Categories
Bibelen Falsk Lære Kirke Overfladisk kristendom

Podcast: Reformationsprædiken

I søndags prædikede jeg over Mattæus 21.12-17. Det er der hvor Jesus vælter de handlendes borde på tempelpladsen, og kalder det for en røverkule. Det var dette skriftsted, som jeg kunne se havde nogle klare ligheder med reformationen, som vi fejrede den dag. Hvorfor der er en klar sammenhæng mellem det Jesus gjorde på tempelpladsen, reformationen, og den moderne kirke af i dag, kan du høre i dette podcast. Her siger jeg bl.a.:

Som Kong Salomon sagde der er intet nyt under solen. For det var det samme Martin Luther og de andre reformatorer stod overfor dengang for 500 år siden, som Jesus stod overfor på tempelpladsen. Kirken dengang var lavet om til et system af religiøse aktiviteter, som ikke havde deres baggrund i bibelen.
Bibelen var ikke længere den eneste sandhed for kirken. Man mente ikke der var brug for at sige som Jesus ”der står skrevet”. For det var i stedet blevet pavens ord der blev tillagt så meget autoritet, at bibelen kom ud på et sidespor. På den måde fik pavens ord faktisk mere autoritet end bibelen, For det var hans måde at fortolke den på som blev til sandhed.
Og hvilke sandheder havde den kirke så at give? Lad os blot kort kigge på nogen af de sandheder den tids kirke kunne komme slippe afsted med. Hvis du gik op af en særlig trappe i Rom og bad et fadervor, og evt et ave maria for hvert trappetrin, alt sammen for en vis betaling til kirken, så kunne man få udfriet sine afdøde bedsteforældre fra skærsilden.
Hvis man så på Johannes døberens kranie, kunne man minimere sin tid i skærsilden med 500 år. Og hvis du betalte såkaldt aflad til kirken, så fik du et brev hvor paven gav dig frihed fra skærsilden.
Synd blot, men betal ved kasse 1, så kan du komme meget hurtigt i himlen. Alt dette var et ubibelsk system som kun kunne opretholdes fordi bibelen ikke var tilladt for jævne mennesker at læse.

Hvordan gamle kranier, trapper og aflad hænger sammen med det du ser i den moderne kirke, kan du høre her.

Categories
Kirke Kommentar til medierne

Når gudstjenesten kommer i avisen

Vi havde en dejlig reformationsfest i kirken i går, med en næsten fyldt kirke. Vi havde jo valgt at fejre den officielle reformationsdag, og holde halloween udenfor. Det syntes vi var en fin vinkel til at få noget i medierne. Et af de steder vi fik omtale var i denne artikel fra Avisen.dk. Der bliver jeg bl.a. citeret om kirker der har taget Halloween til sig at:

“Jeg tror, det er en tom kirke og en død kirke. Det er da fint nok, hvis de vil lege kirke og lave noget religiøst, men hvis det er uden det kristne indhold, så har du en kirke, som har glemt sit udgangspunkt,”

Det er måske et voldsomt citat for nogen. Men jeg er ret glad for at dette kom med i artiklen, for det er lige præcis det som er problemet med de kirker der har valgt at inddrage Halloween. Og hvorfor skulle man da også fejre halloween, når man har Reformationsdag på samme dag? Er den ikke meget mere værd at fejre?
Forkyndelsen som jeg holdt i går, vil jeg lægge på i morgen. Den havde et budskab som mange moderne kirker trænger til at høre. For den handler bl.a. om hvad bibelen siger der skal til, for at sand vækkelse kan bryde ud. Og det er vel at mærke ikke nye smarte amerikanske strategier, eller tåbelig liberalteologi som ikke har sit udgangspunkt i skriften, der er brug for her. Men hør selv i morgen hvad bibelen siger der skal til, når prædikene kommer på her på siden.

Læs artiklen her: Avisen.dk

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen

Charles Leiter om bibelsk ledelse af menigheden

Midt i al debatten om Frikirkenet som har inviteret en New Age filosof som hovedtaler til deres lederkonference (se dette link for mere information), så er det jo nemt nok bare at sige det er forkert. Hvad med at finde noget om bibelsk ledelse istedetfor? Der kom jeg heldigvis i tanke om at vi i sommeren 2009 havde besøg af Charles Leiter og Paul Washer på Tilbage til Bibelens bibellejr. Der havde Charles Leiter en god og fin gennemgang af bibelsk ledelse, som var til stor velsignelse for os.

Charles startede med at gøre op med mange af de misforståelse vi har omkring bibelsk ledelse, og definerede udfra bibelen hvad bl.a. en ældste og en menighedstjener er, og hvad det samtidig ikke er. Der var mange ting som vi havde brug for at få sat på plads, pga de traditioner vi efterhånden er blevet vant til. Men det var ikke bare en teoretisk undervisning Charles holdte. Han er en praktiker, og har mange års erfaring som ældste og bibellærer. Det betød at dette var en undervisning, som var nem at tage til sig. Fordi den var bibelsk funderet, og fordi den blev leveret af en mand som havde levet i det i mange år.

Hvis du ønsker at høre hvad bibelsk ledelse handler om, og høre det fra en der bygger på bibelen, så kan jeg stærkt anbefale dig at høre Charles Leiter i denne prædiken.

Categories
Bibelen Falsk Lære Kirke

Hvad siger din præst til Frikirkenets invitation af New Age filosof?

Jeg har fundet ud af at historien om Frikirkenet, der har inviteret en fremtrædende New Age Filosof som taler til deres lederkonference, har skabt meget røre (Se historien her). Jungletrommerne har heldigvis gjort at rigtig mange af dem der har med Frikirkenet at gøre, i dag er vidende om at deres gæstetaler har mere til fælles med buddhismen, end med kristendommen. Men det er interessant at observere at det også er en sag man ønsker at lægge låg på. Det er ikke en historie man ønsker der skal fokus på, derfor er der også tavshed om den udadtil. For hvor er ledernes udmeldinger om denne sag? Er der nogen af dem der har gået offentligt ud og sagt at dette er et fejltrin begået af dem, eller sagt at de ikke ser noget galt i at invitere Steen Hildebrandt? Det burde de gøre, da folk i Frikirkenet har krav på et svar her.
Men hvad gør du så hvis du kommer i en kirke, der er medlem af Frikirkenet? Hvordan skal du forholde dig til det her?

