For et par år siden holdt jeg en prædiken der hed; ”Svin, frafald og menigheden”. Den vil jeg godt tage frem igen. Den handler om hvor vigtigt det er for kristne at tilhøre en menighed, og komme i en menighed. Det er desværre ikke noget alle tager så alvorligt, og slet ikke i et samfund som vores, hvor det ikke er særlig populært at binde sig. Man vil så gerne være frie, men fatter ikke den frihed og beskyttelse der ligger i at være bundet til eksempelvis en ægtefælle eller en menighed.
Men hvorfor er det så vigtigt at være en del af en kirke hvis man er en kristen, og hvad er konsekvenserne hvis man vælger at stå udenfor kirken? Det kommer jeg ind på i denne prædiken som for nogen nok er lidt skræmmende. Så hør den kun hvis du kan tåle den.
Category: podcast
Jeg har en medfødt hjertefejl, som gør at lægerne løbende holder øje med mig. Ved et rutinetjek fandt man ud af at min hovedpulsåre (aorta), som udgår fra hjertet, var i fare for at briste. Det kan lægerne jo ikke lide, for det dør folk jo af. De ville derfor operere mig ved at skære mig 1/3 op fra siden i ribbenene. Derefter presse ribbenene fra hinanden og reparere på min aorta, hvilket blev gjort ved at give mig en bypass på aorta med en tube af Gore-tex. Det siger sig selv at jeg var i narkose under den operation, ellers ville jeg jo bare ligge og skrige af smerte under operationen. Men operationen gik godt, og jeg kan huske da jeg vågnede op på intensiv afdeling.
På Intensiv
Jeg hørte deres stemmer, de spurgte mig om forskellige ting for at finde ud af om min krop var tilpas funktionsdygtig efter operationen. Men efter et stykke tid fandt jeg ud af at jeg ikke fik luft nok. Og værre endnu, jeg fandt ud af at jeg ikke selv kunne trække vejret, fordi de havde sat en respirator på mig som bestemte hvor meget luft jeg kunne få. Den sad der fordi folk under narkose ikke trækker vejret selv. Det blev hurtigt en meget ubehagelig oplevelse for mig. Jeg kunne ikke trække vejret igennem. Jeg kunne simpelthen ikke få luft nok. Jeg prøvede at signalere til plejepersonalet at jeg havde brug for mere luft. Det kunne de i starten ikke forstå, da det ikke var muligt for mig at tale pga respiratoren. Da de endelig fandt ud af at jeg manglede luft, sagde de blot at jeg fik masser af luft, men jeg følte det som om jeg var ved at blive kvalt. Så jeg blev ved med at signalere om mere luft. Til sidst gav de mig lov til, at hjælpe med til at trække vejret, men sagde at jeg skulle huske at trække det. Folk der vågner op af narkose kan nemlig have en tendens til at glemme at trække vejret, og så er operationene lidt omsonst.
Hvorfor fotæller jeg om det her? Jo, på trods af at det her var en helt forfærdelig og meget ubehagelit oplevelse. På trods af at jeg følte at jeg var ved at blive kvalt,og ikke kunne gøre noget som helst ved det, fordi jeg var i maskinernes vold. På trods af det, så var det ingenting i forhold til hvordan der er i Helvede. Ved du at luften er giftig i Helvede? Det skyldes at Helvede også er en svovlsø (se Joh. Åbenbaringen 21.8) og brændende svovl giver en forfærdelig stank. Det er nærmest umuligt at indånde det, fordi din krop stritter imod. Ikke nok med det. Der er heller ingen vand i Helvede. Det som de fortabte i Helvede higer allermest efter, er en dråbe vand (se Lukas 16.24). Folk de tørster en tørst som vi slet ikke kan forestille sig. Tænk at være så tørstig at bare e’en dråbe vand kan lindre ens smerte. Den tørst vi kender til, er jo lysten til at tømme et glas vand. Men den dem der allerede er gået fortabt har en tørst der gør at de bare søger efter e’en dråbe.
Men ikke nok med det, for folk pines i Helvede med ild. Pines med meget hård varme. Og værst af alt. Der er ingen udgang. Er du først kommet derned, så er det for sent. Det er faktisk det allerværste ved Helvede, der er ingen håb. Hvis de blot vidste at om en millard år ville de blive sluppet fri, så var det muligvis til at holde til. Men det ved de godt de ikke vil, og de har ikke noget håb. Alt håb er udslukt. Det er også derfor at det bliver kaldt stedet hvor der er gråd og tænderskæren. De græder over deres smerte, og skærer tænder over at de ikke sagde ja til det tilbud de fik fra Jesus den ene gang efter den anden. De ærgrer sig som ingen kan ærgre sig, fordi det er for sent.
