I første del (kan ses her) skrev jeg om hvilke uenigheder som burde være tilladt indenfor den kristne kirkes kredse. I dette indlæg vil jeg forklare lidt af hvad der skal til for at blive dømt ude. For bibelen viser at det ikke er alle der kalder sig kristne som er kristne. Samtidig siger bibelen også, at der er nogle af dem som vi ikke skal give plads til i kirken. Dvs de må ikke prædike i vores kirker, og vi skal ikke give dem indflydelse i vores kirker. Lad os se hvad der helt præcist bliver sagt. Paulus skriver eksempelvis til kirken i Rom:
“Jeg formaner jer, brødre, til at holde øje med dem, der i modstrid med den lære, I har taget imod, skaber splittelse og fører andre til fald. Hold jer fra dem!” Romerbrevet 16.17
Og til Titus skriver han i 3.10-11:
“Et kættersk menneske skal du vise bort efter en første og en anden advarsel. Du ved jo, at sådan et menneske er kommet på afveje; det synder, og det har dømt sig selv.”
Og lad os lige få med hvad Johannes skriver i sit andet brev vers 9-11:
“Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen. Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger.”
Det står altså helt klart at hvis der kommer nogen med en anden lære end Kristi lære, skal vi ikke byde vedkommende velkommen. SKriften er ikke uklar på dette område, selvom man skulle tro den ikke sagde noget om det, når vi ser på hvad der sker i mange kirker. Hvem er det så der kommer med en anden lære end Kristus? For at svare på det, er jeg nødt til at vide hvad der er kristi lære. Det var en emergent som kommenterede på et indlæg for nylig som skrev følgende:
“Vi har ikke brug for mere ‘ret lære’ – vi har brug for mere ‘ret liv’.
Dét – om noget – er det ’sande evangelium’.”
Han kunne ikke i starten se det problematiske i den udtalelse. Men vi kan ikke kende Jesus uden at kende Hans lære. Det behøver vi heldigvis ikke være teologer for at kunne. Jeg har mødt ufaglærte der havde en langt bedre forståelse af bibelen end mange højtuddannede teologer. Men også omvendt. Med det vil jeg sige at det ikke er svært at kende Jesu lære. Den lære er både for højtuddannet, som ufaglært, for rig som for fattig. Men for at lære den, må vi også læse den. Dvs læse i bibelen, og læse den systematisk.
Hvorfor er det vigtigt at læse bibelen systematisk?
Det skyldes først og fremmest at det er den bedste måde at lære Guds ord at kende på. Men derefter fordi, de falske profeter, også kender Guds ord, men de bruger den kun fragmenteret, og det skal kristne kunne se. En gammel baptistpræst sagde engang, at den falske profet er ham der kan citere Jesus for at sige “heller ikke jeg fordømmer dig”, men glemmer at sige “gå bort og synd ikke mere”. For en der kender sin bibel vil vide at de to sætninger hører uløseligt sammen. Men en der ikke kender sin bibel vil bare sige “ja det lyder da meget rigtigt, det har jeg da vist læst at Jesus sagde et sted”. Det sidste bliver tilfældet når vi læser tilfældigt i bibelen. Dvs bare slår op i den rundt omkring, og tror at Gud vil vise os sin vilje på den måde. Eller når vi bare nøjes med at læse i Guds ord når vi lige “føler” for det. Lad mig gøre det helt klart, sådan skal Guds ord ikke læses. Hvis du ønsker at forstå en films budskab, går du ikke ind i biografen og stikker hovedet ind af døren, for at se lidt af filmen i to minutter. Går så tilbage til biografens cafe, for så en halv time senere at se to minutter af fimen igen. Du vil aldrig kunne forstå hvad den film handler om baseret på dine to 2-minuttters kigning af filmen. Du vil heller ikke have mulighed for at debattere filmen på samme niveau som en der har set hele filmen. Sådan er det også med Guds ord. Så læs bibelens bøger fra start til slut. Mattæus fra start til slut. Markus fra start til slut, osv.
Jeg har set Joel Osteen holde nogle helt forfærdelige prædikener hvor han lagde ny betydning ind i bibelen. Jeg har hørt Rob Bell sige ting som var totalt langt væk fra det bibelen siger, selvom han citerede den, og kunne sige nogle af ordene på hebræisk. Men det der kendetegnede deres lære var at den kun kunne blive til det den var, fordi den var baseret på fragmenter i bibelen som var taget ud af den sammenhæng de stod i, og fik tillagt en ny betydning.
Nu er det store spørgsmål, bliver vi til falske profeter fordi vi forstår og forkynder et bibelvers forkert? Svaret er todelt, og det vil jeg komme ind på næste gang.
