Categories
Hvem er Gud? Omvendelse podcast

Hvordan kan en kærlig Gud være vred på mig?

Kan Gud både være meget kærlig og meget vred på samme tid? Og hvad skal jeg gøre for at undgå Guds vrede? Hvad siger bibelen egentlig om disse ting, og var det ikke kun i det gamle testamente at Gud var vred?Få svar i den sidste podcast fra omvendelse.dk. Har du en ven som ikke kender Jesus, er du velkommen ntil at give podcastet videre. Der kan jo godt være plads til andet end 50 cent, Eminem og Britney Spears på en mp3-afspiller. Podcastet er på 12 minutter.

Dette er faktisk en genudgivelse af et podcast. Det skyldes at en af læserne havde opdaget en fejl i det som jeg sagde. Den fejl er blevet rettet nu. Tak til Anders som påpegede fejlen, som jeg følte jeg blev nødt til at rette, selvom det ikke var noget der ødelagde budskabet. Men en fejl er en fejl.  Tak også til Erik Vosegaard for produktion af omvendelse.dks jingle. 

Categories
Falsk Lære Omvendelse

Kend de falske profeter

Hvordan kan man kende en falsk profet fra en sand profet? Der er to svar på det spørgsmål. Du kan kende dem på det de siger, men også på det de ikke siger. Rob Bell, som jeg er kommet en del ind på her på bloggen er faktisk nem at fange i ord, selvom man ikke skulle tro det, når så mange vælger at tro på ham, fremfor sandheden.

Men der er også dem som vi kan kende på det de ikke siger. Det vil være sjældent at en falsk profet taler om Guds hellighed. De kan måske godt finde på at sige at Gud er hellig (sådan lidt henslængt ), men de vil ikke bruge meget tid på at forklare Hans hellighed, og hvilke konsekvenser det har for os mennesker. De vil heller ikke tale meget om synd. De vil måske tale lidt afslappet om det, og måske ovenikøbet lave lidt sjov med det fra prædikestolen (dermed viser de at de ikke har Gudsfrygt). Men de vil ikke definere hvad synd er. De vil måske nøjes med at sige at det er at ramme ved siden af, hvilket faktisk er at ramme ved siden af, for det er kun en meget lille del af hvad synd er. Du kan læse hvad synd egentlig er, ved at klikke på denne tekst.

Hvorfor vil de falske profeter ikke tale om disse to emner? De svarer selv på det med at folk skal ikke føle sig utilpasse, og undskylder med at Gud nok ikke ønsker at fordømme folk. Man skulle tro at disse mennesker aldrig havde læst bibelen, med sådanne ubibelske udtalelser. Ved de ikke, at der er bedrøvelse efter Guds ønske, og bedrøvelse efter verdens forstand. Bedrøvelse efter Guds ønske fører til omvendelse (2 kor 7.9-10). Hvis mennesker ikke ser sig selv som syndere i Guds øjne, og de ikke har den fjerneste forståelse for hvad Guds vrede er, så har de ingen grund til at omvende sig. Har de ikke omvendt sig, står de alene overfor Gud på dommens dag, og går fortabt for evigt.

En falsk profet vil prædike fred og ingen fare, mens en profet fra Gud vil sige sandheden uden at frygte mennesker, men med Gudsfrygt. Den falske profet vil gøre sig polulær hos mennesker, men i sin adfærd vil han vise at han hader Gud, og hellere vil gå sin egen vej. Læs her hvad Ezikiel skriver om de falske profeter der prædiker det der kildrer folk i ørerne.

Ezikiel 13.10-16 “De fører mit folk vild og siger, at der er fred, skønt der ikke er fred; folket bygger en væg, og de pudser den med kalk. Sig derfor til dem, der pudser væggen, at den vil vælte; når regnen skyller ned og haglene falder, når orkanen bryder løs, så vælter væggen. Vil man så ikke sige til jer: »Hvor er den kalk, I pudsede med?« Derfor siger Gud Herren: I min harme lader jeg orkanen bryde løs; i min vrede lader jeg regnen skylle ned, og fordi jeg er vred, falder der ødelæggende hagl. Muren, I pudsede, river jeg ned og jævner med jorden, så grundmuren blottes; byen falder, og I omkommer. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg giver min harme frit løb mod væggen og mod dem, der pudsede den, så man siger til jer: »Væggen er borte, og de, der pudsede den, er borte!«  Det var Israels profeter, der profeterede om Jerusalem og havde syner om fred, skønt der ikke var fred, siger Gud Herren.”