For det første skal du have gjort helt klart om du tydeligt kan se udfra bibelen, at det her er at gå langt over grænsen. Så se hvad der står skrevet i Guds ord om dette. For det andet skal du vurdere om du kan acceptere at din ledelse støtter et netværk der ikke tager Guds ord alvorligt. For det er hvad Frikirkenet viser når de ikke vil underordne sig Guds ord, med hensyn til hvem de inviterer som underviser. Det er vel at mærke en støtte din ledelse giver både åndeligt såvel som økonomisk. For det koster et fast beløb at være medlem af Frikirkenet, dertil er lederkonferencen ret dyr. 1.195 kr for to dage.

Hvis du ikke kan acceptere det, så har du et personligt ansvar for at kontakte din pastor, og tale med ham. Find ud af hvad hans holdning er til dette. Det her er en sag hvor bibelen er så klar, at du kan bruge den som en lakmustest, til at finde ud af om din pastor har underlagt sig Guds ord, eller underlagt sig et kirkeligt netværk. Et netværk som har vist at det ikke tager Guds ord alvorligt. En ting som er vigtig her: Tal med din pastor med respekt, hvad enten du er enig med ham eller ej, så er han p.t. din pastor, og Guds ord viser vi skal vise resepekt for vore pastorer. Det er ikke det samme som at du skal gøre alt hvad han siger.

Hvordan kan du så gøre det? Spørg ganske enkelt din pastor om han skal med til den lederkonference som Frikirkenet holder i november. Find derefter ud af hvad hans holdning er til at Frikirkenet har inviteret en New Age filosof som hovedtaler? Hvis din pastor her siger at det er bekymrende eller forkert, så spørg om han har tænkt sig at gøre noget ved det. Er det noget han har tænkt sig at ignorere, eller noget han vil tage op med Frikirkenet. Hvis han vil tage det op, så glæd dig over det, og husk at følg op på din præst her. Ikke fordi du ikke behøver stole på ham, men fordi det kan være rart at have nogen der bakker en tydeligt op i en sådan sag. Hvis han istedet har valgt at se igennem fingre med det, skal du tage Guds ord frem og vise, hvorfor dette ikke kan ignoreres. Her er Johannes andet brev (vers 8-11) god at bruge. Men man kan også bruge de to menigheder som Jesus skriver til i Johannes åbenbaringen 2. Det er menighederne i Pergamom og Thyatira. De har begge åbnet op for hedensk lære, og det er noget Gud tager meget alvorligt. Vær ikke bange for at din præst her vil forsøge at spille klog. Guds ord er så klar og tydelig her, at et sådan forsøg viser at han ikke stoler på Guds ord, men på sin egen og andres “klogskab”.
Men hvad så hvis det viser sig at din præst ikke vil underlægge sig Guds ord? Ja, så må du tage det op med resten af menigheden, og finde ud af hvad menigheden vil, eller også må du finde ud af om der er en anden menighed du kan komme i. For der er ikke nogen grund til at komme i en menighed hvor ledelsen ikke vil underlægge sig Guds ord. Hvorfor skulle man da støtte en kirke der hellere vil arbejde sammen med et frafaldent netværk der ikke holder sig til skriften! Er det ikke at spilde sin tid? Ville det ikke være bedre at komme i et fællesskab hvor det er Guds ord der er autoriteten, og ikke menneskers vilje?

Vores personlige ansvar
Jeg kan personlig sige at jeg ikke kommer i et fællesskab der er underlagt Frikirkenet. Men jeg har kontaktet flere af dem som jeg engang har haft en relation til i Frikirkenet, og som jeg synes jeg kender tilstrækkeligt, til at kunne sende en venlig henvendelse vedr. sagen. Det ville være forkert af mig at undlade dette. Vurder hvilket ansvar du har, hvis du kender nogen ledere i Frikirkenet, som du har en relation til der gør at du har taleret ind i deres arbejde.

Epilog: Censur på Dominos hjemmeside?
Jeg var lige inde Dominos hjemmeside i går. Der så jeg at artiklen om Hildebrandt på deres lederkonference, lå som den mest læste artikel, med 175 visninger. I dag kiggede jeg lige af interesse hvor meget den lå på. Den lå der slet ikke. Det synes jeg er mystisk. Måske skyldes det at man ikke ønsker at vise hvor meget mit indlæg har skabt fokus på dette, og så har man fjernet den fra hitlisten. Det var min første tanke, som jo falder godt i tråd med at Frikirkenet ønsker fokus væk fra dette. Men det kunne også skyldes en anden ting. Domino har ikke tjek på hvad der sker på deres hjemmeside, og deres hitliste er ikke troværdig, da den lever sit eget liv. I begge tilfælde har de brug for at få ryddet godt og grundigt op, på enten den ene eller anden måde. Derfor bed for dine ledere, og tag en grundig snak med dem hvis de er med i Frikirkenet!

Frikirkenet inviterer New Age filosof som hovedtaler

Steen Hildebrandt og hans New Age filosofi

Formålet med New Age

Categories
Endetiden Falsk Lære Kirke Kommentar til medierne

Steen Hildebrandt og hans New Age filosofi

I sidste indlæg kunne man læse at Frikirkenet har inviteret en New Age filosof som hovedtaler til deres lederkonference i november (Se indlægget på dette link.). I dette indlæg vil jeg gerne vise hvad deres hovedtaler Professor Steen Hildebrandt selv siger han står for, og kigge lidt på hvor vi ellers ser den slags udtalelser. Hvis du efter at have læst dette og hvis du kommer i en frikirke som er med i Frikirkenet, så vil jeg opfordre dig til at spørge dine ledere hvordan de har det med at deres hovedtaler til lederkonferencen er en selverklæret New Age tilhænger. Det giver dig mulighed for at finde ud af om din leder står på bibelens side, eller bare følger med i det store frafalds. Så det kan også være det spørgsmål som kan sætte nogle tanker i gang hos ledelsen som kunne skabe god frugt. Husk dog at tale med respekt til din ledelse, hvad enten du er enig med dem eller ej. Men lad os kigge lidt på Hildebrandt.

