For nylig var jeg til en fest, hvor jeg sad ved siden af en moden dame. Vi kom i snak om det at tro på Gud, og det viste sig at hun mente kirken snakkede for meget om synd. Jeg derimod syntes der var alt for lidt snak om synd og viste hende udfra skriften (nej jeg sad ikke og slog op det ene sted efter det andet, men sagde hvad der står) hvorfor det er vigtigt at forstå man er en synder. For ellers har vi jo ikke brug for en frelser, som kan redde os.
Det er jo en argumentation som giver mening, og som er svært at afvise. Damen havde dog et argument imod, som hun ikke er ene om at bruge. Jeg har hørt den flere gange før, men her var hendes version.Hun havde efter at have kommet i kirke nogen år, oplevet at noget hun kaldte gud, åbenbarede sig for hende og gav hende en vidundelig følelse af fred, og gav hende en forståelse af at alt var som det skulle være og at hun var i orden som hun var. I New Age bevægelsen kalder man dette for kosmisk bevidsthed. Det at oplevelsen fuldstændig ignorerede synd, gjorde at hun mente det var forkert at tale om synd, og at den form for tale ville skræmme folk væk.
Jeg valgte ikke at sige hendes oplevelse var dæmonisk, men istedet give hende eksempler på hvad jeg havde oplevet af åndelige ting, som tydeligvis kun var oplevelser som ikke var baseret på sandhed. Og også vise hvorfor hendes åbenbaring kun var en oplevelse, men ikke noget hun kunne bygge sit liv på. Det kunne hun egentlig godt se problematikken i, men derfra og så til at erkende hun havde taget fejl, var der et stykke vej kunne jeg se. Ikke desto mindre fik hun evangeliet om Jesus Kristus.
Men jeg kan godt forstå at folk der ikke er kristne, har nemt ved at falde for disse oplevelser og bygge deres liv på dem, som om det var sandheden. Selvom de ved enkle spørgsmål falder fra hinanden som korthuse. Men når det samme sker for folk der er kristne og har kommet i kirkerne gennem mange år, og tilmed kender skriften, så er der noget virkelig galt. Alt for mange i det der engang var bibeltro konservative kirker har i dag valgt at lade erfaringerne og oplevelserne blive det som bestemmer retningen, og man har sat Guds ord over i krogen som en bog man engang brugte. Men nu er man kommet videre. Man har fået højere åbenbaring siges det tilmed nogen gange. Underligt nok er flere af de “åbenbaringer” i modstrid med bibelen.Men er en kristen en person der bygger sit liv på personlige oplevelser, eller på det som Gud har åbenbaret for os igennem sit ord? Hvad vi bygger vore liv på er med til at bestemme hvordan vi ender vore liv. Den dumme byggede på sand, den kloge på klippen. Hvad vil vi bygge på, og er vi parat til at modstå de storme der vil komme hvis vi ikke bygger på en sandhed der har kunnet holde til modstand igennem de sidste 2000 år?
