Category: Livet som kristen

Categories
Livet som kristen

Da René røg cigar

For mange år siden var jeg begyndt at ryge. Jeg syntes ikke det var nogen god idé at ryge så man blev afhængig, så jeg havde valgt at ryge på en anden måde. Det var kun noget jeg gjorde engang imellem. En gang om ugen eller en gang om måneden. Og så var det som regel en fin dyr cigar, som jeg nøje havde udvalgt nede i tobaksforretningen (ja, jeg ved godt det lyder snobbet, og det var det såmænd også). Det gjorde jeg et lille års tid, og jeg havde det fint med at sætte mig ned engang imellem og nyde den gode cigar. Nogle gange røg jeg også en cigaret, men det var også en som jeg havde rullet selv af noget særligt udvalgt tobak (ja snobberiet stoppede ikke hos cigaren).Men jeg oplevede at Gud begyndte at tale til mig om min rygning. Det betød at jeg valgte at holde helt op med at ryge, og argumenterne for det kan man også finde i bibelen. Her skriver Paulus om det med fokus på mad, men jeg tror bestemt også at den gælder for rygning (og tøj).

”Ødelæg ikke Guds værk på grund af mad. Alt er rent, men for den, der tager anstød af at spise det, bliver det noget ondt. Det rigtige er at lade være med at spise kød eller drikke vin eller gøre noget, som din broder tager anstød af.” Romerne 14.20-21

Det kunne godt være, at jeg kunne ryge som jeg gjorde uden at blive afhængig. Min måde at ryge på, gjorde at det ikke var noget som behøvede tage overhånd. (Jeg skal dog lige gøre opmærksom på at det modsatte også godt kunne være tilfældet, for hvad ved jeg om hvad det ville være sket, hvis jeg ikke var holdt op dengang?) Men hvad ville andre kristne som måske var svagere end jeg kunne komme til, bare fordi at jeg syntes jeg havde et afslappet forhold til rygning? Hvad nu hvis en svag kristen havde set mig ryge, og så have tænkt at når ham René ryger, som ovenikøbet har en tjeneste i menigheden, og samtidig har det fint med det, så er det vel også i orden for ham at ryge. Hvad kunne det så ikke få af konsekvenser for den svagere kristne? Hvis det medførte at han nu ville begynde at ryge, måske kun ved særlige lejligheder i starten, men fordi han var en svag kristen ville han måske i stedet blive afhængig til sidst. Ville jeg så ikke være medskyldig i at han blev bundet til nikotin? Ville jeg bryde mig om at have været en inspiration for det? Bestemt nej. Derfor tænkte jeg disse tanker: Var rygning så vigtig for mig, at jeg ville holde krampagtig fast i min ret til at ryge fordi jeg syntes jeg kunne styre det, at jeg ville lade det gå ud over svagere kristne som måske ikke kunne styre det? Jeg måtte konkludere at så meget betød rygning ikke for mig, så derfor lagde jeg det på hylden, og har ikke rørt det siden. Jeg ønsker ikke at lede andre til fald, derfor er der ting i mit liv som jeg har valgt fra. Men på samme måde mener jeg det også har betydning for andre ting som vi kristne leger med, og som vi forsøger at holde krampagtig fast i. Jeg ved godt at dette bestemt er et område der kan overdrives til en form for legalisme, og det ønsker jeg ikke. Så se det blot som en inspiration.

Categories
Livet som kristen

Hvorfor vil kristne ligne vampyrer?

Der kom en del kommentarer på mit forrige indlæg om “kristen dødsmetal”. De fleste af kommentarerne var fra folk der var uenig med mig. Det glæder mig at man siger fra hvis man er uenig, også på dette område. Jeg vil gerne høre hvad det er for meninger folk har. Der er dog noget som har undret mig rigtig meget i lignende debatter, som omhandler hvordan en kristen må se ud. Det er som om at vi ikke kan definere hvad en kristen er mere. I nogen kirker ved jeg at der er store dele af de unge der går rundt i såkaldt goth tøj, med goth frisurer og goth makeup. For de der ikke kender ordet goth, så er det en dyster tøjstil, der bl.a. er inspireret af vampyrer og punk, og new wawe.

