Jeg sidder og skriver på min prædiken til på søndag, om hvad det er for en synd der ikke er nogen tilgivelse for ifølge Jesus. For at forklare det har jeg brugt lidt plads på at vise hvem der har æren for frelsen, og hvorfor det ikke er noget vi selv kan tage æren for. Ikke bare en lille smule. Her er et uddrag:
“Vi har jo alle overtrådt Guds bud. Vi har alle stjålet, og hvis vi ikke har, så har vi tænkt på det. Vi har alle begået hor, og hvis vi ikke har det så har vi alle gjort det i vore tanker, hvilket Jesus siger er nok til at dømme os til Helvedes ild. Vi har også alle sammen løjet, og bibelen siger at løgnerne skal komme i Helvede. Ja, løgn er forkert, det er bl.a. derfor vore kroppe stritter imod når vi lyver og kan fanges i det med en løgnedetektor.
Så det er vores udgangspunkt, og vi har kun et eneste håb for at undgå evig fortabelse, og det er en Gud der vil række hånden ud til os og redde os op af syndens dynd, og betale syndens løn istedetfor os, nemlig døden.
Det er vort eneste håb, for vi er nemlig ikke selv istand til at komme til Gud. Det var derfor vi siger at det var Gud der rakte ud til os. Vi kan nemlig ikke selv række ud til Ham, eller komme til Ham i egen kraft. Dette sørgede Gud for blev umuliggjort for os da vi blev smidt ud af Edens have.
”Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.” 1 mosebog 3.24
Umiddelbart er det nemt at tænke, at det da var underligt af Gud at hindre os mennesker i at komme til Ham igen, og hindre os i at spise af livets træ. Men der er en årsag.
For hvad ville der ske, hvis disse kerubere ikke havde vogtet vejen til livets træ? Og så Gud samtidig havde sendt sin søn at dø på et kors og tage vor straf på sig. Så ville der opstå et problem i hvem der har æren for frelsen.
For hvis det nu blev muligt for almindelige mennesker at søge Gud i egen kraft, og selv nå frem til livets træ, og der samtidig var folk der blev frelst fordi Gud søgte dem, og kaldte på dem, så ville der opstå to klasser af kristne. De arrogante, og kloge, og dem der ikke var istand til selv at finde frem til frelsen. De dumme og uvidende.
Og hvis det var muligt at finde vejen selv, og dermed finde vejen i egen kraft, så ville det ikke længere kun være til Guds ære at man blev frelst, men både til Guds og ens egen ære. Jeg ville nu selv have del i min egen frelse.
Dette er i modstrid med reformert kristendom. Til Guds ære alene!
Ingen skal kunne sige at man selv kom til Gud, at man selv var i stand til at deduktere sig frem til hvem Gud er, og hvordan man kommer til Ham, for at blive frelst af Ham. Frelsen er udelukkende til Guds ære!”
Er du i nærheden, så er det kl.10.00 på Gyvelvej 1 i Bjerringbro. Husk vi spiser sammen bagefter, så du går ikke sulten hjem, hverken åndeligt eller fysisk.
