Category: Kirke

Categories
Kirke

Der er sket noget

“Der er sket noget” var titlen på en af den nu afdøde forfatter Joseph Hellers bøger. Og det er ikke for at anbefale hans bøger, men ja, der er sket noget. Flere gange hører jeg folk fortælle mig at deres præst ikke er som han var før. Der er sket noget. Jeg hører om pastorer som førhen havde en rimeligt afbalanceret forkyndelse, som ikke længere holder sig til den sunde lære. De er begyndt at prædike et nyt budskab, som det er svært at finde bibelsk belæg for. Men som de kan finde på at kalde “det nye Gud gør”.
Jeg hører igen og igen om folk i kirkerne der er kede af at deres frelser ikke længere bliver forkyndt, som han er. De hører istedet om en Gud der kom for at give os det fede liv. Og ikke om en Gud som vi istedet burde bøje knæ for. Vi har i dag fået en kristendom som har fået en ny betydning.
Hvad er det der er sket? Hvorfor har ellers gode forkyndere vendt ryggen til den sunde lære og prædiker istedet for det “fede kristenliv” og ikke det selvfornægtende kristenliv? Hvad er der sket? Har vi fået en ny og større åbenbaring, eller er vi reelt set bare kommet væk fra Guds ord? Jeg har undret mig meget over denne udvikling, men er begyndt at se nogle mønstre. Noget af det har at gøre med det indlæg jeg havde om Rick Warren i går. Men der er flere der er blevet opmærksom på denne udvikling og er kritiske. Bare for at nævne tre kendte navne så er der tale om John Piper, David Wilkerson og John Macarthur. Hvad de siger om dette vil jeg komme tilbage til senere.

Categories
Bibelen Kirke

Hvad står fast?

Er der ting i bibelen som jeg ikke forstår? Ja det er der, men det er ikke noget der får mig til at tvivle på Gud og Hans ord. Når det er sagt, så er der også mange ting som jeg godt forstår, men også noget som jeg ved at der står, uden jeg nødvendigvis forstår det hele. Det er områder som bibelen beskriver meget klart. Nogle af disse områder bliver kaldt for doktriner.

Doktrinerne er kristne bæresøjler som der ikke kan sættes tvivl om. Fordi Gud har vist det meget klart og tydeligt igennem sit ord. De vigtigste doktriner kan du læse om i menuen “Trosbekendelse” foroven på hjemmesiden. Jeg vil komme tilbage til dem en anden gang hvor jeg vil gennemgå dem her på bloggen.

Mange kirker er bange for at melde klart ud hvad de står for. De ønsker ikke at have en ret præcis bekendelse af deres tro. Det er specielt gældende for en del frikirker desværre. Det er ikke for at være ude efter frikirkerne, da jeg selv tilhører det segment, men har rigtig mange gode kristne kontakter og venner som tilhører folkekirken. Men det er et stort problem at man ikke bekender en klar tro. Istedet ser man at mange af dem kalder sig en “bibeltroende” menighed. Og ja det lyder da meget godt, men det siger Rick Warren også at hans kirke Saddleback church er. Så det er åbenbart en sætning der kan strækkes ret langt. Jeg tror på at menighederne har brug for at vise klart hvad man tror på og står for.

Tror ens kirke at bibelen er fuldt ud troværdig? Tror man på at Jesus er Gud der blev menneske? Tror man på at Jesus tog vores straf på sig, fordi at synd er så forfærdelig i en Hellig og retfærdig Guds øjne, at Han er nødt til at straffe synd? Tror man på at der kun findes to udgange fra dette liv, et Helvede og en Himmel? Tror man på at man kun kan blive frelst hvis man er villig til at omvende sig fra sit eget liv, fordi man ser sig selv som en synder der har brudt Guds hellige lov?

Hvor mange menigheder er parat til at vise hvad det er de står for? Og dem der ikke vil vise hvad de står for, hvad står de egentlig for? Hvor mange menigheder tør gå ud og sige at de står på bibelsk grund, og samtidig vise hvad bibelsk grund er?

Jeg kan se at der er ved at ske noget i kirker rundt omkring i landet. Men mange kirker er bange for at melde for at melde klart ud om dette. En af årsagerne til at de er bange for det, vil jeg komme ind på i næste uge.

