Category: Kommentar til medierne

Categories
Endetiden Hvem er Gud? Kommentar til medierne

Da heltene blev slået ihjel (eller hvorfor blev vores heltebilleder ødelagt af pop-kulturen)

I 1986 var der tre tegneserieudgivelser som ændrede tegneseriebranchen markant. Det var året hvor tegneserien for alvor blev accepteret som et seriøst medie, der ikke kun var for børn. Årsagen var en ukoordineret udgivelse af tre grafiske noveller. En grafisk novelle er såmænd bare en tegneserie der udgives til et voksent publikum. Denne ændring gjorde at man ikke længere skammede sig over at have tegneserier liggende på sit sofabord som voksen. Det var jo grafiske noveller, og i dag bliver selv nogle Anders And udgivelser kaldt for grafiske noveller, så voksne tegneserielæsere kan fortsætte med at føle sig voksne. Den udvikling blev på godt og ondt, for alvor skudt i gang i 1986 med tre forskellige grafiske noveller, som har haft stor betydning for massekulturen.

Tre banebrydende udgivelser

Art Spiegelmans Mauz
Den første skelsættende udgivelse var Spiegelmans ”Maus”. Det var en biografi om Spiegelmans jødiske fars oplevelser under anden verdenskrig i Polen, hvor han endte i koncentrationslejr. Det særlige ved ”Maus” er at Spiegelman tegnede jøder som mus, nazister som katte, franskmænd som frøer og polakker som grise. På trods af denne animalske karikering, eller måske nærmere pga. den, blev ”Maus” usædvanlig nærværende. Spiegelmans Maus er et mesterværk som fortælleteknisk er suveræn i dens beskrivelse af den umenneskeliggørelse jøderne oplevede under anden verdenskrig i de besatte lande. Hvis du ikke har læst den endnu, så giver jeg den en varm anbefaling herfra, for ”Maus” er unægtelig et mesterværk.

Da Batman blev meget alvorlig
Den anden udgivelse som fik betydning, var Frank Millers fremtidsversion af en bitter Batman i ”The Dark Knight returns”. Her ser man Batman vende tilbage til kriminalitetsbekæmpelse efter en flerårig pause. Men nu som en samfundsbitter ældre mand midt i halvtredserne som kaster sig ud i den ene ultravoldsscene efter den anden. Spørgsmålet som Miller ville se på var hvordan den ældre Batman mon ville være, og hvordan medierne ifølge Frank Miller ville ændre sig. ”The Dark Knight returns” fik stor betydning for hvordan vi kunne se på helte på en anden måde end hidtil, ved at lade heltene blive ældre og få sår på både sjæl og krop. Personlig synes jeg ikke ”The dark knight returns” er så god som folk gør den til. Frank Miller har kreeret langt bedre historier end denne, men opgøret med det gamle billede af Batman (og dermed andre heltetyper) var banebrydende og dermed historisk. Og kritikerne faldt forståeligt nok pladask for hans nye billede af den gamle superhelt.


Da vores heltebilleder blev dræbt
Hvilket fører mig hen til den udgivelse som dette indlæg i virkeligheden handler om. I 1986 fik okkultisten, crowleisten og tegneserieforfatteren Alan Moore lov til at udgive en markant anderledes superhelteserie på 12 hæfter for DC- Comics (dem som udgiver Superman og Batman m.m.) kaldet ”The Watchmen”.
”The Watchmen” var et komplet opgør med det rendyrkede superheltebillede som ellers var blevet dyrket siden det første superhelteblad ”Action Comics no 1” i 1938. Alan Moores hensigt var at ødelægge ideen om den gode helt, der hjælper af uselviske grunde. Ifølge Lektor og forfatter Bradford Wright, så var Alan Moore ikke kun ude på at ødelægge ideen om superhelte, men ideen om helte generelt. Hans formål var at vi i mindre grad skulle stole på andre, og i stedet mere på os selv. Moores superhelte som var en gruppe kaldet ”The Watchmen”, var en flok utilpassede folk med superkræfter som var styret af magtbegær, var psykotiske, besat af ultravold, eller sågar impotente. Der var nærmest ikke grænser for hvor dårligt heltene skulle udstilles. Ved første øjekast så det umiddelbart ud til at Moore ønskede at gøre heltene mere menneskelige, hvilket var det Frank Miller oprindeligt arbejdede på med hans Batman udgivelse. Men der var en stor forskel. For når man ser nærmere på ”The Watchmen” og ser på hvad det er for en slags helte vi har med at gøre her, så er flere af dem mere sammenlignelige med superskurke end de er med superhelte.  Det var altså ikke en menneskeliggørelse Moore forsøgte på, men en dæmonisering og en total undergravelse af ideen om helte. En af superheltene (The Comedian) forsøger på et tidspunkt at voldtage en mindre stærk superheltinde, senerehen skyder han en vietnamesisk kvinde som er gravid med hans eget barn uden at det rør ham det mindste. En anden superhelt lader hele New York blive udslettet for at få den kolde krig til at stoppe. Det gør han med held, men prisen er 10 millioner menneskeliv som dør pga. en løgn som aldrig bliver afsløret for resten af verden.

Dette er en af meget krævende tegneserie at læse, og i modsætning til Maus af Spiegelman, så kan jeg ikke anbefale nogle af Alan Moores værker. Han har bl.a. skrevet den desværre meget kendte ”V for Vendetta”, som er filmatiseret i en udgave hvor den sataniske del bliver skjult mere end den er i sin bogudgivelse. I bogudgivelsen er henvisningen til Aleister Crowley (velkendt satanist) langt mere tydelig.
Forfatteren Alan Moore er uden tvivl en dygtig og sand kunstner, hvilket jeg kun kan respektere. Men at læse hans værker, svarer til at spise østers med stryknin. Jeg elsker østers, og den fantastiske smag og struktur de har, men stryknin drysset ovenpå gør dem giftige og farlige. Og når først strykninen er drysset på, er det ikke lige til at fjerne det igen. Det kan ikke bare fejes væk som om det ikke betyder noget mere. Moores historier er på samme måde fyldt med sandheder som er krydret subtilt med løgne som på smart vis undergraver folks tro på det gode.

Moore dæmoniserer og forvrænger kristne værdier
Moore valgte at gøre en af superheltene i ”The Watchmen” til en som hvis man kradser bare lidt i overfladen kan se skal symbolisere de kristne værdier. En mand som har værdier som han efterlever til punkt og prikke, også selv om det har store omkostninger for både ham selv og omverdenen. De gamle moralske principper betyder mere for ham, end hvad der lige går og er mest politisk korrekt. Men denne mand bliver fremstillet som psykopat. Hvilket skulle være konsekvensen af en dårlig barndom med en promiskuøs mor og voldelige oplevelser. Han er med andre ord ikke en særlig sympatisk person i historien, og han ender også med at være den som bliver dræbt af en af de andre Watchmen. Det sker for at undgå at sandheden om de ti millioner dræbte i New York kommer for dagens lys. Hverken i filmatiseringen eller i bogen virker denne superhelt som en behagelig person. Han bliver gjort ekstra utiltalende, og det er Mo0re rigtig dygtig til at pensle ud.

Men hvorfor har Alan Moore brug for at undergrave troen på helte, og hvorfor har han brug for at fremstille folk der står for gode konservative kristne værdier som farlige og fjendtlige? Noget han også gør ligeså subtilt og effektivt i hans grafiske novelle ”V for Vendetta”.

Hvem er Alan Moore?
Måske ligger svaret i at finde ud af hvem Alan Moore er og hvem er han inspireret af. Herom er Moore ret ærlig. Alan Moore er udover at være okkultist, åbenlys inspireret af satanisten Aleister Crowley. Manden som kaldte sig selv for verdens ondeste mand, og som er og har været en inspirationskilde for mange musikere og filosoffer. Bla. The Beatles, David Bowie og Thimothy Leary. Crowley (som jeg har skrevet om før) ønskede at finde ud af hvordan man kan ændre et konservativt kristeninspireret samfund til at blive hedensk. Et af hans mest kendte svar på det var at man måtte ødelægge familien og/eller det kristne familiebillede, fordi familien ifølge ham var ”Public enemy no1”. Han havde en idé om et samfund hvor individet var mere orienteret mod den organisation man arbejdede for, den interessegruppe man er medlem af, eller den religiøse retning som man er tilhænger af. Så dette skulle afløse den normale fokus på den oprindelige familie. En årsag til at Crowley var så fokuseret på at ødelægge det oprindelige billede af en familie, mener nogen er at den første institution Gud opfandt netop var familien. Derfor må familien for Gud have ret stor vigtighed, og af samme grund er det den institution som er mest til hinder for at danne et hedensk baseret samfund.

