Categories
Evangelisation

Anders og Cameron sidste dag på Deeperconference

I dag er så den sidste dag med deeper konferencen. Vi fik præsentationer fra bl.a. Ken Ham der talte om skabelsen ud fra 1 mosebog. Marshall Foster som også var en af talerne gav en gennemgang af den kristne tros udbredelse i Europa. Det hele blev afsluttet af Kirk Cameron, Ray Comfort og Todd Friel der samlede de vigtigste budskaber sammen, bl.a. hvordan vi skal leve som kristne og hvordan vi rent faktisk fører den hellige livsførelse ud i hverdagen.
Det hele har været meget vellykket og jeg kan kun opfordre dem der hjemme til at tage med næste år, hvis de har chancen.

Dagens højdepunkt var nok, at vi var ca. 500 mennesker der senere samme dag gik sammen om at lave open air og personlig evangelisation down town Atlanta. Vi var blevet delt op i 5 forskellige hold som hver fik deres egne områder. Jeg (Anders red.) var selv på det femte hold, og vi fik et ret specielt område i byen. Hele oktober måned er afsat til fejring af Haloween. Folk var klædt ud og der blev drukket tæt. Rent åndeligt var det et meget mørkt område at vidne i, men det er en realitet, at jo mørkere det er, jo klarere lyser den enkelte kristne op. Jeg ved at der var rigtig mange der fik fortalt evangeliet her i aften og det er vores pligt at bede for alle dem vi har talt med. Personligt havde jeg selv nogle gode samtaler, hvor jeg kunne mærke at loven og ikke mindst Guds kærlighed fik fodfæste i det enkelte menneske. Al ære til vor konge Jesus.

Categories
Evangelisation

Anders og Cameron på Deeperconference

Så er startskuddet til deeper konferencen lydt, og det var dagen vi havde ventet på, med spænding. Personligt var det stadig ikke helt virkeligt for mig selv, at jeg skulle møde alle dem som jeg ser meget op til. De var der alle den første dag på konferencen. Johnny Hunt (Pastor for First Baptist Church Woodstoc), Paul Washer, Emeal Zwayne, Ray Comfort, Todd Friel, Kirk Cameron mm. Der blev berørt mange forskellige emner, men det centrale budskab om frelsen I Jesus Kristus stod som klart frem som Lys I en mørk kælder. Der blev lagt vægt på vigtigheden for offentlig evangelisation. Om at nå en verden som er fortabt. Der blev taget fat på hvad det vil sige at elske Gud af hele sit hjerte og hele sit sind og styrke. At vi som kristne ikke skal lade os påvirke af verdens standarter, men af Guds. Der blev lagt meget vægt på vigtigheden i at forny sig i Guds ord og over alt andet, at elske Guds ord. Sidst men ikke mindst blev der lagt vægt på Guds suverænitet som den essentielle sandhed om korset. Hvor står mennesket i forhold til Gud og hvad kalder Gud ethvert menneske til?

Imellem talerne var der mulighed for at købe mad og min tålmodighed blev virkelig en prøve for mig igen, da vi stod over en time i kø til maden. Jeg er nu igen kommet frem til den konklusion, at jeg ikke besidder tålmodighedsgaven. I mellemtiden fik vi delt en masse traktater ud og folk var ellevilde med dem.

Endnu en fantastisk dag med en masse input

Categories
Evangelisation Evig dom Prædikener videoer

Mere Mark Cahill

Som man kan se i indlægget lige før, så fortæller Cameron og Anders om deres møde med Mark Cahill. Han er en forhenværende basketballspiller som i dag er fuldtidsevangelist. Og en vild en af slagsen. Ray Comfort har sagt om Mark Cahill, at han er den eneste der har fået ham til at føle sig lunken. Så nu er du advaret. Mark Cahills budskab i denne video er, at der er en ting som du ikke kan gøre i Himlen, som du er kaldet til at gøre nu. Deter at give evangeliet til de fortabte. Hvorfor det er vigtigt forklarer han ganske godt i denne video. Men se den kun hvis du tør blive udfordret på dit liv med Gud, og tro mig det er ikke en tom advarsel, som den slags man plejer at få i nogen kirker!

Categories
Evangelisation Kirke Livet som kristen

Cameron og Anders møder Mark Cahill

Efter en god nats hvile var vi klar til endnu en spændende dag midt i Guds vidunderlige plan. Vi fik hurtigt kontakt til en masse over telefonen, bl.a. Justin Peters (http://www.justinpeters.org/) som vi hurtigt fik arrangeret et møde med. Det var en ære, at møde en person med sådan en ydmyghed og venlighed og vi var begge overvældet over at skulle tilbringe resten af dagen sammen med ham.

