Category: Kommentar til medierne

Categories
Bibelen Kirke Kommentar til medierne Overfladisk kristendom

Tanker efter at have set filmen “Divided”

Nu er det et par uger siden jeg først så filmen Divided, som kan ses nedenunder her. Jeg synes det har været en film som har givet mange gode ting at tænke over. Mange af tingene vidste jeg egentlig godt i forvejen, men var ikke skarp nok i min forståelse. Muligvis fordi jeg syntes det var svært at forholde mig til hvor forkert meget af det kirkelige ungdomsarbejde er, når jeg selv har arbejdet med ungdomsledelse i kirken. Særlig når jeg i mange år selv har syntes at en stor del af det jeg gjorde var godt. Ikke desto mindre kan jeg bedre se i dag, hvorfor det vi gjorde var mere skadeligt end det var til gavn. Også selvom nogen af os faktisk forsøgte at bruge bibelen som ledesnor.

Djævelens strategi?
Der er særlig en ting som jeg er kommet til at tænke på. At en af djævelens højeste ønsker er at ødelægge familien som institution i samfundet. Familien er i forvejen under pres i dag, og det vil nok fortsætte. Men det burde være sådan at kristne familier kunne stå imod den udvikling, og istedet være salt og lys i en mørk verden. Ikke desto mindre er det modsatte det der har været tendensen for mange kristne familier. Man er blevet splittet som familie. Selv i kirkelivet er det blevet splittet. De unge kommer til ungdomsmøderne, de modne til gudstjenesterne, de ældre har også deres egne møder (selv på bibelcamps er der særlige møder for ældre, hvor de kan synge gamle sange, uden at “genere” de unge) osv. Undskyldningen har været at man møder folks efterspørgsel efter en bestemt type kirke, og man derfor kan nå flere på den måde. Den forklaring kan ikke underbygges af bibelen, men den har et andet navn, nemlig pragmatisme.

Men frugten af dette er ikke hele kirker der er fyldt op med folk der elsker Gud. Istedet har man fået opdelte kirker med folk der kommer for at få deres behov opfyldt på deres måde. Men hvad er det vi går glip af i alt det her? De gamle mister nærheden til de unges iver og brand, og de unge mister kontakten med de ældres erfaring på livet, og balancerede råd foruden en masse andre ting man mister når vi ikke har hele kirker. Dertil er der en tendens (se filmen) til at de unge søger deres forældres råd i mindre grad og istedet søger råd og vejledning hos deres (måske lidt smarte) ungdomsleder. Men det burde jo være ens forældres råd man søgte, og i særdeleshed faderens. Nu ved jeg godt at jeg ikke her kommer med nogen “hovedet på sømmet” argumenter. Men det er også mere tanker som jeg endnu ikke er færdig med. Men hvis det er sandt at noget der ligner bibelsk ungdomsarbejde, reelt set er djævelens metode til at få opslittet familier og derved få opløst en af de største forhindringer for hans fremgang, hvad gør man så som forældre for at stoppe det?

Hvor har vi brug for forældre der tør tage ansvar for deres børn, for deres opdragelse, for selv at lære dem bibelen at kende, for selv at vise dem hvem Jesus er, istedetfor kun at lade kirken tage sig af den opgave.

Har du endnu ikke set filmen Divided bør du unde dig at bruge en time af dit liv på at se den. Den stiller de spørgsmål som burde få os til at vågne op og se hvorfor så mange i vore kirker bliver ledt til frafald, istedet for til et tæt liv med Jesus.

Official Divided the Movie (HD Version) from NCFIC on Vimeo.

Categories
Endetiden Falsk Lære Kommentar til medierne

En sund eller usund holdning til dommedag

I forbindelse med den noget mediehypede historie om nogen ekstremister i USA der har forudsagt at dommedag sker i morgen, syntes jeg dette indlæg var værd at tage frem igen. Jeg vil dog gøre opmærksom på at jeg ikke anser dem som kristne der kommer med forudsigelser som dem man kan læse om i denne artikel fra Kristeligt dagblad. At Kristeligt Dagbladkalder dem kristne er en klar misforståelse. Sande kristne vil ikke tage den slags seriøst, og holde sig fra den slags lære! Her er det gamle indlæg:

I disse dage er der flere, i særlig den karismatiske bevægelse der er begyndt at komme med mærkværdige forudsigelser om Jesu genkomst. At Jesus engang kommer og henter sin brud, er jeg ikke det mindste i tvivl. Men hvornår det vil ske, kan jeg ikke forudsige, fordi bibelen er ganske klar på dette område. Læs blot Mattæus 24 og se selv efter. Men lad mig her nøjes med at citere 24.42:

“Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.”

Der er nogen der har overfortolket dette skriftsted til, at det kun betyder at vi ikke kan sætte dato på. Men udtrykket som Jesus her kommer med er ifølge grundteksten et ret bredt udtryk. Det kan både bruges om årstid, time i døgnet, om enten morgen eller aftenshalvdøgn, eller om et helt præcist klokketidspunkt. Det er også årsagen til at det er oversat forskelligt. I nogle oversættelser står der jo at vi ikke ved hvilken time Jesus kommer i. Så den brede betydning gør at vi ikke kan sætte noget mål på, hvornår det skulle ske.