Crowleys ønske om at opløse de gamle værdier, for istedet at kunne indføre et hedensk baseret samfund, er et ønske som Crowleys efterfølgere har været ret inspireret af. Det er egentlig ret interessant at en afdød mand som levede som narkoman, som ikke var særlig tiltalende og som døde som en ensom taber ingen rigtig gad være sammen med, kan være så attraktiv for nogle mennesker at følge. Men muligvis skyldes det ikke så meget hans mislykkede liv, men det at han skrev om muligheden for at blive overmennesker. Noget som tiltaler vores syndige kød og var med til at syndefaldet blev en del af vores verden. Det var jo netop det som slangen i Edens Have fristede Eva med. Hun kunne blive som Gud. Crowley lover det samme, nemlig en eller anden form for guddommelighed hvor man bliver sin egen herre. Hvad Crowley ikke tager så meget hensyn til (for den slags vil satanister som oftest ikke ind på) er at hvis vi alle er vore egne herrer, så vil det automatisk medføre kaos. For vi vil jo ikke alle det samme, og hvis vi vil leve forskelligt og har forskellige ideer og meninger om hvad der er rigtigt og forkert, så vil det medføre at folk vil komme i stærkt splid med hinanden, hvis der ikke er nogen overordnede regler som vi er nødt til at følge og forholde os til. På trods af dette så er det anarkistiske samfund noget som ofte tiltaler satanister.

Alan More viser også at det er det han ønsker i hans fortælling “V for Vendetta”. Som netop slutter med en ødelæggelse af det engelske parlament, for dermed at opløse det styrende samfund og give folk lov til selv at bestemme. Det bliver vist som om det er en god slutning, men i virkeligheden er der tale om et samfundsmæssigt mareridt, hvor anarki bliver samfundets afløser.

 

 

 

 

 

 

 

 

Men tilbage til superheltene. Alan Moore forsøgte at ødelægge vores billede af helte med hans Watchmen, og det har påvirket den måde superheltene bliver vist på i dag. Eftersom superhelte genren i dag er blevet Big business med blockbusterfilm som Dark Knight, Deadpool, Hellboy m.v.  så er det også noget der påvirker almindelige mennesker i dag. Vi ser filmene som underholdning, og lægger ikke altid mærke til de budskaber som gemmer sig under overfladen i historierne. Men vi bliver påvirket af dem. Heltebilledet vi engang havde er ikke det samme som før. Den uselviske helt der gjorde hvad han gjorde fordi det er rigtigt, er efterhånden en meget sjælden person i pop-kulturen i dag. Der er næsten kun Captain America tilbage som jeg skrev om i et indlæg for nylig. Så spørgsmålet er om Alan Moore har vundet.

Påvirket
Pop-kultur påvirker os langt mere end vi går og tror. Vi ser en film i biografen og tror det var det. Men uden at vi tænker så meget over det, så får vi budskaber ind som påvirker vores måde at leve og opfatte verden på. Jeg husker selv hvordan jeg i halvfemserne opdagede at jeg var blevet kraftigt påvirket af den amerikanske sitcom ”Seinfeld”. I skal slippe for at høre hvordan jeg opdagede at jeg var blevet påvirket af de fire hovedpersoners overfladiske New Yorker tilgang. Men jeg blev chokeret over at se hvor påvirket jeg var blevet af noget, som jeg i bund og grund kun anså for at være underholdning. Så det er ikke sådan at bare fordi man er kristen, at man så kan sige sig fra pop-kulturens påvirkning.

Moderne helte er blevet beskidte
Ideen om den dårlige helt, har haft indflydelse helt ind i mainstream underholdningen. Den nye James Bond er eksempelvis blevet langt mørkere end hidtil. I den første James Bond film med Daniel Craig i hovedrollen, bliver han dels fremstillet som slags lejemorder, men også en der ikke har noget følelsesmæssigt forhold til flere af de kvinder han har seksuelt samkvem med. Hvilket viser sig når en kvinde han har været sammen med (seksuelt) dagen efter bliver fundet tortureret til døde. Tortureret og dræbt netop fordi hun havde været sammen med ham. Det sørger filmen for at vise ikke er noget der rører ham, han er iskold istedet. James Bond er historisk set ikke kendt for at være et moralsk forbillede, men han havde dog medfølelse for de kvinder som blev straffet for deres kendskab til ham i gamle dage.

Billedet af helten som handler af uselviske grunde bliver også udvisket når der laves film som Transporter med Jason Statham. I de film er hovedpersonen en kriminel chauffør som kan lejes af andre kriminelle til diverse jobs. Helten som man kommer til at holde med i den slags film er altså i virkeligheden en skurk. Det er godt nok set før, som i Olsen-banden og ”Sidste stik” (med Paul Newman og Robert Redford). Men vinklingen er i dag blevet anderledes. James Bond og Jason Statham i The Transporter bliver forbilleder for tilskuerne, hvilket ikke var tilfældet for hverken Olsenbanden eller Sidste stik og lignende film.

Ændrer på vores gudsbillede
Der hvor dette bliver rigtig problematisk er når kristendom også åbner op for at ødelægge billedet af den gode helt. For når vi gør det, så åbner vi også op for at få et andet gudsbillede. Det sker eksempelvis i romanen ”Hytten” som jeg før har skrevet en anmeldelse af. I denne er der et sted hvor Jesus skal bære en skål med havregrød hen til bordet hvor de skal spise. Men han taber den, hvilket får gud fader (som er en afroamerikansk mor) og helligånden (som også bliver fremstillet ubibelsk) til at flække af grin. Jeg ved at mange kristne som har læst bogen også har grint og tilmed har glædet sig over menneskeliggørelsen af Jesus. Men det har store konsekvenser at få et billede af Jesus som dette. Vi kan tænke at det er en lille fejl. Men Jesus er Gud selv, der blev menneske og levede et perfekt liv, og Han har fuldstændig styr på alt hvad Han gør. Vi skal ikke udstille Jesus som et menneske der laver fejl som dig og mig, men i stedet vise Ham som den Han virkelig er. Desværre er det bl.a. pga. pop-kulturen blevet acceptabelt at lege med de billeder vi har af Gud. Everything goes i dag kunne man næsten sige. Men hvad skal kirken så gøre ved alt dette? Skal vi blot give op og acceptere at dommedag er nær og der er nok ikke rigtig noget vi kan gøre ved det?

Det bedste våben
Hvad kan vi gøre som modspil til de angreb som kommer subtilt fra folk der er sataniske i deres tankegang? Svaret er, det samme som vi skal gøre overfor de politiske angreb på sunde gamle kristne værdier som kommer fra de politiske og intellektuelle bastioner, og det samme som vi skal gøre når samfundet enten bliver ateistisk eller hedensk. Vi skal prædike evangeliet om Jesus Kristus. På trods af at folk fra de Radikale Venstre, Enhedslisten, Politiken, Information, Etisk Råd, pop-kultur og mainstream underholdning og hvad der nu promoverer antikristelige ideer, så er det bedste og smukkeste våben imod den slags at prædike evangeliet og tale sund fornuft. Det betyder ikke at vi skal være uvidende om de angreb som kirken oplever fra både pop-kultur, politiske bevægelser m.m. Men vi må anerkende at evangeliet om Jesus Kristus ikke er ændret siden Jesu opstandelse. Det evangelium smadrede de ødelæggende menneskesyn som var gældende under Romerriget, som var usædvanlig hedensk, og det samme evangelium kan forvandle de menneskesyn som er fremtrædende i dag. Vi behøver ikke gå rundt og være unødig bange for folk som Alan Moore og politikere som jeg ikke i dette indlæg skal navngive. Vi skal forstå hvad der er ukristeligt fra disse sider og vide hvad sandheden er ved at læse Guds ord, og sørge for at forblive ved Guds ord. Og så skal vi ikke være bange for at vise hvad Guds ord siger på trods af at det ikke er det som folk lige ønsker at høre, og pt. heller ikke er særlig politisk korrekt.