Categories
Kirke Synd

Er den tolerante kirke en ny opfindelse? Fortsat

Leonard Ravenhill sagde engang; “Menneskets forståelse af Gud har ændret sig igennem tiden, men Guds forståelse af mennesket har ikke ændret sig” (ihvertfald ikke efter syndefaldet). Det er udgangspunktet for fortsættelsen på indlægget fra i forgårs. Mange steder er kirken blevet så tolerant overfor synd, at Guds lov ikke betyder noget mere. En af forklaringerne på dette har jeg nogen gange hørt være sådan her “vi ønsker at være en glad og levende kirke”. Det har jeg da heller ikke noget imod at man ønsker at være. Men burde det største ønske ikke være, at man var en kirke efter Guds hjerte. For sådanne kirker eksisterer faktisk. Det gjorde der ihvertfald under apostlenes tid. Hvilket jeg vil dokumentere udfra bibelen i en kommende serie her på bloggen. Så må ønsket om en glad og levende kirke komme i anden række.

Alt for mange gange igennem historien og specielt i vore dage, kan man se at kirken ikke lever op til det som der står i bibelen.  Istedet forsøger man at være et supplement til verden, og sørger for at verden kan føle sig velkommen i kirken. Men det har Gud aldrig bedt os om. Han har bedt os om at gå ud i verden og forkynde omvendelse til Ham. Konsekvenserne af det andet, bliver at kirken bliver forurenet af synd. I en gruppe som jeg mødes med engang imellem havde en af mine venner en andagt. Han læste det her fra Efeserbrevet 5.3-5:

“Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige. Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse. For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk – det er det samme som en afgudsdyrker – har lod og del i Kristi og Guds rige.”

Det var bare en ganske kort andagt han holdt udfra dette skriftsted. Men det var vidunderligt at høre dette i en kristen forsamling. For det er ikke noget vi har så meget fokus på mere. Det er de færreste der tør prædike udfra den tekst i dag. Og ser man ordentligt på det skriftssted kan man se at den tolerante kirke ikke er opfundet af Gud, men af mennesker. Den tolerante kirke kan godt finde ud af at sige “heller ikke jeg fordømmer dig”, men glemmer at sige “gå og synd fra nu af ikke mere” som er den sammenhæng den første sætning blev sagt i (Johannes 8.11). Her kan vi ikke sige at vi lever i en ny tid som vi er nødt til at tage hensyn til, som jeg kom ind på i mit første indlæg herom. Hvis Gud ikke har ændret sit syn på mennesket, så har han heller ikke ændret sit syn på kirken.

Jeg taler ikke om at vi ikke må række ud til folk i verden. Men det må ikke ske ved at gå på kompromis med Guds ord. Hvilket er det der alt for ofte sker i den tolerante kirke. Ingen burde være så hovmodige at tro at de har en højere, mere moderne, mere tolerant og bedre forståelse af hvem Gud er i deres forsvar for den tolerante kirke. For siger de ikke i samme åndedrag at Guds kirke op igennem historien har haft en dårligere forståelse af bibelen, og af Gud, end den vi har i dag? Glemmer de så ikke at Guds syn på mennesket ikke har ændret sig, bare fordi menneskenes syn på Ham har ændret sig.

Categories
Kirke

Er den tolerante kirke en ny opfindelse?

Mange kirker er blevet så “moderne”, at de mener at have fået en ny og større åbenbaring end den man traditionelt har haft i kirkehistorien. En forståelse der gør at man eksempelvis er blevet mere og mere tolerant overfor synd. Jeg læste på en kirkes hjemmeside at de ville være en kirke hvor alle ville blive inkluderet. Det var noget af en udmelding. For skal den forstås sådan at alle kan være en del af kirken, ligegyldigt hvordan man lever? Eller betyder det at alle der omvender sig fra deres synd, er velkomne i kirken, ligegyldigt hvad de har gjort før? For der er jo stor forskel.

