Kære læsere, lad mig tage den frihed at skrive lidt mere fra , hvor jeg slap sidst. Nemlig under emnet Familie og børneopdragelse.
Når vi taler om noget af det mest dyrebare vi har, nemlig vore børn. Så er det vigtigt at vi, som kender Gud og Hans dyrebare ord er nidkære og lydige imod det.
Det femte af de ti bud er et enkelt, men meget grundlæggende eksempel på at børn skal adlyde og underlægge sig deres forældre. Det er en ting der er vital for dem, som de vokser op. De skal jo lære det af eksempel, for også at kunne adlyde og underlægge sig Gud, når de er gamle nok til at forstå det.
Der står i Hebræerne 12 v 5-11 at vi Guds børn oplever at Gud tugter os, hvilket føles aldeles frygtelig i den korte stund det varer og ikke glædeligt. Rent ud sagt gør det ondt. Men det er, for os som er Guds retfærdiggjorte, til en sund høst i vores åndelige liv. Der står endvidere, at de forældre som undlader at tugte deres børn, handler som om de hader deres børn. Resultatet af ikke at tugte sit barn, som bibelen underviser og beskriver, vil blive at de vil bringe stor skam over deres forældre og ikke kunne underordne sig deres far i himmelen. I Ordsprogene 23 v. 13 og 14 står der direkte at det er muligt med den rette tugtelse at redde sit barn fra dødsriget. Så i korte ord, hvis barnet ikke lærer at underordne sig under denne verdens autoritet, kan de heller ikke underordne sig under Guds autoritet!
Ja, det er værd at kigge lidt nærmere på dette, specielt hvis det er noget, der er lidt nyt for dig. Men ved hvert skriftsted, som jeg for eksempel har brugt her, er der henvisninger til andre steder i bibelen, så men får en sund og visdomsfyldt forståelse over , hvad Gud ønsker at vi må lære.
Politiken gør i dag opmærksom på at forkyndere er begyndt at lægge deres prædikener ud på nettet til download. Det er nu ikke nogen nyhed for mig, eller de faste læsere her på bloggen. Det kan godt være at politikens læsere undrer sig over dette fænomen. Men jeg har også undret mig, for efter at have lagt mine prædikener ud på nettet, kan jeg se at jeg har kunne tale til langt flere end jeg nogensinde har gjort før. Før jeg startede på det, tænkte jeg om det overhovedet kunne betale sig, men det kunne det.
Den prædiken som statistikken viser er blevet hørt flest gange, er også den som jeg anser som den vigtigste. Hvis jeg kun kunne holde en eneste prædiken i hele mit liv, så skulle det være den her: Hvad er vigtigt?
Hør online eller download den til din mp3.
Det podcast som David Jakobsen og jeg havde lavet (hør her), har givet en respons fra den emergente studenterpræst Henrik Holmgaard. Den kan læses på apologetik.dk. Lad mig starte med det positive, Henrik Holmgaard kan godt se at hans udtalelser til Domino har været vage, og kunne lede til at man kunne tro at han (og andre emergente) ikke tog Guds ord alvorligt. Det har ikke været hans hensigt, skriver han nu. Det synes jeg er fint han skriver det, og synes også det er fint at han får lov til at skrive hvad han mener på Davids hjemmeside. En mand skal have lov til at forsvare sig selv, og jeg glæder mig over at han kan se der er nogle problemer i det han havde sagt.
MEN
Desværre er der stadig problemer i det Henrik Holmgaard skriver. Den ene er at han ikke anser sig selv for at tilhøre emergent church. Den har jeg hørt fra andre emergente før, og jeg tager den heller ikke denne gang for gode varer. Bare fordi emergent church ikke er en bestemt kirkeretning, men noget der har fået indflydelse i mange kirkesamfund, er ikke ensbetydende med at Henrik Holmgaard kan sige han ikke er emergent. Hvorfor så ikke det? Lad os tage eksemplet med et får. Hvis det siger mæh, har uld på kroppen, spiser græs, tygger drøv, går som et får og får små lam, så kan jeg konkludere at det er et får.