Meningen med dette indlæg
Så hvorfor har jeg så skrevet dette indlæg? Jo, om man er kristen eller ej, så er man bare ved at leve i denne verden påvirket af denne verden. Som kristen kan man vælge at være blinde overfor denne påvirkning og påstå at det ikke betyder noget. Jeg har mødt velkendte pastorer og bibellærere som har været fuldstændig ligeglade med hvad deres børn så i fjernsynet selvom det både var trolddom, hedenskab og umoral som de så, for som de sagde i deres forsvar så var de jo “under Jesu blod” og så mente de ikke bange at man blev påvirket. Det mener jeg er en total misforståelse, for selvfølgelig kan kristne familier blive påvirket af denne verden, det handler jo om hvor meget af verden man giver plads. På den anden side behøver vi heller ikke gå rundt og se dæmoner alle vegne som nogen også gør. Det er kun til at blive skør af.
Nej, meningen med dette indlæg er at gøre opmærksom på at vi er under påvirkning og vi skal være opmærksomme derpå, og påvirkningen kan komme mange forskellige steder fra, som i dette tilfælde fra pop-kulturen. Men vi har brug for at lade os påvirke af Ham som vil os det gode og holde os til Hans ord. En kristen som lader sig påvirke af Kristus, af Guds ord og af god forkyndelse vil også være i stand til at gå igennem denne verden uden at alt går hen og bliver dårligt. Man kan tilmed få lov at være et lys i denne verden. Måske et lys som nogen har lyst til at slukke for, men om ikke andet så et lys i en mørk verden. Så mit råd er: Vid hvad der sker omkring dig, men hold dig til Kristus.

Se disse sider som bliver henvist til i indlægget: https://sand.omvendelse.dk/praediker-din-praest-captain-america-eller-jesus-kristus-5335.htm

Er ”Hytten” (The Shack) en kristen bog?

https://sand.omvendelse.dk/hvordan-blev-aleister-crowleys-satanisme-til-populaerkultur-3337.htm

 

 

 

Categories
Endetiden Forvirret lære Kommentar til medierne

Prædiker din præst Captain America eller Jesus Kristus?

Så sker det, den 28 april kommer det som mange biografgængere venter på: Captain America Civil War får premiere i de danske biografer. Den skal nok gå hen og blive en pæn blockbuster, for superheltefilm er ret populære for tiden. Det kan der være gode forklaringer på, for superhelte kan være meget interessante personer, som Hollywood i dag er blevet gode til at gøre spændende at se på en storskærm.

Superhelte er ikke så ensrettede som mange tror, men ret forskellige personligheder. Spiderman er en teenager med for mange kræfter som har problemer med piger og privatøkonomien. Ironman er en arrogant rig playboy med alkoholproblemer der ser smart ud og har nørdede tekniske finesser. Superman er i bund og grund en ret kedelig person som blot har ekstreme superkræfter, og Batman er selvtægtsmanden som har noget lækkert gear og en barndom der har givet ham de traumer der driver ham til at kæmpe imod uretfærdighed. Og sådan kunne jeg fortsætte, men en af disse superhelte skiller sig markant ud fra mængden, og det er så ham der har hovedrollen i den nye film.

Captain America er ikke som de andre , (og ja jeg undskylder overfor jer som anser dette for at være en seriøs blog, at jeg kan finde på at tage en superhelt op som med så banalt navn som Captain America, og tilmed har noget virkelig kickset tøj på, men der er mening i galskaben). Han var oprindelig en hulbrystet ung mand, som ville melde sig frivilligt til anden verdenskrig for at bekæmpe nazismen. Han kunne tydeligt se nazismen var så uretfærdig og umenneskelig en ideologi at den måtte bekæmpes ligegyldig hvad. På grund af hans hulbrysthed og andre svagheder, kunne han dog ikke blive godkendt som soldat. Men får i stedet lov at blive en del af et eksperiment for at skabe supersoldater. Han får superkræfter og kommer til at kæmpe mod nazisterne, men pga en flyulykke oppe ved Nordgrønland (eller lignende) bliver han frosset ned i indlandsisen, hvor han først bliver fundet ca 70 år senere. På grund af hans superkræfter har han overlevet nedfrysningen og kan i dag kæmpe videre imod uretfærdighed.

Konservative værdier
Ok det var en lang indledning, men hold nu godt fast. For hvad sker der hvis man tager en mand fra fyrrerne i USA, og lader ham sove i 70 år og vågne op i vores tid? Så har du en mand med fyrrernes moral og holdninger, som nu lever i et nutidigt samfund. Captain America, har beholdt de gode konservative holdninger fra den tid han kommer fra, og mener stadig at de er værd at kæmpe for. Også selvom det så skulle betyde at han kommer til at tabe. Det handler altså ikke om muligheden for at vinde, men om at kæmpe for det der er rigtigt, også selvom det skulle betyde tab af eget liv. Med andre ord så kommer Captain America fra en tid hvor helte var helte og ikke så fokuserede på deres eget ve og vel.

Captain America er på disse og andre punkter en usædvanlig forbilledlig person. Han er en superhelt man kan relatere til, fordi han selv har været almindelig, ja faktisk svagelig. Samtidig er han ikke blevet ødelagt af hans superkræfter så at han gør sig selv til mere end andre. Han kan nemlig huske hvem han var før, og det han stod for. Det er ellers noget som andre superhelte ofte kan blive mere eller mindre negativt påvirket af, men ikke Captain America, han husker hvem han var, for han er stadig den samme person på trods af superkræfterne.

Prædiker forbillede i stedet for frelseren
Han er en mand som er nem at se op til, og samtidig giver han håb fordi det er rart at se der findes folk som Captain America (selvom han jo ikke findes i virkeligheden). Alt andet lige er der ikke noget galt i dette, så længe Captain America forbliver i tegneserierne og biograffilmene. Men når Captain America bliver prædiket fra kirkernes prædikestole så er der noget galt. For alt for mange præster prædiker reelt set et budskab som handler mere om Captain America, end det handler om Kristus.

For når man kun prædiker Jesus som et forbillede vi kan se op til, og ikke prædiker Jesus som den eneste frelser der kan udfri os fra synden, så er det ikke Jesus, men Captain America der er blevet prædiket.

Mange præster prædiker ikke Kristus så at synden i vores liv bliver så tydelig, at vi kan se vi har brug for at bliver frelst fra synden. De prædiker i stedet en der er et forbillede, en som vi kan se op til og som vi kan have det godt med. Med andre ord, de prædiker en som har mere til fælles med Captain America end med Jesus. Desværre kan Captain America ikke frelse nogen fra evig fortabelse, det er kun den sande Jesus der kan det. Vi kan altså ikke nøjes med at prædike Jesus som et forbillede, eller som en der bare giver os håb i en verden fuld af uretfærdighed. Vi har brug for at prædike den Jesus som gav sig selv hen for os, for at vi måtte blive sat fri for syndens løn og få fred med Gud i stedet. Den Jesus som viser at vi har så uendelig meget brug for Ham for at vi må kunne blive frelst, har vi brug for at høre om.

Præster kan være populære fordi de prædiker Captain America
Men vi har ikke brug for at høre om en person der minder om Captain America når vi burde høre om den sande Jesus. Rigtig mange præster der prædiker et sådan Captain America-budskab kan godt være overordentlig populære. Jeg ved om mange pastorer som menighederne er superglade for, for det er sådan nogen gode prædikener han holder, siger de. Men ofte synes man det er gode prædikener fordi de ikke er provokerende, fordi de ikke peger på den synd der er i vores liv, fordi forkyndelsen bare er rar, inspirerende og spændende at høre på og kan give os et eller andet diffust håb om at der er en der nok skal få styr på de ting der er i vejen. Fuldstændig ligesom Captain America gør det, for det er elementer der også kendetegner ham. Captain America er helten du nemt kan se op til, og have som forbillede, men ikke på en måde der gør at du får det dårligt med din synd selv og tænker:”Jeg har brug for at være afhængig af Jesus og tilhøre Ham”. Nej i stedet tænker man ”Sikken mand, sikke et menneske” om Jesus og det er ikke nok. Men når man hører om den sande Jesus og får ham forkyndt som Han virkelig er, så betyder det at jeg får det dårligt med min synd, og kan se at jeg har brug for at Jesus frelser mig fra min synd. Forstå mig ret, jeg ønsker mig ikke tilbage til en eller anden form for mørkekristendom, hvor vi bare skal have det dårligt med os selv og gå rundt i evig skam. Det ville være trist. Men en sand og klar forkyndelse af Kristus vil også betyde at synd bliver fremstillet som forbrydelse i Guds øjne, og at vi kan se vi er skyldige syndere fortjener Guds evige straf. Det var også normalt da Jesus selv gik her på jorden. Da Peter havde sin første store oplevelse med Jesus var hans reaktion at Jesus måtte gå væk fra ham, fordi han (Peter) var en syndig mand.

Derfor lad budskabet om Jesus bliver prædiket fra de danske prædikestole, og budskabet om Captain America blive vist i de danske biografer. Vi kan nok ikke forvente at det bliver normalt at evangeliet bliver vist i de danske biografer, men vi bør forvente at det er evangeliet der bliver prædiket i kirkerne, og ikke acceptere hvis vi hører noget som ikke er evangeliet!

