Ja du læste rigtigt, nu skal det være relevant her på omvendelse.dk. Jeg vil vise at det godt kan lade sig gøre at være relevant, og samtidig forkynde et klart og tydeligt evangelium. Det betyder at jeg i størstedelen af denne uge, ikke vil skrive som jeg plejer. De emner som jeg ellers er inde på for tiden er udskudt til næste uge. Det vil istedet være indlæg med eksempler på at man godt kan bruge ting fra denne verden til at forkynde evangeliet. Det behøver ikke blive udvandet, af den grund, men har ganske rigtig en tendens dertil. Derfor bliver det også kun en kort tid, at det bliver relevant på omvendelse.dk.
Lad mig lige vise nogle eksempler på hvor forkert kirken går, når vi prøver at være relevant for relevanthedens skyld. Hvis nogle af læserne synes jeg er ved at komme ligeså langt ud i denne uge. Så kontakt mig omgående på info@omvendelse.dk. For så langt ud ønsker jeg på ingen måde at komme.
Denne mand er hoppet på joggingbølgen i firserne. Kunne han ikke bare løbe en tur istedetfor det her?
Og vinderne er
Her er toppen af kransekagen. Sunseed med en sang man skulle tro var lavet som en del af et satireshow. Det lyder som en poppet udgave af en musikstil kaldet skamusic (blanding af reggae og britpop). Det hjælper nu ikke på det, men prøv selv at høre hvad der er gået hen og blevet et youtubehit. Jeg præsenterer den relevante gruppe Sunseed med den relevante sang “Jesus is a friend of mine”.
Nu hvor vi er midt i en global økonomisk krise, er det ret morsomt at se hvor mange kristne (særligt i de karismatiske kredse, som jeg faktisk selv tilhører) der nu taler om profeter, der har forudsagt at denne finanskrise ville komme. Nu er jeg økonom, og har set at dette ville ske i lang tid. Det var bare et spørgsmål om tid, og flere økonomer er enige med mig. Det er bestemt ikke noget man behøver være en stor profet for at kunne se. Hvilket leder mig hen til igen at spørge, hvor mange af de “moderne” profeter der reelt set er profeter. Som en del af den karismatiske bevægelse (se fodnote), har jeg ikke noget problem i at tro at der kan være profeter i dag, og jeg siger ikke at alle dem som profeterede om finanskrisen har profeteret forkert. Det er muligt der er nogle stykker iblandt, som har fået det fra Gud. Men mange af dem der “profeterer” i dag taler noget der er så langt væk fra de profetier som er i bibelen, at de ikke burde få spalteplads i vores aviser og tidskrifter, og heller ikke plads på vore prædikestole.
Hvem er de sande profeter i dag?
Det her er et farligt spørgsmål at stille, og jeg vil gerne erkende at jeg kan tage fejl her. Jeg vil mest vurdere det som nogle tanker jeg har, som har sit udgangspunkt i bibelen, men tanker som jeg må indrømme at jeg ikke er helt klar på. Så tag gerne det jeg skriver her med et gran salt. Men hvis vi kigger på en som Francis Schaeffer som døde i 1984. Så ser vi en mand som dengang sagde hvor kirken var på vej hen, før den havde landet der. Han forudsagde at hvis kirken ikke tog Guds ord mere alvorligt, så ville det ende med søgervenlige kirker, som baserede deres evangelisation på menneskers kødelige begær. Dertil kunne han også se at der ville komme et angreb på kirken fra de liberalteologiske strømninger, som ville medføre at vi kom væk fra skriften. Det kan vi se er sket i dag, ved at det emergente og postmodernistiske har indtaget en stor del af budskaberne i mange kirker i dag. Også uden at kirkerne selv har lagt mærke til at det er sket.
Pastor John MacArthur har også kommet med nogle udtalelser om hvad der vil ske med USA i fremtiden. Han har faktisk sagt at Gud har forladt USA. Ret voldsom udtalelse, og det værste er at han mener det. Han kunne kun finde på at sige den slags hvis han virkelige troede på det og mente det. Og tro mig, han har ikke sagt det for at blive populær. Jeg mener han også har talt om at der kan komme en forfølgelse af kristne igen i nær fremtid i USA.
Jeg kunne godt nævne flere der har forudsagt, eller talt om lignende ting. Det som er interessant her er, at jeg ikke tror på at John MacArthur eller Francis Schaeffe ville anse sig selv som profeter. MacArthur ville nok blive vred over at få sådan et prædikat sat på sig. Francis Schaeffer ville blot ryste på hovedet, hvis han levede i dag. Mange andre (specielt i de kredse jeg kommer i) vil heller ikke anse dem for profeter. Men det er måske fordi det ikke er noget de to herrer, har fået ved at få en eller anden åbenbaring som har været så vild, at den kom på forsiden af Udfordringen, og blev solgt i et stort bogoplag.
Hvordan kan de så sige som de gør?