Hvorfor har man som kristen lyst til at ligne sådan en type? Er det noget der udtrykker sund kristendom? Jeg kan ikke se det, og jeg har også gentagne gange set at de kirkelige unge der gik i den slags tøj, senere hen kom længere ud i en syndig livsstil. Det er ikke rart at se folk man kender ganske udemærket fra kirken, viser billeder på facebook hvor de hænger ud med satanister, misbrugere o.l. Dertil ved jeg at der er nogen som også er endt som satanister, men det startede jo et sted. For jeg er ikke overrasket når jeg tænker på hvordan de forsøgte at se ud, dengang jeg kom i samme fællesskab som dem. Eller når jeg tænker på hvad det var for noget musik og litteratur som de brugte deres fritid på!

Når jeg møder folk i kirken som forsøger at ligne vampyrer, eller nærmest ligner noget der har været til fest hos en rockerklub (dvs nitter, tatoveringer og piercinger udover det hele), så ser jeg ikke nogen der forsøger at herliggøre Jesus. Jeg ser istedet nogen der forsøger at få opmærksomheden hen på en selv. Deres stil signalerer i utrolig stor grad “Se mig”. Jeg siger ikke dermed at kristne ikke må skille sig ud fra mængden, og heller ikke have anderledes tøj på. Jeg ved også godt at man som ung kan have brug for at markere sig tøjmæssigt, det ser jeg ikke noget galt i. Det ville da være forkert af mig, da jeg selv godt kan lide at have tøj på som afviger fra det som flertallet har på. Så jeg ser ikke noget galt i at have sin egen stil. Men når det bliver en stil som signalerer noget som folk anser for ondt, og grimt, så kan jeg ikke se hvorfor en kristen skulle se sådan ud. Paul Washer har engang talt om, at djævelen forsøger at gøre det grimme til at blive normale, og forklarede godt hvordan vi kunne se det i samfundet. Den udvikling synes jeg ikke kristne skal være med til. Tværtimod.

Jeg ved godt at mange folk synes det her er meget konservativt, men jeg mener at kristne både i sit ydre, i deres tale, og igennem deres liv skal forsøge at herliggøre Jesus. Det synes jeg ikke at man kan, hvis man forsøger at ligne en vampyr, en rocker, eller en prostitueret, som der efterhånden også er mange der gør. Er det virkelig så forargeligt at mene det? Og hvis det er det, er det så ikke fordi at kirken er mere inspireret og ledt af tidsånden, end af Guds Ånd?

Categories
Kirke Livet som kristen

Lad mig lige gøre det helt klart

I de forløbne dage har jeg haft lidt skriverier omkring frikirker (se nedenstående links), som har givet plads til at praktiserende homoseksuelle kan optræde til kirkelige arrangementer. Når jeg skriver om den slags, sidder der selvfølgelig nogen og tænker, at ham René bare hader homoseksuelle, og han er nok en  intolerant nar som synes alle skulle være som ham. Det er man velkommen til at tænke, men det er bare ikke sandheden.

Jeg ønsker faktisk at leve i et land, hvor der også er plads til homoseksuelle. Ligesom jeg også ønsker at bo i et land hvor der er religionsfrihed. Jeg ville ikke bryde om om at bo i et land hvor kun en religion var tilladt, også selvom det kun var kristendom der var tilladt. Den form for styre er jeg ikke tilhænger af.
Jeg har heller ikke noget imod at arbejde sammen med folk der er homoseksuelle. I fald jeg havde min egen virksomhed og skulle ansætte nye folk, ville jeg heller ikke have noget problem i at ansætte en der sagde han/hun var homoseksuel, hvis jeg kunne se at det var lige præcis den person der var brug for i virksomheden, pga de evner og kompetencer som vedkommende havde. Jeg ønsker selvfølgelig at ansætte den person som vil give størst gevinst for min virksomhed.
Så hvorfor kan jeg ikke acceptere når det sker i en kirke? Meget enkelt, fordi Guds ord ikke giver plads til det, og direkte forbyder det. Og jeg sætter Guds ord højere end mine egne ønsker. Dem der skal tjene i kirken må være overgivne, og må ikke være folk som lever i åbenlys synd. Hvis min præst levede i åbenlys utroskab med sin kone, ville jeg da heller ikke acceptere det, af den enkle årsag at utroskab er en synd.