Steen Hildebrandt skjuler ikke noget
Hildebrandt er en ærlig mand, som ikke ønsker at skjule hvad han står for. Det er derfor velkendt i organisationskredse at manden er New Age relateret. Hvilket også har gjort ham kontroversiel i mange professionelle lederes øjne, mens andre synes det er nogle spændende tanker. I en artikel i DJØF-bladet (fagforeningsblad for danske jurister og økonomer) sagde han i 2007 følgende om sin relation med New Age guruen Jes Berthelsen:

“Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg opfatter Jes Bertelsen som en lærer, men samtidig er det heller ikke noget, jeg taler særlig meget om. Jeg er jo klar over, at jeg løber en risiko for at blive opfattet som en nyreligiøs discipel, der bliver hjernevasket af en guru. Men omvendt – det, jeg tror på, vil jeg også stå ved offentligt. Men jeg er ikke nogen vækkelsesprædikant, og jeg vil ikke pådutte andre en bestemt opfattelse. Jeg har bare et ønske om at være ærlig omkring, hvad jeg står for,”” siger Steen Hildebrandt (se artikel her).

Jes Berthelsen er udover at være lærer (og ven så vidt jeg ved) for Hildebrandt, også en samarbejdspartner. Hildebrandt er indimellem gæstelærer på Jes Berthelsens spirituelle institution Vækstcentret. Dertil arbejder de sammen med familieterapeut Jesper Juul (forfatteren til “Dit kompetente barn”) o.a. om begrebet den 9 intelligens. Som handler om hvordan man kan udvikle vore børn med åndedrætsøvelser, kropsbevidsthedstræning, visualisering og fokusering, skuldermassage og fantasirejser (Se link her).
Men hvordan hvordan kan en intelligent og højt uddannet mand formidle New Age filosofi, og samtidig virke akademisk? Lad os prøve at se hvordan Hildebrandt formår at blande ledelsesteori og New Age filosofi sammen i videoen Company Karma:

Det der er interessant at lægge mærke til er Hildebrandts implementering af ordet “Ny bevidsthed” og hans kategorisering af fattigdom i tre, hvor den sidste bliver til spirituel fattigdom. Det er udtalelser som allernemmest forstå i en New Age ramme. Men det er også noget nogle kristne forsøger at forstå i en kristen kontekst. Som når Rick Warren i hans PEACE-plan fremhæver de fem goliatter som står i vejen for verdens mulighed for at blive bedre. Et af de goliatter er spirituel fattigdom. Men hvor Warren ikke formår at præcisere hvilken form for spirituel fattigdom han mener (og dermed lukker op for utallige fortolkninger) er Hildebrandt nemmere at forstå. Der er ikke nogen tvivl om at det er en spirituel fattigdom der har fokus på New Age tankegangen. Særlig når han i den samme kontekst taler om en såkaldt “ny bevidsthed”. Et begreb som er tæt knyttet til det New Age tilhængere har talt om i de sidste ca 40 år. Men for at forstå hvad det er for noget må jeg nok vælge at bruge et indlæg på det næste gang. Dette indlæg er lavet på mobilen, så jeg tror jeg må stoppe her og redigere det til senere. Næste afsnit kommer til at omhandle hvad New Age står for, og hvordan de har forsøgt (med held) at få deres tanker ind i samfunder og i kirkerne.

Categories
Endetiden Kirke

Frikirkenet inviterer New Age filosof som hovedtaler



Det var trist at læse at frikirkenet til sin lederkonference i år, har valgt at invitere Professor i organisation og ledelse Steen Hildebrandt som hovedtaler. Årsagen er at Hildebrandt er en bekendende New age tilhænger, og disse tanker har også direkte sammenhæng med hans forskningsarbejde indenfor organisation og ledelse. Det er ikke noget jeg påstår, men noget han selv gør klart i hans arbejde. Han arbejder eksempelvis sammen med Jes Berthelsen fra New Age institutionen VækstCentret i Nørre Snede, og Hummeldirektøren Christian Stadil som er en bekendende buddhist. Jes Berthelsen er en af Hildebrandts forbilleder og nogle vil mene at det er et lidt gururelateret forhold, personligt tror jeg nu mere det er et tæt samarbejde de har. Men lad mig gøre helt klart fra starten, at jeg ikke ønsker at dæmonisere hverken Hildebrandt, Stadil og Berthelsen. Jeg tror på at de er dygtige personer på deres områder. Jeg har personlig stor respekt for Hildebrandt, og har også før benyttet mig af hans forskning. Det er helt naturligt da han er svær at komme udenom, hvis man har en kandidatgrad indenfor organisation og økonomi. Når det så er sagt, så er det ingen tvivl om at Hildebrandts arbejde i de senere år, er blevet mere og mere påvirket af østerlandsk visdom. Noget som også har gjort ham kontroversiel i flere lederes øjne.

Men åbenbart ikke noget der har nogen betydning for Frikirkenet. For her bliver han hovedtaleren til deres lederkonference d. 12-13 november i Kolding. Hvad er der så galt i det? For det første ser jeg ingen grund til at invitere en person som ikke er kristen til at undervise kirkeledere i ledelse. For kirkens form for ledelse skal være på basis af det Gud har skrevet i sit ord, og det er ofte ikke i overenstemmelse med virksomhedsledelse. Når det så er sagt, så er det langt mere forkert at invitere en der har et helt andet gudssyn, end det kristne. Hildebrandt er inspireret af pantheistisk religion. Såvel buddhisme som hinduistiske retninger er noget han gentagne gange henviser til i sit arbejde. Pantheismen er en religionstype som er i overenstemmelse med slangen i Edens haves fristelse. Hvis I spiser af træet bliver I som Gud, lokkede den med. I pantheismen er man allerede Gud. En hovedsætning indenfor klassisk pantheisme er Brahman er alt, og alt er Brahman. Som er en måde at sige Gud er alt, og alt er Gud på. D.v.s. nu kan et bord blive gud, en blyant kan blive en guddom, og et træ eller en sten kan være en guddom. Nærmere sagt det er gud, for alt er gud og gud er alt. Men har man sagt det, så er man også selv gud. Det er hvad hinduismen siger, vi er alle gud på en eller anden måde, fordi alt er gud. Buddhismen er lidt anderledes da det reelt set er en ateistisk religion, men det vil jeg ikke komme ind på denne gang. Om ikke andet, så har man altså inviteret en der har et diamentralt modsat billede af verden, end kristendommen giver.

Forskellig menneskesyn
Båden kristendommen og pantheismen giver mennesket en værdi. Og her er der en slags enighed mellem kirkelig organisation og pantheistisk organisation. For hvor pantheismen giver den enkelte medarbejder værdi fordi den enkelte er en gud i sig selv, og har guddommelige evner, så siger kristendommen at den enkelte har værdi fordi man er skabt i Guds billede. Udover det så har det enkelte menneske værdi i kristendommen fordi Jesus Kristus døde for dem der ville tage imod frelsen. Det på trods af at alle mennesker pga syndefaldet er syndere og fjender af Gud. Så der er altså to sider af det kristne menneskesyn her. Et vi er skabt i Guds billede, men kan ikke redde os selv, da vi er født med en fordærvet syndig natur, men Gud valgte at frelse dem der tog imod Ham som frelser. Pantheismen siger frels dig selv, du har evnen til det, fordi du er en guddom i dig selv.