Hvis det var muligt for en i Helvede at få min plads på den sygeseng dengang jeg vågnede op. Hvis det var muligt for dem at skifte plads med mig og i al evighed bare føle det som om at de var ved at blive kvalt, fordi de følte at de ikke fik luft nok, for jeg fik jo nok luft, det var blot en følelse at jeg manglede luft. Ja, så ville de bytte med det samme. De ville ikke betænke sig et øjeblik.
Hvorfor? Joh, jeg fik morfin, som tog mine smerter fra operationssåret. Jeg manglede ikke væske, det fik jeg intravenøst. Jeg lå i et tempareret rum, som hverken var for koldt eller for varmt. Men jeg følte ikke at jeg fik luft nok, men jeg fik trods alt frisk luft. Det var ikke giftig luft jeg fik som min krop strittede imod. Jeg fik ren frisk luft. En i Helvede ville give hele sit liv i denne verden, for den situation jeg var i, da jeg vågnede op efter operationen.
End ikke det sted hvor ingen har lyst til at ende. Hvis du aldrig har omvendt dig, så omvend dig i dag mens det stadig er en nådens dag. Kender du Jesus og har Ham som Herre og frelser så glæd dig over at du har en bolig i Himlen hos Ham. Kender du ikke Jesus og har du ikke omvendt dig og ikke ved hvorfor du har brug for det. Så her denne prædiken:
I går holdt jeg så afslutningen på min serie om Jesu breve til de syv menigheder, som vi kan læse om i Johannes Åbenbaringen kapitel 2 og 3. Denne gang gennemgik jeg de dele som Jesus gentog til alle menighederne. Nemlig ”Den der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne” og ”Den der sejrer skal……” og så er der en belønning der bliver beskrevet. Under hver af disse belønninger er en del af evangeliet gemt, hvilket er fantastisk at læse. Jesus viser i de syv breve og i evangelierne at Han tager Hans kirke meget alvorligt, og forventer også at kirken tager Ham meget alvorligt. Det sidste er det vi desværre ikke tænker nok over.
Jeg kommer i denne prædiken ind på følgende, hvorfor disse breve blev skrevet, og hvorfor vi ikke skal forvente at Jesus sender nye breve til menighederne i dag. Men også at kristne i dag har den samme opgave som Jesus udførte, ved at tiltale kirker når de er forkert på den, og irettesætte når der er brug for det. Hvorfor kirker har glemt det forklarer jeg også.
Dertil kommer jeg ind på hvorfor vi ikke skal tro at det med at høre hvad Ånden siger til menighederne skulle handle om at få en eller anden gnostisk åbenbaring. At høre hvad Ånden siger, er reelt set ret nem, og ikke noget man skal gøre besværligt eller overåndeligt. Tryk på play eller download til din smartphone, mp3 afspiller eller pc.
Da jeg efter at have fået en del kritik som dels var konstruktiv, og dels ikke konstruktiv har jeg valgt at høre på den konstrutive side. Derfor har jeg valgt at slette indholdet i dette indlæg og den prædikenanalyse jeg havde lagt på. Min konklusion om den prædiken jeg gennemgik er den samme. Den manglede fokus på Jesus og havde for meget fokus på prædikanten. Det er ikke prædikantens opgave. Men min måde at sige nogle af mine bedømmelser på var for mange steder ikke i orden. Derfor har jeg valgt at tage den ned, og tage den gode kritik jeg har fået til efterretning næste gang jeg laver en prædikenanalyse.
Det er ganske enkelt uhyggeligt at iagtage hvor meget der bliver sagt i Helligåndens misbrugte navn. Det ene og det andet sted får folk personlige åbenbaringer som de påstår er fra Gud. Men det er bemærkelsesværdigt at disse åbenbaringer, ofte kan være i modstrid med hinanden. Hvilket må betyde at det ikke er alle der påstår at få disse åbenbaringer der virkelig har fået det fra Gud. Da Helligånden ikke vil modsige sig selv.
For det andet er det interessant at se hvor mange af disse åbenbaringer som går langt udenfor skriften. Foruden dem som er i direkte modstrid med skriften. Alt i alt så er der noget galt når så mange kan få lov at sige ting de påstår er fra Gud, når både bibelen og andres åbenbaringer er i modstrid med de de påstår at have fra Gud.
Det har John MacArthur holdt en meget skarp og klar prædiken om sidste år, som enhver i den karismatiske bevægelse ville kunne få noget ud af at høre på. Jeg vil endda sige at man godt kan høre den og være karismatiker bagefter. Så længe det man mener at kunne få fra Gud, er i 100 % overenstemmelse med ordet, og ikke lægger noget nyt til. For det er lige præcis her at usund karismatik opstår, når man begynder at lægge noget til skriften. Og tro mig, der er mange der har lagt meget til skriften. Noget som også sker ofte i Danmark, det er altså ikke bare et amerikansk fænomen. De ting MacArthur taler om i denne prædiken er også ting vi er nødt til at advare om i Danmark. Vi har mange der er blevet misledt p.g.a. folks falske profetier, og åbenbaringer. Men hør selv og vurder om der ikke er noget om det MacArthur siger i denne forkyndelse:
I søndags holdt jeg den seneste prædiken i serien om Jesu breve til de syv menigheder i Johannes Åbenbaringen. Denne gang var jeg kommet til den sidste, og værste menighed af dem alle. Laodikæa-menigheden adskiller sig fra de andre ved at der intet positivt var at sige om den. Det var så alvorligt at der ikke engang var plads til Jesus i den kirke. Han stod udenfor døren istedet.
Brevet til denne menighed har så mange referencer til den by som kirken lå i, at jeg gennemgik en del kendetegn ved den by. Når man kender de særtegn, så åbner brevet sig op for en, så man kan forstå brevet på samme måde som Laodikæerne måtte have gjort dengang. Særligt er budskabet om at de er lunkne, og at Jesus ville ønske de var varme eller kolde, noget som Laodikæerne forstod meget mere klart end vi gør, hvis vi ikke kender til hvordan vandressourcerne var i Laodikæa og omegn. Noget som har ret stor betydning for vores forståelse af dette.
Men derudover er det også interessant at se hvordan viden om jordskælv, Laodikæansk øjensalve, og finansvirksomhed kan åbne dette brev op for os, sammen med Helligånden.
Selv synes jeg det var en af de bedre prædikener i serien om Jesu breve til de syv menigheder. Jeg er dog ikke færdig med serien endnu, på trods af det var den sidste menighed. Jeg har nemlig lovet at lave en afslutning på den, hvor jeg gennemgår de ting der går igen for alle syv breve. Nemlig det om at den der sejrer skal få en præmie, og den der har øre skal høre hvad Ånden siger til menighederne. Men indtil da kan man høre den seneste i serien her. Tryk på play eller download til din transportable afspiller.
Jeg har hørt mange kommentarer til denne juleprædiken, som jeg holdt for to år siden. Selv folk der ofte er uenige med mig, har sagt at de ville ønske det var den slags der blev prædiket i deres kirke. Eller at det er den bedste juleprædiken de har hørt. Så god er den nu ikke, jeg har hørt langt bedre fra andre. Men det er den bedste jeg har holdt, og jeg har på intet tidspunkt fortrudt jeg holdte den, selvom det medførte at det blev besluttet at jeg ikke længere kunne prædike i den kirke (heldigvis fandt jeg en anden hvor man faktisk stadig tror på at bibelen er troværdig og tilstrækkelig). Man mente åbenbart ikke at evangeliet og juleevangeliet er det samme budskab. Jeg glæder mig over at dem som kom i kirke den dag, og som ikke var vant til at komme, fik evangeliet så det var forståeligt, og gav grund til at omvende sig til vores frelser der valgte at bøje sig helt ned til os, da vi ikke var i stand til at komme til Ham. For det er så vigtigt at få sagt, så folk kan se konsekvenserne af deres synd, og hvorfor vi har brug for Jesus som vores frelser!
Har du endnu ikke hørt denne korte juleprædiken, så benyt dig af chancen her. Og send den gerne til folk som du ved trænger at høre evangeliet. Download den, overspil den til DVD og giv den væk hvis du vil. Juleevangeliet er folk faktisk villig til at høre, særlig når det ikke tager længere tid end denne her.