Så når jeg skriver om Linda Andrews som benytter sig af en praktiserende homoseksuel back up sanger. Så mener jeg bestemt ikke at det er forkert at Linda at benytte sig af ham. Det har jeg også påpeget før. Ligesom jeg ville ansætte den bedst mulige medarbejder, regner jeg med at Linda har valgt at benytte sig af Claus Christensen af de samme årsager. Han er så vidt jeg ved, en ret dygtig musiker og sanger. Men det betyder så også at det ikke er i kirkerne at Linda skal komme og synge, med sit back up kor. De kan synge alle mulige andre steder uden at kirkelige behøver blande sig i det. Men kirken er et sted hvor dem der tjener, skal være helliget Gud. Det er noget man i mange år, i mange frikirker har holdt højt. Det ønsker jeg at holde fast i, på trods af den udvikling der har været i et stykke tid.

Jeg ønsker ikke at man skal misforstå mig, og tro at jeg er ude efter Linda Andrews. Jeg ønsker ikke at anklage hende for noget, jeg regner jo med at hun ikke har forsøgt at skjule for kirkefolk, at en af hendes medarbejdere er en praktiserende homoseksuel. Men der hvor jeg ser der er grund til stor bekymring er de kirker, og kirkelige organisationer som inviterer hende med kor til at komme og synge. Det kan jeg ikke se nogen anden grund til at gøre end at hun har et kendt navn, og det synes jeg altså er for lidt at invitere en sanger på. En sanger i kirken skal kunne stå ved hvad der står i bibelen, og vise igennem sit liv at man faktisk mener sit kristenliv alvorligt.

Se de andre indlæg her:

Linda Andrews, homoseksuelle og Frikirkenet

Støtter Københavns Frikirke inddirekte homoseksualitet? Opdatering!

Categories
Evig dom Korset Livet som kristen Synd

Har jeg ret til at være vred?

“Min ret, din ret, deres ret og vores ret.”
Jeg har tit mødt folk som er blevet udsat for en uretfærdig behandling, som de mener de har ret til at føle vrede over. Nu er der i princippet ikke noget galt i at være vred. Vi burde være vrede over at abort er legalt, eller være vred over den pornoficering vores samfund er udsat for, bare for at nævne nogle få eksempler. Men at være vred på nogen, som har behandlet en uretfærdigt, er ikke nødvendigvis i orden.

Eksempel: Jeg har tit mødt kvinder som er vrede over deres mænd (eller eksmænd), og som bruger rigtig meget af deres liv på at fortælle om hvordan de blev behandlet, og hvor forfærdelig han var (undskyld, her til de kvindelige læsere, at det lige kommer til at gå ud over jeres køn, jeg kunne have taget et andet eksempel, men jeg har oplevet dette så mange gange at det var den der først faldt mig ind). Ufattelige mængder af tid og ressourcer bruger de til at fokusere på “deres ret” til at være vrede.

Når vi har det sådan, og det er jeg ret overbevist om at vi alle har prøvet i en eller anden grad, så glemmer vi hvem der har mest ret til at være vred. Vi glemmer Gud. Vi glemmer hvor stor Hans vrede er mod synderen. En vrede der er så stor at Han kaster folk i Helvede, fordi vi lever i oprør mod Ham, og er onde i vores hjerter. Den ret til at være vred, har Han også over os der kaldes Hans børn. Han siger faktisk at vi skal tilgive vore skyldnere, som Han har tilgivet vores skyld.