Er det nu også så galt?
Men tilbage til invitationen af Steen Hildebrandt. Hvis dette var en invitation til en sekulær begivenhed, så ville det være forståeligt, da Hildebrandt er dygtig og har en praktisk forståelse (i modsætning til mange andre professorer) af organisation. Men i kirkelige kredse giver dette problemer. For en med et andet gudsbillede, end det kristne har bibelen forbudt os at invitere på en prædikestol. Det siger Johannes eksempelvis i hans andet brev vers 8-11:

“Tag jer i agt, at I ikke skal miste det, vi har nået ved vort arbejde, men få den fulde løn. Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen. Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger.”

Der er ikke her tale om at folk med en anden religion, eller folk der taler vranglære umiddelbart ikke skal have adgang til kirken. De er velkomne til at komme og høre evangeliet. Men som Johannes siger, det er en der fører denne lære man ikke skal byde velkommen. Her menes der så vidt jeg kan se mindst det, at en sådan person ikke skal have lov at fremføre sin lære. Det er altså helt klart at en sådan person ikke skal prædike eller undervise i kirkeligt regi. 
Jeg er ikke nogen tvivl om at Hildebrandt har en helt anden agenda end Gud. Her er hvad han siger om de forskellige religioner:

“I dag blander vi begreber fra forskellige religioner, og det er der efter min mening god grund til, da alle religioner kredser om de samme bagvedliggende spørgsmål. Dermed kan vi etablere en helhedstænkning, som der er brug for i en moderne virksomhedskultur,« påpeger Steen Hildebrandt” Taget fra http://ing.dk/artikel/86300 

En helhedstænkning som favner de forskellige religioner, synes jeg lyder ret New Age agtigt.  Men invitationer som dette er set før. Den amerikanske præst Rick Warren som er en person Frikirkenet flere gange har omtalt positivt, har jo gjort det samme før. Han har jo haft New Age forfatteren Ken Blanchard til at tale i hans menighed. Så når Rick Warren kan, så kan Frikirkenet vel også. Du kan læse mere om Ken Blanchard her: https://sand.omvendelse.dk/rick-warren-og-ken-blanchard-238.htm . Ken Blanchard har forresten udgivet bogen “At lede som Jesus” som er udgivet på det påståede kristne bogforlag Scandinavia. Interessant at lægge mærke til at Rick Warren også har haft en ledelsesguru fra New Age bevægelsen på besøg, og nu får Frikirkenet også deres egen ledelsesguru fra New Age bevægelsen på besøg. Muligvis en tilfældighed, som jeg måske bare ikke kan lade være med at tænke over.
Men det her er jeg sikker på: hvis man som leder af en kirke kan finde på at spilde 1.195 kr og to dage på den slags, så må det enten skyldes uvidenhed om Hildebrandts New Age tanker, eller at man ikke anser bibelen for at være den autoritet som den er. For hvis man gjorde det, ville man også vide at man ikke skal inviterer folk med et andet gudssyn til at undervise i kristne kredse! De skulle tage og lære at prædike evangeliet istedetfor, og stå ved det. Det gør John MacArthur i dette klip, hvor han fortæller på halvandet minut hvad kernen i evangeliet er. Det er det budskab som lederne iFrikirkenets burde være bedre til at forkynde. Så send dog en hovedtaler som kan hjælpe dem med det istedet!

Her er linket vedr. Steen Hildebrandt på Frikirkenets lederkonference: http://www.domino-online.dk/?p=5813. Hvis man ønsker at finde yderligere dokumentation for Hildebrandts verdenssyn kan denne artikel anbefales: http://www.djoef.dk/djoefbladet/Arkiv/DJOeFBladet2007/DJOeFBladetnr132007/Hjertetviservej.aspx. Ellers kan man blot google på ordene Steen Hildebrandt, Buddhisme, og karma.

Se også følgende links om sagen:
Formålet med New Age

Steen Hildebrandt og hans New Age filosofi

Hvad skal jeg sige til min præst?

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Troens forsvar

Paradokset om splittelse i kirken

Jeg havde for et stykke tid siden en serie kørende om splittelse der er bibelsk og splittelse der er ubibelsk. Jeg har fundet behov for at skrive serien sammen i et indlæg, som kan læses her.

Splittelse er ved at blive et fy-ord i kristne kredse. Det er som om at splittelse er blevet noget man er så bange for, at det har medført at kritik er blevet en synd i sig selv. Folk som kritiserer kan risikere at blive anklaget for at være falske profeter, netop fordi de har kritik og dermed skulle skabe splittelse. Begrundelsen for den anklage finder de i galaterne 5.19-21:

“Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.”

Det er bestemt også bibelvers der skal tages alvorlige, for de bliver jo afsluttet med at dem der gør den slags ikke skal arve Guds rige. Og en af de ting de gør er at skabe splid, derfor er det ikke noget vi skal ignorere! Men hvis vi kun bruger dette skriftsted, så glemmer vi hvad Jesus sagde om splid. Det finder vi i Mattæus 10.34-36:

“Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.”

Nu er det ikke sådan at vi kan sætte Jesu ord op imod Paulus ord. For skriften er troværdig, og skal forståes i sin helhed og ikke fragmenteret. Ellers ville vi ende i noget rod. For hvis vi kun benytter os af det Paulus skrev til galaterne, og brugte det taget ud af galaterbrevets kontekst, så ville det medføre at Jesus ikke kunne arve Guds rige. Netop fordi Han skabte splid, og ovenikøbet sagde at det var derfor Han var kommet. På den anden side skal det heller ikke være sådan at kristne kun er kommet for at skabe splid, hvilket de fleste formentlig er enig med mig i. Vi er nødt til at forstå det paradoks som vi ser her om splittelse. For hvis begge dele er rigtige, så må der være noget splittelse der er fra Gud, og noget der er fra mennesker, eller den onde. De to sidste former for splittelse er farlige, og er nogen vi skal holde os fra, mens den første er den vi skal forsøge at efterfølge.