Categories
Evig dom Omvendelse

Jeg er ikke bekymret for dit selvværd

Mange kirker i dag taler mere om dit selvværd. Andre taler om at have en ordentlig økonomi, mens andre igen taler om at vi ikke skal være til provokation for andre, men kun tale om Guds kærlighed, og undgå al tale om synd, dom og omvendelse.

Jeg er ikke bekymret for dit selvværd, eller din økonomi eller dit renomme blandt andre. Det er din evighed der bekymrer mig. Hvor godt du har det i dette liv har ikke nogen betydning, i forhold til hvorhenne du skal være i evigheden. For dette liv er kun kortvarigt. Om du så bliver 105 år gammel vil det være minimalt i forhold til evigheden. Hvor går du hen når du dør?

Der findes kun to steder. Himlen eller Helvede. Der er ikke nogen mellemveje. Jeg har hørt folk sige jamen det gælder ikke mig, for jeg har en anden tro. Jamen, ville det hjælpe mig, hvis jeg ikke troede lastbiler var farlige, og så stillede mig ud på vejen lige foran en lastbil der kom drønende mod mig med 80 km i timen. Ligegyldigt hvor stor min tro på at lastbiler er uskadelige er,ville det ikke hjælpe mig. Jeg ville blive smadret til ukendelighed.

Helvede er et forfærdeligt sted at være. Ifølge bibelen er det et sted med evig pinsel, ild, svovl og der vil være gråd og tænderskæren. Det er ikke mine ord, men bibelens. Der er folk der har set det hvilket der er vidnesbyrd om i videoen med Mark Cahill som du kan se på dette link. Og der er ingen ren luft pga svovllugten hvilket David Pawson taler om på dette link. Luften er altså giftig i Helvede. Hvordan vil du have det med aldrig mere at kunne trække vejret ordentlig igen? Ville det ikke være forfærdeligt? Og så sammen med alt det andet, som også er forfærdeligt i den forkerte del af evigheden.

Jeg er bekymret for din evighed. For den er det allervigtigste for dig. Ikke hvorvidt du har råd til en stor fladskærm med det nyeste surroundanlæg til. Ikke om du kører rundt i en BMW til 700.000 kr. Ikke om du har lave tanker om dig selv. Og heller ikke om du er den mest populære på dit arbejde, din skole eller din kirke. Det er hvor du skal være i evigheden, der bekymrer mig.

Jesus har skabt en vej for os. Hvis vi vil erkende vores egen utilstrækkelighed, og at vi har syndet imod Gud i Himlen, og derefter omvende os til Ham, da er vi frelst. Men vil vi ikke erkende at vi har brudt Hans lov. At vi er syndere der fortjener den værste straf, så vil det ikke hjælpe dig om du så beder Jesus komme ind i dit hjerte. Det vil heller ikke hjælpe dig at blive døbt, og heller ikke at betale penge til kirken. Ikke engang 24 Fadervor om dagen vil hjælpe dig. 

Der findes ingen gerninger der gør, at du kan komme i Himlen. Kun ved erkendelsen af at du er en synder der fortjener Guds straf, og dermed forstår hvad det er, Gud har valgt at tilgive dig for, har du mulighed for at få del i frelsen. Omvend dig til Jesus for i dag er en nådens dag.

Categories
Livet som kristen Omvendelse

Har du fået Guds natur?

Der er stor forskel på hvordan kristne har det med synd.  Men det er også det, der er med til at vise om de er kristne efter de forudsætninger som der står om i bibelen, eller om det er efter menneskers vilje. I bibelen står der, at hvis nogen er i Kristus er han en ny skabning. Men mange såkaldte kristne viser ikke nogle tegn på, at de er nye skabninger. De ligner sig selv. Men er det i orden? Er de frelst? Kan man ikke være en kødelig kristen og komme i himlen alligevel?

Bibelen siger faktisk meget klart og tydeligt nej til dette. Det er den der vandrer efter åndens gerninger der er frelst og ikke den der vandrer i kødest gerninger der er frelst. Det er ligegyldigt hvor højt du rækker dine hænder op under lovsang, eller hvor smukt du synger salmer. Hvis du ikke har det dårligt med synd, så er du ikke en kristen.