Men i dag ser vi at der i dele af den karismatiske kirke, er folk der mener at de har fået åbenbaringer om at Jesus kommer i år 2012. Og det er sjovt nok noget som de siger at flere andre siger rundt om i verden, som om det skulle gøre det mere troværdigt. Inden jeg går videre vil jeg sige til nye læsere at det bestemt ikke er alle karismatikere der er hoppet på den vogn. Der er mange karismatikere med et ordentligt bibelsyn, som afviser den form for åndelig arrogance. For det er hvad det er. For når Jesus selv sagde at Han ikke kender timen og dagen, men kun Hans Fader i Himlen (Mattæus 24.36), så er det åndelig arrogance når folk begynder at sige at de kender året det sker. Det er at gå langt over stregen.

Sat i bås
Dertil er det også med til at man sætter sig selv i bås, med falske profeter som har kommet med de samme budskaber før. Jeg nævner blot Charles Taze Russel som grundlagde Jehovas Vidner, som forudsagde dommedag (vist nok i 1912 eller deromkring), og Ellen G. White der grundlagde Syvendedags adventisterne som også forudsagde Jesu genkomst (uden at det dog blev indfriet). Og den mærkværdige William Branham som også forudsagde at bortrykkelsen skulle ske i 1976. Og så det danske tagryggen.dk som mente det skulle være sket i 2006. Og da det ikke skete mente de man kunne lære noget af det, men sjovt nok lærte de ikke at det var forkert af Kim Andersen fra tagryggen at komme med sådanne forudsigelser.

Disse folk tilhører bestemt ikke en gruppe man burde ønske at være i bås med. Men det er ikke første gang at en forholdsvis stor del af kirken har mistet fokus og er begyndt at kigge på forudsigelser om Jesu genkomst. Det har ikke været godt før, og det er heller ikke godt nu. Før det første årtusindskifte, havde man de samme forventninger. Af en eller anden ubibelsk grund var man overbevist om at Jesus ville komme tilbage omkring årtusindskiftet. Nu er der nogen der mener at vækkelsestegn viser sig ved en forventning om Jesu snarlige genkomst. Og det er der også noget om. Men der er også en anden side som vi ikke snakker så meget om, som er den negative del af forventningen af Jesu genkomst. Og jeg har det dårligt med at skrive at der er en negativ side, men det skyldes ikke Jesus, men de kristne selv.

Den negative side er at kristne kan risikere at gå istå, når de fokuserer for meget på at Jesus kommer snart. Dengang for lidt over 1000 år siden holdt man op med at bygge nye kirker, og dem man havde, lod man stå til. For hvorfor skulle man bruge ressourcer på det, når Jesus var lige om hjørnet? Da man var kommet en tredive/fyrre år ind i det nye årtusind, og Jesus ikke var kommet tilbage. Begyndte man at tænke at man måske havde været lidt for hurtig i sin konklusion. Så nu skulle man til at renovere og bygge nye kirker. Hvilket var et forholdsvis stort arbejde, da man havde forsømt det i så mange år.

Men vi er ikke stort bedre i dag. En kirke som jeg kom i, i halvfemserne havde bygget en ny kirke og skulle vurdere deres lån til realkreditselsskabet. Da man fortalte at man havde lavet lånet om til et trediveårs lån grinte man. For man var da sikker på at Jesus var kommet tilbage inden de tredive år. Så det realkreditselsskab skulle da ikke forvente at vi fik betalt alle pengene tilbage. For vi var da forlængst kommet hjem til Herren inden da. Man blev ret irriteret på mig (ja folk var også irriterede på mig dengang), da jeg nævnte at Jesus altså ikke kom tilbage førend evangeliet var forkyndt for alle folkeslag, og at der på det tidspunkt stadig var 2 milliarder mennesker der ikke havde hørt evangeliet. Det var noget vrøvl syntes man, for man var bare sikker på at Jesus genkomst var lige om hjørnet. Men hvis de virkelig mente det, burde de have fortalt deres naboer og bekendte noget mere om Jesus end de gjorde. Men de ville bare hjem og slippe for at bo her. Med andre ord de var gået i stå.

Og med det vil jeg godt sige at en af årsagerne (og jeg tror der er flere) til at vi ikke kender timen og dagen til Jesu genkomst, er for at undgå at vi går for meget i stå. Vi må godt læse tidens tegn, nej mere end det, vi skal læse tidens tegn for det siger Jesus vi skal. Men vi har ikke autoritet til at sætte tider på! Det er kun noget vi kan se i bagspejlets lys, og sådan er det. Vi skal arbejde som om Herrens dag er nær, men ikke gå i stå af den grund. At vi forventer Jesus kommer snart er ikke en årsag til at holde op med at plante kirker, eller lade være med at tage en uddannelse, eller stoppe med at indbetale sin pensionsopsparing.

Og så er jeg ligeglad med om så tusind profeter fra både den karismatiske bevægelse og mange andre siger at Jesus kommer tilbage i 2012. Det er ikke engang afgørende for mig om Han kommer i 2012. Han kan komme i 2011 eller 2013, eller senere. Det er ikke afgørende. Det afgørende er at han kommer. Ikke fordi en profet har sagt det, men fordi Han selv har sagt det, men også sagt at vi ikke kender timen og dagen. Så dem der render rundt og tror de er den nye tids Nostradamus, kan jeg fortælle at de har ikke noget nyt at fortælle. De skulle langt hellere tage og læse deres bibel og vise at det er den der er deres autoritet. Og så skulle de tage og prædike korsets evangelium istedetfor at gøre sig til “overprofeter” som folk kan se op til, og synes er meget åndelige. Jeg har brug for langt mere holdbare statements end deres forudsigelser, og dem ved jeg hvor jeg kan finde, nemlig i bibelen!

