Category: Synd

Categories
Bibelen Forvirret lære Overfladisk kristendom Synd Troens forsvar

Præster uden autoritet

Jeg blev flere gange blevet anklaget for ikke at have ret til at udtale mig om bibelske ting. Argumenterne har ofte været at man ikke mente at jeg havde ret til det, eftersom at man mente jeg ikke havde nogen teologisk uddannelse. Nu har jeg da været på bibelskole et par gange før, og har læst teologi, og studeret hermeneutik, kirkehistorie, religion m.v. Men om jeg har det eller ej, er faktisk ikke relevant i denne sammenhæng. Jeg kan ikke bruge det som noget argument overhovedet. Personlig bliver jeg altid bedrøvet over folk som mener, at det kun er folk med en teologisk eksamen, der kan udtale sig om bibelen. Og hvorfor så det?Der er mange grunde hertil. For det første så er store dele af bibelen skrevet af simple mænd, til simple mænd. Hvis vi begyndte at påstå, at det kun er folk med en særlig uddannelse der måtte bruge skriften og udtale sig om hvad skriften betyder, så ville det betyde at vi ville være nødt til at ekskludere flere af bibelens bøger. Fordi disse bøger er skrevet af mænd der gik op imod kirkens skriftkloge, som var begyndt at prædike et andet end det skriften siger. Det kan godt være at de selv mente at de prædikede rigtigt, men reelt set bøjede de Guds ord så det passede til det de ønskede. Eksempel på en bog der skulle fjernes i bibelen ville være Amos bog. Den er skrevet af en fårehyrde, som profeterede imod kirkens folk. Noget man blev ret vred over og sagde han skulle lade være med.Guds folk som ikke var oplært i skriften via de normale metoder, er ofte blevet vurderet som utroværdige af kirkens folk kan vi se i bibelen. Eksempelvis Johannes og Peter der kommer for rådet i Ap.g. kapitel 4. Hvor der står at de undrede sig over dem, for de vidste jo at det var ulærde mænd de stod overfor. Men værst af alt er at den argumentation også er blevet brugt overfor vores frelser. Eksempelvis i Johannes 7.14-15:

“Først midt under festen gik Jesus op på tempelpladsen og begyndte at undervise. Jøderne undrede sig og sagde: »Hvordan kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?”

Så hvis det virkelig passede at man skal have teologisk uddannelse og eksamen for at kunne udtale sig om bibelske ting, så har vi ikke længere nogen frelser, for Han kunne ikke bestå den test. Men lad os kigge på nogen af de andre konsekvenser.

Middelalderlig kirke
Engang var det jo sådan at bibelen kun var for et særligt udvalgt folk. Præster, munke, biskopper og paver. Almindelige folk måtte ikke læse Guds ord, og den blev kun læst op på latin. Og det var derfor kun muligt at forstå den igennem præsten, som havde fået træning i hvordan han skulle fortolke den. Den skulle vel og mærke fortolkes i kirkens lys. Hvis nogen gik imod dette, så kunne de risikere fængsel og dødsdom. To der døde for den sag var John Hus, og William Tyndale. Tyndale som jo oversatte bibelen til engelsk var europas mest eftersøgte mand, fordi han havde gjort den misgerning at gøre ordet tilgængeligt for den jævne mand. Man ønskede ikke at folk måtte se, hvad det var der egentlig stod i den bog. Efter reformationen blev bibelen fri. Folk kunne selv læse den og det var nu muligt, hvad enten man var bonde, adelig eller præst at sige hvad der stod i Guds ord, og stå fast på det. Det gitter som før var i mange kirker mellem alteret og kirkesædderne, blev nu fjernet, og man lagde en bibel frem der, som alle kunne gå frem og læse i. Så nu var det muligt at vurdere om det præsten sagde var i overenstemmelse med ordet. Man kunne selv se efter. Hvilket fører os til det næste punkt.