Husk på den gældbundne tjener som kongen jo havde ret til at sælge som slave. Den ret frasagde kongen sig fordi han fik medlidenhed med tjeneren. Men da han så at tjeneren ikke selv ville frasige sig sin ret til at inddrive et endnu mindre beløb fra en anden mand, tog kongen sin ret tilbage for at straffe sin tjener, og overgav ham til bødlerne står der i Mattæus 18.23-35.

Hvis vi holder fast på vores ret til at være vrede og bitre over andres behandling af os, så vil Gud også bruge sin ret til at vise sin vrede på os igen. Dette er meget alvorligt, men mange vil ikke anse det for at være alvorligt nok, for selvom de kender Guds meget klare ord om dette, vil de hellere fastholde deres ret. En undskyldning som jeg tror de bruger (og som jeg nævner fordi jeg selv har tendens til at bruge den) er at det kan være rigtig svært at tilgive, når man jo blev uretfærdigt behandlet. Men husk at Jesus blev uretfærdigt dømt. Den mest uretfærdige dom i hele verdenshistorien. Alligevel kunne han tilgive dem hvad de havde gjort mod Ham. Hvis Han kunne det, så er vi også nødt til det.

Categories
evolution eller intelligent design Livet som kristen

Mænd af den rette støbning. Ben Stein

Ben Stein som for et stykke tid siden indspillede filmen Expelled, har i dag mistet sit job fra The NY Times. Om det skyldes at han lavede filmen Expelled eller en reklame han har lavet for Freescore, er der uenighed om. Den offiicielle årsag er at det skyldes Freescorehistorien, og det er muligt at det er sandt. Men om afskedigelsen skyldes den eller filmen Expelled, så er det nok ikke noget der kommer bag på Ben Stein. Da han gik i gang med at lave sin film om modstanden, og måden at man behandlede folk i den akademiske verden der var tilhængere af Intelligent Design, vidste han sandsynligvis at dette kunne få personlige konsekvenser. Og det er da også en film som har vist sig at lukke mange døre for ham senerehen i den akademiske verden. Hvis du ikke kender til filmen, kan du se traileren til den her:

For som han i filmen viste hvordan andre havde mistet deres job og karrieremuligheder, netop pga deres overbevisning om at der måtte være en designer bag denne verden, kunne han nok se at det også kunne koste ham sit job. Men der er en ting som jeg tror har været med til at Ben Stein alligevel indspillede filmen. Ben Stein er en ældre mand, som har haft en lang karriere indenfor politisk rådgivning, økonomisk og social journalistik, skuespiller i Hollywood og har dertil skrevet taler for præsidenter. Han har indtil for nylig været ansat hos The NY Times, fordi Stein havde en evne til at skrive spændende og med en kant.

Stein har altså haft sine muligheder igennem livet, og har sandsynligvis tænkt at nu var det hans tur til at tage et emne op som var vigtigt, også selvom det muligvis kunne koste. For han havde jo sit på det tørre rent økonomisk. Hans pension og opsparing igennem livet, gjorde vel at han ikke ville komme til at miste livsnødvendig indkomst. Det eneste han kunne miste var anerkendelsen af hans navn. Han kunne risikere at folk ville se skævt til ham, og ikke længere op til ham. Specielt i de kredse hvor han var vant til at komme.

Hvor er de gamle kirkefolk henne?
Ben Stein så at hans navn ikke betød så meget, og han mente måske også at han havde penge nok til hans alderdom, så han syntes han havde råd til at betale omkostningerne for at tage modstanden mod Intelligent Design op som emne. Jeg ville ønske der var flere af de ældre ledere i kirkelivet i dag, som også ville se på deres tjeneste sådan. For jeg ved fra mange af dem, at de er meget forfærdede over det der sker i kirkerne i dag. De er chokerede over hvor meget kirken har forladt den sunde lære, og skiftet den ud med smart moderne kristendom, som kun har kristendoms skin. Men de samme gamle kirkeledere siger ikke noget til dette rent offentligt. De taler kun om det i det skjulte. De er bange for det, som Ben Stein ikke ville lade sig styre af. De er ikke parat til at miste deres gode navn og rygte. Mange af disse ældre kirkeledere er ikke længere afhængig af løn fra kirken. De er pensionerede en del af dem, eller har muligheden for at gå på efterløn, hvis de skulle miste deres job. Deres indkomst afhænger altså ikke længere af kirken, så de burde ikke have økonomiske betænkeligheder ved at sige deres klare mening om emergent church, søgervenlige kirker og anden billig kristendom uden omkostninger.