Categories
Endetiden Kommentar til medierne

Det moralske skred som vi ikke ser

Vi lægger ikke lige mærke til det, fra dag til dag. Men der sker hurtigere end nogensinde før et moralsk skred, og det er et skred som vi nærmest er ude af stand til at stoppe, fordi vi ikke har råbt vagt i gevær, i god tid. Ting som vi accepterer i dag, som normale ville for blot tyve og tredive år siden være uhørte. Vi kalder det tolerance, men reelt set dækker ordet tolerance i denne sammenhæng, at vi ikke kan skelne kanel fra skidt, så godt som vi kunne før. Jeg har tænkt mig at tage nogle eksempler på det op her på bloggen. Men i dag vil jeg tage et meget banalt eksempel, som er så banalt, at man tænker, hvorfor i alverden tog de det så ilde op.

Dredger seriemagasinet action

The Sevenpennynightmare
I halvfjerdserne i England var der et tegneseriemagasin ved navn Action, som i dag går under tilnavnet sevenpennynightmare. Det var billigt, det var i sort hvid, og det var trykt på dårligt papir, og historierne var blodige og voldelige. Det var små serier om hajer der bed hovedet af folk, der var beskidte skurke, der var offentlig korruption, og lastbiler der smadrede ind i andre biler, huse, og folk, som stod i vejen. Med andre ord var det ikke det blad som forældrene var glade for at deres små drenge læste. For det var et drengeblad, og det var mest drenge mellem 10-18 år der købte dette blad.

Dredger
Den måske mest omtalte af disse serier var Dredger. Dredger var en secret service agent for den engelske efterretningstjeneste, og han var så rå, kold og voldelig, at James Bond blev til en lille sød puddelhund der kunne få en rolle i “The sound of Music”. Dem der er i fyrrerne kan muligvis huske Dredger, for hans historier blev trykt i det hedengangne tegneerieblad Seriemagasinet, i halvfjerdserne. Der var flere af Actionbladets serier der kunne læses der. Historierne om Dredger, var hæsblæsende fra start til slut, og intet absolut intet stod i vejen for Dredger, hverken venner eller fjender skulle stille sig i vejen for ham, det havde konsekvenser. Opgaven for efterretningstjenesten var målet, og intet skulle hindre det mål i at blive nået, og da slet ikke noget som moral. I billedet nedenunder er starten på en af de mere kendte historier om Dredger. Det er “The Berlin Job” som foregår under den kolde krig. Allerede i billede nummer tre, sparker Dredger tænderne ud på en kommunistisk agent, efter selv at være tortureret på billede 1 af samme agent. Ikke noget med at bruge lang tid på kodesnak, politisk spil, strategier og alt muligt andet.

 

Samfundets modstand
Hvor vil jeg så hen med dette? Jo, Action bladet fik kun en meget kort levetid på ca. et år. Ikke pga dårlige salgstal, heller ikke fordi den gav underskud. Det var en salgsmæssig, og indtjeningsmæssig succes. Men pga den modstand der var imod Action fra samfundets side. Det blev anset for at være et blad der gav de unge en dårlig moral. Gav dem dårlige ideer, og havde en negativ effekt på dem. Og mange forældre var en del af den modstand der var imod bladet, og dets historier. Summa summarum valgte man at lukke bladet, og høre på den store gruppe af modstandere af bladet. Samfundets moral, fik stoppet dette blad. Man forsøgte at fortsætte nogen af historierne og minimere volden, men da eksempelvis Dredger blev til en sød kopi af James Bond, blev det bare for sukkersødt til at drenge mellem 10-18 år gad spilde deres tid på den serie mere. Og så gik den helt ind il sidst.

Mine tanker (hvad end de er værd)
Jeg kan godt huske jeg læste Dredger som barn. Min mor kunne heller ikke lide at jeg læste dem. Hun syntes det var noget ynkeligt litteratur jeg brugte min tid på. Hun ville hellere have at jeg læste bøger som “Guds blinde øje” af J.. Bech Nygaard (den var godt nok kedelig), og ungdomsbøger som den svenske “Peters baby” af Gun Jacobsen (lidt mere spændende, men slog ikke Dredger i tempo). Så min mor prøvede at påvirke mig. Hun forbød mig ikke at læse lavpandet litteratur som den jeg fik i Seriemagasinet, men gav tydeligt udtryk for at det ikke var særligt godt.

Men hvad er det så de unge læser i dag? Når jeg kigger på hvad unge læser i dag af fantasy-bøger med trolddom, vold, afguder og når jeg ser på hvad det er for noget de spiller på computeren med World of Warcraft og lignende. Så må jeg i dag erkende at Dredger i sammenligning med det vi ser de unge indtager i dag fra underholdningsbrancen, kommer til at ligne en puddelhund der kunne have fået en rolle som lille sød puddelhund i hundefilmen Beethoven, eller den nyere hundefilm Marmaduke. Dredgerserien som man dengang fandt for upassende, og ulødig, er ikke noget i forhold til det unge bruger tid på i dag.

Men det får mig til at stille nogle spørgsmål. Hvis en serie som Dredger i halvfjerdserne kunne få forældre op af stolen, og kæmpe for at nedlægge serier som den? Hvad er det så lige der gør at man i dag mange steder fuldstændig blindt accepterer at de unge ser de mest forfærdelige ting i biografen, læser de mest ugudelige, og voldelige bøger, og spille de forfærdeligste computerspil hvor de får en avatar der ligner en dæmon osv?