Its alive
På samme måde kan jeg vurdere at Henrik Holmgaard er emergent. Jeg kan blot gå ind på hans hjemmeside, hvor jeg kan se at han skriver som en emergent, han taler om andre emergente og han promoverer emergent church, i stor stil. Jeg har rigtig rigtig svært ved at se hvorhenne han taler om Jesus, og hvor stort det er hvad Han har gjort for os. Det ser ud til at Henrik Holmgaards tilgang til bibelen er en diskussion, man vil hellere diskutere bibelen, end se hvad der står i den, og tro på det, hvilket igen er kendetegnende for emergent church tilhængere. Mange skriftsteder som er tydelige og klare vælger man at diskutere, som om det er skrevet i et særligt emergent kodesprog blandt de emergente, det er ikke i orden. Men okay, hvis Henrik Homgaard også vil melde klart ud, at det ikke er i orden at diskutere nye ting og ny forståelse ind i bibelen (og dermed åbne de kanoniske bøger), men at tage de ting som er klare i bibelen for det de er, og lade det være deres autoritet, så vil jeg glæde mig rigtig meget. Og tro mig det vil jeg virkelig.
Spørgsmål til Henrik
Hvis du ikke anser dig selv som emergent, hvorfor promoverer du så vranglærere på din hjemmeside? Er det i orden at promovere Brian McLarens bøger, og ovenikøbet sige at han har nogle interessante udmeldinger om Helvede (Se Henrik Holmgaards artikel her). Er det i orden at du anbefaler Doug Pagitt som ikke tror på den beskrivelse der er af fortabelsen som den er beskrevet i bibelen (Se Henrik Holmgaards anbefaling af Doug Pagitt her)? Er det i orden at tage ud og forkynde/undervise andre kristne på en promoverende måde om det emergent church står, og samtidig sige man ikke er emergent? (Henrik Holmgaard i Kolding og Henrik Holmgaard hos KFS i Århus).
Det som jeg kan se bare udfra disse få links til din hjemmeside er at du promoverer folk der prædiker et andet evangelium, som bibelen siger vi ikke skal invitere ind i vore kirker. For det andet så viser frugten af din forkyndelse også at du ligesom et får, får lam, så får du efterfølgere der kalder sig emergente. Jeg har mødt folk fra din kirke, som siger at de er tilhængere af Rob Bell, Brian McLaren osv. Når jeg taler med dem om hvordan mennesker bliver frelst, kan de ikke svare bibelsk, de kalder det en proces istedet for en fødsel, som om en fødsel kan vare flere år. Deres forståelse af den nye fødsel er ikke bare mangelfuld, men manglende. De tror at Helvede er en metafor, og hvis de tror det findes, så siger de at det er her på jord. Og hvis man går dem på klingen siger de at de ikke rigtig ved noget, for vi kan jo ikke være sikre på noget. Det er frugten af din forkyndelse, og jeg kan også godt forstå det efter at have set på jeres hjemmeside www.re-search.dk
Hvis du Henrik Holmgaard virkelig mener at du kan se at der her er nogle klare fejl, så vis det istedet ved at erkende at man ikke kan bruge de personers lære som er spydspidserne i den emergente bevægelse. Istedet for at sige du ikke er rigtig emergent. For hvis du virkelig ikke er det, så hold op med at skrive pænt om dem, lad være med at linke til dem, og prædik Guds fulde ord istedet. For lige nu ligner du, taler du, og skriver som en emergent, og du får ovenikøbet emergente efterfølgere. Ergo er du også emergent.
Min gode ven David Jakobsen og jeg har lavet et podcast, hvor vi taler om bibelens troværdighed. Det er vigtigt som kristen at have en ordentlig forståelse af bibelens autoritet og troværdighed. Her mener jeg at der både må være plads til apologetiske forklaringer og en naiv tro på at det er sandt. Vi kommer i podcastet ind på begge dele. På et tidspunkt i podcastet kommer vi ind på det interview der var i Domino med Henrik Holmgaard (se her). Henrik Holmgaard har været en af dem der har været med til at fremme emergent church i Danmark. Vi citerer noget af det han havde udtalt og kommenterer på det, og det er rigtig interessant hvad vi finder ud af det.
Nu skal det siges at efter dette podcast blev offentliggjort på Davids hjemmeside www.apologetik.dk har det allerede medført en debat i visse kredse, som vi tror kan være gavnlige. David og jeg er begge lidt overraskede over hvordan vores Podcasts, flere gange har medført debatter i kirkelige kredse. Det er rart at se at ens arbejde får en effekt. Hvad det er for nogle debatter det har medført kan jeg måske tillade mig at skrive om en anden gang. Men hør vores samtale her en af de kristne doktriner. Podcastet varer ca. 20 minutter.
