det kan vi vise på rigtig mange måder at den er. Men det er ikke noget jeg vil gøre et stort nummer ud af denne gang. Men tænk engang at Gud har sørget for at sandheden som for os er så svær at finde i egen kraft (faktisk umulig), har Gud i sin nåde gjort tilgængelig for os, så vi kan få indsigt i sandheden.
Vi kan få indsigt i hvem Han er, hvad Han vil gøre og hvad Hans plan er for dem der tilhører Ham, og dem der ikke vil tilhøre Ham. Vi kan få en ordentlig forklaring på hvorfor der er så meget elendighed i verden, men også hvorfor der er så mange gode ting i verden. Bibelen er samtidig en uudtømmelig bog om sandheden og dermed en slags overflødighedshorn af gode gaver, for du kan altid gå dybere ned i den, og få et endnu større kendskab til Guds sandheder.

Categories
Bibelen

Du kan kende Guds vilje ved at læse i bibelen

Den absolut vigtigste årsag til at kristne bør læse i bibelen, er at det er den bedste og mest præcise måde at kristne kan kende Guds vilje. Mange folk har en mening om at de kan kende Guds vilje med deres liv, ved eksempelvis at faste i fyrre dage, eller dyrke kontemplativ bøn, tale i tunger i flere timer, og sådan kunne jeg fortsætte. Ingen af disse giver nogen garanti for at det man finder ud af skulle være Guds vilje. Jeg har desværre også mødt folk der siger de har oplevet Gud har talt både det ene og det andet til dem, som viste sig ikke at være fra Gud alligevel. Men i stedet var baseret på en eller anden åndelig oplevelse, som ikke havde sit udspring i sandheden, men i noget de ikke kunne forklare og artikulere.

”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.” Anden Timotheus 3.16-17

Guds vilje er artikuleret, og det betyder at vi kan kende Guds vilje. Han har ikke holdt den hemmelig for os, men i sin nåde og visdom åbenbaret Hans vilje og væsen igennem Hans ord. Så hvis du ønsker at kende Guds vilje, hvis du ønsker at vide hvem Gud er, så læs hvad Han har sagt allerede. For det Han sagde dengang, mener Han også i dag. Gud er den samme i går, i dag og til evig tid. Derfor kan vi sagtens ”nøjes” med de gode gamle åbenbaringer, og har ikke brug for ny åbenbaring. Det viser sig jo alligevel at de nye åbenbaringer om gud ofte er så afvigende fra bibelens Gud at der ikke kan være tale om den samme.

Så læs endelig i bibelen, for det er vigtigt at kende Guds vilje, så vi kan forstå hvor stor Hans kærlighed og frelse er. Og hvis vi læste den mere tror jeg også ville have en langt større indvirkning på den kristnes liv, end man lige går og ser. At kende Guds vilje burde betyde at vi tog ægteskabet langt mere alvorligt. For bibelen viser ægteskabet er helligt. Det burde betyde at vi hadede synd mere end vi gjorde, for bibelen viser tydeligt at Gud hader synd. Det burde betyde at vi advarede folk mere imod den kommende dom. For Guds ord viser tydeligt at der kommer en dom, som selv Jesus advarede imod. Måske er en af årsagerne til at man kan have svært ved at se dette i kristnes liv, at vi ikke læser særlig meget i Guds ord.

 

Categories
Hvem er Gud? Livet som kristen Mirakler

Søger jeg Guds gaver, eller søger jeg Gud?

Når først man er blevet en kristen, så burde man også automatisk have en lyst efter at søge Gud. Det burde man så gøre ved at læse i Hans ord, og finde ud af mere om hvem Gud er. Samt finde ud af hvordan jeg kan leve mit liv med Ham, og til ære for Ham. Ok, det lyder ret enkelt, men virkeligheden viser ofte at helt så enkelt er det ikke. For selvom man er en kristen, så har vi stadig noget der hedder kødet. Og kødet vil sit eget. Men det farligste ved kødet er når det giver sig ud for at være åndeligt, selvom det stadig er kødeligt.
Ofte har jeg set hos både mig selv og andre kristne at man kan få et forkert fokus på Guds gaver. Jeg kan ønske Guds velsignelse over mit liv, både økonomisk, helbredelsesmæssigt, familiemæssigt, jobmæssigt osv. Og der er ikke noget galt i at ønske disse ting. Men de kan nemt få alt for stor betydning. Jeg har eksempelvis mødt mange som har været så fokuserede på at de skulle have ret til helbredelse, at deres liv er kommet ud af balance. Jeg har også mødt folk der har ment at de havde ret til rigdom pga. Guds velsignelse, og de har også været helt ude af balance. De fokuserede så meget på en gave, at de har glemt at det handler langt mere om giveren, end det handler om gaven.