Ønsker du sådan en præst?Der er mange med teologisk uddannelse i Danmark. En del af dem er rigtig dygtige til at udlægge Guds ord, og gør et rigtig godt stykke arbejde. Men der er også mange som bøjer Guds ord, og fragmenterer det så det ikke længere er Guds ord, men deres eget istedet. Det gør de på trods af at de har teologisk eksamen.
Men betyder det at deres lære så er godkendt fordi de har teologisk eksamen? Selvsagt nej. Lad os bare tage en klassiker her, Johannes Møllehave.Møllehave mener at det er i orden at have fri sex, og har sammen med sin afdøde kone Herdis, levet et liv i åbent utroskab. Dertil er han universalist og påstår at alle kommer i Himlen, selv Hitler har han engang udtalt. Hvis jeg mødte Møllehave og tog dette op, og så viste ham hvad der står i bibelen om dette, ville det så være i orden at han sagde følgende:“Hvad bilder du dig ind, at sætte mig i tvivl? Jeg har teologisk eksamen og har været præst i den danske folkekirke i mange år. Dertil er jeg også en af de mest populære forkyndere. Så med hvilken ret kommer du til mig, og tror at du ved mere end mig herom?”Om han ville sige sådan ved jeg ikke lige, men jeg ved at andre liberalteologiske præster kunne finde på at sige noget lignende. Hvad er det lige de har misset? De har misset at de ikke har nogen autoritet i kraft af deres embede. At de ikke har nogen autoritet i kraft af deres uddannelse. Og at de ikke har nogen autoritet i kraft af deres evne til at kommunikere og bruge smart retorik. Autoriteten er Guds ord, og ikke noget mindre end det. Præsterne står til ansvar for Guds ord, og skal være underlagt Guds ord. Hvis en præst ville sige til mig at han ikke kan tage hvad jeg siger seriøst fordi jeg ikke har samme uddannelse, gør at jeg vil anse ham for at være en skriftklog på samme nivieau som de skriftkloge som Jesus irettesatte for 2000 år siden. En sådan præst ville jeg bestemt ikke ønske, for han har sat sig selv over skriften i kraft at hans embede, og er dermed ikke længere troværdig

!Godkender det dig?
Men dette godkender aldeles ikke mig. For det samme ord som præsten skal underlægge sig, skal jeg også underlægge mig. Jeg står ikke over Guds ord, og har heller ikke ret til at ændre det til noget som jeg ville synes bedre om. Jeg har en autoritet, og det er Guds ord. Jeg vil bedømmes på Guds ord, og ikke på hvilke titler folk har og ikke har. Hvis jeg påstod at jeg har ret fordi jeg har en godt besøgt hjemmeside, eller fordi jeg har forkyndt Guds ord i nogle år, så var jeg på vildspor. Ligeså meget på vildspor som folk i kirken der tror de har autoritet i kraft af deres titel, uddannelse, eller navn. Vi har ingen autoritet, men vi er under Guds ords autoritet.

Categories
Evig dom Omvendelse Synd

Ulven der dræbte sig selv

Dette er taget fra en historie som angiveligt skulle være foregået i Alaska, en december måned i 1967. I et stykke tid havde en forholdsvis stor ulv, skabt frygt i et lille bysamfund. En ung mand ved navn Langdon havde sat sig for at gøre det af med ulven inden han gik ind i hæren. Her er hans historie frit oversat.

Han gik ud om formiddagen, 8:00, og med hans 22-kaliber riffel, skød han en kanin. Det var en usædvanlig kold dag. Men for Langdon, var det perfekt vejr for hans plan. Han gik ud i køkkenet, fandt en skarp slank  slagterkniv, og drænede kaninens blod. Han gik udenfor i kulden, knækkede skæftet af og lod kniven blive kold som is. Så hældte han lidt af kaninblodet på. Blodet frøs sig fast på den barberbladsskarpe stålklinge. Da blodet var størknet, hældte han lidt af blodet på igen. Og sådan fortsatte han, indtil han havde hvad der svarede til en sodavandsis. Dette var bare en blodis, med en barberbladsskarp kniv inden i sit centrum. Der var måske halvtreds lag blod over kniven, og det tog et stykke tid at fryse den, men bladet var gemt godt inde i blodsisen.