Hvordan kan vi kende forskel på spittelse?
For at kunne forstå hvornår splittelse er i orden og bibelsk, og hvornår det er ubibelsk og dermed syndigt, må vi naturligvis vende os til skriften. Her er der en god idé dels at se på grundteksten, men også se på det i den kontekst vi læser det i. En læser havde engang gjort mig opmærksom på at de ord der bliver brugt om splittelse i hhv, Mattæus 10.35 og Galaterne 5.20 var lidt forskellige. Men begge ord har også den samme rod, og jeg synes ikke umiddelbart at der er den store forskel på ordene, men jeg vil anbefale at læse hvad der blev skrevet om grundteksten i den første kommentar på første del af serien på dette link.
Men jeg synes det ser ud til at det er konteksten der her får størst overvægt. Så lad os se på det Jesus siger først i Mattæus 10.35 i den sammenhæng det bliver sagt i. Så må vi se på Galaterbrevets kontekst senere.

Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.” Mattæus 10.32-38.

Hvad med splittelse i familien og kirken?
Det her handler tydeligvis om hvem der tilhører Jesus, og hvem der ikke gør. Det er noget som står helt klart af Jesu tale her. Men hvem er det så der tilhører Jesus Kristus? Det er dem som vil kendes ved Jesus overfor mennesker, og have en klar tro på Ham. Det er dem som sætter deres frelser højere end deres familiemedlemmer. Og med familiemedlemmer tror jeg Jesus vil vise meget mere end dette. For det er muligt at årsagen til at det er far og mor, datter og søn o.l. der bliver taget frem, er at det er disse  vi normalt vil gøre rigtig meget for, og tilsidesætte vores selviskhed for. Når vi skal sætte dem til side for Jesu skyld, så burde det også gælde for andre som vi sætter højt. Det kan være folk som står os nær i det kirkelige eksempelvis. De skal naturligvis heller ikke stå imellem Gud og os. Så dette bør gælde for alle menneskelige forhold.

Hvis vi ser på hvordan skriftstedet starter, ser det ud til at der vil komme splid mellem dem der ikke vil kendes ved Jesus Kristus overfor mennesker, og dem der vil kendes ved Jesus Kristus overfor mennesker. De sidste er dem der ikke er flove over deres tro, og ikke er bange for at holde fast i ordet, selvom det giver modstand. Mens de første enten skjuler deres tro, ikke har nogen tro, eller forsøger at tilpasse deres tro så den ikke vækker anstød. Eksempelvis folk der bøjer Guds ord, for at undgå uønskede konflikter med folk i denne verden.

Hvis vi ser på hvordan skriftstedet slutter, kan vi se at det også handler om dem der sætter denne verden højere end Gud. De prioriterer menneskelige relationer frem for relationen til Gud. Til allersidst ser vi hvad der virkelig skiller ”Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det”. Her ser vi at en sand kristen, er en der har mistet sit eget liv, og ikke længere lever for sig selv. Den sande kristne har fået et nyt liv, og det liv har den kristne i Jesus Kristus. Som der står i Galaterne 2.20 i den gamle oversættelse:

”det er ikke længere mig der lever, men Kristus lever i mig”

Så den splittelse som Jesus taler om, er altså ikke en splittelse af kristne. Men en splittelse mellem dem der tilhører Jesus, og dem der ikke gør. I denne splittelse indgår både folk der bekender sig til kristendommen og folk der ikke gør. Dvs dem som bliver skilt fra Jesu flok, også er dem som går under falske omvendte. Folk som muligvis kan siges at være kulturkristne, eller folk som har tjent i kirken, men aldrig har sagt ja til at blive født på ny. Mellem disse folk og de sande troende, vil Jesus sætte splid.

Så vi kan se at den splid der er i orden, og bibelsk korrekt, er den form der sætter splittelse mellem de sande troende og dem der ikke er sande troende. Men det i sig selv har flere gange været nok til at folk er blevet bedømt for at være vranglære. Noget som Jesus selv oplevede. Men også noget som Hans efterfølgere har oplevet, såsom Martin Luther, John Wesley, Jan Hus m.fl. har kunne mærke.

Når Guds folk er anklaget for at anklage
At Guds folk bliver anklaget for at skabe splittelse, er ikke noget nyt. I det gamle testamente ser vi eksempelvis profeten Elias blev anklaget af Kong Akab for at være skyld i Israels ulykke. På det tidspunkt havde Israel haft tørke, i flere år, efter en profeti fra Elias. Kongen var rasende over dette. Men Elias svarede at Kong Akab var den skyldige i denne ulykke, og definerer så hvorfor han var det.
Begrundelsen er værd at lægge mærke til. For Elias siger at der er fordi Akab ikke havde fulgt Guds befalinger og tilmed valgt at tilbede Baal istedet. Dermed vender han det hele om og får hele Akabs anklage til at gå imod ham selv.

“Så snart Akab fik øje på Elias, sagde han til ham; “Nåh der er du der styrker Israel i ulykke”. Han svarede;det er ikke mig der styrter Israel i ulykke, men dig og din fars hus fordi I har svigtet Herrens befalinger, og fordi du følger Ba’alerne. Første kongebog 18.17-18

Det er noget af en anklage at komme med imod en konge, og det kunne da også have kostet Elias livet at tale sådan. Elias var mener man den mest upopulære person Israel på dette tidspunkt. Netop fordi hans udmeldinger var irriterende for det etablerede religøse system, og derfor noget der skabte splittelse.

Hvis vi kigger kort på hvorfor den splittelse som Elias kom med var i orden, så tror jeg det skyldes følgende: Elias havde en kærlighed til Gud, der brændte så kraftigt i ham at han ikke kunne lade være med at konfrontere løgnen når han så den. Også selvom det betød at Elias ville miste popularitet og anseelse hos mange. Ja, del ville ovenikøbet betyde at han ville blive anklaget for at være skyld i Israels ulykke.

Bibelsk gudsdyrkelse, eller ikke bibelsk gudsdyrkelse
Men den form for splittelse som Elias skabte, var ikke en man ønskede. Lad os dog være i fred. Kan vi ikke tilbede gud på vores egen måde, uden at du behøver blande dig? Vi gør det på vores måde Elias, og du gør det på din måde. Men Elias havde fattet hvilken måde der var rigtig. Og læg mærke til at jeg skriver rigtig, og ikke bedst. For Elias siger jo at det var Guds befalinger Akab havde forladt. Det var ikke Guds anbefalinger. Dvs at der er en måde der er rigtig, og masser af måder der er forkerte, fordi de ikke lever op til de befalinger. Dette sagde Elias ikke i kraft af sin egen autoritet, men i kraft af Guds ords autoritet. Igen fordi han sagde at Akab havde forladt Guds befalinger. De befalinger finder vi jo kun et sted, og det er i Guds ord. Hvilket gør at vi allerede nu i serien kan konkludere at Guds ord er det der splitter os, når splittelse er i orden.

