Category: Synd

Hvor er synd dog farligt. Selvom vi kender og har smagt konsekvenserne af synden, så har den stadigvæk sin tiltrækningskraft. Selvom man ved at det kan have forfærdelige konsekvenser, har synden stadig en evne til at lokke. På Politikens hjemmeside kan man i dag se, at pigen som de allerfleste af os kender som Christiane F, er vendt tilbage til stoffernes verden. Filmen af samme navn handler om hende selv, og bliver spillet af hende selv. Den viser en historie om en ung teenagepige som prostituerer sig selv, for at få råd til heroin. Filmen viser også konsekvenserne af det liv hun dengang førte, et liv som ingen har lyst til at leve, fordi det var så lavt og nedværdigende.

Man kan derfor undre sig over, at hun i dag er vendt tilbage til stofferne. Hun er ellers mor til en søn på 12 år, hvilket burde give hende en vis ansvarsfølelse, men den dreng er i dag blevet tvangsfjernet pga stofferne som ødelægger hende. Sagen er den at stofferne stadig har deres tiltrækningskraft i hendes liv. Jeg har kendt flere narkomaner som i årevis har været stoffri, som lige pludselig kunne dreje på en tallerken, og vende tilbage til deres usle liv som narkoman igen. Jeg har kendt alkoholikere som efter lang tid som ædru, pludselig giver deres liv til flasken igen. Alle havde de oplevet at narkoen og alkoholen havde konsekvenser for dem i form af ødelagte liv, men alligevel valgte de at falde tilbage.

I Hebræerne 12.1 står der:

“Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os.”

Synden omklamrer os så let, står der. I den norske oversættelse står der at den klæber sig til os. Selvom man er kristen kan man ikke tage let på synden, for den vil klamre sig til os, hvis vi ikke frigør os fra den. Vi skal ikke lade den herske i vores liv. Nogle kristne siger at vi ikke længere skal tage synd alvorligt efter vi er blevet kristne, de tager grusomt fejl. For de siger faktisk at vi skal ignorere dette bibelvers. Vi har ikke nogen ret til at gøre os bedre end andre, bare fordi vi er kristne. For synden har også stadig en tiltrækningskraft hos os. Det er vi nødt til at tage alvorligt og være opmærksom på. For hvis vi ikke er opmærksom på synd i vore liv, så er vi som den dumme tjener der sov da hans Herre kom selvom han havde fået besked på at være vågen.

På trods af at vi kender syndens konsekvenser, og selvom vi måske har mærket konsekvenserne ligeså tæt på som Christiane F, så er vi stadig nødt til at være varsom. For synd har stadig en farlig lækker smag, en smag så lækker at mennesker er parater til at spise den, på trods af at de er fuldt ud vidende om hvad smagen medfører.

I Kristeligt Dagblad kan man læse om at man nu vil indføre skilsmisseritualer for kristne. Det synes man er noget helt naturligt at indføre. Argumentationen fra Ilse Sand som er terapeut og vikar i folkekirken lyder sådan her:

“Det centrale i kristendommen er kærlighed, og nogle gange kan en skilsmisse være det kærligste.”

Det første jeg tænker når jeg ser sådan en udtalelse er at denne kvinde godt kunne have brug for et grundkursus i hermeneutik. For den kærlighed som kristendommen står for, er ikke en kærlighed der støtter skilsmisse. Så hendes forståelse af kærlighed er forkert. Den pagt som vi har indgået med Jesus, tillader kun skilsmisse mellem to troende af en årsag. Den årsag er utroskab. Men før den tid havde man noget der hed skilsmissebrev, som tilsyneladende ligner lidt det ritual som man nu vil indføre. Det var sådan at hvis en mand ikke syntes at hans kones mad var god nok, så havde han mulighed for at lade sig skille fra hende. Det var indført igennem moseloven. Men se hvad Jesus siger om dette i Mattæus 19.7-9:

“De (farisæerne) spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.«”

Vi ser her at Jesus forklarer at selvom kirken dengang havde mulighed for at sørge for skilsmisse, og selvom det var igennem moses at man havde fået retningslinierne, så var det stadig ikke i orden at blive skilt. Den eneste grund til at det var muligt at blive skilt på den måde, var at de havde hårde hjerter. For at undgå at alt blev et kaos pga deres hårde hjerter og lyst til at søge deres egen lykke, i stedet for Gud, så valgte Gud at åbne for at skilsmisser kunne foregå igennem skilsmissebreve. Men det at Gud skabte denne mulighed var ikke ensbetydende med at det var Guds vilje. Tværtimod.
Så tillykke Ilse Sand, og Biskop Elisabeth Dons Christensen som også støtter dette ritual. I har genindført det som Jesus talte imod. I synes åbenbart bedre om den gamle moselov, end den nye pagt vi har fået i Kristus. Det kan godt være i synes i følger med tiden og er relevante for vores samfund. Men reelt set er dette et tilbageskridt af format. Hvis man da ikke bare skal kalde det et frafald.