Tavsheden
Men hvor er der nogen der råber op om det i dag? Hvor er der nogen der tør gå ud og tage en offentlig debat om hvilket moralsk forfald vi har oplevet, siden vi i dag, ikke engang vil se i øjnene at den næste generations moral, vil være langt mere formet af underholdningsindustriens mangel på moral, end på gode gamle moralske dyder? Det er som om vi bare accepterer alt, og ikke tør eller er i stand til at sige “farligt” når noget er farligt. Ikke engang kristne forældre har evnen eller viljen til at sige til deres børn, at dæmoniske computerspil, new age relateret fantasy, eller dårlig musik der promoverer promiskuøsitet og hedenskab ikke skal høre hjemme i deres hjem. Det er ihvertfald meget få kristne forældre der holder stand på det område i dag.  Og det er nok der allerværste. For det at folk i verden er mere påvirket af tidånden end af moral, er til at forstå. Men når selv dem der kalder sig kristne ikke formår at sigte skidt fra godt, så er vi ude på et vildspor. Så har saltet mistet sin kraft. Og hvad duer det så til andet end at trædes ned?

Categories
Bibelen Brevkassen Falsk Lære Kirke Kommentar til medierne

Reaktioner på indlægget om Møllehave og kirken

I går skrev jeg et indlæg hvor jeg med udgangspunkt i nogle fakta om Johannes Møllehave, viste at det en kirke der anser sig selv for at være evangelisk, ikke kan invitere Møllehave som taler. Det har jeg fået en del reaktioner på, særlig i debatter på facebook og som personlige beskeder. Det der undrer mig ved rigtig mange af de reaktioner jeg har fået, er at nogle folk mener jeg har talt grimt om Møllehave, at jeg sparker til en mand der ligger ned, at jeg ikke viser respekt for manden osv. Det har folk ret til at mene. Derfor har jeg efterfølgende genlæst indlægget, og vurderet om jeg har skrevet noget forkert. Det har jeg før gjort, og det vil jeg komme til at gøre igen. Og hvis jeg er parat til at kritisere andre, skal jeg også være parat til at modtage kritik.

Men
Min konklusion er dog den samme som før. Artiklen handler ikke decideret om Møllehave. Møllehave er blot taget frem som et symptomatisk eksempel på en kirke der ikke kan se forskel på bibelske forkyndere og vranglærere. Det var mit eneste formål. At Møllehave kommer til at fremstå som det han er (nemlig en synder som ikke har omvendt sig fra sig selv, og ikke er en genfødt kristen) ser jeg ikke noget problem i. Manden er en offentlig kendt person, og jeg har ikke skrevet noget om ham, som ikke er offentlig kendt i forvejen. Det er jo altsammen noget han selv har stået frem og sagt. Så intet af det kan påståes at være sladder, da det er fra mandens egen mund jeg har det. Jeg har blot sammenlignet det med hvad bibelen siger, og der er der stor modstrid. Så enten har Møllehave ret og bibelen uret, eller også har Møllehave uret og bibelen ret. Jeg tror på den sidste mulighed.

Hvad er meningen?
Det som jeg påpeger er at kirker der kan finde på at invitere folk som ham, bevæger sig udenfor Guds vilje. Det er altså ikke kun Møllehave der er tale om, men folk der er ligeså langt ude som Møllehave. Og kirker der inviterer den slags, kan ikke siges at være evangeliske!
Dertil skrev jeg også at der mangler en offentlig kritisk røst fra de præster og ledere som er i de kirkesamfund, hvor man inviterer den slags folk. Lad mig gentage hvad jeg skrev i går, for lige at slå fast hvad det var jeg mente var problemet her:

“Det vi ikke taler om
Hvor ville jeg ønske at de kirkeretninger som har frækheden til at invitere folk som Møllehave og det de står for, kunne åbne op for at debattere problemerne ved at indbyde sådanne folk. Men hvor ville jeg også ønske at der var nogen (særlig ledere) der turde gå offentligt imod disse invitationer af folk der prædiker et andet evangelium.
Lad mig give nogle eksempler. Møllehave var gæstetaler på missionsforbundets landsstævne 2008. Han skule være det hos baptisterne i 2009, men aflyste pga hjerteproblemer. Han blev afløst af Lone Hertz, kvinden som for nogle år siden udgav en dansk oversættelse af det gnostiske evangelium Thomas-evangeliet. Det var ikke med til at gøre det bedre! Og hvad så i år? Ja, det seneste jeg har hørt er at pinsevækkelsen har inviteret John Arnott som var en af lederne ved den skøre Toronto-vækkelse i halvfemserne. Noget som mange karismatikere i dag har taget afstand fra.

Men hvem tør tale imod ledere som ikke kan se forskel på hvem der er sendt af Gud, og hvem der ikke er? Hvor er de præster og ledere som tør stå fast på Guds ord, og gå imod den ugudelighed som har spredt sig i vore kirker? Hvor er de præster og ledere som hellere viil stå ansvarlig overfor Gud, end overfor mennesker? Jeg og mange almindelige folk i kirkerne efterlyser jeres røst. Vi kan nemlig ikke høre jer.”