Nu kender jeg ikke den pågældende kirke godt nok, til at kunne udtale mig om hvordan det skulle forstås. Men desværre er det sådan, at mange kirker ikke længere tager synd alvorligt. Undskyldningen går på at, man skal jo ikke blande sig, og det der med kirkedisciplin, det er jo sådan noget gammeldags noget. Man vil hellere være en moderne kirke hvor der er plads til alle. Det betyder ikke noget at man leger med okkultisme ( ja det lyder tosset det ved jeg godt, men det sker faktisk), indtagelse af alkohol i mængder der ikke er tilrådelige (undskyldningen her er at de er jo unge, og skal have lov til at have et ben i hver lejr et stykke tid), seksuel aktivitet uden at være gift med den seksuelle partner o.l.

Man forklarer det med at man er blevet mere tolerant, og at man er nødt til at acceptere at verden har en påvirkning på kirken. Man er med andre ord “moderne”. Men er det så moderne igen? Jeg ved ikke om du har læst kongebøgerne. Men det er særdeles interessant at se hvor mange gange at noget der ligner den moderne kirke, opstod dengang for så mange år siden i det gamle Israel. Man blev igen og igen et meget tolerant samfund, der tillod andre former for tilbedelse, ovenikøbet tilbedelse af andre guder. Nogle gange blev præsterne i templet så tolerante og moderne at man indførte tempelskøger. En gang blev de faktisk så moderne at man havde indført mandlige tempelskøger. Ja det er virkelig blevet tolerant når man selv i Guds hus kan gå ind og købe “hellig homoseksuel sex”.

“Judæerne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og med de synder, de begik, gjorde de ham mere vred, end deres fædre havde gjort. Også de byggede offerhøje og lavede stenstøtter og Ashera-pæle på alle høje bakker og under alle grønne træer; der var endog mandlige helligskøger i landet. De fulgte alle de afskyelige skikke hos de folkeslag, som Herren havde drevet bort foran israelitterne.” Første kongebog 14.22-24.

Men hvad ser vi i kongebøgerne om de samme ting? Vi ser igen og igen at der var konger der omvendte sig fra landets onde gerninger, og ryddede op. Se hvad der står om Kong Asa:

“Asa gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, ligesom sin fader David. Han forviste de mandlige helligskøger fra landet og fjernede alle de møgguder, som hans forfædre havde lavet. Han fjernede også sin mor Ma’aka som kongemoder, fordi hun havde ladet fremstille en rædselsstøtte til Ashera. ” Første kongebog 15.11-13

Læg mærke til at han gjorde hvad der var RET I HERRENS ØJNE. Han fjernede de ting der var en afskyelighed i Guds øjne. Han var endda villig til at fjerne sin egen mor, fordi han vidste at Guds lov var vigtigere end hans mors lyst. Mange af de andre konger før ham, og nogle af dem der kom efter ham, syntes ikke det betød så meget hvordan man tilbad. De var tolerante.  Om dem står der at de gjorde hvad der var ondt i Herrens øjne.

Læs fortsættelsen på dette indlæg i overmorgen.

Categories
Kirke Kommentar til medierne

Kirker lukker, er det så forfærdeligt?