Når splittelse ikke er i orden
Når vi nu kan se at den type splid som Jesus skaber er i orden, og vi vel at mærke kan definere hvad det er for en form for splid, så er det vi kan gå videre og finde ud af hvilken form for splid Paulus talte imod i galaterbrevet. For det kan tydeligvis ikke være den samme.

I galaterbrevets lys
Lad os starte med at se på hvorfor Paulus skrev til galaterne. Her er der bred enighed om at det skyldtes, at de havde taget imod forkyndelsen af et andet evangelium. Det havde gjort Paulus så rasende at han skrev dette meget vrede brev til dem. Det er det vredeste af alle hans breve. Normalt var Paulus både mild og skarp, men i denne er han skarp og vred. Galaterne havde nemlig taget imod en såkaldt ”ny lære” som lugtede lidt af kristendom, men ikke var det. Det var en gerningsreligion de havde gået over til. Det var altså igennem deres gerninger at de skulle gøre sig egnede til himmeriget, og ikke igennem Jesu nåde, og Hans fuldendte offer på Golgata. Det er muligt at de ikke selv havde indset denne konsekvens, men at de ”blot” havde begyndt at anse Jesu offer som symbolsk i stedet. Men Paulus er så klar på at dette var et falsk evangelium og at det han havde prædiket for dem oprindelig var det sande evangelium, at han siger følgende i første kapitel vers 8-9:

” Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.”

Så når Paulus oven i købet siger at han ville selv være forbandet hvis han prædikede et andet evangelium, så er det fordi han tager dette meget alvorligt. Så alvorligt at om så en engel fra Himlen havde gjort det, så ville den budbringer stadig være forbandet. Resten af galaterbrevet er skrevet i netop dette lys. Der er et sandt evangelium og et falsk evangelium. Og de to kan ikke fungere sammen.

Når Paulus skriver så voldsomt til galaterne, så ville det være tåbeligt at antage at det ikke ville medføre splittelse i den menighed. For der var jo nogen der langt hellere ville ”det nye smarte”, mens andre godt kunne se at de havde forladt evangeliet. Men igen ville det være en splid der ville være i orden, for ellers ville Paulus jo være drevet af kødets frugter, og det ville ikke være i orden da han i kapitel 5 vers 19-21 skriver:

”Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.”

Når vi kender til baggrunden for galaterbrevet, så kan vi også se at den splid der er tale om her, ikke er fra dem der prædiker evangeliet. Der er tale om splid fra folk der prædiker et andet evangelium og med det evangelium sætter splid i Guds menighed. Dvs deres budskab som ikke er fra Gud, skaber splittelse som ikke er i orden. Splittelse som er en konsekvens af kødets frugter. Så noget vi kan være sikre på, er at budbringere med et andet budskab end evangeliet, skaber ubibelsk splittelse i Guds kirke.

Men der er også en anden side, som jeg vi er nødt til at komme ind på. For vi er nødt til at forstå dette i sammenhæng med lignende bibelvers, og der ser vi at det ikke nødvendigvis er fordi der bliver prædiket et andet evangelium at splittelse er ubibelsk. Og det ville være forkert ikke at se på den side af sagen også.

Usund splittelse i kirken
Hvis man nøjes med at tro at den splittelse som bibelen taler imod, kun har noget med vranglære at gøre, tror jeg man går fejl. Bibelen viser ganske rigtigt at vranglære som skaber splittelse, bestemt er ubibelsk og er noget man skal tage meget alvorligt. Men Paulus skriver noget interessant til korintermenigheden som er værd at tænke over i denne sammenhæng.

Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind. For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden. Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus. Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus’ navn? Første korinter 1.10-14

Dette skriver Paulus til en splittet kirke, og det der burde undre os ved første øjekast, er hvad der splitter dem. For de har delt sig op i grupper som hver især ”følger” gode kristne lederes lære. Apollos, Kefas (samme som Simon Peter), Paulus og Kristus, prædikede jo alle evangeliet. Det var ikke noget andet evangelium de prædikede. Og det var heller ikke sådan at nogen af disse forsøgte at skabe splittelse i menigheden. Men grupperinger i menigheden havde valgt at sige ”Vi følger Kefas”, mens andre havde valgt at sige ”vi følger Apollos”. Dermed havde de i deres egne øjne gjort sig til efterfølgere af en ”bedre” eller ”mere klar” vej. Og i samme åndedræt havde de vist de andre, at deres forståelse ikke var helt så god som den de havde.

Paulus svar til denne splittelse var at den viste at de var som spædbørn der ikke kunne tåle fast føde. Hvilket vi kan se i det tredie kapitel hvor han igen nævner deres splittelse:

Og jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige mennesker, som til spæde i troen på Kristus. Jeg gav jer mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I heller ikke nu; for I er stadig kødelige mennesker. For når der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og lever slet og ret som mennesker? Når én siger: Jeg hører til Paulus, og en anden: Jeg hører til Apollos, er I så ikke slet og ret mennesker? Første korinter 3.1-4

Så det kan godt være at de selv så sig som bedrevidende kristne, der havde valgt den rette retning indenfor kristendom som Paulus retning, eller Kefas retning m.v. Men Paulus lagde tingene på bordet og viste at de var kødelige mennesker hvis liv viste at de ikke kunne tåle god sund lære.

Men hvor ser vi så den form for splittelse i vore dage? Jeg tror jeg har et godt eksempel fra nogle fælleskirkelige møder som min gamle præst var med til hver halve år. Og jeg skal påpege at jeg ikke tror at disse møder var repræsentative for lignende møder andre steder. Jeg ved at der er geografiske forskelle på hvordan sådanne møder er blevet udført.

Men til disse fælleskirkelige møder fik jeg at vide at der ikke var nogen fælles bøn, og heller ikke nogen brødsbrydelse. Årsagen dertil var at nogen af lederne ikke kunne bede sammen med ”gendøbere”, og da slet ikke bryde brødet sammen. Begge grupper prædikede evangeliet, men det at nogen praktiserede dåb på egen bekendelse og ikke på forældrenes bekendelse, var altså noget der splittede så meget at man kun kunne være i stue sammen og diskutere teologi. Man kunne ikke have åndeligt fællesskab med hinanden, i form af bøn og brødsbrydelse. Begge grupperinger var startet af folk som havde en god sund opfattelse af evangeliet, og som formentlig forkyndte det klart og tydeligt. Ligesom Kefas, Paulus og Apollos. Men man var blevet så låst fast i sin bestemte måde at praktisere sin tro på, en praksis som grupperingernes grundlæggere havde stået for, at dette i sig selv skabte splittelse. Men en splittelse som jeg kun udfra det Paulus skriver kan konkludere var decideret dum.

