Hvis du går og har det sådan, at du har svært ved at finde ud af, hvordan du skal forkynde evangliet til andre. Så har jeg et råd som jeg personligt fik meget stor gavn af, og har gjort at min præsentation af evangeliet, gik fra en lettere humanistisk tilgang, til en bibelsk tilgang.Til dig som ikke ved hvordan du kan præsentere evangeliet for andre, kan jeg anbefale nedenstående video, som omhandler netop dette. Ja den er amerikansk, og ja den er også provokerende nogen steder, men elementerne som bliver brugt er bibelske og brugbare på rigtig mange niveauer i vores forkyndelse af Jesus. Jeg håber virkelig at du vil se denne video, hvis du ikke har set den før. Den hedder Hells best kept Secret, og er muligvis en af de vigtigste kristne videoer der nogensinde er lavet. Så hvis du er en af dem der kun sjældent ser kristne videoer, så er den her en du må vælge at se. Og hvis du ikke giver mig ret i det efter at have set den, så giv mig gerne besked om det.
Category: Omvendelse
Categories
Hvordan bliver man frelst? 6
I sidste afsnit af Hvordan bliver man frelst? lovede jeg at skrive om, hvorfor vi ikke bare kan fortælle om Guds kærlighed uden at tage den anden side med, hvis folk skal frelses. Det er åbenbart nødvendigt at komme ind på, fordi mange har en forkert opfattelse af dette. De mener vi blot skal fortælle at Gud elsker dem, og så vil Helligånden gøre resten. Men hvis vi siger det, siger vi samtidig at Jesus og Paulus prædikede forkert. For de talte meget om synd, dom og retfærdighed. Sagen er også den, at det er nødvendigt at tale om synd, dom og retfærdighed for at kunne forstå hvorfor vi har brug for frelsen.
Jeg har hørt smarte tiltalende prædikanter dokumentere ved hjælp af en dårlig bibelsk tilgang, at vi ikke skal tale om synd, slet ikke om Helvede, og for alt i verden aldrig om Guds vrede. De siger at det er Helligåndens opgave at gøre dette. Det er også sandt at det er en af Helligåndens vigtigste opgaver. Jesus siger om Helligånden i Johannes 16.8:
“og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.”
Men vi er nødt til at se på, hvordan Helligånden virker for at kunne få en ordentlig forståelse af dette skriftsted. Jesus siger til nogle vrede jøder i Johannes 5.31-32:
“Er det kun mig selv, som vidner om mig, er mit vidnesbyrd ikke gyldigt. Der er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det vidnesbyrd, han aflægger om mig, er gyldigt.”
Hvad Jesus siger her er at der skal være to vidner. Det er et element som bibelen omtaler flere gange. Hvis nogen skal anklages for noget skal der være mindst to vidner siger moseloven. Hvis nogen anklager en leder for noget skal det ikke kun være på en mands udsagn, men på mindst to. Når vi læser Jesu ord herovenfor ser vi, at når det gælder forkyndelsen er det også afgørende at der er to vidner. Forkynderen og Helligånden. Jesus siger i dette skrifsted at når Han taler, så virker Helligånden samtidig. For at folk kan mærke og forstå at det Han siger er fra Gud, og det Han talte om var bl.a. synd, dom og retfærdighed.
Det gælder også for os i dag. Det galdt for de gamle vækkelsesprædikanter, og det galdt under vækkelser, og der er ikke noget nyt under solen, der gør at vi i dag ikke længere har brug for at tale om synd, dom og retfærdighed. Hvad er det der sker når vi taler Guds ord som Guds ord er. Ja ifølge Jesus sker der det, at Helligånden virker og vidner sammen med vores ord om, at det vi siger er fra Gud. Folk har ingen undskyldning for at sige at de ikke vil pmvende sig og tro på Gud, hvis vi prædiker ordet sådan. Det kan godt være at de ikke vil indrømme det. Men det er deres eget problem.