Ja, det kan være en ret bedrøvelig ting, når en kirke skal lukkes. Men den måde det har haft fokus på i medierne de sidste dage, er faktisk ikke noget jeg er irriteret over. For hvis det ikke kan bære, så lad det falde. Hvis de kirker var ledt af Gud, så tror jeg bestemt de ville have stået i dag. Det er nu ikke kun folkekirker der lukker dørene (det var dem medierne havde fokus på), der er også hvert år en del frikirker der lukker ned. Det synes frikirkefolket jo selvfølgelig er helt forfærdeligt. Men lad os da lige prøve at finde ud af hvorfor at der bliver lukket ned. Skyldes det ikke reelt set at Guds ord ikke bliver forkyndt? Skyldes det ikke at det ofte er et andet evangelium der bliver prædiket? Og hvorfor skulle jeg gå i kirke hvis det ikke er Guds ord, men et andet evangelium? Så ville jeg da finde et andet sted.
Det er der desværre mange kirker der ikke har fundet ud af. De vil hellere prøve at lave bibelens budskab om, så det bliver “Lev dit bedste liv nu” eller “der findes ikke noget Helvede” eller lad os holde Jazz kirke eller natkirke, eller få folk til at falde om og rulle rundt på gulvet fordi en prædikant med en dårlig teologi kommer forbi og siger “det er det nye Gud gør”. Hvis vi fortsætter af den vej, så vil vi kun få flere lukkede kirker, for der vil ikke være nogen velsignelse over det, når vi glemmer at forkynde Guds ord. For det er et ord der frelser og omvender folk så de kan se hvem Gud er.
Jeg er træt, ja undskyld mig, men jeg er virkelig træt af folk, der siger at de har fundet ud af hvad det nye er som Gud vil. Jeg er træt af folk der siger at det må ske ved at folkekirken fornyer sig, med nye moderne tiltag, eller ved at undgå talen om Helvede og andre negative ting. Jeg er træt af frikirkefolk der siger at vi må prædike et mere relevant budskab (siden hvornår er evangeliet blevet irrelevant). Jeg er træt af dem der siger at folkekirken er en dinosaur, og at frikirkerne er Guds svar på alt kirkeligt. Jeg er træt af dem der siger at husmenigheder er fremtiden for Guds folk. For jeg har set så mange husmenigheder starte op og næsten ligeså mange lukke ned, så jeg kan ikke se at det skulle være løsningen.
Løsningen på kirkens problem er at prædike Guds ord igen. Lad Guds ord få plads i kirken igen, for det er det den er til for. Så skal vi se at Gud velsigner, og sørger for at Helvedes porte ikke kan holde stand imod den. For det har Jesus lovet os.

Om det så sker i folkekirke, frikirke eller husmenighed, er jeg ret ligeglad med. Bare det er Guds ord der bliver forkyndt. For jeg vil ikke sætte Gud i en bås og sige Gud kun virker i en bestemt slags kirke. Gud virker igennem sit ord, så prædik det mens tid er.

Categories
Falsk Lære Kirke

Sand lære og falsk lære. Ny serie på omvendelse.dk

Jeg fik et spørgsmål for et stykke tid siden af en af læserne. Det omhandlede hvordan de forskellige kirkeretninger adskilte sig fra hinanden og hvordan man kunne vurdere en kirkeretning for ikke at være kristen. Det var et ret stort spørgsmål, som jeg i længere tid har tænkt over hvordan jeg skulle gribe an. Jeg har valgt at gøre det til en serie her på bloggen, og udvide spørgsmålet så det bliver lidt bredere. Jeg vil derfor gennemgå de forskellige typer af falsk lære, og se på dem i forhold til den bibelske lære.

De emner jeg vil komme ind på er bl.a. ateisme, new-age, kopier af kristendommen (såsom mormonerne og Jehovas vidner), forskellige typer af det man kan kalde halvsekter (et udtryk jeg ikke bryder mig om, men må finde mig til rette med indtil jeg finder et bedre) og hvordan og hvorfor der er forskelle på kirkeretningerne. Tjah, gad vide om jeg overhovedet nogensinde vil blive færdig med denne serie, for der er nok at skrive om. Jeg forventer dog ikke at det bliver en udtømmende serie. Men jeg forventer at komme godt rundt om området. I starten satser jeg på at der vil komme mindst et indlæg om ugen, om dette emne. Første emne bliver formentlig om ateisme og hvorfor det er farligt.

Categories
Bibelen Kirke

På den klippe vil jeg bygge min kirke

Der er nogle der er blevet vrede på mig. Det er jeg efterhånden så vant til at der er nogen der bliver, men denne gang var det nogle som jeg har en vis respekt for. Jeg var i udgangspunktet ikke enig i kritikken, men fordi de var dem de var, og fordi det var en alvorlig anklage de havde, så var jeg også nødt til at tage den til efterretning. For hvis man ikke kan tåle at blive kritiseret, så bygger man på et forkert fundament.

Kritikken gik på mit indlæg Menigheden, Guds gave til de kristne, hvor jeg havde skrevet følgende:

“Jeg har hørt prædikanter sige noget så tåbeligt som; Jesus kom ikke for at starte en kirke. Forkyndere der siger sådan aner åbenbart ikke hvem Jesus er, og har ikke det fjerneste begreb om hvad treenigheden egentlig betyder.”