Men når jeg taler med (nogen af) dem, viser det sig at der er en ting som de sætter for højt, og det er deres eget navn. De er bange for at deres navn må komme i misrespekt i deres kirkesamfund. De er bange for at der er døre der vil blive lukket for dem. Og de mener tilsyneladende at deres forkyndelse er så vigtig, at de er nødt til at spærre sandheden inde, for at de kan få lov til at blive set og hørt i kirkerne. Disse gamle kirkeledere er enten en flok tøsedrenge, eller også har de ikke fattet at det netop ikke handler om deres navn. Det er Jesu navn der skal sættes højt, og sættes så højt at ens eget navn ikke betyder noget. Men også at ens image, prestige, og muligheder ikke betyder noget i kampen for at forkynde evangeliet. Disse mennesker burde kigge lidt på en gammel jøde ved navn Ben Stein. Ham der ikke satte sit eget navn særlig højt. Og det var “kun” i ytringsfrihedens navn at han ofrede sit navns betydning. Så hvor meget mere burde vi ikke være parat til at ofre vores navns betydning, for at sætte Jesu navn højt istedet?

Se artikel om Ben Steins afskedigelse på dette link.

Se hvad Ben Stein selv skriver på dette link.

Categories
Evangelisation Livet som kristen

Mænd af den rette støbning. John MacArthur

Hvis du fik lov at komme i medierne, og svare på kritik af kristne holdninger. Ville du så bare forsvare det kristne står for, eller ville du bruge det til at prædike evangeliet? Jeg har efterhånden set mange kirkeledere komme i fjernsynet hvor de kun har siddet og forsvaret en eller anden holdning og pege på hvor normale de er i forsøget på at undgå at “skubbe nogen væk”. Jeg ved godt det kan være nemt at falde i den faldgrube, men her er et eksempel på en, der har vist at næsten ligemeget hvad emnet er, så bliver evangeliet også forkyndt. Her er nogle klip med Pastor Jahn MacArthur på besøg hos Larry King. Disse klip kender jeg flere kirkeledere der har brug for at se og blive inspireret af.

Og her er en lidt længere video som omhandler ægteskab mellem homoseksuelle. Læg mærke til at MacArthur ikke er en der går kraftigt ud imod homoseksuelle. Men viser at det er en synd som så mange andre, som man har brug for at omvende sig fra. Samtidig med at han igen og igen henviser til bibelen som sandheden.

Categories
Kirke Livet som kristen Uncategorized

Det kunne betale sig

Da vi fra www.tilbagetilbibelen.dk arrangerede lejren med Paul Washer og Charles Leiter i sommers optog vi det hele på video og mp3. Nogen gange kan man tænke om det er besværet værd at optage alle de møder. Men når man kigger på hvor mange gange de er blevet set i dag, må jeg bare erkende at det bestemt var det værd. (Nej det var ikke mig der stod med den opgave, men nogle andre, og det gjorde de godt). Videoerne bliver særligt set på Youtubes kanaler.

Da de blev uploadet til sermonaudio, lå de i lang tid på top 10 listen over de mest downloadede prædikener (dvs de er blevet set tusindvis af gange. Og da de kom på youtube senere blev de også set tusindvis af gange der. Så selvom vi kun var en lille lejr med små 50 stykker, så er indholdet fra lejren blevet distribueret til mange flere. Faktisk kan jeg regne ud at hvis Paul Washer blot var kommet på Pinsevækkelsens sommercamp (som deres arbejdsgruppe var med til at få aflyst) så ville det kun være nogle hundrede stykker der ville have set møderne. For til de møder han var sat på der, var der så vidt jeg ved ikke videooptagelse. Trist alligevel for pinsevækkelsen at de gik glip af den undervisning vi fik, men jeg kan dog glæde mig over at der var flere fra den sommercamp som besøgte os, og også en del som var med til det offentlige møde i Randers.