Og nej, jeg tilhører ikke gruppen der mener at kristne har et naturligt krav på hverken rigdom eller helbredelse. Men jeg tror samtidig på at det ikke er unormalt for kristne at have en bedre økonomi, fordi de er mere fornuftige med deres penge alt andet lige. Jeg tror også på at jeg kan bede Gud om en god helse, og at der ikke er noget galt i at bede om dette. Men jeg tror ikke på at jeg har et krav på bedre helse fordi jeg er en kristen. Men tilbage til det som indlægget handler om.

Flere gange har jeg mødt folk der er syge, som påstår at de har ret til en helbredelse. Og hver gang har det gjort mig trist at iagttage. For i stedet for at glæde sig over Ham som har frelst dem og givet dem et nyt liv, så fokuserer de kødeligt på en gave som de ønsker at få fra Gud. Og jeg mener virkeligt kødeligt. Når jeg så spørger dem om hvorfor de så ikke er raske, så kan de finde på at sige at det er fordi de ikke har tro nok. Hmm, så med andre ord er der noget galt med deres tro. Eller også er det et eller andet de mangler at gøre op med, siden de ikke er helbredte. Hvilket jo så skulle betyde at de lever i synd.

Eller hvad så når jeg spørger dem som ikke er rige, men som mener de har ret til at være rige, om hvorfor de ikke er rige? Jamen så skyldes det at de ikke har givet nok selv, eller at de bare mangler tro, eller også forstår de det bare ikke. Eller også siger de at det er blevet rige i ånden, men at de mangler at manisfestere det i den fysisk verden, hvilket bare er noget overåndeligt vrøvl at sige.

Reelt set betyder det at de spilder deres tid på at fokusere fejlagtigt på noget de tror er åndeligt, men reelt set er kødeligt. Den kristne bør ikke spilde sin tid på disse ting. Vi bør glæde os over den vidunderlige frelse vi har fundet i Kristus, og over at vore synder er tilgivet og betalt, og vi har en evig plads i Himmelen. Vi må godt bede om Guds velsignelse over vores økonomi, og vores helbred m.m. Men vi skal ikke fokusere på det som om det er livet om at gøre. Vi skal have vore øjne rettet mod Kristus i stedet. Han er så meget større end alt det andet.

Categories
Kirke Livet som kristen Omvendelse

Misundelse eller glæde?

A. W. Tozer skrev engang at et af tegnene på at man har Helligånden og er ledt af Helligånden, er at man kan glæde sig over at det går andre kristne godt. Et tegn på at man ikke er ledt af Helligånden måtte så være når man bliver misundelig på andre kristne som det går godt for. Da jeg læste det, fik det mig til at tænke over noget af det jeg har oplevet igennem mine tredive år som kristen. Her er nogle af de tanker jeg fik.

Igennem de sidste 12 år har jeg både haft op- og nedture igennem mit kristenliv. Det havde jeg også før, men det er kun de sidste 12 år jeg virkelig har forstået evangeliet og betydningen af at evangeliet bliver prædiket tydeligt og klart fra prædikestolen. Før den tid troede jeg også at det var i orden at bruge prædikestolen til at tale om selvværd, pop-psykologi, få succes i dit liv, eller bare bruge den til underholdning fordi det bare skulle være så sjovt at komme i kirke. Men i de sidste 12 år har jeg kæmpet for at prædikestolen skal bruges til det Gud vil have den skal bruges til. Nemlig at prædike Guds ord så vi kan se og erfare at vi er fortabte syndere der kun har et eneste håb, og Han hedder Jesus! Sagt med andre ord, prædikestolen skal bruges til at prædike Jesu evangelium.

Den kamp har ofte været op af bakke, og jeg har tabt mange af de kampe, og nogle få gange har jeg lykkedes med det. Men midt i alt det, så har jeg også set at der er andre der har haft de samme kampe. Nogle af dem er det gået godt for, mens det for andre har været rigtig svært. Men det har ikke betydet at jeg har været misundelig på dem som det er gået godt for? Tværtimod glæder jeg mig kolossalt meget over at der er overgivne kristne som ønsker en klar og bibelsk forkyndelse, som også har fået medansvar i kirker. Og jeg glæder mig over at de prædiker et tydeligt og klart evangelium i de kirker. At finde ud af at jeg glædede mig over andres kristnes lykke i stedet for at være misundelig var rart at erkende. Så var der dog en ting der fungerede nogenlunde i mit liv trods alt, og det er også rart at være i en kristen sammenhæng hvor misundelse og magtkampe er noget der kun sjældent forekommer.