Resten kan læses på linket. Men det var netop dette citat jeg blev kritiseret for. Det var for meget. Man mente at jeg havde overskredet en grænse. Man var i tvivl om jeg mente at prædikanter der sagde sådan var på vej mod Helvede. Hvilket jeg ikke havde skrevet, og heller ikke kunne finde på at bruge som begrundelse derfor. Hvad jeg implicit skrev var at standarden hos mange prædikanter er uhyggelig lav, når man kan sige noget sådant. Derudover mente man heller ikke at jeg havde ret. For Jesus kom ikke for at starte en kirke, men for at gøre disciple.

Jeg mente stadig ikke at jeg havde skrevet noget forkert, for jeg ønsker generelt ikke at komme ind på områder som jeg ikke synes jeg er kompetent nok til at skrive om. Men jeg kunne se at jeg nok havde brug for andre til at vurdere om jeg havde overtrådt en grænse, og om jeg var teologisk forkert på den. For jeg kunne ikke selv se at det skulle være tilfældet. Jeg kontaktede derfor to teologer som begge er præster i folkekirken, og en bibellærer fra en bibelskole med frikirkeligt bagland, som jeg ved har bred accept fra mange kirker. Den ene præst har læst på menighedsfakultetet i Århus, og den anden har læst på Dansk Bibelinstitut i København (også kendt som DBI). Bibellæreren underviser en del i bibelens troværdighed o.l.

Jeg spurgte alle tre om jeg havde overtrådt en grænse, og om der var noget teologisk forkert i det jeg havde skrevet. Svarene fra dem var et entydigt nej. Der var ikke noget teologisk forkert. Sagde Jesus ikke i Mattæus 16.18:

“Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.”

På den klippe vil JEG bygge MIN kirke, siger Jesus. Det gjorde den første præst mig opmærksom på. Det havde jeg faktisk selv glemt at Jesus havde sagt, men det er et meget skarpt ord, som klart viser at Jesus startede kirken. Det var ikke mennesker. Der var også mange andre vers som jeg blev gjort opmærksom på, da jeg talte med dem, som viser at det er Jesus der har startet kirken. Der var en af dem, (den frikirkelige bibellærer) som godt kunne se at jeg var lidt skarp i det, men ikke noget man kunne hænge mig ud for. Så min konklusion er, efter at have talt med nogle som jeg vidste ikke ville tale mig efter munden (er det ikke irriterende at blive talt efter munden?), og som jeg vidste har et godt bibelkundskab, at budskabet var bibelsk, og at jeg ikke havde overtrådt en grænse. Men måske havde været en smule skarp i det. Men jeg vil hellere være skarp end mudret. Alt for mange kristne har et mudret budskab, og det vil jeg helst holde mig fra, og så ved jeg godt at det kan blive lidt skarpt engang imellem. Hvis jeg har været for skarp på en ubibelsk måde, så er det mig der står til ansvar overfor Gud på det område. Derfor skal jeg huske at veje mine ord.

Men jeg tror også at kritikken var affødt af noget mere end ovenstående. Man mente at jeg havde gjort kirken til en bestemt bygning eller struktur. Det havde jeg nu ikke. Jeg skriver også lidt om det i mine kommentarer. Menigheden er en forsamling af kristne. Det behøver ikke foregå i en bestemt bygning, eller kirkeretning. Jeg er ikke generet af at nogle kristne kommer i husmenigheder, eller kristne fællesskaber som KFS hvis man er studerende, uden at komme i en kirkebygning. Det vigtigste er at man som kristen kommer i et kristent fællesskab. Det er også medvirkende til at jeg ikke her på hjemmesiden har fortalt hvilken kirke jeg kommer i. For jeg ønsker ikke at godkende eller stå for et bestemt kirkesamfund. Jeg mener ikke at det skal være afgørende for ens tro. Men jeg mener helt klart, at hvis man er en kristen, så skal man også være en del af en menighed eller kristen forsamling, hvis man hellere vil kalde det det. Jeg ser en stor fare i at leve et liv som kirkeløs, og det vil jeg meget gerne komme ind på en anden gang. For det vil jeg godt have er dokumenteret ordentligt udfra det der står i bibelen. Men hvornår jeg får tid til at komme ind på det, er meget usikkert, for jeg er kommet bagud i mine planer for hvad der skal skrives om her på siden. Så vær lidt tålmodig, men det er jo også en af åndens frugter 🙂