Den vistnok mest sete af videoerne skulle være den her, som jeg ved at folk også talte rigtig meget om på lejren. Den kan man høre her, eller downloade til sin mp3-afspiller nedenunder videoen:

Categories
Kirke Livet som kristen

Er din lærerrolle bekræftet af andre end dig selv?

Sådan var der en der spurgte mig for nylig, som jeg faktisk ikke bryder mig om at svare på. For jeg synes det nenmt kommer til at blive en anbefaling af mig selv, og det synes jeg man skal passe på med. Det var på sin vis et udmærket spørgsmål, selvom baggrunden reelt set var en kritik af mig. Men jeg synes nu det er i orden at blive kritiseret, ellers ville jeg jo være en hykler. Men ja min lærerrolle er bekræftet flere gange. Men selvom den er bekræftet, så er det bestemt ikke noget man kan bruge til hverken at godkende mig, eller underkende mig. Jeg ønsker at blive vurderet på Guds ord, og ikke på om jeg har en titel i kirken eller ej!

Men en af de bekræftelser jeg har fået, som jeg anser for mest ubetydelig, er dem jeg har fået i adskillige ”nådegavetest” som ledere i kirkerne og på bibelskoler syntes var ”riiiigtig” gode. Årsagen til at jeg ikke anerkender den form for test, er at det er folk der skal opdage på mit liv, og ved det jeg lærer andre, at jeg har en lærerrolle. Jeg har ikke brug for en bog som skal vise mig det igennem nogle spørgsmål.
Heldigvis er der flere i de kirker jeg har været i, der har kunne se at jeg havde en lærerrolle. Derfor er jeg ofte blevet sat til at undervise. Jeg har undervist i temaer til forskellige måde, stået for undervisning af nye i troen, og undervisning til tværkirkelige arrangementer. I kirken hvor jeg kommer nu, underviser jeg også indimellem.
Men om jeg er anerkendt af andre eller ej, er ikke nødvendigvis det samme som at være anerkendt af Gud. Tag for eksempel de to velkendte liberalteologer Johannes Møllehave og Jan Lindhardt. Deres brug og misbrug af Guds ord, gør at jeg ikke kan bruge andres anerkendelse af dem, på trods af at andre har ”bekræftet” deres lærerroller, og at de har fine titler o.l, og kan have specielt “helligt tøj” på når de prædiker. Det er langt vigtigere at være bekræftet af Gud, end af mennesker. Hvis ikke det var tilfældet, ville vi ikke kunne bruge beretningerne om Elias, Elisa, Jeremias og Amos, bare for at tage nogle. Om jeg så er bekræftet af Gud, kan være svært at vide for andre end Gud og jeg. Men en ting som kan være med til at bedømme mig i dette, er om det jeg skriver og siger, er i overenstemmelse med Guds ord eller ej. Guds ord vil jeg forresten gerne bedømmes på, for det anser jeg for at være fuldt ud troværdigt og fuldt ud tilstrækkeligt.

Categories
Bibelen Livet som kristen

Kommentar fra David Jakobsen til det at dømme

David Jakobsen fra apologetik.dk har kommet med en kommentar på det jeg skrev her: Må vi dømme eller ikke dømme?. Den havde nogle vinkler som jeg ikke kom tilstrækkeligt ind på. Derfor har jeg valgt her at lægge kommentaren på som et indlæg i sig selv. Jeg tror nu ikke at David og jeg er så uenige, da jeg ikke forsøgte at være udtømmende i mit oprindelige indlæg. Der er jo grænser for hvor meget man skal skrive på en gang.