Retorisk
Paulus spørger korinterne om Kristus er delt. Det er selvfølgelig et retorisk spørgsmål, men han stiller det for at vise, at deres splittelse bygger på dumhed og ignorance. Det er vigtigst at være enig om evangeliet, ikke at være i splid om hvilken kirkeretning man er med i.

Konklusion: Noget splittelse er bibelsk korrekt, da vi kan se at troshelte og Jesus selv skabte splittelse. Men splittelse som opstår på grund af vranglære som er kommet ind i kirken, skal der gøres op med. Man kan ikke acceptere at vranglære splitter en kirke. Den måde man løser det, er ved at konfrontere vranglæren, og få den fjernet. Også selvom det vil medføre splittelse i kirken. Men da dette er en splittelse der er i orden, ifølge første definition, skal det ikke være en hindring. Så er der den splittelse som opstår pga klikedannelser. Den går bibelen imod, da Kristus ikke kan være delt.  Så noget splittelse er i orden, og noget splittelse er ikke i orden. Vi kan derfor ikke konkludere at fordi en person skabe splittelse at den person ikke er sendt af Gud. Men vi kan konkludere at det ville være en god idé at finde ud af hvilken form for splittelse denne person udøver, og om det er en af de tre nævnte her.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kirke

En vurdering af Rick Warrens prædiken til Desiring God konferencen

Så fik vi endelig mulighed for at høre om Rick Warren prædikede godt eller dårligt, til den omdiskuterede Desiring God Konference ledt af John Piper. Der var en der havde sagt at han frygtede, at Rick Warren for en gangs skyld ville prædike en god prædiken til konferencen, og dermed gøre folk forvirrede om hvad han mente og ikke mente. Men sådan blev det nu ikke. For efter at have hørt forkyndelsen, sad jeg tilbage med det store spørgsmål “Hvor var evangeliet henne i det?”. For selvom Rick Warren smed omkring sig med bibelvers (hvoraf flere af dem var fordrejede), så blev der ikke plads til hvad Jesus har gjort for os. Det blev istedet en masse gør dit og gør dat, sammen med en god gang pegen på sig selv, og hvor meget han betaler til kirken, og hvad han ellers gør af gode gerninger. Forresten betaler Rick Warren 90 % af sin indkomst til kirken, hvor han ikke længere er lønnet pga sine royalties for sine bøger. Hvilket da er fint nok, men jeg ved ikke hvorfor han har brug for at fortælle det igen og igen.

Alt i alt blev det til noget der lugtede af farisæerisme, da det var lovgerninger der var fokus på. Dertil var der nogle banaliteter som man kan høre på de fleste selvhjælpskurser (blot med skriftsteder som Rick Warren fik til at passe ind). Så efter at have brugt en hel time på at høre Rick Warren tale, og efter at have ledt efter evangelisk forkyndelse, bliver konklusionen, at evangeliet stadig ikke er noget vi hører fra Rick Warrens side. Nu kan det selvfølgelig være at der sidder nogen og synes jeg er meget postulerende i mine udtalelser. Men dokumentationen er nem at finde. Nedenunder er der et link til Rick Warrens fejlagtige forkyndelse. Og hvis man har lyst til at høre de steder som jeg henviser til, kan man faktisk høre dem i Todd Friels skarpe gennemgang af prædikenen fra Wretchedradio. De har lagt klippet gratis ud, og det kan høres i en kortere periode ved at klikke på dette link. 

Todd Friel rammer rigtig godt plet, og det var rart at høre at der var andre der hørte præcis det samme som jeg hørte. Nemlig at Rick Warrens forkyndelse manglede evangeliet. Dette lydklip kan jeg kun anbefale at høre meget kraftigt, hvad enten man er tilhænger eller modstander af Rick Warren.

Selve prædikenen kan man høre og se her Rick Warrens prædiken.

Hvis man ønsker at læse hvad jeg oprindeligt skrev om John Pipers invitation af Rick Warren kan det ses her: Derfor skulle John Piper ikke invitere Rick Warren her.
Og her: Årsager til ikke at arbejde sammen med Rick Warren.

Næste gang vil jeg gennemgå hvorfor John Pipers argumenter for at skamrose Rick Warrens prædiken ikke er noget værd. Men decideret dårlige!

Categories
Kirke Livet som kristen

Kristne skal ikke tale som Kaptajn Haddock?

Da jeg arbejdede med kirkeligt arbejde i starten af halvfemserne, var det normalt at dem der stod med ledelsesansvar, også talte pænt. Man talte ikke som verden gjorde. Hvis man gjorde skulle man ikke forvente at få et ansvarsområde. Men efterhånden som kirken forsøgte at blive smart, og derfor også fik “smarte” folk til at overtage ledende positioner i kirken, skete der et skred. For nu begyndte sproget at lige så stille og roligt at ligne det man havde i verden. Men vi var desværre stolte af det, istedet for at irettesætte det. For vi var glade for at have nogen der “talte et sprog som dem udenfor kunne forstå”. Men der var ikke noget at være stolt af. Og værst af alt, sproget smittede.

Jeg er i dag forbavset over hvor mange ledere i det kirkelige som taler meget grimt. Det kan godt være det ikke lige er bandeord der kommer ud af munden på dem. Men toiletsproget er ganske enkelt overvældende. Og selv et amerikansk f-ord er nogle steder blevet en accepteret del af ordforrådet. Men hvis man påpeger det, får man at vide at man lever en isoleret tilværelse. For nylig talte jeg med en der havde en kirkelig opgave til en gudstjeneste. Hans sprog var så voldsomt at jeg ganske enkelt var nødt til at sige til ham, at han skulle passe på sit sprog. Det kunne han ikke forholde sig til, og fortsatte med at tale grimt. Jeg fortalte ham at vi jo skulle stå til ansvar overfor Gud, for hvert ord der er udgået af vores mund. Det blev han ret sur over, så han sagde til mig at sådan talte folk altså i dag. Havde jeg da aldrig set X-faktor? Hvortil at jeg svarede ja det havde jeg set, og det var også årsagen til at jeg ikke ser det mere. Så havde han ikke mere at sige.

Eksemplet er ikke enestående. Men vi lever i en tid, hvor enhver kan kalde sig kristen uden at have nogen frugter. Vi lever med en “åbenbaring” af at vi ikke skal tage sådanne ting så alvorligt. Men bibelen er stadig ret klar på dette område. Lederen af kirken i Jerusalem Jakob (som også var Jesu broder) skriver:

“Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd.” Jakob 1.26

Ifølge Jakob så er der altså mange der fører sig selv bag lyset. For de tøjler ikke deres tunge og tænker ikke over hvad de siger. Tænk at have en leder som Jakob, som turde melde så klart ud om dette. De må have haft betydning for hvordan man talte i den menighed. For de havde en leder som gik foran med et godt eksempel.
I dag har vi istedet ledere der går foran med et dårligt eksempel, og menighedens folk følger efter. Vi trænger til ledere der tør sige tingene klart og tydeligt, og gøre det i et sprog som er Gud til ære. Også selvom det betyder at folk så vil foretrække at komme andre steder. Lad dem bare komme andre steder, men lad dem ikke føle sig hjemme der hvor Guds folk taler et sprog som indikerer at deres gudsdyrkelse er sand.

Categories
Falsk Lære Kirke Kommentar til medierne

Orson Welles sidste ord.

Orson Welles var også kendt som “the boy wonder” i sin ungdom. For alt hvad han rørte ved blev til guld. Han havde et enormt drive, og arbejdede med teateropsætninger, radioteater (derilblandt den kendte Klodernes kamp), tryllekunst, og havde dertil en høj indsigt i den klassiske litteratur. I starten af fyrrerne fik han pga sin succes, frie hænder af RKO Pictures til at lave en film præcis som han selv ville. Det blev til den film som allerflest gange er blevet kåret til verdens bedste film. Nemlig filmen “Citizen Kane”, eller “Den store mand” som den hed på dansk. Filmen blev dog ikke den succes han havde regnet med. Det skete først mange år efter dens premiere. Men Welles var blevet bidt af en gal fimhund. Han så at filmen var det medie hvor hans kunstneriske geni, kunne komme allermest til udtryk. Så resten af hans liv kom nu til at handle om at skaffe penge til sine egne produktioner, (produktioner som kun de færreste filmselskaber turde sætte penge i pga Welles kontroversielle temaer og personlige historie). Det blev ikke til så mange egne produktioner, men de fleste af dem bliver i dag anset som kunstværker. Jeg nævner blot i flæng Processen (en filmatisering af en Frans Kafka roman), Politiets blinde øje, The Stranger, F for Fake. Film som alle i dag er kendt af de fleste filmkritikere, pga deres høje niveau indenfor filmkunst og fordi filmen da de blev lavet var langt forud for sin tid.

Orson Welles lave rygte
Sådan burde Orson Welles blive husket, og bliver også husket sådan af europæerne. Men mange amerikanere husker ham som en ynkelig og latterlige person fra forskellige optrædender. Eksempelvis fra “The Dean Martin show” hvor han lavede nogle indslag af usædvanlig lav kvalitet. Men allerværst er måske hans sidste replik er fra den forhåbentlig glemte animationsspillefilm fra 1985 “The transformers”. Hvor hans sidste ord bliver den onde robot Unicrons dødsrallen. Det han siger er: “destiny… You cannot destroy… my… Destiny”. Med de ord slutter Orson Welles sin karriere.

Tænk engang at have været så enormt et kunstnerisk geni som Orson Welles, og så blive husket for alle de små dumme opgaver han påtog sig. I USA er der mange som anser ham som en der bare var med i den fordummende del af medieindustrien. For det var der de gentagne gange så ham. Hans gåen på kompromis med sit kunstneriske geni, gjorde at han bliver husket for den dårlige, og ikke den gode del. Han vidste det også godt selv. Han anså det han lavede for at være en form for prostitution for at skaffe midler til hans egne projekter.

Små Orson Wellesser i kirkerne
Orson Welles er et skræmmebillede i dag. For hvem ønsker at blive husket for noget latterligt, når man kunne blive husket for noget godt og fascinerende? Det er der åbenbart mange af de gamle prædikanter i dag der gør. For hvor kender jeg dog mange pastorer og prædikanter der engang var kendt for at prædike et klart og tydeligt evangelium. Men det er ikke det de er kendt for mere. Engang var de søjler i Guds menighed, som man anså for at være dem der holdt fast i forkyndelsen af Guds ord, på trods af modstand. I dag er de kendt for ukritisk at hoppe på vognen til båe den ene og den anden nye konceptstrategi fra Saddleback Church og Willow Creek m.v.  De er også kendt for at være dem der ikke længere prædiker udfra Guds ord, men prædiker et særligt emne som de har fra en sjov bog de har læst af Rick Warren, Brian Mclaren, eller en anden berømthed der ikke fatter hvordan man bruger Guds ord ordentligt. Jeg kunne skrive rigtig mange navne her, men ser det ikke nødvendigt. Da jeg ved at jeg kun har indsigt i at kunne skrive om dem som har baggrund fra den kirkerretning jeg kommer fra. Jeg ved der desværre også findes mange af disse folk i andre kirkeretninger. Folk som var kendt for at prædike evangeliet, men som i dag er gået på kompromis, for at beholde deres navne på prædikantlisten, eller for at holde sammen på en kirke der består af geder og får, selvom bibelen siger at kirken kun er for fårene, og hvad de ellers har af argumenter.

Orson Welles døde i 1985 stærkt overvægtig, og ked af at have spildt sit liv. Han har stået overfor Gud og har der stået til ansvar overfor sit spildte liv. Men hvad med dem som er indsat til at prædike Guds ord, som har forladt forkyndelsen af Guds ord? De skal jo også stå til ansvar overfor Gud. Forkyndelsen af Guds ord, er så alvorlig en tjeneste at det ikke er noget man kan se let på. Og de præster der engang har taget dette arbejde alvorligt, men i dag har valgt at gå på kompromis istedet, vil blive vurderet på det sidste og ikke det første. At deres eftermæle blandt folk bliver ligeså dårligt som Orson Welles, er til at leve med. Men hvordan vil det være for dem at stå til ansvar overfor Gud for deres manglende respekt for Guds klare ord?

Årsagen til at Orson Welles gik på kompromis, var hans fascination af Hollywoods drømmemaskine. Et liv han fortrød ifølge ham selv. Dette er optaget 8 dage før hans død, og giver synes jeg noget at tænke over.