Men når det er sagt, så glæder jeg mig over at der er nogen der har kontaktet mig, fordi de mener at jeg har taget fejl af nogen ting. Det er faktisk sjældent efterhånden, at man oplever det i kristne kredse. Så jeg værdsætter bestemt at nogen var villig til at konfrontere mig med dette. For tænk nu hvis det var et område hvor jeg virkelig havde taget fejl. Så har jeg jo også brug for at blive konfronteret med det. Og jeg glæder mig også over at nogen havde valgt ikke bare at snakke om at jeg var forkert på den, men også havde handlet på deres mistanke.

Categories
Kirke Prædikener

Hvis den fulde sandhed ikke kan prædikes i kirken, hvor kan den så?

Hvis ikke sandheden frygtløst kan prædikes i kirken, hvilken plads er der så for sandheden? Hvordan kan vi opbygge en generation af forstandige kristne, hvis vi er slået af frygt over tanken, at ikke-kristne måske ikke kan lide at høre den sandhed. Og siden hvornår har det været i orden for kirken at bejle til verden? Skrev apostlen Johannes ikke:

“I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer.” Første Johannes 3.13

Og sagde Jesus ikke:

“Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer.” Johannes 15.18

Bibelske kristne har altid forstået at de må afsky verden. Paulus havde ikke noget tilovers for taktik og strategier der prøvede at tilpasse sig verdens ønsker. Han forsøgte aldrig at vinde verden ved hjælp af intellektuel accept, personlig popularitet, status, eller god omtale af sig selv og lignende ting. Han skrev:

“Vi er blevet som affald i verden, et udskud i alles øjne indtil nu.” Første korinter 4.13

Har den moderne kirke ret til at prøve “en mere sofistikeret” tilgang til at forkynde evangeliet? Tør vi sætte os selv så langt væk fra de kristne i fortiden, der har turdet stå op og kæmpe for sandheden?

“Citat af Pastor John Macarthur.”

Jeg ville ønske jeg havde sagt dette selv, men jeg har her nøjedes med frit at oversætte MacArthur. Hans ord rammer skarpt i mit eget hjerte. At vi er kommet så langt ud, at vi i dag må spørge os selv om hvorfor der ikke er plads til at prædike den fulde sandhed i kirken. Hvor er vi så på vej hen?

Categories
Kirke

Menigheden, Guds gave til de kristne

Inden jeg går videre med min afsløring af Rick Warren, vil jeg gerne skrive noget om menigheden, eller kirken om du vil. Jeg har hørt prædikanter sige noget så tåbeligt som; Jesus kom ikke for at starte en kirke. Forkyndere der siger sådan aner åbenbart ikke hvem Jesus er, og har ikke det fjerneste begreb om hvad treenigheden egentlig betyder.

På pinsedag blev kirken født. (læs om det i apostlenes gerninger kapitel 2). Der er bred enighed om at pinsedag er kirkens fødselsdag. Men hvem startede den. Var det Peter, der holdt den berømte pinseprædiken? Var det apostlene? Nej det var helligånden. Helligånden kom og fyldte apostlene og de andre disciple med Guds ånd, så de fik kraft til at prædike Hans ord, og lige præcis der startede kirken. Men hvem er helligånden? Læs hvad der står i Joh. 14.23:

“Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham”

Udfra dette kan vi se at helligånden er Gud, og at Gud tager bolig i os når vi vælger at følge Ham. Så udfra dette kan vi se at Jesus startede kirken, fordi Jesus er Gud der blev menneske. Det var ikke apostlene, de var blot Guds redskaber.

Men har vi andre steder som dokumenterer at Jesus ville have en kirke? Ja, i Johannes Åbenbaringen. For i kapitel 2 og 3, siger Jesus at Johannes skal nedskrive nogle klare budskaber til syv udvalgte kirker. Jesus havde altså et budskab til kirken. Han havde ikke kun et budskab til den enkelte, men til kirken. Jeg håber jeg snart får tid til at gennemgå hvad det er Han sagde til de kirker og hvorfor.