Hej Rene

God pointe med at folk der siger sådan typisk ikke har forstået skriftstedet om ikke at dømme rigtigt. Jeg er dog ikke helt enig med dig. Problemet som Paulus anvender det i Rom 2 er at jøderne (de der dømte hedninger) selv overtrådte den standard som de dømte andre mennesker (hedningerne) med. Og at loven ikke kun kræver vores retfærdighed på de områder som hedningerne levede i modsætning mod, men den kræver fuldstændig i hjertet lydighed.
Således dømte jøderne sig selv en dom til, når de dømte hedningerne. For de mente sig i stand til at fælde sådan en dom, med en lov der dog også dømte jøderne. Pointen der følger af dette er ikke at jøden ikke skulle dømme hedningen, eller andre jøder – men at han når han var færdig med dette også skulle dømme sig selv og så konkludere – der er slet ingen fundamental forskel på mig og andre – vi mangler begge Guds herlighed og er ugudelige. Hykleri er selvfølgelig forkert og skal undgås, men pointen som Jesus kommer med er langt dybere – han ØNSKER at vi skal se os og vores liv i lyset af Guds lov, og komme til erkendelsen af vores behov for Guds Retfærdighed – så vi kan flygte til Kristus.
Det er således forkert at dømme – hvis jeg kun anvender denne dom på andre end mig selv. Hvis jeg når jeg har dømt ikke også ser at jeg, i mit øje, har bjælken, fra hvilken min bror har en splint i øjet; hvis jeg mener at jeg har en “egen retfærdighed” der kan overleve en dom en dag. Det har jeg ikke – jeg har “kun” en andens retfærdighed, som er tilregnet mig ved Guds Nåde.
Det er altid rigtigt at dømme som Guds lov dømmer – for at bringe folk til Guds Retfærdighed som ingen lov dog har noget at gøre med. Så jeg ville ikke sige som dig:

“Vi skal ikke dømme hyklerisk, men dømme udfra det vi selv lever i. Der er visse ting som vi skal passe på med at dømme i, såsom faste, cølibat, alkoholbrug, (ikke misbrug), men synd og vranglære må vi godt sætte fingeren på, hvis det er tydeligt for os at der er noget galt.”

Jeg kan KUN dømme ud fra en standard jeg ikke selv opfylderm men det skal jeg ALLIGEVEL gøre. Jeg gør det dog som en mand der ikke selv længere er under den standard. Hvorfor ikke – jo fordi jeg en gang for alle, ved den standard, er død for standarden, for ved Kristus at leve for Gud. Jeg som ikke i mig selv, altså i mit kød, opfylder eller har opfyldt Guds lov, skal alligevel dømme synd som det det er, velvidende at der hver gang jeg peger på andre har 3 fingre der peger på mig. Jeg er enig med dig i at vi skal passe på med at dømme i de andre forhold, men det er kun fordi de er svære af blive helt endeligt kloge på.

Et eksempel kunne være folk der sagde om din hjemmeside:
“Rene du går rundt og dømmer menigheder for dit og dat, og det må du ikke, fordi Jesus siger at vi ikke skal dømme, for ikke selv at blive dømt af den samme dom.”
Hvortil du kan svare:
“Jeg dømmer ikke – jeg dømmer ingen. Jeg siger blot det som Guds ord siger om disse menigheder, eller det som strider imod Guds ord om disse menigheder.” Om disse mennesker er under dom, afhænger af om det jeg hermed har sagt (om det er sandt) er alt hvad der er at sige om disse mennesker, for som Jesus siger, enhver som tror på Kristus har evigt liv og kommer ikke for dommen. (Joh 5:24)”
Jeg tror det er svært – om ikke umuligt – og det er nok også intentionen med det Jesus siger – at først fjerne bjælken fra sit eget øje, for derefter så at være berettiget i at dømme.
Meningen med et så humoristisk ordvalg er netop at understrege at dette bliver vi aldrig i stand til. Vi vil aldrig blive i stand til at have en retfærdighed der er vores egen, og derefter aldrig i stand til at kunne pege på en standard der kun fælder den anden og ikke mig. Deraf følger dog slet slet ikke at vi ikke skal anvende Guds lov på syndere – tværtimod, det er den eneste måde hvorpå de kan få lukket munden og blive stillet strafskyldige foran Gud så Han kan gøre dem Retfærdige ved evangeliet.
Så, lad mig opmuntre dig: fortsæt dit gode arbejde Rene med at kaste Guds ords lys ind over vores tids menigheder og vore liv, det hjælper os til at flygte til Ham som ER vores retfærdighed.

Categories
Bibelen Forvirret lære Livet som kristen Synd

Må vi dømme eller må vi ikke dømme?

En ting som mange kristne har misforstået er det Jesus siger i Mattæus 7.1:

“Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes.”

De samme mennesker som kommer med den udtalelse, glemmer ofte at de selv dømmer den de siger det til, og begår dermed den fejl som de selv lægger i dette bibelvers. Det viser os to ting. For det første viser dem der bruger verset sådan, at de ikke selv forstår verset. Det er ovenikøbet tydeligt at de ikke gør det, når de overtræder den “lov” som den anklager den anden for at bryde. For det andet viser det, at dette bibelvers må have en anden betydning, end den man får ud af den, hvis man læser den isoleret. For den skal ikke forstås isoleret. Men læses i kontekst som det er skrevet i. Så lad os læse hvad der ellers står.

“For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.” Mattæus 7.2-5

Så når du har taget bjælken ud må du altså godt hjælpe din broder med splinten. Men hvis du ikke har taget bjælken ud af dit eget øje, må du ikke tage splinten ud af din broders. Det her handler tydeligvis om at vi ikke skal være hyklere, og det giver “døm ikke for at du ikke skal dømmes” meget mere mening. For at skære tingene lidt ud i pap, vil jeg komme med et ekstremt eksempel her.

En hyklerisk prædikant
I USA var der for nogle år siden en velkendt prædikant, som i medierne havde en fremtrædende rolle imod homoseksuelle og homoseksualitet. På det område var han det man kalder en tordenprædikant. Mange fulgte ham fordi han havde nogen ekstreme holdninger på dette område, som passede fint med deres billede af homoseksuelle. Men bag kulisserne viste det sig senere, at den samme prædikant købte sex af mandlige prostituerede. Og det var ikke noget der bare var sket engang. Det var jævnlige begivenheder. En af dem han købte sex hos, brød sig ikke om det hykleri han så hos prædikanten, og valgte så at gå til medierne med det. Det var noget af det mest pinlige som denne prædikant blev afsløret i. For det han selv havde dømt andre for, blev han nu selv dømt af verden for. Men endnu værre, hvis han ikke omvendte sig fra sin synd, ville han stå foran Gud som en hykler en dag. Som en der kun har set det forfærdelige hos andre mennesker, men ikke erkendt at han selv havde store problemer, som han burde have taget fat om, inden han begyndte at dømme andre.

En anden ting som viser os at dette vers ikke skal forstås isoleret, er at bibelen er fyldt med folk som er sendt af Gud, som dømmer andre. Se eksempelvis hvad Johannes Døberen sagde til farisæerne der var gået ud i ørkenen for at blive døbt af ham:

“Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da de frugter, som omvendelsen kræver, og kom ikke og sig ved jer selv: Vi har Abraham til fader.” Luk. 3.7-8

Og Paulus siger i første korinterbrev 6.3

”Ved I ikke at vi skal dømme engle, hvor meget mere da i ting som hører dette liv til?” (norsk oversættelse)

Så der er altså ting som vi kristne skal dømme i, men andre som vi ikke skal. Vi skal ikke dømme hyklerisk, men dømme udfra det vi selv lever i. Der er visse ting som vi skal passe på med at dømme i, såsom faste, cølibat, alkoholbrug, (ikke misbrug), men synd og vranglære må vi godt sætte fingeren på, hvis det er tydeligt for os at der er noget galt.