En af de mest ekstreme og kompromisløse evangelister i bibelen finder vi i Mattæus evangeliet kapitel 3 hvor vi kan læse om Johannes Døberen. Om ham står der:
”I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!« Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:
Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!
Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.” Mattæus 3.1-6
Inden vi kigger på hvad han siger, så er det værd at lægge mærke til hvordan hans fremtoning lægger afstand til den fremtoning nogle ”superevangelister” har i dag. Når det er sagt, vil jeg også sige at vi behøver ikke være ligeså kompromisløse som Johannes Døberen, men der er bestemt ting vi kan lære.
For det første så står der at det var i ørkenen han stod frem. Og det første man må tænke som moderne evangelist er WHAT? Hvorfor vælger han dog at starte sin tjeneste i ørkenen, der bor jo ikke nogen derude, for der er ikke noget at bo derude for. Skorpioner, slanger, kaktus og en stegende sol efterfulgt af en kold nat, lyder ikke som et sted at starte en tjeneste op. For det er bestemt ikke tiltrækkende for folk, så det var ikke særlig søgervenligt gjort af Johannes. Men derude starter han med at prædike ”omvend jer”.
Hvordan lever han så derude? Han spiste ikke fin mad, og gik heller ikke i fint tøj, (hvilket Jesus også gjorde opmærksom på). Dragten han havde på, ville svare til at have en kedeldragt på i dag. Det var arbejdertøj for fattige, som man kunne løfte op over bæltet når man skulle arbejde, og tage ned igen, så det kunne dække hele kroppen når man skulle sove. Det var et ”all in one” stykke tøj han havde på. Ikke noget der nærmer sig Gucci, Burberry eller YSL. Det var ikke det der betød noget for denne mand.
Hans mad var i overenstemmelse med de jødiske regler. Det var ikke uren mad. Men umiddelbart tænker vi at det da var noget underligt noget at spise. Men græshopper smager faktisk ganske godt, min familie spiste en del denne sommer, da vi var i sommerhus et sted hvor der var mange græshopper udenfor. Så vi benyttede os af chancen og fangede en del, som vi stegte i smør på panden. Lidt chipsagtig, smagte godt alene, men også gode med parmesanost. Kan godt anbefales, særlig da græshoppen er vegetar, og ikke spiser urene ting som fluer o.l. gør.
Nej, Johannes Døberen havde ganske vist ikke mulighed for at drysse parmesanost på sine græshopper, men det er proteinrig kost, og smager ganske udmærket. Vildthonning giver det kulhydrater man har brug for, og har også god smag. Men det var ikke en kost der havde stor variation, og heller ikke noget man glædede sig til at stå op til, når det var det eneste man kunne forvente.
Ikke desto mindre var det dette liv, Gud havde valgt til Johannes Døberen, og det liv han havde sagt ja til at leve. Og denne mand tog folk ud til på trods af alt dette. På trods af at Johannes ikke var klædt i smart tøj, på trods af at han ikke havde store rigdomme at vise, eller noget som helst ved ham selv som var værd at pege på, så tog store mængder af folk ud til ham. Hvorfor gjorde de det?
Fordi Gud ved sin Helligånd dragede folk derud. Ellers ville dette ikke kunne lade sig gøre. Der var en kæmpe vækkelse, og den foregik et sted hvor folk ellers ikke ville komme Den skete ved en mand som ikke så smart ud, eller havde en masse gode og store vidnesbyrd om ham selv. At denne vækkelse skete var 100 % til Guds ære. Ingen mennesker kunne tage æren for det. Kun Gud, for det er tydeligt at det var Ham der gjorde det.
Men hvad sagde Johannes Døberen så til dem der kom, og hvordan afviger det fra det vi ellers er vant til at sige i dag? Det vil jeg se på næste gang.