I går havde jeg en kort debat med Thomas Willer her på bloggen. Han var utilfreds med noget jeg havde skrevet om hans emergent church venner Tony Jones og Doug Pagitt. Det kan jeg nu godt forstå han var utilfreds med, for jeg havde ikke sat dem i noget godt lys. Se selv debatten her. I min kommentar skrev jeg bl.a. dette om de emergente:
“I sætter tvivl om hvordan man bliver frelst, det handler mere om at få et forhold til Gud. Men ikke noget om at omvende sig fra sit eget liv, og give det til Jesus. I mener at folk ovenikøbet selv skal finde ud af hvordan de kan definere sig selv som kristen, og giver menneskers mening autoritet over skriftens klarhed på dette område.”
Nu er der nok nogen der vil spørge hvor jeg har det fra. Thomas Willer skrev også at han syntes det var “imponerende” hvad jeg kunne konkludere om hvad de mente om dette. Men det er nu ikke noget der er svært at finde hos de emergente. Lad os bare tage udgangspunkt i noget Thomas Willer selv har skrevet på sin blog. Der skrev han den 28 marts i år følgende:
“Hvordan skaber vi ny trosfællesskaber, hvor postkristne selv kommer til at definere, hvad det vil sige at være en efterfølger af Jesus, samtidig med, at de bliver koblet op på legemet?” Taget fra Thomas Willlers blog som kan ses her.
Det lyder måske så pænt hvis man ikke nærlæser det. Men hvad er det for en tilgang der ligger bag det han skriver her? Hvem er det der er i kontrol her? Det er mennesker selv. Han kalder dem godt nok for postkristne, men det vil ikke hjælpe nogen. Hvad enten man er “postkristen” eller ej, så vil det ikke hjælpe folk, at de selv skal definere hvad det er at være en kristen. For hvad hvis den definition ikke er i overensstemmelse med bibelens definition? Så har man et rigtig stort problem. Jeg mente da selv jeg var en kristen før jeg blev en kristen. Men jeg ved også at Gud ikke så på mig som en kristen, og så ville min tro på at jeg var en kristen jo ikke være til nogen gavn.
Citatet af Willer viser at de emergentes autoritet ikke er bibelens, men menneskers og i særlig grad postmodernismen. Og nej det hjælper ikke at Willer slutter af med at skrive “samtidig med, at de bliver koblet op på legemet”. Han har allerede i starten af citatet vist at det er mennesker der skal bestemme, mens Guds ord kommer i anden række. Det hjælper ikke at afslutte en forkert sætning, med noget der ender med kun at få klicheagtig betydning.
Er postmodernismen en autoritet?
På en anden emergent blog, var der en der skrev, at vi ikke længere kan prædike evangeliet som vi har gjort hidtil, fordi vi lever i en postmodernistisk verden, som ikke har de samme værdier som man havde før. Dette er en af hovedundskyldningerne emergent church bruger til forsvare en mangelfuld forkyndelse af Guds ord. Verden er anderledes, den er postmodernistisk. Men dermed viser de også at de ikke sætter Guds ord højt. Det er postmodernismen der nu bliver en autoritet, og ikke bibelen. For nu skal vi udforme vores budskaber så de er tilpasset verden, og bibelen er sat i anden række.
Men lad mig svare på Thomas Willers spørgsmål fra hans blog, som jeg citerede fra før: Vi skaber nye trosfællesskaber hvis vi samles for at høre Guds ord (Mattæus 18.20). Postkristne og andre mennesker kan definere sig som efterfølger af Jesus hvis de har omvendt sig fra deres eget liv, og givet deres liv til Gud (Mattæus 16.25). Hvis de vil fortsætte med at være koblet på legemet, skal de leve et liv i fortsat omvendelse, og overgivelse til Gud (Fillipperbrevet 2.12).
Hvordan kan jeg så sige det så klippesikkert? Jo fordi bibelen er den autoritet som giver åbenbaring over dette. Det behøver jeg ikke spørge hverken Rob Bell, Brian McLaren, Doug Pagitt, eller Tony Jones om.
Bibelen siger forresten også at vi slet ikke skal invitere den slags lærere ind i vore kirker, (og dermed heller ikke bibelskoler som SALT har gjort). Det ser vi bl.a. i andet Johannesbrev 1.8-11:
“Tag jer i agt, at I ikke skal miste det, vi har nået ved vort arbejde, men få den fulde løn. Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen. Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger.