En undren
Til jer der mener at jeg har skrevet grimt om Møllehave. Jeg skrev ikke noget der var forkert om ham. Men jeg har ondt af manden, og mener at han skal have evangeliet, istedetfor at blive sat til at stå på en prædikestol. Men en ting der undrer mig over flere af jeres henvendelser er følgende: Hvorfor har I så meget brug for at forsvare en mand som siger han er kristen, men ikke lever som en kristen, og heller ikke taler som en kristen? Hvad er det lige der gør at man vil stå op for en mand som har langt mere til fælles med saddukæerne, og nikolaitterne? Saddukæerne var liberalteologerne under Jesu tid, og Nikolaitterne var en gruppe af påståede kristne som mente de kunne leve i synd, og være kristne alligevel. Både saddukæerne blev skældt ud af Jesus, og Nikolaitternes sagde Jesus ikke skulle have plads i kirken (se Johannes åbenbaringen kapitel 2). Så at kristne kan forsvare Møllehave, er over min forstand. Hvorfor vil I ikke stå op for evangeliet istedetfor at forsvare en mand der har været med til at ødelægge kirken, med hans fortaleri for seksuel umoral, og universalisme foruden en masse andet ubibelsk?

Man kan se det forrige indlæg her: https://sand.omvendelse.dk/druk-seksuel-umoral-og-universalisme-i-kirken-3388.htm

Categories
Endetiden Falsk Lære Kirke Kommentar til medierne Synd

Drikfældighed, seksuel umoral og universalisme i kirken

P.t er der en vis hype over Rob Bells nye bog (Love wins) som blot er universalisme pakket ind semifilosofisk retorik. Det er en ganske udemærket ting at få talt om, for det gør det nemmere at finde ud af hvem man kan arbejde sammen med. Hvis man er en genfødt kristen kan man ikke have et kirkeligt arbejde med folk der er fortalere for Rob Bell og dermed også hans vranglære.

Men mens vi kigger over atlanten, glemmer vi nemt de lokale vranglærere som allerede har infiltreret og inficeret mange kirker. Her står særlig en person tydeligt frem. Præsten Johannes Møllehave. I dag kan man se i flere aviser, og på nettet at manden i går blev anholdt pga en druktur hvor han ikke kunne styre sin brandert. Deraf anholdelsen i håndjern m.v. (se her: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-38782608:m%C3%B8llehave-anholdt-p%C3%A5-dangleterre.html ).

Nogen kunne tro at dette kunne betyde at Møllehaves popularitet ville dale noget. Personlig tror jeg ikke det vil have den store betydning. For Møllehave er efterhånden bleven en hellig ko i kirkelige kredse. Du taler ham ikke imod, og du må ikke sætte tvivl om han er en kristen. Et af argumenterne for at han er i orden, er at hans forkyndelse/bøger er evangeliske. Det kan man eksemepelvis læse er et argument hos Svend Løbner Madsen, medredaktøren for Udfordringen og direktøren for kirkeligt medieakademi. Det gjorde han opmærksom på for tre år siden. (Se her: http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=12357  ). Men det er også noget han mener i dag, kan man se på Svend Løbners blog (se her: http://medieakademi.eftertanke.dk/2011/02/25/m%c3%b8llehaves-filosofiske-krummer/). Det mener han selvom Møllehave stadig bekender sig som både universalist, og stadig ikke kan se at hans udenomsægteskabelige eskapader er brud på Guds lov.

At Møllehave idag offentligt erkender at årsagen til hans utroskab skyldes at han er masochist (står i hans sidste bog), og at han drikker sig så fuld at han ikke kan styre sig selv, er kun med til at tydeliggøre Møllehave ikke er en kristen og ikke skal have benene indenfor nogle evangeliske kirker.

Det vi ikke taler om
Hvor ville jeg ønske at de kirkeretninger som har frækheden til at invitere folk som Møllehave og det de står for, kunne åbne op for at debattere problemerne ved at indbyde sådanne folk. Men hvor ville jeg også ønske at der var nogen (særlig ledere) der turde gå offentligt imod disse invitationer af folk der prædiker et andet evangelium.
Lad mig give nogle eksempler. Møllehave var gæstetaler på missionsforbundets landsstævne 2008. Han skule være det hos baptisterne i 2009, men aflyste pga hjerteproblemer. Han blev afløst af Lone Hertz, kvinden som for nogle år siden udgav en dansk oversættelse af det gnostiske evangelium Thomas-evangeliet. Det var ikke med til at gøre det bedre! Og hvad så i år? Ja, det seneste jeg har hørt er at pinsevækkelsen har inviteret John Arnott som var en af lederne ved den skøre Toronto-vækkelse i halvfemserne. Noget som mange karismatikere i dag har taget afstand fra.

Men hvem tør tale imod ledere som ikke kan se forskel på hvem der er sendt af Gud, og hvem der ikke er? Hvor er de præster og ledere som tør stå fast på Guds ord, og gå imod den ugudelighed som har spredt sig i vore kirker? Hvor er de præster og ledere som hellere viil stå ansvarlig overfor Gud, end overfor mennesker? Jeg og mange almindelige folk i kirkerne efterlyser jeres røst. Vi kan nemlig ikke høre jer.

Categories
Kirke Kommentar til medierne

Gode nyheder om Frikirkenet

I sidste uge viste jeg en video, hvor jeg gjorde opmærksom på at Frikirkenet mangler at fokusere på evangeliet. De formår at fokusere på al mulig andet der er kirkeligt, plus en masse andet som slet ikke hører hjemme i kirken. Det jeg efterlyste i videoen (se den nedenunder her) var en klar fokus på evangeliet om Jesus Kristus. Men så udkom det sidste nummer af Domino, og det lyste faktisk op. For der var hele to gode artikler i, denne gang. Den ene var en forklaring af påskens budskab af Præst i Missionsforbundet Gunni Bjørsted, og den anden en anmeldelse af en bog af Dietrich Bohnhoeffer, som også var skrevet af Gunni Bjørsted. Begge artikler var godt skrevet og gode at læse.  Den om påsken var der både fokus på Guds retfærdighed, vrede, nåde og kærlighed. At se alle fire præsenteret i samme artikel og som sammenhængende var godt at se!