Vores planer blev hurtigt ført ud i livet da vi startede med at købe de mest nødvendige ting ind til de kommende dage i det nærliggende Wall Mart (verdens største supermarkedskæde red.).
Vi havde travlt da vi skulle nå ind og besøge Way of The Master Radios’ studie i Atlanta og være med i en optagelse af programmet ”Wretched” med Todd Friel. Emner som abort, tiende og sabbat.
Det var vidunderligt, men også mærkeligt at sidde der hvor de rent faktisk optager et program der går ud til millioner af mennesker. Efter optagelserne blev var der rundvisning af hele studiet.

Dagen var ikke ovre endnu og der lå flere vidunderlige ting i vente for os. Efter programmet med Way Of the Master Radio var vi klar til at mødes med Mark Cahill (http://www.markcahill.org/) Mark Cahill er en fuldtids evangelist. Han er ikke kun evangelist engang imellem, nej hele tiden! Det var virkelig en stor ære at møde en person som Mark som er et forbillede for alle os kristne. Vi fik snakket en masse om den åndelige situation både i Danmark og USA- og som altid var der rigeligt at tale om.
Dagen skulle afsluttes med en dejlig middag som senere viste sig, at være betalt af Mark. Det kom straks til mig, at vi, som bibelen beskriver, skal kappes om at gøre godt imod vores brødre og søstre. Det var virkeligt sandt den aften.
Vi bad om at vi måtte møde de rette mennesker inde på restauranten og Mark kom hurtigt i snak med vores tjener. I løbet af måltidet fik vi bygget en hyggelig stemning op omkring bordet og det virkede som om at det også smittede af på dem som betjente os. De gode nyheder om evangeliet blev igen delt og der blev både givet bøger og traktater ud til en masse mennesker. Jeg er sikker på at de nok skulle huske vores besøg.
Her er en hilsen fra Mark Cahill til kristne i Danmark.

Categories
Evangelisation

Anders og Cameron i USA første dag

(Fra red) Cameon Buettel og Anders Wiese er i disse dage i USA. Der skal de til en evangelist-konference, og besøge Paul Washers menighed, være sammen med Wayofthemaster folk, bl.a. Todd Friel. Hvad de oplever på deres tur, kan du se i de kommende uger her på bloggen.

Dag1
Dagen er kommet hvor vi skulle begynde vores rejse til USA. Jeg tror vi begge har glædet os til 3 uger, hvor vi skal være sammen med andre kristne og jeg kan næsten med garanti sige at vi begge bliver udfordret på mange områder.
Vi er ankommet til lufthavnen, og fik ordnet alt det praktiske. Der gik ikke længe før vi kom i snak med nogle mennesker, hvor der var mulighed for at dele evangeliet om de gode nyheder. Der var specielt én person vi kom i snak med, da vi ventede på at få vores siddeplads uddelt. Hans navn var Dwight og han har været i Danmark i noget tid for at være træner for et basketball hold. Han var på vej tilbage til USA. Jeg fik hurtigt fisket en frisk traktat frem og vi kom hurtigt i snak omkring det spirituelle. Spørgsmålet kom frem om han var god nok til at komme i himlen. Der kom et smørret smil frem på hans læber og svaret var som de flestes; ja! Jeg spurgte ham hvorfor han var kommet frem til den konklusion og det var det ultimative svar, da han mente at han var en god person med fine ambitioner og tanker om andre og han nok skulle få tilgivelse for alle de gange hvor han har løjet, stjålet og hadet fra Gud, den dag han står foran Ham. Svaret krævede et hurtigt hug med loven, og han blev med tålmodighed ført gennem fire- fem af de ti bud. Jeg var forbløffet over hans ærlighed og det var svært at finde frem til den stolthed som de fleste mennesker giver til udtryk en i liggende situation. Han kunne med lidt alvorlighed godt genkende at han måske ikke var sådan et godt menneske som han gav udtryk for, i starten af samtalen. Loven havde gjort sit vidunderlige værk i ham. Det var klart at han havde gjort noget simpelt til noget indviklet – at vi skulle gøre gode gerninger for at have velvilje hos Gud. Jeg forklarede ham at vi ikke kunne gøre os fortjent til frelse, men at det alene er nåde hos Gud ved omvendelse og tro.