Men der var engang hvor jeg oplevede det modsat. I flere af de sammenhænge jeg har været i, særlig i halvfemserne og starten af nullerne, var der ofte magtkampe og misundelse tilstede. Jeg syntes det var svært at forstå hvorfor der var så mange magtkampe i de kredse jeg færdedes i, for det burde der jo ikke have været, men efterhånden valgte jeg bare at acceptere det, selvom det var ubibelsk. Man burde i stedet glæde sig over hvis nogen fik et godt ansvarsområde i kirken. Men ofte var det helt modsat. Det var ellers kredse hvor man påstod at man var ledt af Helligånden, og man sagde også at Helligånden havde sagt både det ene og det andet til folk. Men når det kom til stykket, så var det tydeligt at der var flere af lederne der manglede Helligåndens frugter. Man havde i stedet kødets frugter.
Ok, kødets frugter kæmper jeg stadig med, så jeg er ikke nogen helt her, men jeg synes godt nok at det er vigtigt at ledelsen af en kirke sker ved Guds brug af mænd der har tydelige tegn på Helligåndens frugter. Hvis kødets frugter eksempelvis i form af misundelse og magtkampe træder mere frem end glædens frugter, så er det stærkt problematisk.

Men vurder selv. Glæder du dig over at det går andre kristne godt? Eller er du misundelig på dem? Det gælder ikke kun det at tjene Gud som præst. Glæder vi os over at det går andre kristne godt økonomisk, karrieremæssigt, familiemæssigt m.m. Eller er vi misundelige over at andre har det bedre end os selv? Hvis vi virkelig er fyldt og ledt af Helligånden, så bør vi glæde os over andre kristne som det går godt for. Også selvom vi ikke altid selv oplever at det går godt. Vi er jo trods alt ifølge bibelen, et legeme. Så derfor er der god grund til at glæde sig, når det går godt for andre på Kristi Legeme.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Prædikener vækkelse

Skal Kenneth Copeland virkelig have et privatfly til 36 millioner dollars?

Den tilsyneladende rigeste prædikant i USA er i dag Kenneth Copeland. At han er rig har jeg ikke noget problem med. Men måden han er blevet rig på er højst kritisabel. For hans rigdom skyldes at han nasser på godtroende mennesker ved at manipulere dem til at give penge til ham, og tilmed kalde det Guds vilje. Nu har han så igen købt et nyt privatfly, for de to han har i forvejen er åbenbart ikke gode nok til ham. Prisen er på mellem 36 og 45 millioner dollars for disse fly, og dertil har han fået opgraderet sin landingsbane og hangar for et ret højt beløb. Årsagen til at Kenneth ikke kan rejse med almindelige fly som så mange andre gør, er at han ifølge ham selv”oplever” at blive forstyrret af dæmoner når han rejser med almindelige rutefly, og det gør at han ikke kan forberede sig når han skal prædike. I mine ører lyder det ret diva-agtigt at en præst kan fyre sådan noget vrøvl af.
Altså jeg kan da sagtens flyve med almindelige rutefly uden at jeg tager skade. Det kan folk som Paul Washer, John MacArthur m.fl. også, men Copeland er åbenbart et meget følsomt gemyt som ikke kan tåle ret meget.

Det andet problem jeg har med Kenneth Copeland er at han stadigvæk ikke prædiker Guds ord, men løgnelære som er meget langt væk fra bibelen. Det han prædiker er dæmonisk, og ikke bibelsk, så hans argument om at han bliver forstyrret af dæmoner i almindelige rutefly holder altså ikke. Han er ret godt forstyrret af dem i forvejen. Men på trods af hans løgnelære og nassen på af andre folks penge, så er der ikke desto mindre hober af mennesker som anser denne mand for at være en særlig Guds mand.
Og det er lige præcis her at jeg undrer mig rigtig meget. For hvordan kan man som kristen acceptere denne vranglærer som om han skulle være sendt af Gud? Der er så meget ved Kenneth Copeland som strider imod både bibel og sund fornuft, at hvis man bare er en lidt reflekterende person, så burde man kunne se at manden er en charlatan.