Så den artikel vil jeg glæde mig over. Artiklen om påsken kan læses på side 20 i aprilnummeret 2011. Så det var fint at se at det faktisk kan lade sig gøre at få artikler med i Domino som har en sund fokus på Jesus. Men når det så er sagt, så må jeg også påpege at dette nummer var en mærkelig blanding af både gode artikler, og artikler som var helt forfærdelige og så nogle som var meget rodede. Lad mig give et par eksempeler.

New age filosofi i fåreklæder
På side 14 var der en artikel om en kvinde der har været buddhist. Hun har brugt buddhistiske metoder, til at komme i kontakt med den spirituelle verden, men p.g.a. at man i buddhismen anså folk for at have forskellig værdi, og fordi hun kunne se at i kristendommen er alle lige meget værd, så vendte hun sig til kristendommen i stedet. Eller mere korrekt, hun blev romersk katolsk (hvilket nok var et ret dårligt sted at vælge at være kristen, med al deres skærsildshalløj, og Pavens ord er ligeså sande som bibelen, og du kan ikke blive frelst ved tro alene). Men det var ikke det jeg blev mest oprørt over. Nej, det mest ufattelige ved denne artikel, var at damen sagde at hun stadig benyttede sig af de samme metoder til at nå ind til eller op til gud. Det var ved hjælp af de samme teknikker som hun havde lært i buddhismen, at hun nu dyrkede den kristne gud på (ifølge hende). Så hele artiklen viste sig slet ikke at handle om at en buddhist var blevet frelst fra mørke ind i lys, som den ellers gav skin af at vise. Nej, den handlede om at vi kan søge gud på måder som har hedensk afstamning. Kristen mystik, pakket ind så det så fint ud. Selvom Gud både i gamle som nye testamente har vist at den slags er en vederstyggelighed for Ham.

Rob Bell, igen igen
Så var der endnu en ubrugelig artikel hvor en eller anden præst får lov til at sige noget smart om sig selv. En af de der “Hvad spiser du til morgenmad” interviews. Jeg kan sikkert godt finde noget fornuftigt i den artikel, men da jeg så at svaret på den sidste bog han havde læst var “Sex Gud” af Rob Bell, og at han roste den, tænkte jeg følgende. Den mand burde slet ikke være præst, når han kan læse en bog af en der helt uden tvivl er en vranglærer, og så rose den som om den er god. Og hvis man vil se en god artikel om Rob Bell kan man se en nyere en af slagsen på David Jakobsens hjemmeside her: Apologetik om Rob Bell.

Hvorfor så dette indlæg?
Nu har jeg igennem et stykke tid påpeget at Frikirkenet har nogle store problemer. Men at det største problem er en manglende fokus på evangeliet om Jesus Kristus. Når de så endelig peger på Jesus, så vil jeg også glæde mig over det. Men jerg vil også godt gøre opmærksom på, at der er stadig brug for at gøre godt og grundigt hovedrent hos Frikirkenet. Og nej, det handler ikke om at man skal være enig i alle bitte små ting. Det ville være en misforståelse, men der hvor der er decideret vranglære indenfor dørene, skal der renses ud. Som eksempelvis, New age filosofi, åbenhed for vranglærere som Rob Bell, Rick Warren, og al mulig vrøvl fra trosbevægelsen bare for at nævne nogen. Det kan godt lade sig gøre, men hvis det skal lade sig gøre, er jeg sikker på at det betyder at Frikirkenet må vinke pænt farvel til flere af de kirker som er medlem pt. For det at lukke af for den slags og sørge for klar fokus på evangeliet istedetfor, vil automatisk betyde at nogen frikirker ikke længere kan være med. Men spørgsmålet er hvor langt er Frikirkenet parat til at gå, for at få evangeliet ud om Jesus Kristus, og stoppe med at pege på forkert lære.  Men også om det ikke er vigtigere at have de frikirker med, som vil have en klar fokus på evangeliet, og gøre det uden vranglære, om ikke de frikirker er de vigtigste at have med?

Categories
Kirke Kommentar til medierne Overfladisk kristendom

Hvad handler Frikirkenetsdagen om?

På søndag d. 3/4 holder (en stor del af ) de kirker der er  medlem af Frikirkenet, Frikirkenetsdagen. Til det formål har de produceret en video, som jeg har valgt at lave en lille statistisk analyse af. Nogen vil nok synes at den er en provokation, og jeg kan da godt forstå at nogen vil modtage den sådan. Men mit håb er dog at nogen af de spørgsmål jeg stiller i videoen, også er spørgsmål som kristne vil begynde at stille i de menigheder som er med i Frikirkenet, og kræve at få ordentlige og ikke afvisende svar.

Det som jeg flere gange har påpeget før, er at det er usædvanlig svært at finde evangeliet hos Frikirkenet. Hvilket er paradoksalt da det burde være hos disse kirker at evangeliet blev prædiket. Da størstedelen af disse kirkers vækkelsesretninger, er opstået som følge af at evangeliet ikke blev prædiket i de gængse kirker dengang. Endnu engang siger jeg ikke at alle Frikirkenets kirker er frafaldne, men at de kirker i Frikirkenet som faktisk prædiker evangeliet, må rejse sig op og sige fra overfor Frikirkenets fuldstændige mangel på klar og sund fokus på hvem Jesus er, og hvad Han har gjort for os. Men se videoen her og vurder selv, om der ikke er noget om den konklusion jeg drager til sidst.