Categories
Endetiden Falsk Lære Kommentar til medierne

Breaking News: Pave Frans vil fejre reformationen med lutheranere

Det var desværre ikke en aprilsnar der var at læse i Kristeligt Dagblad (KD) i dag. Men det var rimeligt surrealistisk at se KD skrive at Pave Frans kommer til Sverige til oktober for at fejre 500 årsdagen for reformationen. Det kan selvfølgelig ikke blive et ægte 500 års jubilæum da det først er i 2017 vi kan afholde den. Men ikke desto mindre er det helt surrealistisk at læse at:

”Det Lutherske Verdensforbunds præsident, Munib Younan, og generalsekretær, Martin Junge, vil stå i spidsen for den økumeniske højtidelighed sammen med Svenska Kyrkan og det katolske stift i Stockholm.”

Nu ved jeg godt at Det Lutherske Verdensforbund ikke repræsenterer alle der kalder sig lutheranere, men jeg kan da kun undre mig over at en organisation som dels er stor og kalder sig luthersk, mener at der er nogen grund til at fejre reformationen sammen med den romersk katolske kirke. For den har jo ikke ændret sin teologi siden Luther, tværtimod har den kun fordrejet den endnu mere væk fra bibelsk kristendom ved at komme med endnu flere tilføjelser til deres kirke. Tilføjelser som vel at mærke ikke er bibelske, såsom at Maria, forblev Jomfru hele livet igennem og tilmed var syndfri i forvejen, eller at det er kætteri at sige at man er frelst af tro alene, bare for at nævne nogle eksempler. Dertil er den romerske kirke i helt ekstrem grad drevet af religiøse gerninger. Tænd et lys for de døde, gå med jomfru Maria rundt om kirken tre gange mens man messer, se Johannes Døberens kranie, kør din rosenkrans igennem fingrene mens du messer fadervor og ave maria etc. etc. Desuden tror den romerske kirke stadigvæk på at kristne først skal forbi skærsilden førend de kan komme i Himlen. Hvilket indikerer at de ikke mener at Jesu værk på korset er nok. Så hvorfor mener Det Lutherske Verdensforbund så at det er en god ting at have økumenisk fællesskab med paven? Svaret læses også i artiklen fra KD, hvor Generalsekrætæren Martin Junge siger:

”Jeg er af den overbevisning, at vi ved at arbejde hen imod forsoning mellem protestanter og katolikker arbejder hen imod retfærdighed, fred og forsoning i en verden splittet af konflikter og vold,”

Så fred og forsoning i en verden der er splittet af konflikter og vold er det som de vil arbejde hen imod. Og det lyder alt sammen meget godt, hvis det ikke lige var fordi at der hverken er noget evangelium i dette, og samtidig lyder det i mine (og jeg ved i mange andres) øren som noget der peger hen imod denne verdens fredsfyrste. Det er med andre ord som om dem som styrer Det Lutherske Verdenssamfund og den Romerske Kirke er ret interesseret i at fremme et antikristeligt rige som ser ud til at fungere rigtig godt i verdens øjne. Men reelt set er det et rige som vi bliver advaret om i bl.a. Johannes åbenbaringen kapitel 13. Men ok, samarbejder som dette gør det trods alt tydeligere for kristne at se hvad der er fra Gud, og hvad der ikke er.

Det Lutherske Verdenssamfunds forståelse for hvad en kirkes opgave er, er åbenbart noget de ikke har den store idé om. For hvis de havde det, ville de også kunne forstå at en bibelsk funderet kirke ikke har nogen interesse i at arbejde sammen med en kirke hvor bibelen er sat hen på tredje eller fjerde række og hvor netværk, traditioner og magststrukturer betyder meget mere end det som Jesus har åbenbaret for os i sit ord. Men er der så ikke noget at fejre? Jo, det er der bestemt. Tegn som dette er med til at vise os at Jesus kommer snart, og det er der grund til at glæde sig over. Men samtidig må vi bede for Hans folk at de vil holde sig til Hans ord, og ikke falde for fristelsen til at flyde med på tidsåndens bølge. For det er ikke en bølge der kan frelse nogen, det er kun Jesus der kan det.

Artiklen i KD kan læses her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/paven-og-vatikanet/pave-frans-kommer-til-skandinavien

Categories
Endetiden Falsk Lære Kirke Kommentar til medierne

Åbent brev til Ruben Dalsgaard fra Dansk Oase

I forbindelse med at Ruben Dalsgaard har lavet en video som respons på den debat der har været om yogafaith på Dansk Oases lejr, har jeg skrevet dette åbne brev til ham og ledelsen bag Dansk Oase. Videoen kan ses på dette link: Ruben Dalsgaards videorespons

 

Kære Ruben, tak for den videorespons du har lavet som følge af den debat der har været på de sociale medier om jeres anvendelse af Yogafaith på jeres sommerlejr. Jeg vil starte med at sige at jeg har stor respekt for Dansk Oase. I er en kirkeretning som i modsætning til andre kirkeretninger har vist åbenhed og parathed til debat. Også selvom det skyldes at I bliver kritiseret fra andre kristne. Det viste I eksempelvis ved det skriv I fik lavet i 2007 (tror jeg nok det var) hvor I forklarede hvorfor I ikke havde noget problem i at invitere en romersk katolsk prædikant, selvom den romerske kirke går imod doktrinen “Frelst af tro alene”. Personlig brød jeg mig ikke om jeres konklusion som viste at I ikke mener at doktrinen “Frelst af tro alene” er essentiel. Men jeg glæder mig over I er villige til at gå offentligt ud og vise hvad I mener og hvorfor I mener det. På det område synes jeg I er forbilledlige, så mange tak for det til dig Ruben, og dem som er med i ledelsen i Dansk Oase.

Det har I også vist i den video som du Ruben har lavet, som er en respons på den debat der har været om det at I har åbnet op for en workshop der hedder yogafaith på jeres sommerlejr. Det synes jeg endnu engang viser at I ikke nøjes med at sige “Vi vil dialog”. I viser det også ved at tage den kritik alvorligt som har været på de sociale medier.

Når det så er sagt, så bedrøver det mig at du virker til at tale udenom det som meget af kritikken går på. Du indikerer i overskriften til videoen og i starten og slutningen af videoen at I ikke dyrker nogle hinduistiske guder, men kun den treenige Gud. Men så vidt jeg er orienteret og ifølge den debat jeg selv har været en del af, har der på intet tidspunkt været nogen der har anklaget Dansk Oase for at tilbede nogle hinduistiske guder. Kritikken går på at man åbner op for at tilbede Gud på en måde som Gud ikke har tilladt, og som er en hinduistisk metode. Bibelen viser gentagne gange at Gud ikke vil tilbedes som hedningerne tilbeder deres guder. Det ser vi flere steder, men særlig i Ezikiels bog og hos flere af de små profeter. Men Jesus siger også I bjergprækenen at vi ikke skal bede som hedningerne gør.

Derfor bliver jeg bedrøvet når jeg hører du forsøger at bortforklare yogafaith som om det ikke er hinduistisk. Du sammenligner det med huse der før har været brugt til okkulte ting, som nu bruges til at tilbede Gud som kirke. Du sammenligner det med jul, fordi man på det tidspunkt før havde en solhvervsfest. Og sådan prøver du at godkende yogafaith. Men et hus kan bruges til det man vil bruge et hus til. En dag som den 24 december kan man bruge til det man vil. Men yoga er ikke bare udstrækninger, men religiøse øvelser som bruges til at brænde karma af med. Det er årsagen til at man har opfundet yoga. Huse er ikke opfundet til det okkulte, og dage er ikke lavet til hedenskab på bestemte dage. Det er noget folk selv har fundet på. Yoga derimod er åndeligt.
Jeg siger ikke dermed som nogen påstår (ikke dig Ruben) at det er forkert at strække ud, eller trække vejret dybt eller lignende. Men når man tager en hedensk måde at tilbede afguderne på og brænde karma af (for at realiserere sig selv) og istedet siger det handler om at tilbede den treenige Gud, så har man indført en hedensk tilbedelsesmetode i kirken. Det er ubibelsk og ikke acceptabelt i kristne kredse, og deri ligger kritikken fra både mig og mange andre.