Jeg sad engang og kiggede på en hjemmeside som viste de tossede tatoveringer Todd Bentley havde beskæmmet sin krop med. På et af billederne var der tatoveret et hundetegn (soldatersprog) hvorpå der stod Joels army på. Det gjorde at jeg vågnede lidt op. For jeg havde før hørt om Joels Army. Det var en bevægelse som blev startet af en falsk profet fra halvtredserne og tredserne ved navn William Branham. At manden var en falsk profet er der slet ingen tvivl om. Han sagde bl.a. at læren om den treenige Gud er dæmonisk. Dertil påstod han, at han var Elias der var kommet tilbage, og så havde han nogle tåbelige profetier som viste sig ikke at holde stik. At manden var helt ude på et vildspor er der ingen tvivl om overhovedet. Den mand, startede Joels army, som var en hær som skulle fremme Guds rige på jord, og kæmpe ved armageddon på dommens dag. Det kunne jeg bruge meget tid på, men lad det nu være, undersøg det selv hvis du finder interesse for det. Men her er billederne:
Her er nærbilledet af tatoveringen hvorpå der står Joels army:
Nu tænkte jeg da jeg så der stod Joels army på en af Todd Bentleys tatoveringer, at det kunne være en tilfældighed. Han var så påklistret af den slags mærkværdigheder i forvejen, at det ikke ville være nok at anklage ham for at være en del af Joels army, bare fordi tatovøren var “kommet til” at skrive Joels army. Jeg søgte på google, og jeg vil godt indrømme at jeg blev chokeret da jeg så, at den første side der kom frem om Joels army, var Fresh fire ministries. Todd Bentleys missionsorganisation. På den side var der en invitation til at blive en af soldaterne i Joels army.
Nu var det ikke første gang at der viste sig en sammenhæng mellem Todd Bentley og William Branham. Jeg har vist videoen før. Hvor Todd Bentley sammenligner en oplevelse han havde med en engel, med den samme oplevelse William Branham havde.
At Todd Bentley havde stærke forbindelser til William Branham, og den bevægelse Branham startede, gør at jeg undrer mig endnu mere over dem der har støttet det der skete i Lakeland, og som stadigvæk ikke vil indrømme at det der skete var falsk, forkert og førte væk fra Gud. Kan de støtte en lære som er baseret på en gammel afdød falsk profet som William Branhams. Ser de ikke nogen problemer i at Todd Bentleys missionsorganisation agiterer for Joels Army. Hvorfor er det så svært for dem at indrømme at deres støtte til det der skete, var fuldstændig forkert? Er det en personlig stolthed, eller er det bare dumhed? Måske har bibelen svar, lad os prøve at se hvad Gud sagde til Esajas om folket:
“»Gå hen og sig til dette folk:
I skal høre og høre, men intet fatte,
I skal se og se, men intet forstå.
Dæk dette folks hjerte med fedt,
gør deres ører tunge, luk deres øjne til,
for at de ikke skal se med øjnene,
høre med ørerne og fatte med hjertet
og vende om, så han må helbrede dem.«” Esajas 6.9-10
For at kunne forstå hvem Gud er, og hvorfor vi har brug for at omvende os til Ham, har vi brug for at få ordet forkyndt! Hvis det er sådan at vi kan blive frelst ved at udøve en religiøs eller kirkelig handling, så underkender vi betydningen af ordets forkyndelse. Hvilket er i modstrid med bibelens lære. Forresten så er citatet fra Fransis af Asisissi “Prædik evangeliet, brug ord om nødvendigt” aldrig blevet sagt af Frans af Asissi. Det er noget man har tillagt ham, uden at kunne dokumentere det. Det burde vække undren at en open air forkynder som ham, skulle have sagt noget så tosset. For det er nødvendigt at forkynde ordet. Se hvad Paulus siger om dette i Romerbrevet 10.14:
“Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?
Dem som Paulus omtaler her er alle mennesker, for det er en henvisning til både jøder og grækere som Paulus siger der ingen forskel er på. Der er heller ikke tale om en bestemt aldersgruppe her, det er alle mennesker. Disse mennesker er nødt til at høre evangeliet forkyndt. Hvorfor? Fordi de ellers ikke kan komme til tro på Jesus. Det er altså nødvendigt at høre ordet, for at kunne blive en født på ny kristen.
Hvem kan høre?
For at kunne komme til tro ved det man hører, er det også nødvendigt at kunne forstå hvad det er man hører. Igen siger Paulus dette, dog i en anden kontekst i første korinter 14.11 (1933 oversættelse):
“Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig.”