Se evt, relevante indlæg om Frikirkenet her: https://sand.omvendelse.dk/hvad-tonny-jacobsen-ikke-sagde-om-frikirkenet-3340.htm

https://sand.omvendelse.dk/er-der-plads-til-evangeliet-hos-frikirkenet-3157.htm

https://sand.omvendelse.dk/er-hildebrandt-en-naturlig-udvikling-for-frikirkenet-3159.htm

Categories
Endetiden Falsk Lære Kommentar til medierne Musik

Hvordan blev Aleister Crowleys satanisme til populærkultur?

Aleister Crowley er kendt som verdens ondeste mand. Det særlige ved den betegnelse var at det var noget han kaldte sig selv. Han bliver anset for at være en af de mest indflydelsesrige personer indenfor okkultisme og satanisme i moderne tid. Hvis man ser hvor meget hans filosofi har bredt sig i dag til populærkulturen, så er det svært at ignorere at der er noget om snakken. Crowley var en seriøs satanist der søgte Satan for at finde ud af hvad satanisme var. Dette var hvad han fik at vide: “Do what thou wilt shall be the whole of the law”. Gør hvad du vil skal være loven i sin helhed. Det kan godt være at du nu tænker at det var da en underlig definition af satanisme. Men ved nærmere eftertanke giver det god mening, og derudover er det også en idé og sætning som vi faktisk hører oftere end vi selv lige lægger mærke til.

I videoen her vil du se eksempler på hvordan Aleister Crowleys ideer og sataniske filosofi er gået fra at være bizar og ekstrem, til at være en normal del af vores kultur i dag. I sidste del af videoen vil du bl.a se a mange af de kunstnere som man hører i radioen i dag er influeret af Crowleys satanisme. Og det er altså ikke kun ekstremister som Marilyn Manson det drejer sig om. Det mest skræmmende er at nogle af ideerne kan man høre hos folk i kirkerne i dag. Som “følg dit hjerte”, og “jeg gjorde hvad jeg syntes var bedst for mig”. Hvis du ikke lige kan se at der skulle være noget galt i at sige det, vil jeg anbefale dig at se videoerne her. Og selv vurdere om der er en sammenhæng eller ej.

Categories
Endetiden Falsk Lære Kommentar til medierne

Rick Pino besøger Danmark, men er han sendt af Gud?

I det sidste nummer af det som nærmest kan kaldes frafaldne frikirkers livsstilsmagasin Domino, kunne man læse at Frikirken på Havnen i København holder koncert med Rick Pino her den 13. marts. Da jeg læste det var jeg tæt på at tage mig til hovedet. Men kom så i tanke om at det var den samme frikirke som havde været spydspids for at anbefale karismatikere at tage over til Todd Bentley i Florida for et par år siden. Så det var desværre ikke noget der var så overraskende alligevel. Til dem der har glemt hvem Todd Bentley var så kan jeg sige at han var fuld under sine møder og havde en affære med familien barnepiger under den såkaldte ånd,sudgydelse som skulle foregå dengang i Lakeland. Foruden at prædike det vildeste vranglære, og have en masse påståede helbredelser hvoraf ikke en eneste er blevet dokumenteret (nærmere tværtimod). Skriv evt hans navn i søgefeltet og vurder selv.

Men hvad er der så galt i at Frikirken ved Havnen inviterer Rick Pino? Det er de såmænd velkommen til, men det er ikke kristendom de inviterer indenfor dørene, men en mand som står for den samme vranglære som Todd Bentley og de andre fra det man kalder “the latter rain movement”. En bevægelse der har rødder tilbage til William Branham (
læs mere her).

Om Rick Pino kan man læse i Domino at han står for “på den ene side er rå og usødet rockagtig stil, men han formår at kombinere den med en følsom lytten til Guds ånd” ifølge præsten i Frikirken på Havnen. Det har jeg meget svært ved at forlige mig med. For jeg har set Rick Pinos koncerter, og der er noget som han ganske rigtig lytter til. Men det er ikke Guds ånd han følger, når man ser på hvordan folk opfører sig uhæmmet til hans koncerter. For hvis Guds ord siger følgende om vore kristne møder:

“Men alt skal gå sømmeligt og ordentligt til” Første korinter 14.40

Hos Rick Pino ser man istedet at det ikke går ordentligt til med vild ukontrolleret dans, og tekster som giver et andet billede af Gud, end bibelen. Det ligner faktisk det man så i den hedenske del af samfundet under romerriget, med undtagelse af synthezizer og elektrisk guitar. Men læg særlig mærke til hvordan Rick Pino i begge videoer her, gentager strofen: “Mess us up, mess us up”. Hvortil jeg ikke kan lade være med at spørge, har vi brug for at Gud skulle skabe rod i os? Er vi ikke rodet nok i forvejen? Mærkværdig nok var det også noget som ofte blev sagt af folkene der var sammen med Todd Bentley og Bentley selv, når de blev slået i gulvet af ånden “Mess them up lord” blev der sagt. Hvad er det for en Gud de har som skulle have brug for at skabe rod i os, og hvorfor vil Sten Thomsen fra Frikirken på havnen have en sådan mand til at komme og ødelægge unges billede af Gud, og gøre kirke til noget der foregår uhæmmet og ukontrolleret med sætninger der bliver gentaget i en uendelighed, og som nærmest ligner noget der stammer fra hedenskab, mere end kristendom?