Rie Skårhøj viser selv på sin hjemmeside at når du siger følgende i din video:

“Kristen yogafaith er ikke hinduistisk yoga”

Så har du ikke ret. For sproget på Ries side er hinduistisk, tilgangen er hinduistisk og ikke nok med det. Her er et citat fra Ries hjemmeside yogafaith.dk som viser den hinduistiske tilgang:

“Vi anser Jesus for at være den ultimative ‘yogi’. Vi er i hans kærlige hænder, når vi dyrker yoga”

Til dem der ikke ved hvad en “Yogi” er, så beskriver visdomsnettet.dk det som:

“En yogi eller Yogini er et menneske, der praktiserer yoga og dermed bruger yogaens udviklingsmetoder. Det er et menneske, som med overbevisning og efter visse resultater bruger yogas systematiske metoder til selvrealisering og frigørelse som mål.”

Så de anser altså Jesus for at være en der praktiserer yoga og har brug for at realisere sig selv? OK, jeg antager at det vil Rie nok ikke sige de gør, men hvorfor i alverden har de så brug for at skrive noget så tåbeligt om Jesus at han er den ultimative yogi? Det viser en klar og tydelig henvisning til hinduisme, og giver en anerkendelse af andre yogier som bare ikke lige er på “Jesu” niveau. Desuden viser Rie at det jo ikke bare er udstrækningsøvelser, men metoder hun vil have folk til at bruge i deres tilbedelse af Gud. Altså en hedensk tilbedelsesmetode i kirkeligt regi.

Dertil viser både du og Rie i jeres videoer at I er klar over at yoga er hinduistisk og er farligt. I siger så at man kan udskifte dele af den, og så gøre den kristen. Så I ved godt at yoga er farligt, og alligevel anbefaler I folk at lege med ilden! Det synes jeg ikke er noget der er passende for en kirkelig leder at gøre. En kirkelig leder skal hjælpe folk med at holde sig fra ilden.
Der er mange andre ting jeg kunne komme ind på, såsom at I skader folk med en svag tro, som netop kommer fra det nyreligiøse, jamen hvorfor vil I så skade dem? Og sådan er der flere andre elementer jeg synes er kritisable, men jeg synes heller ikke vi skal gå i petitesser, men istedet fokusere på det væsentlige.
Det væsentlige er at I på Dansk Oase har åbnet op for djævelen, ved at give plads til folk der ikke prædiker evangeliet, men istedet udøver synkretisme og vranglære. Her drejer det sig om yoga, som ikke bliver bedre bare fordi man kalder det yogafaith. Jeg ville være så glad hvis det var evangeliet I fokuserede på, som du jo faktisk viser i videoen at du forstår. Men hvorfor fokuserer I så ikke på evangeliet om Jesus Kristus istedet for alle mulige mærkværdigheder som i bedste fald bare bliver en dans omkring den varme grød, og i værste fald er dæmonisk? Hvilket ikke er mine egne ord, men noget jeg citerer fra andre.

Dialogmøde
Jeg ville rigtig gerne være med til det dialogmøde I har planlagt kl.15.00 på søndag, og igen synes jeg det er et godt initiativ at I giver plads til dialog om dette. Men jeg er desværre andet steds på det tidspunkt og har ikke mulighed for at være tilstede. Jeg håber dog at I selv indser at disse ting ikke bør have nogen plads på det man kalder en kristen lejr, medmindre man istedet kalder det for en tværreligiøs lejr, som en facebookdebattør antydede man burde kalde det. Og jeg tror også der er andre der kan give gode argumenter for hvorfor det ikke burde have plads.

 

Til dem der ikke kender til det som debatten har handlet om, kan man læse mere på disse links:https://sand.omvendelse.dk/djaevelen-gar-frit-omkring-hos-dansk-oase-5234.htm

Og her:https://sand.omvendelse.dk/bliver-jeg-mere-hellig-af-at-straekke-ud-med-gud-5241.htm

Categories
Endetiden Falsk Lære Kommentar til medierne

Frikirkenet anerkender (igen igen) den romersk katolske kirke

I seneste nummer af det kirkelige livsstilsmagasin Domino, kan man læse om den romersk katolske præst Benny Blumensaat. Den handler om at han har det godt med et liv i cølibat, og det kan for så vidt være interessant nok at læse. Meget af det han siger, er ganske rigtigt, men samtidig også nogle banaliteter som mange andre også ville kunne sige. Men desværre vil det hos nogen få en større vægt når en pater fra den romersk katolske kirke siger det.
Benny Blumensaat har ofte været i de kirkelige medier, og blander sig flittigt i debatten på avisen Udfordringen, hvor han den ene gang efter den anden har forsvaret den romersk katolske kirke. Jeg er sikker på at Benny Blumensaat, er en venlig og behagelig mand, og dette indlæg skal ikke forstås som et angreb på ham personligt. Men når Domino vælger at bruge 6 sider på en positiv artikel om en dansk præst i den romerske kirke, så viser det blot endnu engang at Frikirkenet (som står bag Domino) ikke mener at den romerske kirke er en falsk kirke. Med andre ord så anerkender man den som en kirke på lige fod med andre kirker. Det på trods af at den romerske kirke IKKE anerkender andre kirker som sand, udover sig selv. Det både siger den, og viser den. Det er eksempelvis konsekvensen af deres tilgang til nadveren.

Lukket nadver
I en romersk katolsk kirke, er det kun tilladt for dem der er katolikker at komme til nadver. Hvis man er baptist, lutheraner, pinseven o.l. er man ikke indbudt. Man er jo udenfor. Det betyder ikke at man siger nej til at snakke sammen og holde møder sammen. Men nadveren bliver kun uddelt til dem som er medlem af kirken. Det har Ulf Ekman trods alt fattet. Han er efter at have konverteret til katolicismen, blevet inviteret af en pinsemenighed i Oslo til at tale. I den forbindelse har han i et interview fortalt, at han godt vil komme ud at tale i andre menigheder end katolske, men han vil ikke tage imod nadver der. Det er katolsk hykleri. De vil godt lade som om andre kirker er kristne udadtil, men hvis de virkelig mener det, så bør de også sige ja til at holde fælles nadver. Når det er sagt, så ville jeg heller ikke lade en katolik tage imod nadver i vores kirke i Rødkærsbro. Jeg ville heller ikke gå til nadver i en romersk kirke. Men ikke af samme årsager som Ekman og katolikkernes.
Det skyldes ene og alene at den romerske kirke er en falsk kirke. Udover at fornægte Jesu fuldbragte værk på korset (hvilket de gør ved at påstå at kristne kommer i skærsilden før de kommer i Himlen, så Jesus må jo ikke have sonet alle synderne ifølge dem) så er det også en kirke som er enorm fokuseret på at vi skal gøre os fortjent til frelsen. De tror ikke på frelst af nåde alene. De mener også at præsterne skal leve i cølibat, ligesom Benny Blumensaat gør. Hvilket er i direkte modstrid med bibelen. Paulus skriver bl.a. til Titus at en ældste (som er det rigtige navn for en pastor):

”han skal være én kvindes mand” Titus 1.6.b

Vi ser også i brevene til Timotheus at det også her viser sig at være tilfældet for dem der har højere ansvar i kirken. For hvis en mand ikke er i stand til at styre sit hjem, så er han heller ikke i stand til at være leder for en kirke. Så selve ideen om at en præst skal leve i cølibat for at kunne være præst, er i direkte modstrid med bibelen. Men her er en hel kirke som bygger grundlæggende dele af sin lære på fastholdelse af dette. Hvilket ulykkeligvis har medført store problemer med seksuel umoral blandt flere af den kirkes præster.

Undren
Jeg undrer mig over at Frikirkenet har brug for at flette fingre med en kirke, som i bund og grund mener at Frikirkenets folk ikke er værdige til at modtage nadver. Har man virkelig tænkt over om man kan acceptere hvad den romerske kirke står for i Frikirkenet? Mange af de kirker som tilhører Frikirkenet, ville for bare tyve år siden være meget klare i mælet overfor pavekirken. Dengang mente mange (ofte på basis af et bedre kendskab til bibelen end det vi har i dag) at den romerske kirke var en falsk kirke, og var at sammenligne med en sekt. I dag ser det ganske anderledes ud, og det er meget trist.
Hvis jeg skal sige noget positivt om Ulf Ekmans konvertering til den romersk katolske kirke, så er det at han trods alt har, kunne se hvad konsekvensen er hvis man anerkender og accepterer den romerske kirke som sand. Konsekvensen må blive at man underligger sig dens lære og accepterer paven som sit overhoved. Så enkelt er det. Der er ikke nogen mellemvej her. Man kan flirte med den, man kan mødes med den, og man kan bede med dem. Men man vil ikke blive anerkendt som en sand kristen af deres system, førend at man underkaster sig deres lære og bliver en del af dem. For først da kan man få lov at indtage nadver sammen med dem, og må så samtidig sige nej til at indtage nadver med dem der står udenfor. Jeg håber at nogen i Frikirkenet er vidende om dette, og tænker over det. Jeg håber også og beder til at de må være parate til at løfte deres røst overfor de andre i Frikirkenet, og gøre opmærksom på den fejl der bliver begået her.