En anden fordel for dem der prædiker Guds ord sådan, er at det kan medvirke til at de holder sig ydmyge overfor Gud. Fordi det så ikke er deres eget ord de taler, men Guds ord. Og så kan de ikke selv tage æren for det. Men hvis det ikke er Guds ord man forkynder, så kan man jo godt tage æren for det, men det vil ikke hjælpe en, når det skal uddeles løn i himmelen.
For nylig hørte jeg at en præst til et stort fælleskirkeligt nadvertræf sagde at verden er åndelig sulten og tørstig. Nu har jeg ikke noget imod fælleskirkelige møder, jeg har selv været med til at arrangere flere af den slags i 90erne, og med stor glæde. Men det som den præst sagde er egentlig interessant at dykke ned i. For hvad kan vi bruge den information til?
At folk er åndelige tørstige er noget jeg tit har hørt, og jeg er bestemt ikke uenig, men jeg har en mistanke om at denne viden har været med til at ændre vores forkyndelse af Jesus Kristus. For noget tyder på at vi har tænkt sådan her: er liver i Kristus ikke noget der stiller vores åndelige sult? Og kan det stille den sult, så kan vi også gå ud og sige til folk; Vi har noget der kan mætte DIN åndelige sult.
Men hvad sker der når vores formidling af evangeliet bliver til et salg at noget der kan mætte den åndelige sult? Får vi så ikke et produkt der blot er at sammenligne med alle de andre tilbud i den åndelige verden? Kunne folk så ikke ligeså godt begynde at dyrke meditation, eller studere hekse og trolddomskraft, hvilket rigtig mange jo gør i dag, eller kunne man ikke ligesågodt, give folk bederemme og bønneregler som kan give dem en åndelig tilfredsstillelse?
Personlig tror jeg, det er konsekvensen når vi bygger vores forkyndelse på den åndelige sult som folk har, istedet for at bygge den på at mennesket er en synder der har brudt Guds lov, og som fortjener evig straf i Helvede, men som Gud har skaffet frelse til for dem der vil, igennem Jesu fuldbragte værk på korset.
Det er meget muligt at det ikke kun skyldes en fokus på en åndelig tørst. Jeg tror også at det skyldes at mange af os er bange for at prædike det fulde evangelium, fordi vi ved at nogle vil blive vrede på os, fordi vi afslører dem som syndere. Men konsekvensen af denne tilgang til forkyndelsen er katastrofal.Har du nogensinde hørt en prædikant sige sådan her:
“Du har muligvis et godt liv, du er glad for din kone, dine børn, dit hus, din bil og dit arbejde. Du har med andre ord alt det man kunne ønske sig. Men indeni har du et lille tomrum. Det tomrum er skabt for Jesus, og hvis du inviterer ham ind i det, så vil dit liv blive fuldt og helt. Og du vil ikke have noget tomrum mere i dit liv.”
Derefter gentager de en bøn, og så får de at vide at de er frelst og har fået evigt liv. Er det en forkyndelse der bringer omvendelse? Er det en forkyndelse som skaber en forståelse af Hvem Gud er, og hvem vi er? Hvis svaret er nej, (og det er det) så er det heller ikke en forkyndelse eller en frelsesmetode som vil redde folk fra evig fortabelse. Det var ikke andet end en åndelig sult som blev mættet.
Dette indlæg bør læses i relation til indlægget Hvordan bliver man frelst? 5
Jeg har mange gange hørt om ungdomsgrupper i nogen kirker, som efter deres ungdomsmøder om fredagen (eller lørdagen), gik i byen og opførte sig som folk nu gør, når de går i byen i weekenden. Jeg ved at det er et problem man har diskuteret i flere kirker, og som man har forskellige ideér til hvordan man kan løse. Man har eksempelvis forsøgt at løse det ved at gøre ungdomsmøderne mere smarte, indføre bowling istedet for forkyndelse, gøre møderne mere afslappede og hyggelige. Men intet af det er en reel hjælp når det kommer til stykket Her vil jeg gerne erkende min egen skyld, for jeg har selv været med til at afprøve disse menneskelige løsninger. Jeg har ovenikøbet talt til møder, hvor jeg har forklaret hvorfor kristne ikke kunne leve med et ben i verden og et ben i kirken, og er vidende om at andre har gjort det samme i en god mening. Men vi er som regel gået fejl med den forkyndelse. For vi glemmer hvem det er, der har lyst til denne verdens glimmer og hvem der ikke har.
Da jeg blev frelst, gad jeg ikke længere drikke mig fuld og gå i byen. Glæden ved den slags forsvandt. Hvis jeg prøvede det, ville jeg nok have vågnet næste morgen med en dårlig samvittighed, som ville betyde at jeg havde endnu mindre lyst til det end før. Hvorfor egentlig det? Jo fordi jeg var født på ny. Prøv at se hvad Johannes skriver her:
“Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.” Første Johannes 3.9
Nu skal vi ikke gå hen og misforstå dette vers, således at man ikke kan fejle som kristen og gøre rigtig dumme ting. Det er ikke det der er tale om. Der er tale om at en kristen ikke kan leve i synd. Vi kan ikke fungere i en syndig livsstil. Dette er også med til at vise, at vi er anderledes end verden. For det verden har at tilbyde, interesserer os ikke længere. Det er kun tomhed i forhold til det Gud har til os. Men eén der ikke er født på ny, vil ikke kunne forstå dette. En ufrelst kan ikke se skønheden i Jesus, og i at leve et gudsfrygtigt liv. For dem er det en dårskab og en kedsommelighed. Mange af de ufrelste der kommer i kirkerne, vil uden problemer kunne gå i byen efter et møde og opføre sig som verden, uden dårlig samvittighed. De kan ikke se at prædikanten skulle have ret, for prædikantens formaning om at leve gudsfrygtigt er for den ufrelste dårskab. Men for den omvendte er det åndelig mad.
Istedet for at formane de ufrelste og forsøge at “disciple” dem, burde vi istedet prædike synd, dom og retfærdighed, så de også kan se at de er fortabt uden Gud. Jeg ved godt at der er mange der så vil svare, at det vil medføre at en del af dem vil forlade kirken. Til det kan jeg kun sige, at så må vi lade dem gå. Hvorfor skulle vi bruge tid på folk der ikke vil omvendes, men bare komme i et kulturelt socialt fællesskab der giver dem falsk tryghed. Når man burde bruge tid på at give de kristne åndelig mad, som vil holde dem tæt til Gud.
Categories
Hvordan bliver man frelst? 5
Af en eller anden årsag har Gud valgt mennesket til at forkynde Hans ord, så flere mennesker kan komme til frelse. Det vil sige at man for at blive frelst, skal høre evangeliet. Og når vi læser Guds ord kan man se, at den måde at vi forkynder evangeliet på, har stor betydning for om folk bliver frelst eller ej. Mange steder ser man at der var ledere i kirkerne, der mente at DE havde fået en ny og bedre forståelse af hvordan man forkyndte ordet, men det var ikke et ord som medførte frelse, men fortabelse.
Enhver forkyndelse af et evangelium som udelukker en fokus på synd, dom, omvendelse, eller de gode nyheder om Jesus Kristus, er ikke et evangelium fra Jesus selv. Dermed er det heller ikke et evangelium der frelser. Nogle er ikke tilhængere af den sandhed. De påstår eksempelvis at det jo bare handler om at få et forhold til Gud. Men Gud har vist i sit ord hvordan det forhold skal indledes. Det skal indledes ved omvendelse. For uden omvendelse kan man ikke se Gud. Og sand omvendelse vil ikke kunne ske, hvis man ikke kan se at man er en synder, og at man fortjener Guds straf. Og den tro kommer når forkyndelsen er efter Guds ord, for troen kommer af det der høres (romerne 10,17).
Man skal ikke glemme Paulus meget kraftige formaning til Galaterne, som havde taget imod et andet evangelium. Til dem skrev Paulus:
“Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium. Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.” Galaterne 1.6-9.
At påstå at forkyndelsen ikke har den store betydning, og at den teologiske dybde ikke betyder noget, er ifølge Paulus en meget farlig påstand at have. For han siger her meget klart, at det skal være Jesu evangelium. Ikke et andet, et moderne, smart, tandløst evangelium. En der forkynder et sådant evangelium siger Paulus er forbandet. Hvem ønsker dog at være forbandet, ønsker vi ikke istedet at være velsignet? Hvis vi ønsker Guds velsignelse så lad os prædike Guds ord som Guds ord er.
Næste del af serien vil jeg fokusere på hvorfor vi ikke bare kan tale om Jesu kærlighed uden at tale om synd, dom og retfærdighed, når vi deler evangeliet med de unåede. Jeg tror det vil åbne øjnene for mange, det gjorde det ihvertfald for mig selv.
Categories
Hvordan bliver man frelst? 4
I denne del af serien skal vi se på hvad der er sket efter frelsen. I anden korinter 5.17 står der:
“Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”
Se, noget nyt er blevet til skriver Paulus. Det at man er blevet frelst er altså noget man kan se. De af omvendelse.dks læsere der er født på ny, kan godt huske at der skete en forvandling. Jeg husker den selv tydeligt, og også de bemærkninger som jeg fik af folk bagefter.
Der var stor forskel på den René der var før frelsen, og den René der var efter frelsen. Jeg gjorde ikke de samme ting mere, som jeg gjorde før. Det gamle var forbi for mig, som Paulus skriver. Men noget nyt var også blevet til, og det kunne ses. Dem som jeg kendte fra før jeg blev frelst, sagde ofte til mig; “René, du er jo blevet en helt anden, at en som dig kan ændre sig så meget er helt ubegribeligt”. Så igen det at Paulus skriver, se, noget nyt er blevet til, gjaldt altså for mig. Det var tydeligt at se at jeg var en ny skabning.
Nu skal det siges at jeg før frelsen ofte havde prøvet at lave om på mig selv. For der var mange ting at være utilfreds med. Det er der såmænd stadigvæk, men det er i en anden boldgade nu. Men mine forsøg dengang på at ændre adfærd lykkedes næsten aldrig. Jeg faldt altid tilbage i det gamle mønster, og nogle gange blev det værre end det var i udgangspunktet. Jeg formåede ikke i egen kraft at blive en ny skabning. Men det der var sket var også en klar omvendelse, der medførte at Gud tog imod mig og fødte mig på ny, som der står i Johannes 3.3. Det var altså ikke mig der havde gjort noget, det var Guds værk i mig.
Jeg har mødt rigtig mange igennem tiden med lignende oplevelser. Deres omvendelse hang sammen med en åndelig genfødsel som gjorde dem til nye skabninger, og de tog ikke selv æren for det. Men gav Gud æren. Men jeg har mødt endnu flere som sagde at de var født på ny, men som jeg ikke kunne se var nye skabninger i Kristus. Hvordan kunne jeg så se det, er der nogle der tænker nu. Det er ret simpelt. De bandede, uden at have problemer med det, og uden at forsøge at ændre på det. Andre af dem kunne finde på at stjæle, uden at der var nogen samvittighedskvaler med det. Nogle af dem gik i tøj der promoverede satanisme ( ja jeg synes også det er meget underligt det her, men det gjorde de altså). Og mange af dem havde ikke nogen problemer med at drikke for mange øl og gå i byen og more sig i weekenderne. Og jeg skal nok lade være med her, at vurdere hvad der er for mange øl. Men disse såkaldte “født på ny kristne” lignede ikke på nogen måde nye skabninger i Kristus, de lignede verden. Ligner man ikke en kristen, så kan man sådan set godt konkludere at man ikke er en kristen. For ordet kristen er faktisk et øgenavn som de ikke kristne begyndte at give de kristne. Fordi de lignede og gjorde de samme ting som Jesus. Ligner man verden, så er det fordi man er af verden.
Alligevel er der mange der siger om disse typer at de bare er kødelige kristne. Mange af dem der siger sådan er ovenikøbet ledere i nogen kirker, hvilket er trist for det er dem der sætter standarden. Men der er et stort problem i sådanne udtalelser. De bygger ikke på bibelen. Bibelen omtaler ikke nogen kødelig kristne. Bibelen siger at en kristen er en der er født på ny, har omvendt sig fra sine synder, og har valgt at gå på Jesu vej.
Inden jeg går tilbage og ser på hvad der sker i frelsen, og hvorfor det er Guds værk og ikke menneskers, vil jeg gerne se lidt mere på hvordan en sand kristen adskiller sig fra en påstået kristen. Så det satser jeg på at komme ind på næste gang i denne serie.
Categories
Tvivlede Jesus på korset?
»Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Sagde Jesus på korset før han døde. Hvorfor gjorde Han det, er der mange der har spurgt om igennem tiden? Og svarene er mange, men ikke alle kan have ret. Jeg har hørt teologiuddannede påstå at det var fordi Jesus tvivlede på Gud, da Han hang på korset. Hvilket skulle være årsag til at Han udbrød dette. Tillad mig at sige at præster der kommer med så ubibelske gætterier fra prædikestolen, ikke burde prædike, men finde sig et andet job. For det er så langt fra sandheden som det kan være. Hvorfor skulle Jesus begynde at tvivle mens Han hænger på korset? Han vidste selv hvad der skulle ske på korset, så hvorfor skulle Han som havde skældt disciplene ud så mange gange for at have dårlig tro, begynde at tvivle når Han her var så tæt på målet?
Det var ikke tvivl Jesus kom med på korset. Men Jesus havde hele sit liv levet i fuldkommen enhed med Gud. Et liv som jeg tror kun de færreste kristne kan forstå blot en flig af, men som vi burde ønske man forstod bare lidt af. Det liv mistede Han på korset. Da Han hang på det kors tog Gud ikke bare oplevelsen af Guds nærhed fra Ham. Nej Han tog sin hele sin nærhed fra Ham, Han forlod Ham fuldstændig. Og bagefter blev Han Knust af Gud for vore overtrædelser.
Det var nødvendigt at der var et soneoffer for vores gæld til Gud pga vore overtrædelser. Det soneoffer er Jesus, og Gud var nødt til at forlade Ham, istedet for at forlade os. Hvis Gud ikke havde forladt Jesus der på korset, ville vi ikke kunne få Hans nærhed. Det var nødvendigt at forlade en stedfortræder, for at få nærhed med os.
Derfor råbte Jesus »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«. Han havde aldrig oplevet noget så skrækkeligt som at være forladt af Gud. Det var det mest forfærdelige Han nogensinde havde prøvet, og ikke nok med det, bagefter blev Han knust af den Gud der havde forladt Ham. Fordi den vrede der hviler over menneskene tog Han på sig, for dem der vil omvende sig og følge Ham.
Vil du selv tage den straf på dig som Jesus allerede har taget på sig, istedet for at omvende dig fra din synd og følge Ham. Hvis du gør det sidste skal du undgå Guds vrede. Men hvis du vælger det første, så forstå at det var galt nok for Jesus at blive forladt af Gud. Men at blive knust af Hans vrede er endnu værre, for det er for evigt og evigt. Hvis du ikke har erkendt din synd og kysset sønnen på korset, så gør det mens det endnu er en nådens tid. Så længe du lever og trækker vejret på denne jord er det en nådens tid for dig. Men en dag er det slut, sørg for at benytte den nådestid du er blevet givet og få del i tilgivelsen fra Gud. Søg Ham mens du kan og tag imod Hans kærlighed i Jesus Kristus, istedet for at modtage Hans vrede.
Categories
Hvordan bliver man frelst? Intermezzo
Inden jeg går videre med serien “Hvordan bliver man frelst?”, vil jeg gerne fortælle en historie som jeg hørte Paul Washer fortælle i en prædiken. Jeg har her oversat den i fri oversættelse.
“Der var en begravelse i en mindre by i USA hvor byens storpusher var død i en ung alder. Han havde et meget dårligt ry i byen, og alle vidste hvem han var. Dem der kom til begravelsen (og det var mange) var folk med stof- og alkoholmisbrug, prostituerede, sortbørshandlere og andre i det segment. Præsten der stod med begravelsestalen sagde følgende: ”Vi ved alle at denne mand ikke var Guds bedste barn. Men hvor er jeg glad for at vide, at dengang han var ni år, kom han i min søndagsskole og bad Jesus om at komme ind i sit hjerte. Derfor ved jeg at Gud har taget imod vores broder”. Den præst sendte flere til Helvede den dag, end Jehovas vidner på et helt år. I stedet for at tale et budskab om omvendelse fra Synd, lod han tilhørerne gå hjem med en falsk tryghed, om at hvis de også bare havde bedt Jesus komme ind i hjertet en dag, så skulle de ikke gå fortabt. ” Paul Washer.
Det er meget trist at forkyndere ikke tager Guds ord alvorligt om omvendelse. Det er, tror jeg, fordi vi ikke har et ret billede af Gud. Vi vil hellere have et billede af Gud som vi har det nemt med, og som ikke koster noget at stå for. Konsekvensen er at mange går fortabt, fordi de ikke bliver advaret mod den kommende dom.
Årsagen til at jeg valgte dette intermezzo i serien, er at jeg vil bruge lidt til på at beskrive hvad den nye fødsel vil medføre af ændringer hos et menneske, og hvorfor det er vigtigt. Der er mange der ikke mener at den nye fødsel vil medføre en ændret adfærd. Men der siger bibelen noget andet, og det vil jeg gerne arbejde lidt med og skrive om i nogle af de følgende indlæg til serien.
Categories
Hvordan bliver man frelst? 3
Kan jeg blive kristen blot ved at tage en beslutning? Det er jo sådan at evangeliet bliver fremlagt mange gange. Men kan jeg selv vælge at blive en kristen? Svaret er et klart nej. Den vigtigste grund dertil er at bibelen viser at det forholder sig sådan. Jesus selv siger at ingen kommer til Ham uden at Faderen drager på ham (Johannes 6.44). Og i Romerne 3.11 står der at ingen søger Gud.
Bibelen viser altså at vi mennesker ikke har lysten eller viljen til at søge Gud i egen kraft. Det er ret alvorligt, for det betyder at vi ikke bare kan sige; jeg venter med at blive kristen til jeg er fyrre år. Hvis Gud kalder på os, og det vil Han gøre på et tidspunkt. Så er det vigtigt at vi tager imod tilbuddet om Hans frelse. Vi må selvfølgelig godt tænke godt og grundigt over det først, før vi siger ja. Det taler Jesus selv om er vigtigt. Men at sige til Gud når Han kalder på os; “Det må du lige vente med til jeg er fyrre år”, det er en arrogant holdning at have overfor ens skaber.
Vi kan ikke komme til Gud uden at Han selv drager på os. Derfor kan vi ikke bare ved at tage en beslutning blive kristen. Men hvis Gud kalder på os og indbyder os, og vi der beslutter at sige JA, da kan vi blive født på ny. Det sker ikke pga vores beslutning, men fordi Gud kalder og vil føde os på ny. Vores beslutning er den som Gud tager imod når vi tager den. Det er ikke beslutningen der skaber den nye fødsel.
Jeg er ked af at høre unge mennesker sige; det der med Gud må vente til jeg bliver ældre. For hvem er vi, at vi kan bestemme hvornår Gud skal kalde på os? Har vi ret til at bestemme hvilken tid der passer Ham. Burde vi ikke have tillid til Guds suverænintet når Han kalder. Hvor ville jeg ønske at dem der kalder sig selv evangelister var vidende om dette og ikke solgte et billigt evangelium som kan fås ved at bede en magisk bøn som bliver gentaget bagefter. Den bøn frelser ingen. Den giver blot mennesker en falsk sikkerhed for deres frelse. Er der folk der bliver frelst når de beder den magiske bøn? Ja det tror jeg, men det er kun dem der ved hvorfor det er nødvendigt at give sig selv til Herren og omvende sig fra sine synder.
Men hvad der egentlig sker i den nye fødsel vil jeg komme tilbage til senere, men først tror jeg vi skal nogle andre ting igennem, for at finde frem til hvordan man bliver frelst, noget som der desværre er stor uvidenhed om i mange kirker i dag. Se mere om Den magiske bøn på dette indlæg.
Categories
Hvordan bliver man frelst? 2
Er det nok at tro på Gud for at være frelst? Svaret er et klart nej. Folk der siger at det er nok at tro, bruger bibelen fragmentarisk. Forstået på den måde at de tager udvalgte bibelvers ud, og bygger en teologi udelukkende på dem. Men det er ikke en rigtig måde at læse bibelen på. Det er ikke meningen at man skal tage et bibelvers og sætte op imod et andet. Bibelen skal forstås og læses som en helhed.
Men for at gå tilbage til starten, så er det ikke nok at tro, for det gør de onde ånder også, og skælver (Jak 2.19). Så vi kan altså ikke nøjes med at bruge Johannes 3.16, og sige at det er nok at tro. Vi må finde ud af hvad det er for en tro der kendetegner den kristne. Det finder vi faktisk ud af hved at læse de første 21 vers i Johannes kapitel 3.
Der kommer en farisæer ved navn Nikodemus ind til Jesus om natten. Nikodemus siger at de er nogle som ved at Jesus er fra Gud, for det kan de se på Hans gerninger. Med dette ser vi at Nikodemus har en tro på Jesus. Men det er ikke en tro som Jesus godkender. For Jesus siger ikke; Hvor er jeg glad for at du tror på mig Nikodemus. Du er nu frelst og har en plads i Himlen. Nej istedet siger Jesus:
“Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.” Johannes 3.3
Det bliver Nikodemus lidt stødt over, og siger at man jo ikke kan komme ind i sin moders liv og blive født igen, hvorefter Jesus forklarer lidt mere. Men læg mærke til at Jesus i den sætning som står herover, går ind og definerer hvad det er for en tro, den der er frelst har. Det er en tro, fra en der er født på ny.
Det er altså ikke nok, bare at have en eller anden tro på Gud. Det er heller ikke nok at have en stor viden om Gud. For Nikodemus får i samme kapitel at vide, af Jesus at selvom Nikodemus er lærer i ordet, så tror han ikke sådan som en der virkelig er frelst ville gøre. Så Nikodemuses visdom er ikke nok. Hans tro er ikke nok. Ikke engang det at han opsøger Jesus midt om natten er nok. For han må fødes på ny først.
Alt for mange kender Johannes 3.16, uden at kende de vers der står rundt om det. Vi kender ikke Johannes 3.15 og heller ikke 3.17. Vi burde lære hele kapitlet at kende, for ellers kan vi ikke forstå hvad det er for en tro Jesus taler om. Men hvordan bliver man så født på ny? Det er hvad vi i denne serie skal nå frem til på et tidspunkt. Men først tror jeg vi skal gennemgå nogle flere ting, som er tæt relateret til den nye fødsel.