Når jeg læser om menigheden i bibelen, ser jeg at den er Guds gave til os kristne. Den er ikke perfekt, den kan være på vildspor nogen gange, og den har ikke altid tjek på det hele. Men den er stadigvæk Guds gave til de kristne, så glem ikke menigheden. Vær trofast i din menighed, også selvom du ikke altid er enig. For som forfatteren af hebræerbrevet skriver:

“og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig.” Hebr. 10.25

Siger jeg at man aldrig må skifte menighed? Nej, men man skal ikke skifte menighed af hvilkensomhelst årsag. Der skal være en godt dokumenteret og meget velovervejet årsag til at man skifter menighed. I princippet er jeg modstander af det. Men mener der kan være årsager som jeg ved lejlighed kan komme ind på en anden gang. Men vigtigst her er det at vide, at kristne har brug for at komme i en menighed. Vi kan ikke stå alene. Vi har brug for at samles med andre kristne for at vi kan opmuntre hinanden i troen, også når det er hårdt.

Categories
Falsk Lære Kirke

Det passer ikke ind i vores strategi

Jeg hører fra flere, at når der en sjælden gang imellem bliver prædiket om vigtige kristne emner som; omvendelse, gudsfrygt, og fortabelsen. Så er der en farlig tendens til flere steder, at den slags bliver stoppet meget hurtigt fra ledelsen i kirken. Undskyldningen for at stoppe den slags forkyndelse er som regel den samme: Det passer ikke ind i vores strategi.

Man siger at man ikke er uenig i hvad der blev sagt. For man ser ikke noget teologisk forkert i den. Men det passer ikke ind i menighedens nuværende strategi at tale om den slags. Hvad mon det er for en strategi, som ikke åbner plads for at der bliver prædiket omvendelse fra synd, gudsfrygt, og hvor der ikke bliver advaret mod et gudløst liv som fører til fortabelse? Er det en strategi fra Gud? Eller er den et helt andet sted fra?

“Jamen vi har fundet ud af  at denne strategi vil øge antallet af medlemmer i kirken. For det siger den pastor, hvis råd vi følger. Vi kan jo se at dem der har brugt den strategi andre steder, har fået større kirker”. Jamen er Guds største ønske at kirken skulle fyldes op med uomvendte sjæle. Eller sagt på en anden måde, folk der er døde i deres synder. Er kirken ikke for de kristne. Men det er en helt anden diskussion.

Mange steder er man begyndt at indføre kirkevækstprogrammer. Programmer som ikke skaber omvendelse, men kan bruges til at fylde kirken op. Men hvis der i disse programmer eller strategier ikke er plads til at man kan forkynde hele Guds ord. Så ve disse strategier. For de er ikke fra Gud. Folk der følger disse programmer skammer sig åbenbart over Guds ord, siden de ikke vil have at kernepunkter i kristendommen bliver prædiket. Deres undskyldning med at de ikke er uenige i budskabet, men ikke kan få det til at passe til strategien er skammelig. Hvad vil de mon sige den dag de står foran Guds domstol. “Jah Gud, vi vidste jo bedre end Dig. Vi tog bare det som vi syntes var rigtigt at prædike om i tiden. Det har vi mere tjek på end Dig”. Eller vil de stå og sige ingenting, for der er ingen af deres egne gerninger de kan forsvare overfor Gud.

Gud har kaldet os til at prædike Hans ord, og prædike det som Guds ord er. Han vil ikke være begrænset af den strategi som en kirke har lagt. Hvis Hans ord ikke kan prædikes i den kirke, så ER Han ikke i den kirke. Tror du mig ikke, så læs om de syv menigheder i Johannes åbenbaringen kapitel 2 og 3. Der var nogle af de kirker som Gud ikke var i mere. Hos en af dem stod Han endda og bankede på udenfor. Mens de indenfor troede at de have tjek på det hele. Hvordan Gud ønsker at kirken skal være, vil du også få et meget fint indblik i, i de to kapitler.

Hvis din kirkes strategi ikke er fra Gud, hvad skal Gud så bruge den til. Det har ingen betydning, hvilken smart prædikant fra USA eller Australien man har ladet sig inspirere fra. Hvis strategien ikke er fra Gud, så må kirken vende om fra den og vende tilbage til Ham der kaldte os ud af synden, og ind i Hans herlighed.