Du kan læse den omtalte artikel på side 21-26 på dette link: http://issuu.com/domino-online/docs/domino-marts-lille

Ulf Ekmans forhold til nadver med folk udenfor den romerske kirke kan læses i: http://www.dagen.no/Nyheter/menighet/Takker-ja-til-pinsekall-men-nei-til-nattverd-179407

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne Mirakler

Nyreligiøsitet og dæmoni hos Torben Søndergaard. Del 1.

Jeg er blevet kontaktet af folk som er meget skeptiske overfor de ting der sker oppe på Torben Søndergaards såkaldte Jesus hotel. For der sker ting som ikke har sit udgangspunkt i bibelsk kristendom, men i stedet ser ud til at have langt mere at gøre med nyreligiøsitet. Med andre ord mystiske ting som man ligeså godt kunne opleve i New Age bevægelser.
Jeg har selv været inde i New Age før jeg blev kristen, og har set mange underlige ting der. Ting som jeg i dag vender mig bort fra, da det ødelagde mennesker. Der var alt for mange som byggede deres liv på følelser og åndelige oplevelser, i stedet for at bygge  på sandhed og sund fornuft. Desværre findes den slags også i nogle dele af de karismatiske kirker. Nogen gange er det så voldsomt at de går over og bliver til gnosticisme. Torben Søndergaard bevæger sig alt for tæt på grænsen til gnosticisme, hvis han ikke allerede har overtrådt den.

For et stykke tid siden gjorde Torben Søndergaard opmærksom på at de var begyndt at opleve dæmoner manifestere sig når folk blev døbt. Han tror vist selv på det, for han lagde en video ud hvori man ifølge ham selv kunne se og høre en dæmon manifestere sig hos en kvinde der er ved at blive døbt. Efter at have set på den video nogen gange, har jeg stadig ikke set noget der indikerer at hun har en dæmon, men jeg kan istedet se, Torben Søndergaard på manipulerende måde og ved fysisk berøring, påvirke kvinden til at begynde at få et følelsesudbrud/bryde sammen.

Jeg har set akkurat det samme på et primalskrigsterapi-kursus jeg var på engang i firserne. Der skal ikke så meget til før folk lukker op for alle deres indre frustationer så de bryder følelsesmæssigt sammen, og bagefter synes at det var en befriende oplevelser. Noget af det der skete dengang, var dog ikke bare folk der lod deres følelser få frie tøjler. Nej, det var også folk der tydeligvis blev dæmonbesatte. Det var tydeligt for mig at se dengang at de var åndeligt forandrede, men først senere kunne jeg se at det reelt set handlede om dæmonbesættelse.

Når jeg så ser en video, hvor en kvinde bliver manipuleret til at bryde følelsesmæssigt sammen, og man så kalder det dæmonbefrielse, så gør det at jeg bliver rigtig bekymret for hvad det egentlig sker deroppe på “Jesus-hotellet”. For det her ligner ikke noget som Jesus gør, men noget Torben gør, og det er ikke nødvendigvis under ledelse af Helligånden. Torben siger tilmed at det her efterhånden er ved at være noget der er normalt for dem når der er dåb. Jamen, er det bibelsk at folk begynder at sige underlige lyde når de bliver døbt, og at en gift mand kommer i så tæt berøring og i så lang tid med de kvinder der bliver døbt. Det virker overhovedet ikke sundt det her.

 

Men hvad er det så for en ånd de kalder for Helligånden deroppe?
For nylig lagde Torben Søndergaard nedenstående opdatering på hans facebook-profil.
Udover den sædvanlige fokus på at “Det var så vildt” som han næsten altid skal bruge for at vise at det bliver altså vildere og vildere hvad der sker hos Torben. Så var det der slog mig at den skolelærer som Torben omtaler ifølge Torben selv, ikke er en kristen.

Torben Soendergaard facebook
Jamen prøv lige at tænk over at hvis Jesus siger at Helligånden vil komme for at overbevise om synd, dom og retfærdighed, så bør der også være noget som sker når Helligånden kommer over en. Men her kommer en person som ikke er kristen og får en oplevelse med noget som Torben Søndergaard kalder for Helligånden, men der er ingen overbevisning om hverken synd, dom eller retfærdighed. I stedet er det en ”fred” som han kunne blive i for evigt. Det er ikke bibelsk kristendom det her. Det er ikke i overenstemmelse med Guds ord, men er på fuld linie med nyreligiøse oplevelser. Det bliver oplevelsen der er bestemmende, og ikke Guds ord der er autoriteten.

Der sker nogle ting oppe på Torbens Jesus-hotel, men det er ikke nødvendigvis fra Gud det der sker, selvom Torben påstår det er. Han lover folk at hvis de kommer til ham, og bliver døbt, så kan de blive sat fri fra både det ene og det andet. Jeg tror på at Jesus sætter folk i frihed, men han gør det ved både Hans ord og Hans Ånd. Men jeg kan ikke støtte at man kan love folk frihed på basis af de oplevelser som Torben påstår sker deroppe. Det som Torben ikke taler om, er dem som ikke oplever befrielse, eller helbredelse selvom de er blevet lovet det. Der er også nogen der oplever det modsatte. Her er et citat fra en som har kontaktet mig efter at have været oppe hos Torben i længere tid og var blevet lovet befrielse. Kvinden havde været inde i New Age før, og troede at her var nogen som kunne hjælpe hende. Hun skrev følgende:

“Jeg har været dæmonbesat i længere tid og kom til Torben, fordi jeg tænkte, han var en rigtig kristen, da mange af de ting, han fremlagde virkede meget overbevisende. Blandt andet at han havde set himmel og helvede. Jeg kom for at blive udfriet, men endte bare op med at få flere dæmoner ind, hver gang nogen “bad” for mig.”

Det her lyder bestemt ikke som befrielse, og det er heller ikke en af dem som Torben har skrevet om på sin facebook. Der er kun plads til de positive historier som hylder Torben som en Guds mand. Men det er faktisk meget alvorligt at love folk frihed, og så er konsekvensen at de ender med at blive mere ødelagt end de var før de kom for at få hjælp. Men igen det hører man heller ikke om fra Torbens side. Det her tyder langt mere på at det er nyreligøst det som sker på det såkaldte Jesus-hotel end det er kristeligt, og det er meget alvorligt. Derom vil jeg skrive mere om i næste del af denne post som kommer snart. Der vil jeg bl.a. også komme ind på at Torben er kommet ud på et sidespor hvor han snart vil finde ud af at han ikke længere kan bunde. Mit håb og min bøn er at han omvender sig mens tid er. Og det er nødvendigt at han gør det, for det der sker nu er at lede folk vild og love dem noget han ikke er i stand til at give dem.

 

Du kan se mere om Torbens farlige befrielseslære på dette link: https://sand.omvendelse.dk/torben-sondergaard-praediker-skadelig-befrielsesteologi-4614.htm

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Torben Søndergaard anbefaler profetier af Todd Bentley

For omkring syv år siden, var der en stor fokus på den falske profet Todd Bentley. En mand som man påstod at Gud brugte til en stor vækkelse ovre i Florida. Mange var kritiske overfor ham, og det viste sig også at Todd Bentley udover at have påstået den ene helbredelse efter den anden (som han ikke kunne dokumentere en eneste af) og ubibelske profetier, så havde han drukket sig fuld på barer i Lakeland, og været sin kone utro med babysitteren. Den babysitter er han nu gift med, mens han har ladet sig skille fra sin kone. Så alt i alt ikke noget der tyder på han var en kristen mand.

Dengang var Torben Søndergaard en af de få som gik ud og advarede imod Todd Bentley. Torben havde nemlig arbejdet sammen med ham og nogle fra de samme kredse, og havde fundet ud af at noget var galt. Han fik tilmed skrevet et læserbrev til Udfordringen som skabte en del polemik, fordi mange mente at Todd Bentley klart var sendt af Gud på trods af meget tydelige problemer.
Men det som Torben skrev dengang, mener han åbenbart ikke mere. For i hans klumme i Udfordringen (som handler om ham selv og ikke Jesus) skrev han fornylig følgende om de påståede mirakler han oplever ske i Danmark, og særlig igennem hans mærkværdige Jesushotel i Aalborg.