Den nat, skjulte Langdon blodisen ude i nærheden af et træ, gravet en smule ned i sneen. Han kunne ikke selv sove, han ventede på ulven. Den kom på kl 2 om natten, men dens lugtesans fik ulvens tanker væk fra dens oprindelige mål. Den fandt den indbydende is af blod og begyndte at slikke på den. Langdon bemærkede at ulven nød hvert sekund, hvert enkelt slik af blodisen. Han kunne simpelthen ikke få nok. Men samtidig gjorde det iskolde blod hans tunge mere og mere følelsesløs. TIl sidst kunne han ikke rigtig føle hans tunge efter et stykke tid. Men var samtidig så fokuseret på at slikke blodet at den mistede opmærksomheden på alt andet. Den frosne blodis skarpe fare blev ligeså stille blotlagt. Men ulven fortsatte med at slikke, uvidende om at den skarpe kniv nu langsomt begyndte gennemtrænge hans følelsesløse tunge. Han begyndte at bløde fra sin egen tunge nu, og det var nu en smag af sit eget varme blod der blev blandet med kaninblodet. Og jo mere blodet flød, jo mere forførende var det for ulven. Så selvom ulvens tunge nu blev skåret og flænset i større og større stykker, var der ikke noget der stoppede ham, for blodet flød frit , og det begejstrede ham at han havde fundet en sådan magisk kilde af endeløs glæde. Så fantastisk en følelse af velvære. Da kniven var fuldt eksponeret, var det for sent, Udyret kollapsede af blodmangel oven på kniven. Og der ville den ligge så alle kunne se den næste morgen, så alle kunne se at dens begær efter blod, var det der dræbte ulven.

Vi er ikke forskellige
Menneskets begær efter synd virker på samme måde. Vi søger synden og ønsker at den skal give os tilfredsstillelse. Og når vi først dykker ned i den, forfører den os så vi ikke opdager at vor lyst til den er det samme som dræber os. Ødelægger os, og gør os mere og mere skyldige overfor Gud.

Gud kunne have ladet os være. Han kunne have ladet os svælge i synd til vi døde og så lade os gå til Helvede uden at have advaret os. Men det gjorde Han ikke. Han blev menneske og kom hertil og bar vore synder på korset. Betalte al vor skyld. For at dem der ville indse at deres liv var elendigt, for dem der ville indse at de levede et liv i oprør mod den Gud der havde skabt dem, kunne få lov at vende om fra deres eget liv, og få nyt liv i Kristus Jesus.

Men for dem der vil leve deres eget liv, og er tilfredse med det liv de lever. For dem vil det være afgrunden der er i vente. En afgrund som tyngden af deres egen synd vil trække dem ned i. Det er de syndere der hellere vil leve i synd, hellere vil leve i urenhed, end de vil vende om til den Gud der har sørget for at de kunne undgå den kommende dom.

Categories
Bibelen Brevkassen Evangelisation Evig dom Hvem er Gud? Kirke Korset Livet som kristen Omvendelse Overfladisk kristendom Synd vækkelse

Er vi parate til at prædike evangeliets pris?

Jesus sagde at ”den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd”. Første gang jeg læste det, tænkte jeg at så hårdt mente Jesus det nok ikke. Men efterhånden som jeg læste videre i bibelen, fandt jeg ud af at det virkelig var sandt. På det tidspunkt havde jeg ikke taget mit kors op. Jeg havde heller ikke valgt at følge Jesus. Jeg levede mit eget liv, derfor var det også hårdt for mig at læse. Men jeg kaldte mig alligevel for en kristen.
Gud vidste bedre, og viste mig at jeg tog fejl og at jeg ikke tilhørte Ham. Netop fordi jeg ikke havde omvendt mig, og betalt den pris det koster at være en kristen.

Koster ikke Gratis?
Men hov, er frelsen da ikke gratis? Til dels ja, og til dels nej. Ja, den er gratis fordi vi får den fuldstændig ufortjent, og kan ikke gøre noget for at få den selv. Det er Gud der tilbyder os den, og vi kan ikke få den hvis ikke Gud kalder på os og derved tilbyder os frelsen. Men samtidig har den en pris, for vi kan ikke få den hvis ikke vi vender om fra os selv og giver os til Jesus. Prisen for at blive et Guds barn er at vi ikke længere tilhører os selv, men Jesus Kristus. Vi skal altså betale med vore egne liv.
Det er faktisk en ret stor pris. Den var stor for mig da jeg omvendte mig, på trods af at det liv jeg levede var ynkeligt, syndigt og taberagtigt på samme tid. Jeg var ikke en der var værd at sætte sine penge på, for jeg så ikke ud til at have en fremtid. Alligevel syntes jeg det var en stor pris at betale, for jeg elskede mit eget liv. Jeg elskede min synd, men jeg kunne også godt se at den synd jeg elskede gjorde at jeg var adskilt fra Jesus som jeg ellers snakkede så meget om.
Men om vi lever et liv i succes og rigdom, eller i gennemsnits omstændigheder med et gennemsnitligt job og en gennemsnitsløn, eller lever på bunden af samfundet, så føles det at vende sig fra sit eget liv altid som en stor pris at betale.