Årsagen til deres udtalelser, tror jeg skyldes et godt og grundigt kendskab til Guds ord. Kender vi Guds ord, så har vi også nemt ved at se hvad der vil ske. Vi kan se konsekvenserne af en kirke der har vendt Gud ryggen. Vi kan blot læse i dommebogen og kongebøgerne. Så har vi et klart billede af konsekvenser af dette. Når vi kan se konsekvenserne dengang, kan vi også se at de samme ting gælder i dag. For sandheden er at det er den samme Gud der åbenbarer sig i det gamle testamente, såvel som i det nye testamente. Dem der påstår at det er en meget venligere Gud i det nye testamente, tager fuldstændig fejl. Det er den samme Gud, og Han er ligeså nådefuld og kærlig, i det gamle som i det nye. Men også ligeså vred i det gamle, som i det nye testamente.
Når vi kender Guds ord, så kender vi også Gud. Og kender vi Gud, så vil Hans vilje også stå soleklar for os på nogle områder. Derfor tror jeg at hvis vi skal finde de sande profeter i dag. Så skal vi finde folk der kender Guds ord, og er drevet af en kærlighed til Guds ord. For dem der kender Guds ord, kender Hans vilje. Det er disse folk som kan fortælle os hvor vi er på vej hen, hvis vi ikke omvender os, og det er profetens egentlige opgave.
Amos
At de to herrer ikke anser sig selv for at være profeter er ikke nødvendigvis et problem. For da profeten Amos der oprindelig var en fåreavler, blev spurgt om han var en profet, sagde han nej (Amos bog 7.14). Alligevel er hans bog at finde blandt de små profeter i bibelen. At han ikke selv anså sig for en profet gjorde ikke noget, for Gud havde udvalgt ham til at være det. Jeg synes også at se at det budskab Amos havde, prædikede han fordi han bare vidste at det var sandt. Det vidste han sandsynligvis, fordi han havde et godt og grundigt kendskab til skriften.
Fodnote: At jeg skriver at jeg kommer i den karismatiske bevægelse, skal ikke forstås som en anbefaling af en bestemt kirkeretning. For denne side skal ikke promovere et bestemt kirkesamfund. Du kan finde både gode og dårlige karismatiske kirker. Ligesåvel som du kan finde gode og dårlige kirker som ikke er karismatiske. JPersonligt ville jeg ikke have noget imod at komme i en ikke-karismatisk kirke. Jeg vil dog påpege, at det er rigtig vigtigt at tilhøre et kristent fællesskab. For kristne kan ikke overleve som “lone rangers”. VI er nødt til at være koblet op på Jesus Legeme, og det legeme har også et andet navn, menigheden.
Jeg er faktisk mere populær end Joel Osteen og Rick Warren tilsammen. Hvis man kigger på de søgeord der har fået folk ind på www.omvendelse.dk og antallet af gange det har medført påsøg på denne side, i sidste måned. Jeg må indrømme at jeg ikke er nær så populær at søge på som Todd Bentley. Hans navn har godt nok givet ufattelig mange hits.
Hvad er min baggrund, og hvorfor skriver jeg om disse emner er det som en del åbenbart gerne vil finde ud af? Heriblandt er der nogle der synes at jeg gør mig til et bedre menneske end andre her på bloggen. Det sidste vil jeg gerne svar på. Det andet kan man læse om i menuen Om denne blog og omvendelse.dk foroven.
Jeg er bestemt ikke bedre end andre. Jeg er en synder der er frelst udelukkende på grund af Guds nåde. Jeg fortjener evig straf, men Gud har frelst mig, det skyldes ikke mig selv. Men jeg kan godt forstå, at man kan komme til at læse de ting jeg skriver, som om at jeg er bedre end andre. For jeg fokuserer ikke så meget på alle de fejl jeg laver. Men jeg synes bare ikke det er så opbyggende at læse om. Det skulle da kun være for at vise at jeg ikke er bedre end andre.
Men lad os bare tage det med at være en far. Nu skrev jeg for et stykke tid siden noget om at jeg studerede Moses med mine børn. Det lyder måske som om jeg er en perfekt kristen superfar. Men nej det er jeg ikke. Jeg kan blive vred på mine børn, og det må man jo godt blive, men jeg kan blive for vred på dem og på et dårligt grundlag. Min lunte kan være kort, hvis jeg er træt, eller bare vil lave noget andet. Så selvom jeg gerne vil være en god far for mine børn, så kommer jeg til kort igen og igen på dette punkt. Hov det gør jeg forresten også på en masse andre punkter. Men det synes jeg nu ikke er så spændende at skrive om, og heller ikke at læse. Vil man læse om folk der udbasunerer deres egne fejl, så findes der masser af andre bloggere der gør det. Jeg synes ikke de er særlig spændende.
Så er der dem der synes at jeg taler omvendelse hele tiden. Som om der ikke må være plads til at nyde livet. Folk der kender mig ved at jeg er en livsnyder. Jeg tager tingene som det kommer, er rimelig afslappet, og nyder at spise god mad. Dertil kan jeg godt lide at gå i tøj som ikke er i den helt billige ende af skalaen. Jeg kunne godt gå i billigt tøj, men jeg synes meget billigt tøj holder dårligt, og ikke er særligt pænt. Så hvorfor skulle jeg klæde mig grimt, hvis jeg har råd til at se pæn ud? Til gengæld er der så andre områder jeg sparer på, hvor mange andre ikke sparer. For jeg ved godt at man er nødt til at prioritere. Jeg er jo trods alt økonom. Men så spændende er det vel heller ikke at læse om.