”For 10 år siden kom der en mand fra USA til Danmark med et profetisk ord til os vort land. Ordet var, at Danmark skulle blive kendt som en Betesda Dam. Altså et sted, hvor syge kunne opleve frelse og helbredelse”. Udfordringen 22/1/2015

Da jeg læste det, så tænkte jeg at det var interessant at han ikke nævnte hvem den profet var, og at jeg faktisk havde en idé om hvem det kunne være. Og ganske rigtigt viser det sig at der er tale om Todd Bentley igen. Her er hvad Todd Bentley ”profeterede” da han var i Danmark dengang:

”Da jeg bad for min tur til Danmark, sagde Helligånden: ”Todd, ikke bare i en region eller en kirke eller en by, vil der være en ’Betesda Dam’.” Jeg spurgte: ”Herre, hvor vil det være?” Hele det danske land vil være kendt for helbredende kraft, og folk fra udlandet vil sige: ”Hvis vi kan komme til det land, til Danmark, så vil vi blive helbredt. Og det er lige meget hvilken by eller kirke, vi tager til, for helbredelse sker alle steder i det land” Kilde

Så Torben Søndergaard mener altså at for at kunne argumentere for at det der sker på hans skøre Jesushotel oppe i Aalborg, er han nødt til at bruge en gammel falsk profeti fra en falsk profet. Det er altså ret voldsomt det her, og jeg blev først overrasket, for det havde jeg egentlig ikke ventet af ham. Men når man ser på hvordan Torben Søndergaard har udviklet sig igennem de senere år, så er det ikke så overraskende. For det er tydeligt at han er ved at gå på akkurat den samme vej som netop Todd Bentley, Benny Hinn og Bill Johnson. Det er oplevelser og ikke Guds ord og Helligånden der er drivkraften. Det kan godt være de kalder det Helligånden, men Helligånden vil ikke gå imod Guds eget ord, som er indblæst af Helligånden.
Det der sker på Søndergaards Jesushotel er ikke sundt, og de videoer jeg nogle gange ser fra Torben Søndergaard, og de mails jeg får fra folk der har søgt hans hjælp eller har arbejdet sammen med ham, viser at der er noget fundamentalt galt. Når han så tilmed har brug for at citere en dæmonisk person som Todd Bentley så er det kun med til at slå mere fast end nogensinde før, at Torben Søndergaard er på afveje og er en mand som man ikke skal følge eller høre på.

Så i flere af de kommende indlæg her på bloggen, vil der komme en del om Torben Søndergaard. Frikirkenet kan jo ikke finde ud af at advare imod ham, selvom langt størstedelen af deres ledere har meget store problemer med manden. Men det har de svært ved at sige offentligt. Hvorfor det er således vil jeg muligvis komme ind på en anden gang. Torben Søndergaard vil muligvis sige at han ikke har sagt at det var Todd Bentley. Todd er nemlig fra Canada og ikke USA som han skrev, og Todd var også i Danmark for 12 år siden og ikke 10. Men jeg ved også godt at det er sådan man kan komme til at sige ting lidt forkert, det er helt normalt når man citerer fra hukommelsen. Men hvis det ikke var Todd Bentley som Torben Søndergaard citerer, hvem er det så? Torben er velkommen til at fortælle mig hvem det så er, for så vil jeg gladelig redigere eller fjerne dette indlæg. Men jeg er ikke i tvivl om at det drejer sig om selveste Todd, for det er en så typisk overdreven Todd Bentley profeti, som er fuld af varm luft. Og en ting er helt sikker, hvis Torbens Jesushotel er opfyldelsen af Todds profeti, så er der endnu mere grund til at holde sig langt væk fra det sted!

Næste gang: Befrielse eller besættelse?

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne Mirakler

Ind med Torben Søndergaard, (og ud med Svend Løbner?)

Så skete det, den frafaldne kirkeavis Udfordringen har valgt at benytte sig af vranglæreren Torben Søndergaard som fast klummeskribent. Og hans første klumme kunne ses i avisen for et par uger siden. Den lever fuldt ud op til det man kan forvente af Torben Søndergaard, for den handler endnu engang om ham selv, og om at få nogle åndelige oplevelser. Men det vender jeg tilbage til lige straks.
I februar var der som følge af en kronik i Udfordringen skrevet af Torben Søndergaard, en del polemik imellem Torben og freelance journalisten Svend Løbner. For Svend Løbner kunne se at det Torben advokerede for i kronikken var direkte skadeligt for den kristne tro. Men det har man valgt at ignorere, nu hvor Torben Søndergaard er blevet fast klummeskribent på Udfordringen, sideløbende med den romersk katolske kvinde Iben Tranholm. Det seneste man har set fra Svend Løbners side (så vidt jeg kan se), er fra fem uger tilbage. Hvorvidt det betyder han ikke er tilknyttet avisen mere, ved jeg ikke. Men hvis han er, mon han så stadig har rum til at kritisere den selvbestaltede apostel Torben Søndergaard, ved at kalde hans veje ”krogede”? Det må tiden vise. For resten så er det Torben selv der mener han er en apostel, hvilket han skriver i hans bog ”Den sidste reformation”, så det er ikke min påstand.


Men hvad skriver Torben Søndergaard så? Jo, det er den sædvanlige helbredelsesfokus. Han var ude at bede for syge (men hvad med at prædike evangeliet, det er jo vigtigere), og så bad de for nogen der blev helbredt. Hans søn fik ondt i knæet og det mente Torben var et tegn på at der kom en som også havde ondt i knæet, og så skulle de bede for hende. Det er bemærkelsesværdigt at jeg kun har hørt helbredelsesprædikanter fortælle at det er den måde de kan finde ud af hvem og hvad de skal bede for, men jeg har aldrig set noget eksempel på at det er sådan det er foregået i bibelen.
Torben fortæller videre om at de bedte for en der havde været blind fra fødslen på det ene øje, og så blev vedkommende helbredt. Det har han så fortalt videre til hans ven Tommy Gubi, som så fortæller om to der blev helbredt for blindhed. Og så er det jeg tænker to ting her.

Udokumenterede helbredelser
For det første, at det er så nemt at påstå dem man har bedt for er blevet helbredt. Det gør Benny Hinn også, på trods af at han ikke har nogen som helst form for dokumentation for at der har været nogle helbredelser ved hans hænder. Intet af det han har postuleret om helbredelser, har kunnet tåle at blive vurderet af andre, så der er ikke nogen dokumenterede helbredelser.
Men hvis nogen virkelig er blevet helbredt for blindhed, så er det faktisk muligt at få dokumentation herfor. Men det har vi ikke. Torben nøjes endnu engang med at påstå, at en er blevet helbredt, uden dokumentation. Engang påstod han at en han havde bedt for var blevet helbredt for kræft, men han ville ikke forklare hvordan han kunne vide dette. Han gav udtryk for at der ikke var brug for dokumentation, fordi man bare skulle tro på ham når han sagde det, eller når andre prædikanter sagde det. Hvilket godt nok er en usædvanlig utroværdig måde at overbevise folk på. Men ok hvis hans ven Tommy Gubi havde bedt for to blinde, så virkelig havde oplevet at de var blevet helbredt, så burde det da være muligt at komme med den lægelige dokumentation herfor. Men igen, det er åbenbart ikke åndeligt nok for Torben Søndergaard, at dokumentere det han siger er sandt.
Torben er nu ikke den eneste som har problemer med at dokumentere sine helbredelser. Det har trosprædikanten Jens Garnfeldt også. Han påstår tilmed at have opvakt folk fra de døde, og har påstået det overfor svenske TV4. Men heller ikke han har været i stand til at dokumentere en eneste dødeopvækning. Det eneste han kan dokumentere er at han har påstået at have vakt døde til live, men det er jo ikke en dokumentation. Men nogle folk vælger at tro på Jens Garnfeldt, nærmest ligegyldigt hvad han påstår.