At der findes folk som Copeland som lever af at misbruge folks tillid, det er svært at gøre noget ved. For den slags folk vil altid kunne findes så længe vi er før dommedag. Men at der er så mange der støtter ham så han kan leve som han gør, er i mine øjne det mest rystende.





Link til Copelands udtalelse om dæmoner på normale passagerfly:https://www.washingtontimes.com/news/2016/jan/5/kenneth-copeland-jesse-duplantis-defend-private-je/

Categories
Endetiden Kirke Livet som kristen

En sund tro der er forberedt på hårde tider

Noget som jeg personligt finder skræmmende er hvorvidt kirken af i dag er parat til at blive forfulgt. Det er der klare grunde til. Hvis man spørger kirkefolk hvorfor man skal være en kristen, så er svarene som regel at man får et bedre liv, et lykkeligere liv, et sjovere liv, et mere indholdsrigt liv etc. Men det er nærmest umulig at finde nogen der som Jesus gjorde, fortæller hvad det koster at være en kristen. For det var noget Han meget ofte gjorde, når folk opsøgte Ham. Som her i Mattæus 8.19-20:

“en skriftklog kom til ham og sagde: »Mester, jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« Men Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.«”

Eller her i Lukas 9.61-62:

“Og en anden sagde: »Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.« Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.«”

Jesus havde ikke brug for at oversælge sit budskab. Han lagde tingene frem klart og tydeligt. At følge Jesus koster ens liv, var naturligt integreret i Hans evangeliske budskab. Det var ikke det budskab som tiltrak mange mennesker. Folk var tiltrukket af Hans mirakler som helbredelse af syge, Hans evne til at mangfolddiggøre fem brød og to fisk, så flere tusind kunne spise og blive mætte af det. Ja, selv Hans talen imod det etablerede religiøse system ville folk også godt høre på. Men når Han fortalte hvad det kostede at følge efter Ham, så faldt folk fra, og det i stort tal. Hvilket vi eksempelvis læser i Johannes evangeliets sjette kapitel. Men Jesus ville ikke bilde folk noget andet ind, end at Hans efterfølgere ikke kunne leve deres eget liv. Men i stedet leve et liv som i sidste ende kunne medføre at de kunne blive slået ihjel.

Parate disciple
Vi ser også at Jesu forberedelse af disciplene var det rigtige sats. Jesus kunne jo have formået at få store skarer til at følge Ham. Men Hans valg af en lille gruppe af overgivne disciple betød også at når forfølgelsen kom, så var disse efterfølgere parate til at gå igennem det. For de havde fået at vide at det var hvad de gik ind til. De vidste godt at martyrdøden var en mulighed som der var høj risiko for.
Fordi de var parate til at gå hele vejen, og på grund af Guds nåde, var kristendommen også umulig at stoppe. Hvordan kunne man stoppe folk der var villige til at dø for deres Herre? Det var simpelthen ikke muligt.
Men hvad så i dag? Er vi også parate til at gennemgå forfølgelse i dag? Er vi trænet til at kunne klare modstand? Eller kan dagens kirke ikke holde stand imod den forfølgelse der vil komme en dag?

Eksempel
Prøv blot at se på hvad det er for aktiviteter man fokuserer på i stedet for evangeliet. Man ville have sjov, spænding, ”relevante budskaber man kan bruge i sin hverdag” som man kalder det, hyggelige fællesskaber m.v. Men at forkynde hvad det koster at være en kristen og hvorfor, det vil man ikke. Det skræmmer jo folk væk siger man. Hvilket er det dårligste argument, da man i samme splitsekund man siger det, også indirekte påstår at Jesus gjorde det forkert, for Han skræmte jo tusindvis af mennesker væk med sit budskab.

Jeg gruer for den tid hvor der kommer virkelig forfølgelse i vesten. For kirken i dag, er ikke parat til at modstå den. Folk vil falde fra i enorme antal, fordi kirken ikke havde advaret kristne om at der vil komme forfølgelse og modstand fra denne verden. Men når man har fået at vide at kristendom handler om alt muligt andet end hvad Jesus har gjort for en på korset og hvorfor, men i stedet gjort det til overfladiske sociale aktiviteter, så er der ikke nogen grund til at blive i kirken, når man ikke er blevet forberedt på hårde tider.

Categories
Endetiden Livet som kristen

En sund tro der tåler forfølgelse

Forfølgelse er noget vi kun sjældent hører om i de vestlige kirker i dag. Det skulle da lige være hvis man inviterer en fra Åbne døre til at komme og prædike. I så fald hører vi om kristne i andre lande som er forfulgt, og så tænker vi nemt ”Ih hvor har vi det godt her i Danmark, for vi er da ikke forfulgt”. Men det er en farlig tanke at have, for Paulus skriver til Timotheus at ”Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus.” i anden Timotheus 3.12.