“Nævn prisen”
Jesus sagde det havde en pris, og det skal vi også sige. Men hvis vi ikke siger det har en pris, eller vi ikke mener det er nødvendigt at fortælle om den pris, så bedrager vi os selv. Men vi bedrager også dem som hører på os, hvis vi ikke sørger for at gøre opmærksom på den pris det er at følge Jesus. Vi giver dem billig nåde, uden omkostninger. Noget som vi ikke er blevet bedt om at prædike. Det kan godt være folk prøver at forhandle med Gud om de ikke kan betale en mindre pris. Det er ikke unormalt at folk gør det, det gjorde jeg selv, men fandt ud af at på det område var der ikke noget at forhandle om!

Køb ikke en dårlig kopivare
Noget jeg har tænkt over på det sidste er hvor nemt det er at glemme dette. Vi har en tendens til at sige god for den ene og den anden forkynder som formår at prædike på en ny og mere moderne måde. De kan måske prædike så kristendom bliver et logisk valg, en fornuftig beslutning, det sidste du lige mangler at gøre for at få et komplet liv og andre lignende argumenter. Men ofte bliver den slags forkyndelse til et billigt evangelium, for det koster ikke noget.

Men evangeliet koster. Jesus Kristus udgød sit blod og betalte med sit liv da Han blev knust af den vrede som Gud ville sende over mig, hvis jeg skulle stå alene foran Ham på dommens dag. Det var den højeste pris Jesus betalte og den blev betalt på Golgatas kors! Hvis Jesus var parat til at betale så høj en pris, burde vi så ikke også være istand til at betale den pris vi skal betale? Nemlig vore ynkelige og syndige liv. Hvad enten vi er taberagtige eller ej i verdens øjne, så er det en lav pris at betale i forhold til Hans pris.

Til dig der er i tvivl om du har betalt prisen
Hvis du ikke er sikker på om du er en kristen, eller hvis du synes det er hårde ord jeg kommer med her, eller du måske bare synes at der er noget her du ikke helt forstår. Så vil jeg anbefale dig at høre den måske vigtigste prædiken jeg nogensinde har holdt. Jeg har prædiket mange gange, men hvis jeg vidste at jeg kun havde en prædiken tilbage, så ville jeg prædike den her. Du kan høre den på dette link og jeg håber du får de svar du mangler. Men hør den kun hvis du er parat til at overveje den pris det har at blive en kristen. Ellers ville det være bedre om du aldrig hørte den. Her er linket: https://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm

Categories
Livet som kristen Synd

Forsvar ikke dine fejl

Jeg sad og snakkede med min kone om dengang jeg læste HHX. Da havde vi matematik på turbohold. Dvs to års pensum på et halvt år (sådan føltes det ihvertfald). Det krævede så meget af mig, at jeg syntes jeg var nødt til at skære ned på et andet fag. Det blev så virksomhedsøkonomi. Problemet ved at skære ned på det fag, var at jeg ville få en dårlig karakter hvis jeg ikke fik afleveret de dengang ugentlige afleveringer. Derfor valgte jeg at skrive mine afleveringer af, fra en bedre elev. I snakken med min kone begyndte jeg så at forsvare at jeg skrev af. Jeg syntes jo jeg havde en god grund. Men heldigvis har jeg en kone som godt tør sige; hey René du skrev af, og det var forkert. For det havde hun jo ret i, og jeg måtte erkende at det var en fejl. Det var forkert af mig, og jeg har ikke nogen undskyldning.

På samme måde er det vigtigt at forkyndere der laver fejl, også tør erkende det. Forkyndere som ikke vil vedgå sig deres fejl, eller forsvarer deres fejl, er en fare for sig selv og for deres menighed. For forkynderen er formidleren af Guds ord til menigheden, og fordi han er forkynder, er han også et forbillede for menigheden. Så hvis han laver fejl, og ikke erkender dem, eller bortforklarer, eller forsvarer dem, så gør han det legalt for menigheden at gøre det samme. Det er ikke ensbetydende med at det er i orden for menigheden at begå fejl, men der er en årsag til at de nu begår fejl i større omfang end før. For når den som skulle gå foran dem, ikke vil ændre sin fejl, så er der vel heller ikke nogen grund til at menigheden skulle.