Jesus havde et vigtigere budskab
Men det fører mig til det andet jeg kommer til at tænke på. Jesus talte ikke ret meget om helbredelser. Han gjorde det bare, og så prædikede han evangeliet. Han havde slet ikke brug for at tale om hvilke helbredelser han foretog, for de var så markante og så klare at selve det at han kunne helbrede bredte sig som en steppeild i Israel. Jesus selv ville jo ofte have at folk ikke snakkede så meget om deres helbredelser. Han ville meget hellere have at folk kom for at høre hvad Han havde at sige, mere end de skulle komme for helbredelsens skyld. Men Jesus helbredte, og var ikke tilbageholdende med at bede for syge, og det tror jeg heller ikke vi skal være. Jeg har ikke noget problem i at kristne beder for syge, det mener jeg er bibelsk nok. Men det skal ikke have en sådan overvægt, at det overskygger evangeliet, og medfører at man får fokus på en selv og dermed stjæler ære fra Jesus. Og Torben Søndergaard og folk som Jens Garnfeldt stjæler ære fra Jesus, ved at tale så meget om dem selv, og fokusere på dem selv.
Men det er et problem at Udfordringen nu offentligt godkender Torben Søndergaard som sendt af Gud, når de giver ham en fast plads i avisen. Det er under al kritik at man sætter en mand som er langt mere fokuseret på oplevelser og på at tale om sig selv, end han er fokuseret på at prædike Kristus. Men vi har set det før. Det var også Udfordringen der gav den manipulerende fidusmager Christian Hedegaard masser af plads i avisen, og godkendte ham som en der skulle være sendt af Gud. Mange af Torben Søndergaards kritikere (og nogle af dem har faktisk været under hans ”vinger” før) mener at det Torben Søndergaard er ved at bygge op nu, svarer til en ny udgave af Evangelist. Det er rigtig ærgerligt hvis det er sandt. For så viser det at vi heller ikke har lært noget af alle de sørgelige historier som Hedegaards Evangelist medførte. Skal vi nu til at se det samme ske igen, bare i Aalborg?

Dokumentation for mine påstande her, finder du på følgende links:

https://sand.omvendelse.dk/ah-nej-svend-lobner-kritiserer-apostlen-torben-sondergaard-5004.htm

http://udfordringen.dk/2014/02/soendergaards-krogede-vej-til-frelse/

https://sand.omvendelse.dk/torben-sondergaard-mener-ikke-hans-mirakler-har-brug-for-at-blive-testet-4793.htm

Undervurdér ikke kraften i dit vidnesbyrd

Categories
Kommentar til medierne

Paul Washer og Charles Leiter på dansk

Det er med stor glæde at jeg kan annoncere at der nu er en dansk-sproget side på Illbehonest.com. Det skyldes bl.a. at nogen fra kirken i Rødkærsbro (Rødkærsbro Frikirke) har arbejdet på at oversætte flere af de gode videoer med Paul Washer. Dertil er der flere på vej, samt arbejdes på at oversætte Charles Leiters bog “The Law of Christ”. Den bog er en af de mest befriende jeg har læst i. Den sætter Guds lov højt, men samtidig viser den at det åg Jesus vil dele med os, ikke er et tungt åg, men et let. Hvilket Jesus jo også selv siger. Så der er noget at se frem til. Vi ved dog endnu ikke hvornår det sker. Oversættelse er tidskrævende og det er frivilligt arbejde der driver det. Men så kan man jo i mellemtiden læse Charles Leiters første bog “Retfærdiggørelse og genfødsel” som også er at finde på den danske version af hjemmesiden.

Vi er flere der mener at der mangler godt bibelsk materiale på dansk, og derfor har nogen i landet også valgt at bruge tid på at oversætte gode materialer. At vi har fået lov til at gøre dette igennem en så velsignet og bibelsk organisation som Ill Be Honest, er vi meget taknemmelige for. Se hvad du kan finde på siden allerede nu. Du finder den på http://illbehonest.com/danish/.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kirke Kommentar til medierne

Hvad kan vi lære af Mark Driscolls fald fra toppen?

For nylig blev presset på Mark Driscoll, manden der er kendt i medierne som ”Den bandende pastor” så stort at han var nødsaget til at stoppe som pastor for sin menighed i Seattle. Det mest chokerende ved det, er at det først skete nu, og ikke for lang tid siden. For hvis der er nogen som har misbrugt sin magt, og manipuleret, løjet og talt udenom, så er det desværre Mark Driscoll. Hvilket er noget jeg har skrevet om før, og også er fuldstændig offentlig viden. Efterhånden som skeletterne lå i hobetal udenfor skabet, var der ikke meget mere at gøre. Mark Driscoll måtte tage sit gode tøj og gå. Han efterlader en kirke som var/er fyldt med folk som så op til ham som en markant og relevant leder som man var meget dedikeret til. Nu må de resterende ledere så overtage (der er mange der allerede er flygtet fra kirken eller blevet ekskluderet, så der er ikke så mange tilbage), selvom de ikke lige har haft den samme status som Driscoll. Om de er i stand til at videreføre kirken på tilfredsstillende vis, og rydde op i den meget manipulation og celebrity-kultur der har været omkring Driscoll vil kun tiden vise.

En af de største fejl ved kirken Mars Hill i Seattle, var ikke så meget den lære som Driscoll stod for. Driscoll kunne faktisk godt prædike evangeliet, selvom han ofte forurenede det med sine ”egne åbenbaringer” som ikke altid var fra Gud, og med sit grimme sprog, og unødvendige provokeren af folk. For Driscoll var evangeliet ikke nok, det skulle krydres med ham for at blive godt nok, men heller ikke det var den største fejl. Nej, den største fejl var at man i Mars Hill kirken havde opbygget et system som i meget stor grad afhang af en enkelt mand, og den mand var ikke Jesus, men Mark Driscoll.

Driscoll blev omdrejningspunktet for hvad der skulle ske i kirken. Dem som var hans medledere, sagde Driscoll selv skulle være folk som underordnede sig ham, og være enige med ham og hans visioner. Ellers kunne de ikke bruges, og måtte fjernes som ledere. Lige præcis det gjorde Mars Hill meget sårbar. For hvis en kirke kun er ledt af en person og ikke et pluralt lederskab, så afhænger kirkens fremtid af hvordan det går for den person. Om den leder er stærk eller svag i udgangspuntet, er sådan set ligegyldigt. Hvad der betyder noget, er at vi alle hver som en har svage punkter, og på et eller andet tidspunkt vil de svage sider af os komme frem. Og i særdeleshed som leder af en kirke vil det med tiden blive meget synligt. Samtidig var Driscoll også meget hurtig til at fjerne eventuelle ledere som ikke talte ham efter munden. Hvilket gjorde manden endnu mere sårbar, da det betød at han ikke var i stand til at tage imod konstruktiv kritik.

Det her kan også nemt gå hen og ske i kirker som har en bedre lære end den man så i Mars Hill. Når en kirke er afhængig af en enkelt leder, som kun er interesseret i at have medledere (eller ældste) som skal være enig med ham på voldsomt mange punkter, så er det ikke længere en bibelsk funderet kirke. Så er det i stedet noget der meget nemt kan udvikle sig usundt. Det har vi set gentagne gange, og det vil ske igen de steder hvor man ikke forstår betydningen og værdien af et pluralt ældsteråd/ledelse. At stå alene som leder, er ikke sundt. Jern sliber jern. Men jern der ikke er sammen med andet jern ruster og bliver dårligt. Din leder har brug for at være tilnærmelig, og brug for at arbejde sammen med andre der kan formane og irettesætte ham. Og dertil skal din leder også være i stand til at tage imod irettesættelse og formaning fra andre og erkende sine fejl. Kan han ikke det, er han ikke en bibelsk funderet leder ligegyldigt hvilken bekendelse han vedkender sig! Hvis en kirkeleders reaktion på kritik er at kalde kritikerne for “oprørske” selvom det bare er folk der er bekymrede eller synes der er en ubalance, så er der noget der er gået helt galt. Det sker ikke kun i Mars Hill i Seattle. Det kan også ske i Danmark. Særlig alvorligt bliver dette når der fra resten af en sådan menighed er en ukritisk holdning til det pastoren siger, for det er kun med til at gøre pastoren endnu mere urørlig. Det er farligt, og det var med til at gøre det til en meget ubekvem situation for Driscoll, for det gjorde ham blind overfor den reelle kritik der var af ham!

Epilog: For resten gik der ikke langt tid før man igen kunne høre og se Mark Driscoll på en kirkescene. Denne gang var det hos trosbevægelsesprædikanten Robert Morris. En mand der har godkendt mormonen Glenn Beck som en ægte troende (ja du læste rigtigt). Driscoll har ellers før været meget klar i mælet overfor trosbevægelsen, og også overfor sekter som mormonerne. Men det betyder åbenbart ikke så meget for Driscoll mere. Det betyder mere for Driscoll at være på, end at have kristen integritet. Se mere her hvor han prøver at lave lidt mere damagecontrol og forbedre sit image. BTW det er sandt hvad Robert Morris siger om at vi ikke skal tro på alt vi læser på nettet. Men rigtig rigtig meget af det man kan læse om Mark Driscoll er dokumenteret og sandt, og skyldes Driscoll selv, ikke medierne. At misbruge sætningen at “vi ikke skal tro alt der står i medierne” er ikke det samme som at Driscoll er uskyldig.