Categories
Evig dom Himlen Livet som kristen

Glæd jer i Herren

Den kristne har grund til at være glad, derfor kan Paulus med fuld fortrøstning skrive ”Glæd jer altid i Herren” til kirken i Fillippi. Det kan han gøre selvom han på tidspunktet han skriver dette, sidder under fangenskab i Rom. Godt nok et noget mildere fangenskab, end det han har oplevet før, men om ikke andet så et fangenskab. Paulus kunne glæde sig i Herren under fangenskab, såvel som i frihed. Så for at forstå hvad det er for en glæde han taler om, er det godt at vide under hvilke vilkår han skriver det. For det viser os at glæden ikke skyldes de fysiske vilkår han var under, men skyldes det store Gud har givet ham. Nemlig frelsen og borgerskabet i Himlen. Hvis vi læser hvad der står før skrifstedet, kan vi se at der står følgende:

Jeg formaner Euodia og formaner Syntyke til at enes i Herren. Ja, jeg beder også dig, trofaste Synzygos, hjælp dem, for de har kæmpet for evangeliet sammen med mig og sammen med Clemens og mine andre medarbejdere, hvis navne står i livets bog.Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Filliperbrevet 4.2-4

Så han starter altså med at formane to kristne til at enes i Herren, og opmuntrer til at hjælpe dem der kæmper for evangeliet. Dem som har deres navne skrevet i livets bog. Og det er lige netop her der er grund til at sige ”Glæd jer”. For er det ikke værd at glæde sig over at dem som før var djævelens børn, nu pga Jesu sonoffer og rensende blod kan kalder Guds børn, og tilmed har fået deres navn skrevet op i den mest værdigfulde bog at blive skrevet op i? Det burde være så stort at det skulle kunne få to kristne til at enes, og få folk til fortsat at kæmpe for evangeliet.

Tænk engang at dem der før stod til evig dom, nu har fået evigt liv i Himlen. Det er i sandhed værd at glæde sig over. Det er så stort at det overskygger hvad vi ellers bliver udsat for i denne verden af forskellige prøvelser. Så meget at den sande kristne selv under fangenskab vil være i stand til at skrive og mene ”Glæd jer altid i Herren”. Ja, der stod altid, ikke kun når det gik godt, men også når det ser negativt ud, er der grund til at glæde sig hvis man tilhører Jesus Kristus. Glæd jer.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

One reply on “Glæd jer i Herren”

God artikel, lige bortset fra følgende formulering, som jeg finder betænkelig:

“..og tilmed har fået deres navn skrevet op i den mest værdigfulde bog …..”

Det lyder næsten som om, at der er løbende optagelse af navne i livets bog. Og det er jo ikke sandt, for livets bog blev jo skrevet før verdens grundlæggelse. Og netop det understreger, hvor meget grund den kristne har til at glæde sig.

Jeg har hørt, at overlevende fra skibskatastrofer får den her underlige fornemmelse af: “Hvorfor lige mig? Hvad har jeg gjort, siden at lige netop jeg skulle overleve?”

Og på denne måde kan vi som kristne sige: “Hvorfor lige mig? Hvad har jeg gjort?” Og svaret er jo, at vi intet som helst har gjort for at få vore navne i livets bog. Så vi har rigtig nok grund til at glædes – og til at undres.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *