Categories
Falsk Lære Kirke

Hvor går grænsen?

Jeg fik følgende spørgsmål fra en læser:

“Du bruger meget tid, og har nogle gode kilder, når du sætter folk i bås, i forhold til vranglære eller forvirret lære. Mit spørgsmål er følgende: Hvis nogle taler om noget, som kan virke forvirrende, eller falsk, skal vi så slet ikke lytte til de mennesker? hvis det kun er dele som er problematisk, bliver de så ikke brugt af Gud?

Grunden til at jeg spørger, er fordi jeg læser at nogle af dem du omtaler på din hjemmeside, nærmest bandlyser du langt væk. Sådan læser jeg det. Hvis det er tilfældet, så har vi et problem med treenighedslæren, og frelst ved nåde læren. Hvorfor så det?”

Jeg har fået lignende spørgsmål før, og vil derfor svare offentligt på det her. Jeg er glad for den kritiske tilgang til det jeg skriver og måden henvendelsen har været på. Jeg mener ikke at man skal godkende alt jeg læser, bare fordi jeg skriver det, derfor kan jeg kun glæde mig over at få et spørgsmål af denne art.

Lad mig starte med svare lidt på første del af spørgsmålet:

“Du bruger meget tid, og har nogle gode kilder, når du sætter folk i bås, i forhold til vranglære eller forvirret lære. Mit spørgsmål er følgende: Hvis nogle taler om noget, som kan virke forvirrende, eller falsk, skal vi så slet ikke lytte til de mennesker? hvis det kun er dele som er problematisk, bliver de så ikke brugt af Gud?”

Dette spørgsmål har to svar. Det ene er at Gud faktisk bruger alle. Der er kar til fint brug og kar til hverdagsbrug (rom 9.21). Lad os starte med den Farao som modsatte sig Gud og Moses i anden mosebog.  Vi ser i anden mosebog 4.21 at Gud siger om Farao:

“Men Jeg vil gøre ham hård, så han ikke lader folket gå.”

Det var altså Gud der brugte en mand som ikke tilhørte Ham. Vi har måske svært ved at forstå hvorfor Gud gjorde Farao hård, men det siger bibelen at Han gjorde. Han brugte faktisk en mand som bad til andre guder, som der ikke var nogen frelse i. Vi ser altså tydeligt at Gud vælger at bruge folk som Han vil, hvad enten de tilhører Ham eller ej. Hvilket leder os hen til anden del af svaret. For selve det at Gud brugte farao betyder jo ikke at Farao og de ting han gjorde dermed er godkendt. Det tankesystem som lå bag det ægyptiske system og den tilbedelse af Farao som der var dengang, viser med al tydelighed at det var i total modsætning til bibelens Gud. Så alene det at man bliver brugt af Gud, er ikke ensbetydende med at det man tror på eller står for er i orden.

På samme måde ser jeg store problemer med at tage ved lære af Brian McLaren, Rob Bell, og de andre emergente. En stor del af dem i Danmark som siger de bliver inspireret af emergent church, siger at det er en dansk udgave de har. De undskylder ofte med at de ikke er så “ekstreme” som deres amerikanske brødre. Det lyder umiddelbart uskadeligt. Men frugterne af denne inspiration har vist sig at være ødelæggende. Et utroligt lavt syn på bibelen er kommet ind i vore kirker pga den emergente tilgang. Mange i kirkerne mener i dag at man sagtens kan søge sandheden i andre religiøse bøger. Eksempelvis buddhistiske og hinduistiske bøger. Hvor kommer den tanke fra? Den kommer bl.a. fra de emergente. De siger at det er arrogant at påstå at man kan finde på at sige at man har fundet sandheden. De vil de ikke være med til. Derfor har de lukket op for at søge sandheden i andre religiøse skrifter end bibelen. Vi ser altså at når vi lukker lidt op for det emergente, så lukker vi op for vranglære som vi ender med ikke at kunne styre. (Dette er en forkortet konklusion, og bør læses i sammenhæng med hvad jeg ellers har skrevet om Rob Bell og brian McLaren).

Det betyder ikke nødvendigvis at Gud ikke bruger de emergente. De bliver dels brugt til at sortere i Guds kirke, hvilket jeg vil komme ind på senere. Men hvor går grænsen for at være en der forkynder farlig vranglære, til at være en der “bare” kommer til at prædike forkert? Dette spørgsmål som var anden part af læserens spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i løbet af denne uge.

Categories
Bibelen Evangelisation Falsk Lære Kirke Livet som kristen

Eksklusivt interview med Paul Washer

Cameron og Anders som pt er i USA, fik et møde med Paul Washer fra www.heartcrymissionary.com Det blev bl.a. til et interview hvor de kom ind på hvad der er brug for at kirken i Danmark gør, hvis vi vil have sunde og bibelsk funderede kirker. Her var det primært en god bibelsk undervisning, og en bibelsk forståelse af hvordan man bliver frelst. Paul Washer taler også om at han gerne vil komme til Danmark næste år. Det der får en til at blive ydmyg når man hører ham sige det, er at han ikke vil komme for at tale til en stor forsamling. Han ønsker at være sammen med en lille flok brændende kristne som vil prædike Guds ord, og som vil være evangelistiske. Det er usædvanligt at høre fra en mand som mange gange har prædiket for store forsamlinger.

Derudover kommer han også ind på faren ved emergent church og de søgervenlige kirker, og hvorfor det er farligt at komme ind på den vej. Der er blevet klippet to dele af interviewet ud. De vil komme på senerehen. Hvis der er nogen læsere der ønsker at se hele interviewet i sin udstrækning (ca. fem kvarter), skal de sende besked til info@omvendelse.dk. Apropos lyden, kan det være en fordel at skrue ned for bassen ved afspilning af videoen.

Categories
Kirke podcast

Danmarks nationalsang blev spillet på Wayofthemasterradio

Anders og Cameron blev interviewet af Todd Friel på www.wayofthemasterradio.com som du kan høre på dette link til podcast fra Wayofthemasterradio Den startede sjovt nok med vores nationalsang ca 23 minutter henne i podcastet, og varer ca et kvarter (red).

Dag 6
Der er mange spændende ting på programmet i dag. Det er som om det bliver mere og mere interessant jo flere dage der går. Vi har en halv dag med Paul Washer og Co. Og en lang køretur foran os tilbage til Atlanta. Formålet med besøget hos Heartcry er at dele vores visioner vedr. www.tilbagetilbibelen.dk og tale med Paul Washer som viser stor interesse i at komme til Danmark og bruge en hel uge sammen med os. Arbejdet med at starte en bibelsk kirke op interessere ham meget. Der være mulighed for at lærer en masse og dykke ned i teologi bøger hele natten. Jeg glæder mig allerede.

Dag 7
Hele dagen var afsat til møde med Todd Friel fra way of the master radio og resten af holdet. Vi kørte af sted tidligt for at undgå det meste af trafikken i Atlanta. Da vi ankom, var der tid til at hilse og tale med dem alle. Vi spiste den lækreste frokost sammen og derefter var vi i tv studiet for at se en optagelse af ”Wretched” Hvad vi ikke vidste, var at Todd kaldte på os midt i programmet og ville have os med i optagelsen. Vi var lidt uforberedte men vi klarede det vist godt nok. Spørgsmålene omhandlede bl.a. hvad den Evangelisk-Lutherske kirke står for i Danmark.

Senere var vi med i selve radioprogrammet hvor der dels blev snakket om kristne værdier og dels hvordan den unge generation opfører sig i Danmark set ud fra et kristent værdigrundlag.

Alt i alt var det en virkelig spændende dag hvor vi fik oplevet atmosfæren på WOTMR.

Her er en kort video vi optog med Todd Friel fra Wayofthemasterradio.

Categories
Kirke

Kommer snart på Omvendelse.dk Interview med Paul Washer

Omvendelse.dk har fået tilsendt en over time langt interview med Paul Washer. Det er et interview der er specielt rettet til danske kristne, og handler om hvad vi har brug for at gøre, for at få kirken tilbage til sit udgangspunkt. Paul Washer siger i interviewet at han gerne vil besøge Danmark, men hans interesse i at komme er ganske interessant, og langt væk fra det man ellers hører fra store kendte prædikanter. Interviewet som er et must see, bliver lagt på her på bloggen på lørdag.

Indtil da kan du se Paul Washers Pastor Jeff Noblit give en hilsen til danskerne her:

Categories
Evangelisation Kirke Livet som kristen

Cameron og Anders møder Mark Cahill

Efter en god nats hvile var vi klar til endnu en spændende dag midt i Guds vidunderlige plan. Vi fik hurtigt kontakt til en masse over telefonen, bl.a. Justin Peters (http://www.justinpeters.org/) som vi hurtigt fik arrangeret et møde med. Det var en ære, at møde en person med sådan en ydmyghed og venlighed og vi var begge overvældet over at skulle tilbringe resten af dagen sammen med ham.

Vores planer blev hurtigt ført ud i livet da vi startede med at købe de mest nødvendige ting ind til de kommende dage i det nærliggende Wall Mart (verdens største supermarkedskæde red.).
Vi havde travlt da vi skulle nå ind og besøge Way of The Master Radios’ studie i Atlanta og være med i en optagelse af programmet ”Wretched” med Todd Friel. Emner som abort, tiende og sabbat.
Det var vidunderligt, men også mærkeligt at sidde der hvor de rent faktisk optager et program der går ud til millioner af mennesker. Efter optagelserne blev var der rundvisning af hele studiet.

Dagen var ikke ovre endnu og der lå flere vidunderlige ting i vente for os. Efter programmet med Way Of the Master Radio var vi klar til at mødes med Mark Cahill (http://www.markcahill.org/) Mark Cahill er en fuldtids evangelist. Han er ikke kun evangelist engang imellem, nej hele tiden! Det var virkelig en stor ære at møde en person som Mark som er et forbillede for alle os kristne. Vi fik snakket en masse om den åndelige situation både i Danmark og USA- og som altid var der rigeligt at tale om.
Dagen skulle afsluttes med en dejlig middag som senere viste sig, at være betalt af Mark. Det kom straks til mig, at vi, som bibelen beskriver, skal kappes om at gøre godt imod vores brødre og søstre. Det var virkeligt sandt den aften.
Vi bad om at vi måtte møde de rette mennesker inde på restauranten og Mark kom hurtigt i snak med vores tjener. I løbet af måltidet fik vi bygget en hyggelig stemning op omkring bordet og det virkede som om at det også smittede af på dem som betjente os. De gode nyheder om evangeliet blev igen delt og der blev både givet bøger og traktater ud til en masse mennesker. Jeg er sikker på at de nok skulle huske vores besøg.
Her er en hilsen fra Mark Cahill til kristne i Danmark.

Categories
Bibelen Falsk Lære Kirke

Mangel på dialog hos emergent church tilhængere

Det podcast som David Jakobsen fra www.apologetik.dk og jeg havde lavet om bibelens troværdighed gav, som jeg før har bekendtgjort, nogle reaktioner. Vi havde nemlig i slutningen af podcastet, kommenteret den emergente studenterpastor Henrik Holmgaards udtalelser om det bibelsyn man ser hos dem der er tilhænger af emergent church. Vores analyse af hans udtalelser var Henrik Holmgaard ikke helt tilfreds med. Han fik da mulighed for at tage til genmæle på Davids hjemmeside. Det hjalp nu ikke så meget, selvom der da bestemt var lyspunkter i det han skrev, det vil jeg bestemt godt give ham. Han gav udtryk for ikke at være så emergent som andre troede. Det syntes jeg så han skulle gøre noget ved, eksempelvis ved at holde op med at linke til emergente vranglærere og skrive pænt om dem. Se min kommentar her i bunden af linket.

Det overordnede problem er alle de ting der følger med emergent church og som jeg ikke kan forstå at Henrik Holmgaard, Thomas Willer, Carsten Riis Jensen m.fl. viser de støtter ved at linke til Doug Pagitt, Tony Jones, Brian McLaren og Rob Bell. Bare for at nævne nogle af de vranglærere som de linker ukritisk til, og skriver om i rosende vendinger. Det er nemlig noget jeg rigtig gerne vil diskutere med dem.

Anyway, det er en diskussion som jeg aldrig har kunnet kommet langt med hos de emergente. De er meget ofte lukket for at tale om disse ting i et offentligt miljø. De vil hellere invitere på hjemlig kaffe, og det kan da være fint nok, og sådan en invitation fik jeg da også fra Henrik Holmgaard i hans kommentar på Davids side. Og det kan da også godt være jeg tager imod den ved lejlighed. Men det er ikke første gang at en debat om emergent church er blevet stoppet sådan. Hvilket undrer mig.

Ateister, evolutionister, og andre fortabte
Det undrer mig fordi jeg er vant til at have gode debatter med ateister, evolutionister, ja selv satanister osv. De er ikke bange for at have en debat med mig, og jeg er faktisk vant til at folk er glade for at debattere med mig. Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide hvad det at ledende emergente ikke ønsker at debattere på nettet, eller i fuld offentlighed?
Er der noget som de ikke ønsker kommer frem? Hvis der ikke er det, så meld jer da på banen, og vis at I virkelig vil dialog. Lad os finde ud af hvor vi er enige og hvor vi er uenige. Samt om hvorvidt de områder som vi er uenige om, er afgørende nok for om vi kan samarbejde eller ej. Måske endda finde ud af hvad der skulle til for at man kunne samarbejde. Men lad det ikke ske i det skjulte, men i offentlighed.

Hvorhenne
Hvor kunne det ske henne? For min skyld kunne det ske på nettet, på en af de hjemmesider som vi benytter os af i forvejen. Det kunne også ske på en ny hjemmeside eller en neutral. Det kunne også ske ved at vi mødtes til en offentlig debat som blev styret af en neutral ordfører, eller bare lavede en konference om hvordan vi skulle nå denne tids generation. Der er mange steder hvor jeg tror man godt vil lægge rum til den slags debatter. Jeg vil med glæde stille op til den debat, for jeg har ikke noget imod at tage en dialog om dette emne.

Categories
Evig dom Kirke Overfladisk kristendom

En sermonjam der fik mig til at tænke

Doug Eaton er ikke et navn der er ligeså kendt som Paul Washer og Ray Comfort. Men jeg har ofte kommet forbi hans hjemmeside Godwardthoughts. Hans indlæg har nogle dybder og vinkler, som får en til at reflektere over vigtige bibelske områder. Så nej jeg er ikke modstander af at kristne reflekterer, selvom der nok er nogen (muligvis emergente) der tror det modsatte om mig. Men her er et eksempel på en der fremmer kristen refleksion på en god måde som jeg kan anbefale.

Doug Eaton har for nylig lavet en sermonjam som omhandler det Jesus vil sige den dag hvor vi alle skal stå foran Guds domstol. Den er bestemt værd at bruge fire minutter på. De spørgsmål og svar Doug giver i videoen her skærer mig i hjertet, for en dag skal det ske. En dag vil folk stå foran Guds domstol og blive dømt til evig fortabelse, selvom de har anset sig selv for at være kristne igennem deres liv. Selvom de har gerninger som de kan pege på. Selvom de har vist at de havde en tro på Gud. Men Jesus siger til dem:

“Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” Mattæus 7.23

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Kirke

Spørgsmål til Henrik Holmgaards respons vedr. emergent church

Det podcast som David Jakobsen og jeg havde lavet (hør her), har givet en respons fra den emergente studenterpræst Henrik Holmgaard. Den kan læses på apologetik.dk. Lad mig starte med det positive, Henrik Holmgaard kan godt se at hans udtalelser til Domino har været vage, og kunne lede til at man kunne tro at han (og andre emergente) ikke tog Guds ord alvorligt. Det har ikke været hans hensigt, skriver han nu. Det synes jeg er fint han skriver det, og synes også det er fint at han får lov til at skrive hvad han mener på Davids hjemmeside. En mand skal have lov til at forsvare sig selv, og jeg glæder mig over at han kan se der er nogle problemer i det han havde sagt.

MEN
Desværre er der stadig problemer i det Henrik Holmgaard skriver. Den ene er at han ikke anser sig selv for at tilhøre emergent church. Den har jeg hørt fra andre emergente før, og jeg tager den heller ikke denne gang for gode varer. Bare fordi emergent church ikke er en bestemt kirkeretning, men noget der har fået indflydelse i mange kirkesamfund, er ikke ensbetydende med at Henrik Holmgaard kan sige han ikke er emergent. Hvorfor så ikke det? Lad os tage eksemplet med et får. Hvis det siger mæh, har uld på kroppen, spiser græs, tygger drøv, går som et får og får små lam, så kan jeg konkludere at det er et får.

Its alive
På samme måde kan jeg vurdere at Henrik Holmgaard er emergent. Jeg kan blot gå ind på hans hjemmeside, hvor jeg kan se at han skriver som en emergent, han taler om andre emergente og han promoverer emergent church, i stor stil. Jeg har rigtig rigtig svært ved at se hvorhenne han taler om Jesus, og hvor stort det er hvad Han har gjort for os. Det ser ud til at Henrik Holmgaards tilgang til bibelen er en diskussion, man vil hellere diskutere bibelen, end se hvad der står i den, og tro på det, hvilket igen er kendetegnende for emergent church tilhængere. Mange skriftsteder som er tydelige og klare vælger man at diskutere, som om det er skrevet i et særligt emergent kodesprog blandt de emergente, det er ikke i orden. Men okay, hvis Henrik Homgaard også vil melde klart ud, at det ikke er i orden at diskutere nye ting og ny forståelse ind i bibelen (og dermed åbne de kanoniske bøger), men at tage de ting som er klare i bibelen for det de er, og lade det være deres autoritet, så vil jeg glæde mig rigtig meget. Og tro mig det vil jeg virkelig.

Spørgsmål til Henrik
Hvis du ikke anser dig selv som emergent, hvorfor promoverer du så vranglærere på din hjemmeside? Er det i orden at promovere Brian McLarens bøger, og ovenikøbet sige at han har nogle interessante udmeldinger om Helvede (Se Henrik Holmgaards artikel her). Er det i orden at du anbefaler Doug Pagitt som ikke tror på den beskrivelse der er af fortabelsen som den er beskrevet i bibelen (Se Henrik Holmgaards anbefaling af Doug Pagitt her)? Er det i orden at tage ud og forkynde/undervise andre kristne på en promoverende måde om det emergent church står, og samtidig sige man ikke er emergent? (Henrik Holmgaard i Kolding og Henrik Holmgaard hos KFS i Århus).

Det som jeg kan se bare udfra disse få links til din hjemmeside er at du promoverer folk der prædiker et andet evangelium, som bibelen siger vi ikke skal invitere ind i vore kirker. For det andet så viser frugten af din forkyndelse også at du ligesom et får, får lam, så får du efterfølgere der kalder sig emergente. Jeg har mødt folk fra din kirke, som siger at de er tilhængere af Rob Bell, Brian McLaren osv. Når jeg taler med dem om hvordan mennesker bliver frelst, kan de ikke svare bibelsk, de kalder det en proces istedet for en fødsel, som om en fødsel kan vare flere år. Deres forståelse af den nye fødsel er ikke bare mangelfuld, men manglende. De tror at Helvede er en metafor, og hvis de tror det findes, så siger de at det er her på jord. Og hvis man går dem på klingen siger de at de ikke rigtig ved noget, for vi kan jo ikke være sikre på noget. Det er frugten af din forkyndelse, og jeg kan også godt forstå det efter at have set på jeres hjemmeside www.re-search.dk 

Hvis du Henrik Holmgaard virkelig mener at du kan se at der her er nogle klare fejl, så vis det istedet ved at erkende at man ikke kan bruge de personers lære som er spydspidserne i den emergente bevægelse. Istedet for at sige du ikke er rigtig emergent. For hvis du virkelig ikke er det, så hold op med at skrive pænt om dem, lad være med at linke til dem, og prædik Guds fulde ord istedet. For lige nu ligner du, taler du, og skriver som en emergent, og du får ovenikøbet emergente efterfølgere. Ergo er du også emergent.  

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kirke Prædikener videoer

Faren ved pragmatisme

Lørdagens undervisning er en fortsættelse af videoen fra sidste lørdag (den kan ses her). I dag skal vi se på hvorfor det er farligt at lade kirken være styret af pragmatisme, istedet for Guds ord. Konsekvenserne af en kirke der har en pragmatisk tilgang til sit arbejde ser vi i dag, hvilket MacArthur også kommer ind på. Guds ord bliver ikke længere forkyndt enkelt og klart, men bliver pakket ind i budskaber som bliver påstået er Guds ord, men som ved nærmere eftersyn reelt set er pragmatisme i kristen retorik.

Men se selv efter om du vil give Pastor John MacArthur ret i hans påstande, eller om du synes han er for “judgemental”.

Categories
Kirke Livet som kristen Omvendelse

Skal vi kæmpe alle kampe?

En del af den uenighed som har vist sig her på bloggen i den seneste uges tid, tror jeg har noget at gøre med at vi har svært ved at vælge vore kampe. Nogle vil vælge at tage alle kampe. Men jeg tror ikke at det er alle kampe som er værd at kæmpe. Heller ikke i den kristne verden. Det er meget muligt at dette kommer bag på nogle af læserne, når man tager i betragtning at jeg ikke lægger fingre imellem i det jeg skriver om. Men læg mærke til at det bestemt ikke er alt som jeg vælger at gå ind i. Der er rigtig mange emner som jeg ikke ønsker at debattere. Ikke nødvendigvis fordi jeg ikke har en holdning til det, for det har jeg meget tit. Men fordi  jeg tror der er langt vigtigere ting på spil, end vore små stridigheder. Jeg vil hellere arbejde for at der kommer en sund bibelsk forkyndelse af Jesus tilbage i kirkerne, samt arbejde på at udbrede bibelsk forståelse af hvordan man bliver født på ny, og hvad der sker når man bliver det.

Det betyder at der er nogle kampe som jeg må vælge fra. For jeg tror ikke på at jeg kan vinde dem allesammen. Det er ikke engang sikkert at jeg kommer til at vinde dem som jeg er i gang med nu. De er forresten allerede vundet, for det gjorde Jesus på korset, men prøv at forstå det som en kamp jeg kan se får en betydning i kirkerne (heldigvis er jeg ikke den eneste der kæmper den kamp). Nogle af de kampe som jeg har valgt fra, tror jeg godt jeg kunne vinde, men jeg vil foretrække at lade dem være ukæmpede, fordi jeg anser det her for så vigtigt, at jeg er villig til at give det afkald. Jeg ønsker ikke at folk skal se mig som selvopofrende af den årsag, for så fantastisk er jeg heller ikke hvad den del angår.

Det betyder at jeg også har valgt at leve og affinde mig med at der forekommer fejl og træden ved siden af i det kirkelige. Det har jeg nu altid accepteret at der må være plads til. Jeg kan se igennem fingre med rigtig mange ting, og har gjort det tit i det kirkelige arbejde som jeg har været involveret i. Men til gengæld har der så været områder hvor jeg ikke har kunnet se igennem fingre. Hvor jeg har valgt at gå ind i kampe som jeg nogen gange kunne se på forhånd var tabt, men som jeg så som så væsentlige og afgørende, at jeg var nødt til at sige fra. Det har nogle gange kostet dyrt, men jeg har ikke fortrudt det. Andre gange har det givet stor gevinst. Men hvis jeg var den type der altid beklagede mig over hver enkelt lille afvigelse, så ville jeg godt nok få det hårdt. Oveni det tror jeg også det ville minimere mine chancer for at vinde nogle af kampene, for en der altid råber “Det er forkert” bliver folk trætte af at høre på, og man vil også miste taleret. Med dette vil jeg sige at dem der vælger at tage alle kampe, på forhånd har tabt. Sådan ønsker jeg ikke at være, jeg vil gerne se igennem fingre med mindre væsentlige områder, og kæmpe for at omvendelsesforkyndelsen bliver prædiket så folk forstår det og omvender sig fra deres synder!