Jeg har brugt 1933 oversættelsen fordi der her bliver brugt det rigtige ord barbar. En barbar var dengang ikke en vildmand der slog folk ihjel, som nogen opfatter ordet i dag. Dengang var en barbar en der ikke talte græsk. Græsk var det internationale sprog i romerriget. Hvis man mødte nogen der ikke talte græsk, lød det som om at han bare sagde bar bar bar. Hvilket i vore dage ville svare til volapyk. Man kunne med andre ord ikke forstå det. Paulus skriver at hvis vi skal have noget ud af hinandens forkyndelse/bøn/profeti o.l. skal det ske på et sprog som folk forstår. For ellers bliver det til volapyk, og man får intet ud af det. Det får en betydning for hvem der kan tage imod frelsen. Hvis vi holder fast ved det Paulus siger i romerbrevet foroven. Så kan vi se at man må høre evangeliet for at kunne tage imod det. Men for at kunne tage imod det, må man også kunne forstå det. I næste afsnit skal vi se på den anden forkynder som er nødvendig for at blive født på ny. Han hedder Helligånden, og hvordan Han fungerer er ret afgørende for forståelsen af den nye fødsel.
Jeg var på bibelcamping her i sommers. Der var der som sædvanlig mulighed for at købe kristne bøger. En del af dem virkede nu ikke særlig kristne, men jeg fandt faktisk et par gode alligevel, så det var jo meget godt. Men i bogteltet som det foregik i, var der forskellige kirkelige organisationer som kunne promovere deres produkter. Det synes jeg er et ganske udemærket sted at lave den slags, og jeg synes også at flere af dem havde noget godt at byde på. Jeg blev dog noget overrasket da jeg så standen for Salt (Skandinavisk akademi for lederskab og teologi).
Til dem som ikke ved det, er Salt et initiativ som blev taget af nogle af frikirkesamfundene midt i halvfemserne. Her skulle man uddanne nye forkyndere som en komplement til DBI og Menighedsfakultetet som primært var rettet mod troende forkyndere i folkekirken. Selve initiativets årsag kan jeg kun tilslutte mig, og jeg mener også at huske at dem der startede med at undervise der, i overvejende grad var folk der kendte deres bibel, og havde erfaring med at undervise.
Der er åbenbart sket meget siden dengang. Men også noget der kan forklare hvorfor kvaliteten hos mange unge forkyndere i dag ikke er større end den er. Dette billede var hvad man så når man gik hen imod Salts stand i bogteltet.
På skiltet stod der følgende:“Kommer du og taler med os mellem 21.30 og 22.00 og er interesseret i at komme på Masters commision, vil du få en “Sex Gud” DVD serie gratis”. Det var altså det man solgte uddannelsen på til kommende forkyndere. Find ud af hvordan Sex og Gud hænger sammen. Nu er det sådan at jeg godt ved at min Gud har skabt sex, og det har jeg ikke noget problem med at Han har. Men jeg ved ihvertfald at Han ikke hedder sex til fornavn. 
Jeg blev faktisk ked af det, og harm da jeg så det. Hvordan kan man tillade sig at skaffe nye forkyndere ved at tiltrække dem med prædikener om Sex? Hvor finder vi det i bibelen? Burde man ikke sælge det på at man kan lære Guds ord at kende, og blive bedre til at forkynde det? Men jeg burde ikke være blevet overrasket. For jeg ved godt at man hos Salt har lukket så meget op for emergent lære, at det har fået katastrofale konsekvenser. Det er ikke gratis at invitere Doug Pagitt til at undervise, når den samme mand mener at Helvede ikke er et fysisk sted som mennesker skal advares imod og reddes fra. Det er ikke gratis at invitere Tony Jones, som taler om en ny slags kristne som om de gamle var forkert på den. Dertil bander han fra sin prædikestol, og er ovenikøbet så stolt af det, at han offentliggør det på hans egen hjemmeside. Det er ikke gratis at lukke op for vranglære selvom det ser nyt og smart ud. Hvis du ikke tror mig skal jeg nok komme med eksempler på hvad det er for konsekvenser. For de er legio.
NB: Efter dette indlæg er der kommet en rettelse fra en af de førende emergente præster i Danmark. Det er Thomas Willer der er underviser på SALT og præst hos www.re-gen.dk, som har sendt en kommentar om SALT og Masters Commision, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Dertil har han også en forklaring på, hvorfor han mener det er i orden at invitere Doug Pagitt og Tony Jones til SALT. Dette kan ses i kommentarerne til dette indlæg.