Det siges at ca 23 % af kristne mænd i USA ser porno på internettet, og har ingen skrupler med det. Det er et stort problem, for hvis man ikke har det dårligt med synd, så har vi ikke fået Guds natur i os. Og har vi ikke Guds natur, så har vi aldrig oplevet den nye fødsel. Har vi ikke oplevet den nye fødsel, så er man slet ikke en kristen. Vi kan altså konkludere at mindst 23 % af kristne mænd i USA, slet ikke er kristne. Jeg ønsker ikke at vide hvad det tal er  i Danmark.

Årsagen til at den kristne ikke kan leve i synd, er at vi har fået Guds natur i den nye fødsel. Og Guds natur hader synd. Jeg mener virkelig HADER. Synd stinker i Guds næse, Han kan ikke udstå det. Derfor kan en født på ny kristen ikke leve bevidst i synd. Den kristne ønsker at leve et rent liv, mens synderen elsker synden.

Dette område vil omvendelse.dk komme mere ind på i senere indlæg, da det er med til at definere hvad en kristen er og ikke er. Og hvorfor en kristen vil vise sin tro i gerninger og ikke bare ved at tro i hjertet sådan som nogen påstår. Og nej det handler ikke om gerningsreligion, tværtimod, hvilket også vil blive dokumenteret i senere indlæg.

Categories
Evangelisation Evig dom Omvendelse

Ti ud af ti mennesker dør

Jeg har arbejdet en del med statistik i forskellige sammenhænge pga min uddannelse. Folk der arbejder med statistik bliver tit anklaget for at manipulere med sandheden. Og ja det er rigtig nok, at med statistiske metoder kan man få tingene til at se lidt bedre, eller lidt dårligere ud. Men ikke med alt.

Ti ud af Ti mennesker dør. Det er statistik der ikke er til at manipulere med. Det er facts som vi er nødt til at forholde os til. En dag skal vi alle dø, vi kan ikke undgå dette faktum.  Jeg har fundet ud af at folk faktisk er bange for at dø. Men ofte er vi nødt til at se døden i øjnene, før vi fatter det.

Jeg skulle engang igennem en større operation omkring hjertet. De andre der skulle opereres var helt ekstrem bange for om de skulle dø under operationen. Det overraskede mig faktisk, fordi jeg synes at mange lever som om de ikke er bange for at dø (lever usundt, kører for hurtigt, tager stoffer m.m.) . Men da de så at denne lidt risikable operation kunne ende med døden, så blev de bange.

For hvad nu hvis de ikke var parat til at dø. Hvad var der på den anden side. Ville de ophøre med at eksistere? Eller ville de blive genfødt? eller ville de komme i Himlen, og var de nu gode nok til det. For hvis de ikke var gode nok ville de så komme i Helvede eller ville Gud tage imod dem alligevel?

Når de vågnede op fra narkosen var de enormt lettede; Puha så klarede vi det denne gang. Men det var jo egentlig en dum holdning at have, for de skulle jo alligevel dø senere. De ved bare ikke hvornår. Døden er faktisk kun et hjerteslag fra os. Et hjerteslag og vi kan gå ind i evigheden. Hvorfor sørger folk ikke for at finde ud af, om de er parate til at dø istedet for at være lettet over at kunne komme igennem en operation?

Er du parat til at dø? Jeg var ikke bange, da jeg skulle opereres, hvilket irriterede den kirurg der skulle skære mig halvt op. Han undrede sig kunne jeg se, over hvorfor jeg ikke var skræmt over det der skulle ske. Men hvad havde jeg at frygte? Mit liv tilhører Kongernes konge, Herrenes Herre, Jesus Kristus. Mit liv tilhører ikke længere mig selv men Ham der gav sit liv for mig og betalte min synd på Golgatas kors. Men dem der ikke kendte Jesus og skulle opereres havde ikke den vished. Og ja så kan jeg faktisk godt forstå at man er bange. For hvis vi dør uden tilgivelsen, og uden Jesus som Herre i vores liv, så er det kun afgrunden der venter os. Og så var det bedre om man aldrig var blevet født.

Hvis du endnu ikke har givet dit liv til Jesus, så find ud af om ikke det er det du skal mens du kan. FOr det er for sent når du først er død.  Der er ikke nogen grund til at gå fortabt, når Jesus har banet vej for dig på korset. Hvis du er i tvivl om disse ting, vil jeg stærkt anbefale dig at kigge ind på hovedsiden www.omvendelse.dk og læs de menuer der er der.

Gud velsigne dig

Categories
Evig dom Omvendelse

Tag imod Guds rige som et lille barn 2

I mit forrige indlæg om at vi skal tage imod Guds rige som et lille barn, er der måske nogen som tænker; jamen hvordan skal jeg så gøre det. Jeg svarer lidt på det i videoen. Når du har fundet ud af at du er en synder, så er det at du har mulighed for at se at du fortjener Helvedes dom. Først når de ser det har du brug for at omvende sig. Når du ser konsekvenserne af din egen synd, er det at vi kan se at vi har brug for at angre vores synd og komme til korset. For der fik vi tilgivelsen. Men hvis vi ikke vil angre så må vi selv stå til ansvar på dommens dag.

Hvis du har nogle tvivl om disse ting, eller ønsker at have dem uddybet. Så vil jeg stærkt anbefale dig at klikke på to link som ligger her til højre på siden. Det drejer sig om linket “Hvad er synd” og “Findes der et Helvede”.

Har du stadig spørgsmål efter at have læst dem, er du velkommen til at kontakte omvendelse.dk på info@omvendelse.dk  eller kommentere på dette indlæg.

Må Gud velsigne dig.

Categories
Evangelisation Omvendelse videoer

Tag imod Guds rige som et lille barn. Hvad betyder det?

I Mark. 10.15 står der, at hvis vi ikke tager imod Guds rige som et lille barn, kommer vi slet ikke ind i det.  Det har jeg lavet en fireminutters video om, som jeg håber du får noget ud af. 

 Alt for mange kristne tager ikke Jesu ord om dette alvorligt. Men hvis vi ikke tager dette ord alvorligt, hvad skal vi så tage alvorligt af Guds ord? Jeg spørger bare.
Har du en kommentar til denne video (udover at den ikke er optaget i High definition og med surround lyd) så vil jeg gerne høre den.

Categories
Evangelisation Evig dom Hvem er Gud? Omvendelse

Findes der nogen der prædiker Guds ord?

Når man læser i bibelen, og sammenligner med hvordan Guds ord bliver forkyndt i kirkerne, er der meget ofte en konflikt mellem disse. Det er som om at man i dag, kun mener at man skal tale om det positive i bibelen. Men ingen tør tale om de mere upopulære ting som evig dom, konsekvenserne af et syndigt liv og hvordan vi skal leve som kristne.

Men indimellem dukker der nogen op som prædiker ordet som det er, uden at forsøge at gøre det smart og nutidigt. Hør denne mand Paul Washer, som holdt denne prædiken for 5000 unge i 2002.

Hvis du ikke er fanget af forkyndelsen efter de første ti minutter, så tror jeg ikke at du får noget ud af resten. Men hvis du oplever at det her taler til dig, så er det svært at slukke for resten af prædikenen. En prædiken som bliver diskuteret den dag i dag, efter fem år.

Categories
Evig dom Omvendelse podcast

Er du en frisk eller rådden fisk?

Her er det første podcast fra omvendelse.dk. Denne gang er det en kort diskussion om Jesu lignelse fra Matt. 13.47 som omhandler en speciel fiskefangst. Lignelsen har et budskab der har betydning for hvor vi skal være i evigheden. Podcastets titel er Er du en frisk eller en rådden fisk? Klik på linket her. 

Categories
Falsk Lære Omvendelse

Den elendigste udgave af Bibelen

Se lige den her ret sjove videoreklame, for en bibel til kristne, der ikke bryder sig om at fortælle andre om Helvede og dommedag.

Jeg syntes den var hylemorsom, og ret langt ude. Men ofte overhaler virkeligheden fantasien, for den er faktisk udkommet.
Navnet på denne bibel hvor alt det negative er udeladt er såmænd ” The positive bible” og kan som sædvanlig fåes på Amazon.com.

Trist at nogle tror at denne bibel som ikke omtaler Guds vrede over synd, Guds dom over dem der gør oprør imod ham, kan hjælpe nogensom helst til omvendelse til Jesus.
Hvis vi ikke forstår at vi er nødt til at vende os til korset, for at undgå Guds vrede så er vi fortabt. Desværre har mange kristne misforstået dette og tror at vi kun skal tale om det positive i Bibelen.
Vi skal både have fokus på det positive, og det negative. Vi kan ikke forstå Guds frelsesplan og Guds kærlighed i sin fulde før vi fatter Guds vrede, eller bare en lille del af denne.
Har du lyst til læse mere om den kan det gøres på her.