En mand som jeg har stor respekt for, men samtidig heller ikke er enig med i alt er pastor John MacArthur. Det er vel at mærke sekundære områder jeg er uenig med ham, så det kan jeg nemt klare. Jeg hørte en prædiken af ham hvor han fortalte at når han som forkynder og underviser lavede fejl, så var han nødt til at melde ud om det, og fjerne fejlene. Eksempelvis havde han engang prædiket til en søndagsgudstjeneste at antikrist ville være en jøde. Efter gudstjenesten var der nogen det talte med ham om det, og viste ham at han tog fejl. Så næste søndag holdt han en prædiken hvor han sagde at antikrist ville være en hedning (en hedning er en der ikke er jøde). Efter at have tænkt sig lidt om, og undersøgt sagerne lidt mere (han prøver ellers at undersøge sagerne rimelig grundigt i forvejen) kunne han se, at det var et emne som han ikke kunne sige så meget om. Han var gået ud over sine beføjelser. De to prædikener er fjernet i dag. De var forkerte og kunne ikke bruges til noget, og der var ikke nogen grund til at distribuere dem. Jeg har fået at vide at det samme er sket med noget af det John MacArthur har skrevet. Fordi han fandt ud af han ikke kunne stå inde for det han havde skrevet i forhold til bibelen.

Vi vil alle fejle. Og det vil forkyndere også gøre, hvad enten man er professor i systematisk teologi, eller har skrevet en bog om “Guds hemmelighed”. Men det er vigtigt at vi også kan stå ved vore fejl, og erkende at det er fejl, og ikke begynder at forsvare dem. Jeg bliver så ked af, og nogen gange vred når ledere i kirkerne ikke kan eller vil indrømme deres fejl. Når de hellere vil forsøge at se ud som om ingenting er sket. For de forsvarer ting som ikke skal forsvares. Hvis Kong David kunne erkende at han havde begået en (stor) fejl ved at ligge med Urias hustru og sidenhen få Urias slået ihjel, og derefter gifte sig med enken. Så burde vi andre også erkende vores fejl, som forhåbentlig er på et noget lavere alvorsniveau? David burde have det langt sværere med at indrømme hans fejl, end vi har med vores. Men måske er det derfor han blev kaldt en mand efter Guds hjerte. Hvilket vel også siger noget om det hjerte der tilhører en forkynder der ikke vil erkende sin fejl, men blot forsvarer dem.

Categories
Prædikener Synd vækkelse

Hvad er bibelsk vækkelse?

Jeg læste en del artikler om vækkelse og om hvordan man kan få vækkelse. Men ofte kan man nemt blive ret skuffet over det man læser. Det handler nemlig kun sjældent om bibelsk vækkelse, men om den vækkelse som mennesker ønsker skulle komme, men ikke den vækkelse Gud ønsker at sende. Det er ofte blot om en vækkelse der bare medfører at kirkerne blev større. Jeg har bestemt ikke noget imod at kirkerne bliver større, men metoden de bliver store på, skal være pga Guds velsignelse, og være baseret på Guds ord. I en af artiklerne var der ovenikøbet en der var så “klog” at han havde sat vækkelse i system. Desværre var systemet fuldstændig uden forbindelse til Guds ord.

Men hvad er vækkelse?
Sand vækkelse starter i kirken. Når Gud sender sin vækkelse over Danmark ( hvad jeg bestemt tror Han har i sinde at gøre), så starter det i kirken. Gud ønsker ikke at bruge en kirke der ikke er vakt for Ham. Det ser vi igen og igen i vækkelseshistorien. Først når en kirke er vakt, kan der komme vækkelse til den kirke. Den kirke der er vakt er også en kirke i brand. John Wesley sagde; Hvis du virkelig brænder for Jesus, så vil mennesker komme for at se dig brænde.