Nu spurgte jeg i går om Johannes Døberen havde fortrudt sit liv i afkald fra denne verdens luxuriøse ting. Det er jeg ikke i tvivl om at han ikke har fortrudt, for jeg ved at denne verden blegner totalt i forhold til hvad Himlen har at byde på. Mest af alt fordi at Jesus er der, og jeg kan være sammmen med Ham i al evighed.
Men nu kom jeg ind på områder som kunne misforståes, så man kunne tro at jeg mener det er forkert at køre i en stor bil eller at have pænt tøj på. Det mener jeg nu ikke, men jeg skrev det fordi jeg synes det er nogle vigtige områder at tænke over, for at undgå at vi bliver afhængige af denne verden, og dermed glemmer vores afhængighed af Gud. Men også fordi at vores måde at bruge penge på kan bruges bedre, hvis vi tænker os om. Der er stadig brug for at give til mission til de unåede folkeslag. For dem er der faktisk mange af stadigvæk. Jeg havde lovet i går at jeg ville komme med en anden vinkel på emnet og den kommer så her.
Er det forkert af kristne at spise kaviar?
Jeg har nogle gange været over i luksuscenteret Harrods i London. De har et ret interessant fødevareudvalg. Man kan sætte sig ved nogle boder som er næsten op og ned af kølediskene med kød, fisk, ost o.l. Der kan man få lov at smage luxuriøse retter. En af de første gange jeg var der, så jeg at man kunne købe kaviar. Det havde jeg faktisk ikke prøvet før, og jeg kan godt lide at prøve mad som jeg ikke har prøvet før. Som første gang jeg fik østers nede i Sydfrankrig, det var en fantastisk oplevelse som åbnede mine øjne rent madmæssigt. Jeg købte dog ikke noget kaviar dengang, for jeg havde vist ikke penge nok med. Sidste gang jeg var i London tog jeg også til Harrods. Jeg var opsat på at få noget kaviar, og jeg ville spise det på den rigtige måde så jeg ikke gik glip af nogle smagsnuancer. Da jeg kom ind i Harrods og havde fundet frem til kaviarboden, måtte jeg lige tænke mig om en ekstra gang. For jeg kunne se at prisen var steget ret kraftigt. Det ville koste mig over 1000 kr at få 30 gr kaviar excl drikkelse. Det syntes jeg faktisk var lige i overkanten. Hvis jeg så på min økonomi, så havde jeg råd til det. Men kunne de 1000 kr ikke bruges bedre?
Så nej jeg købte ikke noget kaviar. Men at sige at det er forkert at spise kaviar for kristne, svarer til at sige at Gud har skabt kaviaren til den ikke-kristne. Det er en konklusion jeg ikke kan tilslutte mig. Kaviar er noget Gud har skabt, for at vise sin godhed mod os. Derfor kan jeg ikke konkludere at det er syndigt at spise kaviar. Ligeså lidt som jeg kan sige at det er syndigt at spise røget ål der koster 10 gange mere end en røget sild. Men samtidig tror jeg ikke det er meningen at kristne skal leve over evne, og uden at tænke over hvordan vi bruger vores ressourcer. Jeg mener også at den kristne skal være parat til at leve i afkald. De to ting ser jeg ikke som modsætninger, men som paradokser der godt kan lade sig gøre at leve indenfor.
Ja, det var ikke fordi jeg havde noget stort at tilføje indlægget fra i går, men bare fordi man er imod prosperity-forkyndelse betyder det ikke at man nødvendigvis skal være elendighedsteolog. Der er gaver til os i denne verden, men endnu bedre gaver til os der tilhører Gud i den kommende verden. Det er i orden at blive velsignet i denne verden, men det er også vigtigt at kunne leve i afkald, og lige her tror jeg vi skal passe på med ikke at være for firkantede. Der er plads til både rige og fattige i Guds rige, og der er plads til at vi lever forskelligt.
Lørdagens undervisning er en fortsættelse af videoen fra sidste lørdag (den kan ses her). I dag skal vi se på hvorfor det er farligt at lade kirken være styret af pragmatisme, istedet for Guds ord. Konsekvenserne af en kirke der har en pragmatisk tilgang til sit arbejde ser vi i dag, hvilket MacArthur også kommer ind på. Guds ord bliver ikke længere forkyndt enkelt og klart, men bliver pakket ind i budskaber som bliver påstået er Guds ord, men som ved nærmere eftersyn reelt set er pragmatisme i kristen retorik.
Men se selv efter om du vil give Pastor John MacArthur ret i hans påstande, eller om du synes han er for “judgemental”.