Læserne her på siden ønskes en velsignet jul, hvor vi kan glæde os over at Ordet som var Gud, blev kød og tog bolig iblandt os (sammendrag af Johannesevangeliet 1.1-14)
Sisdste gang jeg prædikede kom jeg til Filadelfia menigheden. En af to kirker som Jesus ikke havde noget at kritisere for. Hvad kan vi lære af den kirke, og det budskab Jesus havde til den? I denne prædiken kommer jeg bl.a. ind på hvem der har magten, og hvorfor trosbevægelsen er forkert på den netop på dette område. Men jeg kommer også ind på hvorfor vi ikke skal gøre forskel på synd, og definere synd som det er. Det er at gøre forskel på synd, og viser en hyklerisk tilgang til Guds ord. Hvorfor kan du selv høre, plus meget andet som jeg kommer ind på i denne prædiken.
Dette er et emne som jeg i lang tid har valgt at ignorere offentligt, selvom jeg har haft en mening om det. Kan kvinder være præster i Guds kirke, og i givet fald at det ikke er tilfældet, hvad er så kvindens rolle i kirken såvel som i hjemmet? Generelt set har jeg ikke ment at det var et emne som var så vigtigt at tage op. Jeg mener istedet at det er langt vigtigere at få fokus på den manglende forkyndelse af evangeliet i kirker, der ellers kalder sig evangeliske. Det mener jeg stadigvæk. Men jeg kan også godt se at dette emne har større betydning for den bibelsk funderede kirke, end man umiddelbart kan se med vor tids kirkeøjne.
Men kirkens ændrede opfattelse af kvinder som præster og forkyndere, ser faktisk ud til at have en sammenhæng med et udvandet budskab og en mindre fokus på evangeliet. Hvilket ganske rigtigt er en generalisering, da vi kan finde tilfælde af det modsatte. Men det vil jeg måske forklare en anden gang.
Men noget der er svært hvis man ønsker at komme ind på dette i dag kontroversielle emne, er at finde folk der kan formidle bibelens budskab og retledninger om dette, på en sund bibelsk og balanceret måde. Det kan nemt gå hen og blive noget lovmæssigt vrøvl, såvel som det kan ende i noget alt for medfølende humanistisk pladder. Men Mikkel Vigelius har holdt nogle ret gode og meget fine seminarer om dette emne. Jeg har fundet en her som vist nok er fra fra en af Nyt Livs sommerkonferencer. Den kan jeg godt anbefale.
Mikkel formår at undervise i det her, så det giver både kvinden og manden ære, i det som vi er skabt og kaldet til. Uden at nedgøre kvinden, eller ophøje manden. Samtidig går han også ind i kristendommens historie og viser hvordan og hvorfor kristendommen har været med til at frigøre kvinden mere end nogen anden har gjort. Rettere sagt, Jesus er kvindens frigører nummer et!
Jeg håber virkelig du vil tage dig tid til at høre denne rigtig gode undervisning som i større grad end man skulle tro, kan være med til at forberede kirken på den modstand som vil komme i fremtiden. En modstand som vi slet ikke vil være i stand til at stå imod i dag, hvis man ser på hvor lidt vi tager Guds ord alvorligt. Tryk på play eller højreklik og download til senere brug.
I søndags holdt jeg en prædiken i min serie om de Jesu syv breve til menighederne. Denne gang kom jeg til Sardes-menigheden. En menighed som var kendt for at være en levende kirke, men Jesus kendte den, og sagde den var død. Dette er en meget alvorlig advarsel til kirker i dag også. For hvor nemt er det ikke at leve i et selvbedrag om at man er en del af en levende kirke, fordi mennesker anser den som levende? Det er så vigtigt at vi finder ud af om vores kirke følger Guds ord, eller menneskers.
Det var et lidt sværere emne at prædike over end jeg regnede med, og det tager lige en fem minutters tid inden jeg kommer rigtig i gang (min egen vurdering). Det er ikke den prædiken jeg synes var iblandt de bedste i denne serie, men god nok til at komme på her. De bedste i denne prædikenserie kan man høre på disse links:
Jesu brev til menigheden i Efesos: https://sand.omvendelse.dk/podcast-jesu-brev-til-menigheden-i-efesos-3309.htm
Jesu brev til menigheden i Pergamon: https://sand.omvendelse.dk/podcastjesu-brev-til-menigheden-i-pergamon-3472.htm
En kirke efter Guds hjerte: https://sand.omvendelse.dk/podcast-hvad-er-en-kirke-efter-guds-hjerte-smyrnamenigheden-fra-abenbaringen-3360.htm
Den sidste prædiken om Jesu brev til menigheden i Sardes kan du høre her: