Category: Omvendelse

Jeg har ofte spurgt folk fra kirkerne hvordan man bliver frelst. Det har jeg fundet ud af er en ret deprimerende oplevelse. For det er de allerfærreste der kan svare på det. En typisk samtale om det emne vil se nogenlunde sådan her ud:

A: Hvordan bliver man frelst?

B: Øhh ved at tro på Gud

A: Jamen bibelen siger at selv djævelen tror på Gud, og det hjælper ham jo ikke.

B: Nej det øhh

A: Så hvad skal man så gøre?

B: Man skal vel bede Jesus om at komme ind i sit hjerte, tror jeg nok.

A: Hvor står det henne i bibelen?

B: Det ved jeg ikke, men det siger min præst at man skal gøre for at blive frelst.

A: Jamen hvis der ikke er noget bibelsk belæg for det, så kan du da ikke påstå at man bliver frelst af det.

B: Men min kirke siger at man bliver frelst sådan.

A: Det handler ikke om hvad din kirke siger. Er kirken en autoritet, eller er bibelen en autoritet? Hvad skal vi bygge på, kirken eller Guds ord?

B: Nåh nej, det kan jeg godt se.

A: Har du hørt noget om at blive født på ny?

B: Ja, men er det ikke det der sker når man beder Jesus om at komme ind i hjertet?

A: Nej, stop nu med det hjertepjat. Hør her hvad bibelen siger om det:

“Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.”Johannes 14.23

Kan du se at Jesus her fortæller hvem Han vil tage bolig i? Han vil tage bolig i den der vil holde fast i Hans ord, dvs vi kan ikke først bede Jesus om at komme og tage bolig i os, det er den forkerte rækkefølge. Detvil Han først gøre NÅR vi har vi vælger at holde fast I Hans ord.

B: Nåh ja det har jeg ikke lige tænkt på før.

A: Har du hørt om omvendelse?

B: Ja, men er det ikke sådan noget gammeldags noget?

A: Det står stadig i Guds ord. Jesu første ord i Markusevangeliet (1.15) er:

“Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!”

Skulle Gud have lavet om på det, bare fordi der er gået små 2000 år?

B: Nej det har du da ret i. Hvorfor taler vi ikke om det mere i kirken?

Og så må man jo se om man kan give et pænt svar på det. Hvis du mener jeg har uret i det jeg skriver her, så vil jeg anbefale dig selv at afprøve dette på andre kirkegængere. Svarene vil være mange forskellige, men størstedelen af svarene er ikke baseret på bibelsk sandhed, men på kirkens traditioner og forkyndelse. Hvis du oplever at folk kan svare fyldestgørende på dette enkle spørgsmål, så skal du endelig glæde dig.  

Nå anyway, det behøver faktisk ikke være så deprimerende igen at spørge om dette. For det kan være en glimrende mulighed for at forkynde evangeliet for nogen som viser sig ikke at forstå evangeliet, og muligvis også nogen som tror de er kristne, men reelt set ikke er det. Derfor kan det jo have evighedsværdi for dem at få disse spørgsmål stillet.

Kender du det at man lige har været i gang med at lave noget sjovt, og man så pludselig kommer til skade? Jeg tror vi alle sammen har prøvet det på en eller anden måde. For nogen måske mest i barndommen. Man er i gang med at lave noget virkelig morsom, men måske også lidt dumt sammen med nogle andre. Legen bliver vildere og vildere, men ender med at man falder og slår sig hårdt. Nogle gange brækker man en arm eller et ben. Jeg tror det primært er i de situationer at folk de kommer til at brække nogle knogler. Hvis du kan huske at det engang er sket for dig, så kan du måske også huske disse tanker:

”Hvorfor gjorde jeg også det, det gør så ondt det her. Hvis jeg bare havde holdt mig i baggrunden så ville jeg ikke ligge her med store smerter. Gid jeg aldrig havde leget med på legen så jeg kunne have undgået denne ubærlige smerte.”

En fortrydelse over årsagen til at man har smerter, er det man plejer at få. Vi glæder os ikke over at vi hyggede os i legen før.
På samme måde vil folk der ender i Helvede tænke. Hver en synd som de har begået og som har været med til at sende dem til Helvede, vil de fortryde bitterligt. De vil igen og igen i al evighed, tænke på hvor bitterligt de fortryder deres synder mod en Hellig og retfærdig Gud. Der vil de ikke tænke på, hvor meget de glædede sig over synden da de levede i den. Men de vil i endnu højere grad fortryde at de ikke tog imod indbydelsen fra den selvsamme Gud til at undgå evig dom. For den samme Gud er også en kærlig Gud, der sendte sin egen søn for at Han kunne tage vores straf på sig. De vil fortryde at de ikke fortrød deres gerninger, mens de levede her. For det er for sent at fortryde for dem der er på den anden side. Det er i dette liv vi gør det. Tør vi advare folk mod den kommende dom, så de har mulighed for at omvende sig, mens de stadig kan. For mens de er her er det stadig en nådens tid.

Til dem der ikke er frankofile, og derfor ikke nødvendigvis ved hvem Serge Gainsbourg er, kan jeg sige fortvivl ikke. I behøver ikke kende til ham. Serge Gainsbourg var en fransk sangskriver som havde sin storhedstid i 60erne og 70erne. Han havde et helt utroligt talent for at skrive sange og melodier som lød traditionelt fransk, på en sød, behagelig, og meget romantisk måde. Nogle gange også erotisk. De af læserne der er vokset op i 70erne kan måske huske den erotiske sang Je taime. Den var skrevet og indsunget af ham. Han var en bedrager af format. Det var han, fordi bedraget som han stod for, var så åbenlyst at enhver burde kunne se det. Men istedet valgte man ofte at sige, manden var et geni, og hans produkter jo lød godt, og så måtte de være i orden. Desværre indeholder de fleste af sangene nogle ret sjofle tekster, som ofte er lavet ganske subtilt. Dem vil jeg dog ikke komme ind på her.

Men lad mig fremhæve et af de mere uskyldige bedrag, manden har lavet. I 1965 havde Serge Gainsbourg skrevet en sang til melodi grandprix. Den blev sunget af en meget ung pige ved navn France Gall. Hun virkede særdeles uskyldig og sød. Hun skulle synge sangen “Poupée de cire, poupée de son”. Her er den, og der er en god sandsynlighed for at du har hørt den før. Den er lidt af en klassiker. Men prøv at høre lidt af den før du går videre.

Det lyder som en rigtig sød sang. Man nynner med, man synes den bringer glæde i sjælen, ja man har ligefrem lyst til at høre den igen. Men hvad synger hun? Titlen “Poupée de cire, poupée de son” betyder Dukke af voks, dukke med savsmuld. Så det hun synger er reelt set, at hun er en dukke af voks med savsmuld i hovedet. Hun synger at folk vil gerne høre hende synge om kærlighed til drenge. Men det er hende uforståeligt, fordi hun er så ung at hun end ikke kender til kærlighed til drenge. Hun synger så igen, at hun ikke er andet end en dukke voks med savsmuld i hovedet. Sangen vandt melodi grand prix.

Bedraget er fuldendt. Folk valgte at stemme på en sang som fortæller at de er så dumme at de hellere vil stemme på en sang som handler om deres egen dumhed. De stemte på den fordi de syntes at den lød godt. Skidt med at indholdet i sangen gjorde de samme mennesker til tåber, hvis de stemte på sangen.

Hvad kan vi så lære af det her. Jo mennesket vil hellere vælge et åbenlyst bedrag, end de vil vælge sandheden. Vi vil hellere vælge det der lyder godt og kildrer i vores ører, end vi vil høre og tage imod sandheden. Det her gælder for os allesammen, hvad enten vi vil indrømme det eller ej. For skriften er klar omkring dette. Vi er syndere, der er elendige i vores natur. Ingen af os søger Gud. Det var Ham der søgte os, og fandt os mens vi var fjender af Ham. Men dette er ikke en sandhed vi ønsker at se i øjnene. Det er noget vi har meget svært ved at erkende af os selv. Derfor er der brug for folk der prædiker Guds ord, så de løgne vi lever på, må blive afsløret og så vi må se os selv i det lys Gud ser os i. Hvis vi ikke har omvendt os og givet vore liv til Jesus, så er det lys Gud ser os i, ikke særligt godt. Det er det lys, der kaldes Guds vrede. Først når folk ser sig selv i det lys, kan de se at de har brug for at omvende sig. Ikke før. Så dig der prædiker Guds ord, til dig vil jeg sige dette: prædik Guds ord klart og tydeligt så folk kan se de bedrag de lever i. Så de har grund til at omvende sig. Glem al forkyndelsen om et fedt liv, og accepter dig selv pladderet. For det er også et bedrag, hvis det bliver forkyndt uden korset. Prædik det fulde evangelium, og tro Gud for at Hans ord virker ligeså stærkt i dag som det altid har gjort.

Og det var hvad Serge Gainsbourg kunne lære os i dag. 17 år efter hans død. Hvor mon han er i dag? Er der håb der hvor han muligvis er? Det vil jeg svare på snart, og det vil blive et lidt overraskende svar. Men det vil være et bibelsk svar.

Indtil da kan jeg dokumentere at vi ikke har lært noget af historien. For sangen bliver stadig indspillet i dag. Her bliver den sunget af en der faktisk ligner en dukke af voks, og opfører sig som om hun havde savsmuld i hovedet. Tja personligt  synes jeg faktisk at France Gall havde lidt mere at byde på end denne kvinde.

I sidste afsnit i denne serie, skrev jeg om at det ikke er nok at lade Helligånden vise folk deres synd. Gud har nemlig valgt at Hans Helligånd virker sammen med vores vidnesbyrd om Ham. Alt for mange tror at vi bare skal prædike om Guds kærlighed uden at forkynde om en Hellig og retfærdig Gud som er vred over menneskenes synder. Men det er ikke en bibelsk tilgang til forkyndelsen af omvendelsesbudskabet. Paulus skriver til Romerne i kapitel 10.14:

“Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?”

Paulus viser altså at vi ikke forstår det, hvis vi ikke får det forkyndt. Når vi ser på hvordan Paulus prædikede, så ser vi også en mand der turde tale om synd som det var, også selvom det havde konsekvenser. På et tidspunkt hvor han er sat i fængsel og får lov til at komme op og fortælle statholderen Felix om hans tro, fordi Felix var nysgerrig, vælger Paulus jo at tale om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom. Til det sagde Felix: “Nu er det nok, du kan gå! Når jeg får tid, vil jeg sende bud efter dig.”

Paulus havde en fuld forståelse for at Felix ikke ville blive frelst, hvis han ikke hørte det fulde evangelium. Ikke et sorteret evangelium, men et evangelium der klart viste at uden omvendelse ville Gud ikke føde os på ny. Selvom han godt vidste det var et upopulært budskab talte han det alligevel.

Her er der en vigtig sandhed. Os der forkynder evangeliet har et kæmpeansvar. Et ansvar der er så stort, at mange forkyndere burde have tænkt sig om en ekstra gang inden de gik ind i forkyndertjenesten. De har et ansvar for at forkynde det evangelium der er en kraft til frelse. Ikke at forkynde et halvt billede af Gud. Ikke kun at forkynde om den flinke Jesus som hjalp de svage og fattige, men også om den Jesus der kaldte til omvendelse, for at vi måtte undgå den kommende dom.

Derfor hvis du virkelig ønsker at dine bekendte skal fatte evangeliet om Jesus, så er du også nødt til at prædike det fulde evangelium. Her ved jeg godt at det kan være en svær overvindelse for mange, men det er et ansvar vi har som kristne. Hvis du er i tvivl om hvordan du kan gøre dette, så se den video som jeg har lagt i det næste indlæg her på bloggen. Jeg tror den kan være til stor hjælp for rigtig mange kristne.