Vækkelsens kendetegn
Der er flere kendetegn ved vækkelse. De fleste har du nok hørt om i forvejen. Der har været megen bøn først og folk kommer strømmende til. Men har du fået at vide at to af de vigtigste kendetegn ved vækkelse er følgende: For det første bliver der forkyndt et klart Guds ord. Det bliver ikke bøjet, eller gjort smart. Jeg har endnu ikke læst noget i vækkelseshistorien som er baseret på præster der forsøgte at gøre Guds ord mere smart og spiseligt. Det er det modsatte der er tilfældet, hvilket burde få rigtig mange “moderne” præster til at tænke. For det andet er der en enorm syndserkendelse blandt dem der hører Guds ord. Tro mig der findes ikke nogen sand vækkelse som er sket på baggrund af et halvt evangelium som kun omhandler det positive. Vækkelseshistorierne fortæller at dem der hørte Guds ord græd over deres egen synd, de råbte til Gud om Han dog kunne tilgive nogen som dem, de omvendte sig fra deres eget liv, og valgte at blive Guds børn. Prøv blot at læse Peters Pinseprædiken i apostlenes gerninger kapitel 2. Der er dem der hører prædikenen så overbevist om synd at de faktisk afbryder Peter og spørger “Hvad skal vi gøre,brødre?”. De kunne ikke vente, fordi de kunne se deres synd, og kunne se et klart behov for at komme af med den synd.

Få Gud til at vække dig først
Hvis du vil have vækkelse, så bed om at Gud må vække dig først. Men vid hvad du beder om, for er du parat til at ofre af din tid til Hans ære? Er du villig til at give afkald på dine ynglingssysler og fritidsaktivitetet? Er du parat til at studere Guds ord, måske blive drevet til at bede mere end du har bedt før. Okay måske er du ikke, men så kan du, og også jeg ihvertfald bede Gud om at Han må gøre os parate. Så Han kan vække os, og bruge os i den vækkelse der vil komme, hvis der findes et lydigt folk der vil følge Ham.

Categories
Bibelen Mirakler Omvendelse podcast Synd

Hvordan helbreder Jesus? Podcast

Thomas Holden Jensen fra Østerlars kirke, prædiker her over teksten hvor Jesus helbreder en døvstum mand. Istedet for at få teksten til at handle om at vi også skal gå ud og helbrede, gør Thomas det rette ved at vise evangeliet i teksten. Det bør være en forkynders vigtigste opgave, istedetfor at gøre bibelen til en masse “jeg skal gøre”.
Men hvordan kan man så prædike evangeliet udfra denne tekst? Det handler i bund og grund om tre ting der skal være på plads. For det første skal man være en genfødt kristen, og dermed også åndsfyldt (de to ting hænger sammen, der er ikke nogen såkaldt “second blessing”). For det andet skal man kende evangeliet og have forståelse for hvor vigtigt det budskab er. For det tredie skal man læse bibelteksten ordentligt, og kende Guds ord godt i forvejen for at kunne forstå helheden i Guds ord. Og nej det er ikke ensbetydende med at vi skal kunne forstå alt i bibelen, men have overblik og godt kendskab til bibelen.

Hvis man stadig synes det er svært, så skal man selvfølgelig høre på andre der kan finde ud af at se evangeliet i bibelens tekster. Og hvad det angår kan jeg anbefale Thomas Holden Jensens prædiken her over Markus 7.31-37. Hør den her nedenunder eller download den på: http://www.archive.org/details/2011_09_12SoendagEfterTrinitatis_1tr

Categories
Hvem er Gud? Synd

“Gud tager da ikke min synd særlig alvorligt”

“Gud har givet mig lov til at synde, og det gjorde Han ved at lade Jesus tage mine synder”.

Sådanne udtalelser skal man desværre ikke lede lang tid efter i kristne kredse, men det er en komplet ubibelsk konklusion, som viser at man ikke kender Guds ord og heller ikke ved hvem Gud er. Folk der siger sådan, siger faktisk at det er i orden at leve i synd. De samme mennesker der siger sådan, lever også ofte i synd. De mener jo ikke at Gud tager det særligt alvorligt. Men i samme åndedrag de siger det, glemmer de hvad der skete på korset. De glemmer årsagen til at Jesus måtte dø på korset. De glemmer at Jesus drak bægeret fuld af Guds vrede på det kors. Et bæger Han drak for at vi måtte undgå den vrede.
Det er kollosalt vigtigt at forstå bare lidt af den vrede som Jesus tog på sig der, for først når vi forstår den, så forstår vi også at synd er meget alvorligt i Guds øjne. Så alvorligt at Gud valgte at knuse sin egen søn på korset, for at vi måtte undgå at blive knust i al evighed i Helvede.