Kristendom = forfølgelse
Ifølge Paulus er forfølgelse ikke noget man kan undgå som retlevende kristen. Det er noget der følger med i kristenlivet. Men selvfølgelig er der grader af forfølgelse. Det forekommer på forskellige områder og i forskellige styrker. Men en ting kan vi være sikker på, nemlig at vi kristne er blevet lovet forfølgelse. Dette viser Jesus også er vigtigt at gøre folk opmærksomme på, når Han i lignelsen om sæde-frøet fortæller, at det korn der blev sået på klippegrund som sprang hurtigt op, men blev svedet af solen, svarer til dem der kun holder ud en tid. Det er dem som falder fra, når der kommer forfølgelse og trængsler, siger Han. Jesus omtaler her forfølgelsen som en selvfølge, hvilket Han gør indtil flere gange i bibelen. Han begrunder det med at hvis de kan finde på at korsfæste Ham, hvad skulle de så ikke kunne finde på at gøre ved Hans efterfølgere?

Men selvom vi er blevet lovet forfølgelse, kan vi p.t.  godt være taknemmelige for, at vi ikke nødvendigvis bliver sat i fængsel pga. vores tro her i Danmark. Men en dag vil det også komme til at ske i dette land. Om det bliver i min levetid eller ej ved jeg ikke. Og det skal jeg heller ikke begynde at fundere for meget over. Men jeg skal være parat til at det kan ske. For der vil komme en dag, hvor enhver der er kristen, vil blive udsat for voldsom forfølgelse. Det ser vi bl.a. i Markus 13.9-13 hvor Jesus siger:

Men tag jer i agt! Man skal udlevere jer til domstolene, og I vil blive pisket i synagogerne, og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem. Først skal evangeliet prædikes for alle folkeslag. Og når de fører jer for retten, skal I ikke på forhånd bekymre jer om, hvad I skal sige; men det, som bliver givet jer i samme stund, det skal I sige; for det er ikke jer, der taler, men Helligånden. En bror skal udlevere sin bror til døden, og en far sit barn, og børn skal rejse sig imod forældre og få dem dømt til døden. Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.

Et ord der er værd at lægge mærke til her er ordet NÅR. Der står ikke hvis de fører jer for retten, men når de fører jer for retten. Dette er altså ikke noget vi kan bede os fri for på dette tidspunkt. Der vil ikke være nogen “åndelige kamps bønner”, eller nogen smarte bibelske metoder til at leve et liv i overhalingsbanen med masser af succes, og heller ikke nogen juridisk undtagelse her som vi kan benytte os af her. De kommer og de vil hente os fordi vi er kristne, og har Jesus til Herre. Dette vil være en tid hvor der er plads til at være muslim, buddhist, ateist, m.v. Men der vil ikke være plads til folk der har sat Jesus på førstepladsen. Der vil også være plads til folk som kalder sig kristne, men ikke lever som kristne. For de folk har ikke sat Jesus på førstepladsen.

Nu kunne vi tænke at det forhåbentlig ikke sker i vores generation. Det kan jeg personligt ikke se noget galt i at tænke, men en ting der er vigtigere er at vi skal vide og være parat til at dette kunne ske i vores generation. Det kunne ske for dig og mig. Og hvis det bliver i vores tid, er vi så parate til at det skulle komme så vidt? Hvis vi ikke er parat til at blive forfulgt med den smule omkostninger det har for os i dag at leve et gudfrygtigt liv, hvorfor skulle vi så være parate til forfølgelse når det bliver rigtig voldsomt? Betaler vi kristne prisen for at efterfølge Jesus i dag, eller forsøger vi at undgå at betale den pris som andre gudfrygtige kristne betaler? Er det overhovedet spørgsmål vi tør stille os selv?

Men vigtigere er det at tænke over hvad det er for en kirke der ikke gør folk parate til den forfølgelse som vil opstå på et tidspunkt? Er det en kirke der opfylder Jesu ord? For lige netop her har den moderne vestlige kirke fejlet. De kirker som påstår at de har fuldt med tiden, og som bilder folk ind at kristendom handler om at have det sjovt eller være i et godt socialt fællesskab o.l. de kirker har ikke forberedt deres medlemmer på den forfølgelse der vil komme. Det vil jeg komme ind på næste gang.