Vi fik afsluttet på en meget venlig maner og han gav hurtigt udtryk for at det nok ikke var tilfældigt at vi havde haft den snak. Det var en vidunderlig begyndelse på rejsen og der ligger mange nye oplevelser og venter os. Min personlige bøn må være at vi gør denne rejse til ære og pris for Jesus vores frelser og Herre.

Categories
Bibelen Falsk Lære Kirke

Mangel på dialog hos emergent church tilhængere

Det podcast som David Jakobsen fra www.apologetik.dk og jeg havde lavet om bibelens troværdighed gav, som jeg før har bekendtgjort, nogle reaktioner. Vi havde nemlig i slutningen af podcastet, kommenteret den emergente studenterpastor Henrik Holmgaards udtalelser om det bibelsyn man ser hos dem der er tilhænger af emergent church. Vores analyse af hans udtalelser var Henrik Holmgaard ikke helt tilfreds med. Han fik da mulighed for at tage til genmæle på Davids hjemmeside. Det hjalp nu ikke så meget, selvom der da bestemt var lyspunkter i det han skrev, det vil jeg bestemt godt give ham. Han gav udtryk for ikke at være så emergent som andre troede. Det syntes jeg så han skulle gøre noget ved, eksempelvis ved at holde op med at linke til emergente vranglærere og skrive pænt om dem. Se min kommentar her i bunden af linket.

Det overordnede problem er alle de ting der følger med emergent church og som jeg ikke kan forstå at Henrik Holmgaard, Thomas Willer, Carsten Riis Jensen m.fl. viser de støtter ved at linke til Doug Pagitt, Tony Jones, Brian McLaren og Rob Bell. Bare for at nævne nogle af de vranglærere som de linker ukritisk til, og skriver om i rosende vendinger. Det er nemlig noget jeg rigtig gerne vil diskutere med dem.

Anyway, det er en diskussion som jeg aldrig har kunnet kommet langt med hos de emergente. De er meget ofte lukket for at tale om disse ting i et offentligt miljø. De vil hellere invitere på hjemlig kaffe, og det kan da være fint nok, og sådan en invitation fik jeg da også fra Henrik Holmgaard i hans kommentar på Davids side. Og det kan da også godt være jeg tager imod den ved lejlighed. Men det er ikke første gang at en debat om emergent church er blevet stoppet sådan. Hvilket undrer mig.

Ateister, evolutionister, og andre fortabte
Det undrer mig fordi jeg er vant til at have gode debatter med ateister, evolutionister, ja selv satanister osv. De er ikke bange for at have en debat med mig, og jeg er faktisk vant til at folk er glade for at debattere med mig. Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide hvad det at ledende emergente ikke ønsker at debattere på nettet, eller i fuld offentlighed?
Er der noget som de ikke ønsker kommer frem? Hvis der ikke er det, så meld jer da på banen, og vis at I virkelig vil dialog. Lad os finde ud af hvor vi er enige og hvor vi er uenige. Samt om hvorvidt de områder som vi er uenige om, er afgørende nok for om vi kan samarbejde eller ej. Måske endda finde ud af hvad der skulle til for at man kunne samarbejde. Men lad det ikke ske i det skjulte, men i offentlighed.

Hvorhenne
Hvor kunne det ske henne? For min skyld kunne det ske på nettet, på en af de hjemmesider som vi benytter os af i forvejen. Det kunne også ske på en ny hjemmeside eller en neutral. Det kunne også ske ved at vi mødtes til en offentlig debat som blev styret af en neutral ordfører, eller bare lavede en konference om hvordan vi skulle nå denne tids generation. Der er mange steder hvor jeg tror man godt vil lægge rum til den slags debatter. Jeg vil med glæde stille op til den debat, for jeg har ikke noget imod at tage en dialog om dette emne.

Categories
Uncategorized

Hvordan bliver man født på ny? 4 Helligånden

I sidste del skrev jeg at det er nødvendigt at få evangeliet forkyndt for at kunne nå til erkendelse af at man har brug for at omvende sig til Jesus. Men forkyndelse er ikke nok alene, heller ikke selvom forkyndelsen er helt klar og 100 procent bibelsk. Hvis ikke at der er en der vidner sammen med forkyndelsen, vil ordet ikke have nogen effekt. Jesus selv vidste dette og taler om det her:

“Og i jeres egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig.” Johannes 8.17-18

Der skal være to vidner for at det vi siger er gyldigt. Det andet vidne vi har, når vi forkynder evangeliet er Guds ånd. Han vil overbevise om synd, dom, retfærdighed og pege på Jesus. Det er også Helligånden som drager os til Jesus. For i os selv ønsker vi ikke at komme til Jesus. Jeg har ellers hørt mange kristne fortælle om hvorfor de blev frelst, og påstå at det var fordi de søgte sandheden. Men sandheden er at ingen af os søger sandheden, vi søger væk fra Gud, fordi vi ikke vil sandheden. For at kunne komme til Gud har vi brug for at Gud drager på os med sin Helligånd.

“Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” Johannes 14.6

Læg mærke til der står INGEN. Det er der flere årsager til. En jeg ganske kort vil pege på her, er at det er godt at vi ikke selv kan komme til Gud. For hvis der var nogen af os der havde evnen til det, så kunne vi komme i Himlen og sige til andre, at det var fordi vi selv gjorde noget for at komme i Himlen. Pludselig kan vi få grund til at rose os selv, hvis vi havde evnen til at komme til Gud i egen kraft. Men som jeg
vist før i denne serie, gør vores natur at vi søger væk fra Gud, ikke hen til Gud.

Nu er der nok nogen der synes at det er uretfærdigt, for hvad så med dem som Gud ikke drager på? Svaret er todelt. Der kan ikke være tvivl om at Gud er retfærdig, og du kan ikke finde nogen der er tæt på at være så retfærdig som Ham, så det står fast. Dertil står der i Guds ord at Han vil udgyde sin ånd over alt kød (Joel 3.1). Gud vil altså kalde på alle mennesker. Det betyder ikke at alle vil blive frelst, som nogen fejlagtigt påstår. For de farisæere som Jesus talte til i det første skrifsted, viste ikke tegn på omvendelse, selvom Jesus sagde til dem, at både Han og Helligånden vidnede om at det var sandt hvad Han sagde. De ville hellere leve deres eget liv.

Så det at Gud drager på os, og at vi får ordet forkyndt, er ikke ensbetydende med at vi bliver frelst. Vi har behov for at modtage troen, hvilket jeg vil komme ind på senerehen i serien. Men det er umuligt for os at blive frelst, hvis ikke vi får ordet forkyndt, så vi kan forstå det, samtidig med at Gud drager på os ved sin Helligånd.

Categories
Evig dom Kirke Overfladisk kristendom

En sermonjam der fik mig til at tænke

Doug Eaton er ikke et navn der er ligeså kendt som Paul Washer og Ray Comfort. Men jeg har ofte kommet forbi hans hjemmeside Godwardthoughts. Hans indlæg har nogle dybder og vinkler, som får en til at reflektere over vigtige bibelske områder. Så nej jeg er ikke modstander af at kristne reflekterer, selvom der nok er nogen (muligvis emergente) der tror det modsatte om mig. Men her er et eksempel på en der fremmer kristen refleksion på en god måde som jeg kan anbefale.

Doug Eaton har for nylig lavet en sermonjam som omhandler det Jesus vil sige den dag hvor vi alle skal stå foran Guds domstol. Den er bestemt værd at bruge fire minutter på. De spørgsmål og svar Doug giver i videoen her skærer mig i hjertet, for en dag skal det ske. En dag vil folk stå foran Guds domstol og blive dømt til evig fortabelse, selvom de har anset sig selv for at være kristne igennem deres liv. Selvom de har gerninger som de kan pege på. Selvom de har vist at de havde en tro på Gud. Men Jesus siger til dem:

“Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” Mattæus 7.23

Categories
Falsk Lære

Jeg kan godt lide postmodernisme

Mens vi venter på svar fra Henrik Holmgaard kunne vi godt se lidt på positive og negative sider af postmodernismen. Der er måske nogle som tror at jeg er imod alt som er postmodernistisk. Det er jeg faktisk ikke, der er områder hvor jeg synes at postmodernismen har bidraget med noget. Og så er der områder hvor jeg kan se at postmodernismen har været til stor skade. Der hvor jeg ser at postmodernismen har bidraget med noget godt er i arkitekturen. Se blot på disse billeder:

Men når det kommer til kirken, så kan jeg ikke se hvad postmodernismen har bidraget med af godt. Se blot disse billeder, som rammer mere end plet.

Hvis vi endelig skal indføre postmodernisme i kirken, så lad det være på kirkens fysiske arkitektur. Ikke på måden vi læser bibelen på. Konsekvenserne er for store!

Categories
Uncategorized

Opgradering af hjemmeside

Til læsere der er vant til at besøge www.omvendelse.dk vil der i dag være ustabilitet pga ændringer i design og plugins. Det skulle være på plads i løbet af meget få dage.