Så synd er meget alvorligt. Det er så alvorligt at en hellig og retfærdig Gud er nødt til at straffe det. Ikke for at jeg kan få lov til at leve i synd, men for at jeg kan undgå Guds vrede. En sand kristen lever som om man er vidende om dette. Vi kan lave fejl og synde, men vi kan ikke svømme rundt i synd, som om det er en god oplevelse. For det er os en ulækker oplevelse. Vi bryder os ikke om det. Dels fordi vi har fået del i Guds natur i frelsen, men også fordi vi har forstået at Jesus var nødt til at tage en meget hård straf på sig pga vores synd. Vi ønsker ikke at håne Hans værk på korset ved at leve i synd, men ære Ham ved at leve gudsfrygtige liv som er til Hans ære.

Så tak din Gud at Han valgte at lade sin egen søn tage straffen på sig, så at vi måtte kunne undgå den kommende dom. En dom som kommer en dag, men som Han venter med, fordi Han er nådig og holder sin vrede tilbage en tid endnu. Til dig som aldrig har omvendt dig, og ikke forstår hvad dette handler om, kan jeg anbefale dig at læse dette menupunkt som er på hovedsiden www.omvendelse.dk/synd.

Categories
Endetiden Kirke Overfladisk kristendom Synd

Når kirkens grænse for synd, er forskellig fra Guds

I dag er der meget snak i flere kredse om folkekirkens fremtid, nu hvor det ser ud til at vi har fået en kirkeminister, der vil give homoseksuelle par lov til at blive gift i folkekirken. Og der er flere der tænker hvornår det også bliver muligt i frikirkerne, hvilket jo allerede er sket for en baptistkirke i Sverige. Men jeg har faktisk et lidt problematisk forhold til, at det først er når der bliver givet mulighed for homoseksuelle ægteskaber, at nogle kristne begynder at melde ordentlig fra. For spørgsmålet er om vi ikke skulle have gjort det for længe siden.

For sagen er den at vi i bund og grund ikke har taget synd særligt alvorligt, i forhold til hvordan vi tog det før. Engang var det sådan at hvis et kærestepar i en gennemsnitlig frikirke flyttede sammen uden at være gift, så ville det medføre først en alvorlig samtale med ledelsen, og hvis det ikke hjalp, så ville det medføre en ekskludering af kirken.
Det var den bibelske metode, og det var også en metode der var med til at vise hvem der var en kristen, og hvem der ikke var. Hvis man valgte at bo sammen uden at være gift, og ikke mente det skulle betyde noget for ens gudsforhold, så var det det samme som at sige, “jeg tilhører ikke Herren, da jeg ikke vil underordne mig Herrens ord”. Man blev med andre ord ikke anset som en kristen.

Det var og er en bibelsk metode at forholde sig til den slags på. Det kaldte vi kirkedisciplin, men det er blevet et fremmedord mange steder. Jeg har oplevet at når jeg taler med folk som kommer i kirker hvor man ikke tager kirkedisciplin alvorligt, at det er nemt at vise dem at de har et forklaringsproblem. En sagde til mig, at hun bestemt ikke mente det var kirkens opgave at dømme om et par der boede sammen skulle ekskluderes af kirken, fordi de ikke ville omvende sig. Hun mente at det var godt for dem at have et tilhørsforhold, også selvom det åbentlyst var forkert.
Jeg spurgte hende så hvad hun mente hvis det var et homoseksuelt par? Så blev der stille, men så kom svaret; nej det kunne ikke tillades.
Jamen hvorfor dog ikke spurgte jeg?
Fordi de er jo homoseksuelle, det er jo forkert.
Men hvad er det lige der gør at deres synd er så meget værre, end dem der har valgt at bo sammen uden at være gift? Spurgte jeg igen.
Det, det, det, jamen det er jo homoseksuelle.
Vedkommende ønskede ikke at forholde sig til dette dilemma, det kom for tæt på, og viste noget var rivendes forkert i hendes og hendes kirkes argumentation (ja jeg ved at kirken havde samme mening).