I videoen her vil du se Dutch Sheets som er en af de ledende personer fra “The latter rain movement” tale om en drøm, hvorefter Rick Pino bryder ud i hans velkendte “Mess us up” sang.  Mens de unge danser uhæmmet. Læg mærke til den fuldstændige mangel på forkyndelse af Guds ord, og den enorme fokus på EGEN åbenbaring, og EGNE følelser. I den nedenstående video vil du se hvordan han kan få en gammel popsang fra 80erne med et halvtransseksuselt band til at blive en meget dårlig lovsang (hvilket nok er en ret dårlig betegnelse. Se mere om den sang på dette link:
Stock, Aitken and Waterman nu som lovsang (Lovsang 7)

Rick Pino & Dutch Sheets
– Watch more Videos at Vodpod.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kirke Kommentar til medierne

En mærkelig tavshed om Christian Hedegaard deroute

I denne uge fik vi endnu engang insiderviden, fra en nu forhenværende tilhænger af den ubibelske organisation “Evangelist”. Det drejer sig om David Klit, manden der sammen med Christian Hedegaard promoverede et sommerhusprospekt som i dag er ramlet fra hinanden. Et investeringstilbud der skulle kunne gøre nogle fattige pastorer gældfri, og mere til. Det viste sig at blive en noget anden situation. Det var trist at læse i artiklen om hvordan David Klit igennem 10 år har været forført af Christian Hedegaard, og hvordan han har troet at han gjorde Guds vilje ved at lade sig lede af denne mand. Artiklen kan læses på dette link til Hillerød Posten: http://hilleroed.lokalavisen.dk/christian-hedegaard-styrer-med-kontrol-og-manipulation/20110118/artikler/701189601 

Men det var også en meget ærlig mand der meldte ud om sine egne fejl, og samtidig også at han tror på at Hedegaard gør hvad han gør, fordi han tror det er det rigtige. Men problemet er bare at Hedegaard er en mand der er forført af sine egne ideer og ikke kan se klart. Det er faktisk et meget alvorligt problem da Jesus siger i Lukas 6.39:

“Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften?”

Der er godt nok mange der er faldet i grøften hos Evangelist igennem tiden nu. Men nu ser det ud til at være slut. Men der vil bare dukke nye typer op som Christian Hedegaard, for sådan har det altid været, og det kan vi ikke hindre. Medmindre vi  ønsker at leve i et samfund hvor der ikke er plads til religionsfrihed. Men jeg frygter at vi denne gang har svært ved at lære af Hedegaards-historien. For hvorhenne er alle dem som har anbefalet Christian Hedegaard igennem tiden? Hvad har de at sige til det der er sket? Jeg er ganske enkelt lamslået over den larmende tavshed der er fra kirkelige ledere rundt omkring i landet, selv nu hvor der er faldet så mange skeletter ud af skabet hos Evangelist, at man slet ikke kan forestille sig at der kunne være så mange skeletter i et skab, uden at folk kendte til det.

Hvorhenne er Moses Hansens erkendelse af at det var en fejl at støtte Christian Hedegaard? Hvorhenne ser vi Johannes Hansen som har talt på flere lejre ledt af Evangelist, melde ud at det var forkert af ham at støtte Hedegaard? Eller David Hansen fra Aalborg Menighedscenter, eller Svend Løbner Madsen og Henri Nissen fra tværkirkelige ugeavis Udfordringen som har givet Hedegaard masser af positiv spalteplads, foruden reklamer for både den ene og den anden ubibelske Evangelist-lejr. Og hvad med Frikirkenet, kan de stadig acceptere at der er kirker i deres netværk der inviterer Christian Hedegaard? Hvaba, er der stadig kirker der inviterer denne forfører med al den viden man har om ham i dag? Ja ikke så sent som i Torsdags var han og tale i Nykøbing Mors Frikirke, som er medlem af både Apostolsk kirke og Frikirkenet.

Det er de færreste der har gået ud og sagt det var en fejl. Og så er det at jeg frygter hvordan de samme ledere vil forholde sig til den næste der vil forføre fårene. Vil de igen bare tie stille, eller ligefrem give dem plads på talerstolen til den næste, bare for at følge med i en ny populær bølge af frafald?

Der er noget der tyder på det. Det er de færreste der eksempelvis har turdet gå ud og indrømme det var en fejl at godkende Todd Bentley (se indlæg her: https://sand.omvendelse.dk/udfordringen-skriver-endelig-sandheden-om-todd-bentley-1001.htm). Men der er mærkværdig nok mange der stadig tror han var sendt af Gud.

Hvor er de ydmyge ledere henne?
Vi har i kollosal stor grad brug for at lederne af kirkerne i Danmark begynder at vurdere de ting der sker i kirkerne i lyset af skriften, og ikke i lyset af den kultur de lever i. Hvis så ovenikøbet lederne havde mod til offentligt at gå imod det der er populært, smart, og trendy, og vise hvad Guds ord siger, også selvom det vil give modstand, så tror jeg det vil blive svært for demagoger som Hedegaard, Bentley m.fl at få den støtte de så ihærdigt higer efter. Jeg er dog bange for at vi skal se noget der er værre end Christian Hedegaard førend pastorerne får øjnene op. For indtil videre er det ganske enkelt utroligt hvad mange af dem har lukket øjnene for. Men også trist at de stadig ikke har modet til at stå frem og erkende at de har taget fejl, og at de må gå tilbage til skriften og bruge den som rettesnor for hvad man kan gøre i kirken og ikke gøre i kirken. En ydmyg pastor ville dette være nemt for, men ikke for en stolt pastor. Måske fortæller det noget om en stor del af vore dages pastorer?