Samtalen var ikke en enlig svale. Jeg har hørt den her andre gange, og jeg får det rigtig, rigtig dårligt med den slags. For hvad er det lige det signalerer? At mange kristne faktisk er homofobiske, når de vælger at forholde sig forskelligt til det bibelen beskriver som seksuel synd. De viser at de kun tager skriften alvorligt der hvor de selv er enige med den, men afviser skriften på områder hvor de ikke er enig. Men hvis skriften siger at der hverken er plads til det ene eller andet i kirken, hvad giver så en kirke lov til at sige: Vi godkender den ene del, men ikke den anden. Er det så ikke fordi man er mere påvirket af tidsånden, end man er ledt af Guds Ånd?

Dertil er spørgsmålet så også hvad man vil gøre den dag, staten vil gå ind og sige, at både folkekirker og frikirker skal acceptere homoseksuelle vielser, og udføre dem? Så har de kirker som accepterer at folk lever sammen uden at være gift, ikke noget som helst brugbart argument for at sige nej. De har jo allerede vist, at de ikke anser Guds ord for at være troværdigt og vigtigt nok til at efterleve. Men hvis de fortsat vil afvise homoseksueller vielser, så har offentligheden et godt og faktisk brugbart argument for at kunne konkludere at disse frikirker, er homofobiske når de gør forskel på folks seksuelle synder.

At man kan blive anklaget for at være homofobisk er hvad det er, personlig anser jeg mig ikke for at være det mindste homofobisk, for jeg ved hvad ordet betyder. Det kan man høre mere om her: https://sand.omvendelse.dk/skal-homoseksuelle-par-have-ret-til-at-blive-gift-i-kirken-261.htm. Men hvis ens argumentation for at afvise homoseksuelle er baseret på ens følelser og subjektive meninger, og ikke Guds ord, så får man et forklaringsproblem, og man signalerer faktisk homofobi. Og jeg er bange for at det er noget som vil komme rigtig meget frem det her, og vil være med til at sætte et skel mellem de kirker som tager Guds ord alvorligt, og dem der ikke gør. Selvom det sådan set burde være nemt nok at se i forvejen.

Se også følgende: https://sand.omvendelse.dk/linda-andrews-homoseksuelle-og-frikirkenet-2437.htm

https://sand.omvendelse.dk/frikirkelig-velsignelse-af-homoseksuelle-par-2460.htm

https://sand.omvendelse.dk/da-k%c3%b8dspiseren-ville-v%c3%a6re-medlem-af-en-klub-for-vegetarer-2501.htm

 

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Korset Omvendelse podcast Prædikener Synd

Hvorfor er blasfemi imod Helligånden, den eneste synd der ikke kan tilgives? Podcast

I søndags talte jeg om hvad den eneste synd som ikke kan tilgives er. Jesus sagde at alle synder kan tilgives, bortset fra en. Det var at tale imod Helligånden, også kaldt blasfemi imod Helligånden. Det er desværre et emne som mange forkyndere har forsøgt at undgå, men som er vigtigt at få klarlagt. Da vi nemt kan ende med forkert fordømmelse over os selv, hvis vi ikke forstår hvad Jesus siger med denne dom. Jeg har mødt mange som har gået rundt med forkert fordømmelse over deres liv, fordi de ikke havde lys over dette. Det inkluderer også mig selv i en periode.
Har du haft problemer med at tro du er frelst, fordi du har en mistanke om du har begået den eneste utilgivelige synd, så hør denne prædiken som burde være med til at give frihed til den der elsker Jesus, og giver forståelse for hvad, og hvorfor der er eén særlig synd, som der ikke er tilgivelse for. Det er vel at mærke ikke en synd som er helt nem at begå, og kun en synd som kan begås på et ganske særligt tidspunkt i et menneskes liv.

Tryk på play eller download til senere her:

Categories
Hvem er Gud? Korset Livet som kristen Omvendelse Synd

Er evangeliet ikke nok for os?

I denne sommertid hvor kirkelejre mange steder bruger mere tid på at fokusere på latteroplevelser, diskofest, seje koncerter, gennemgang af udkristelige bøger som om de var gode etc, end de bruger tid på at prædike Guds ord, opstår der et vigtigt spørgsmål. Er evangeliet ikke nok for os, siden vi har brug for at krydre det med så mange fordærvede smagsstoffer? Elsker vi virkelig ikke Jesus mere, end at vi er nødt til at gøre så mange mærkværdige anstrengelser for at fastholde folk i kirkerne? Paul Washer har en forklaring på hvorfor evangeliet er nok for ham. Tør vi svare på om evangeliet også er nok for dig og mig?