Så når jeg taler omvendelse handler det ikke nødvendigvis om et liv i askese. Men om et liv der er helliget Jesus. Jeg tilhører Ham. Han er min Herre, jeg tilhører ikke længere mig selv. Jeg bygger ikke mit liv på at gå i fint tøj, eller spise god mad. For hvis jeg ikke havde fint tøj og god mad, så ville jeg stadig tilhøre Ham. For Gud er større end mig, og Han er værd at skrive om. Så når jeg skriver om de emner jeg gør, så er det bestemt ikke for at gøre mig bedre, eller mere hellig end andre. Jeg ønsker blot at fortælle om frelseren, og om hvad Han har gjort for os, og advare mod lære som giver sig ud for at være kristent, men ikke er det.
Og så vil jeg godt undskylde at dette indlæg kom til at handle lidt for meget om mig.
Folk vil gerne i himlen, de ønsker bare ikke at Gud er der. Hvis man kigger på de forskellige religioner kan man også se, at de er tilpasset folks ønsker efter at komme et sted hen hvor de har det godt. Islams billede af Himlen er eksempelvis et sted hvor Gud ikke er. Det er der hvor den gode muslim kommer hen, og bliver serviceret af en bunke jomfruer, men Gud er ikke der. Heller ikke hos Jehovas vidner er Gud til stede i Himlen, han har blot givet dem en ny jord at leve på hvor man kan rende rundt i blomstrede kjoler og fine bukser med pressefolder. Men Gud er der ikke.
Det ligner igen det der skete da Adam og Eva havde spist at kundskabens træ på godt og ondt. Lad os se på skriftstedet vi så på sidste gang.
“Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« “
Adam og Eva var ikke stukket af fra Edens have, for de var jo glade nok for at være der. De ønskede bare ikke at være der hvis Gud også var der, så de gemte sig for Ham. Alle goderne ville de gerne have del i, men gid dog at Gud ikke gik rundt i haven, for det gjorde at de fik det dårligt med sig selv.
Derfor har mennesket sidenhen forsøgt at skabe deres egen vej til Himlen eller deres eget billede af Gud. Vi prøver at skabe systemer der gør at vi ikke får det dårligt med os selv. Vi har skabt sindrige religiøse systemer som får os mennesker til at se gode, hellige, retfærdige, overmenneskelige ud. Verdens helligste nulevende mand er efter manges overbevisning buddhisten Dalai Lama. Han er så hellig at den tossede emergente præst Rob Bell tiltaler Dalai Lama “hans hellighed”. Hvad Rob Bell åbenbart ikke er klar over er at Dalai Lama er en synder, der er fuldt på højde med alle os andre i hans syndighed. Bibelen siger at denne mands selvretfærdighed stinker i Guds næse, og hvis Dalai Lama dør uden at blive genfødt som kristen, er det evig pinsel i Helvede der er i vente for denne i verdens øjne hellige mand. For buddhismen redder ingen! Den er et menneskeopbygget system som skaber selvretfærdighed i mennesker. Selvretfærdighed hjalp ikke farisæerne, og vil heller ikke hjælpe buddhisterne.
Farisæerne havde også et system der var bygget op af mennesker. De lagde vægt på at gøre gode gerninger og på traditioner og systemer som kunne vise at de var hellige og retfærdige. De arbejdede med andre ord på at gøre sig selv gode nok i Guds øjne. De ville gerne i Himlen, men måden de gjorde det på, viste at det ikke var bibelens Gud de ønskede at have fællesskab med. For den Gud viser klart og tydeligt i bibelen, at ingen af vore gerninger kan retfærdiggøre os. Det er kun ved erkendelse af at vi er syndere som har brudt Guds lov, og ved omvendelse til Ham at han vil føde os på ny. Hvordan det sker skal jeg snart komme ind på.
Nogle af læserne har nok undret sig over den diskussion jeg har haft med Pastor Magnus Sørensen under menupunktet Trosbekendelse. Magnus startede med at stille spørgsmål vedr. trosbekendelsens forhold til arvesynden. Årsagen til at jeg ikke ville svare med det samme på det, var at jeg havde læst noget som Magnus Sørensen havde skrevet på sin blog, om dåb og frelse. Noget som jeg kunne se var stærkt problematisk og som jeg mistænkte havde noget at gøre med Magnus Sørensens forståelse af arvesynden. Noget som jeg ved at mange andre også har store problemer med. Inden jeg går videre skal jeg pointere at jeg ikke ønsker at skabe splid mellem kristne som går ind for hhv barnedåb og selvvalgt dåb (eller troendes dåb som nogen kalder det). Bare man ved hvad dåben betyder, og anser den for en symbolsk handling som er indstiftet af Gud. Intet mindre end det. Jeg synes at vore uenigheder om de forskellige praksis af dåben, har skabt mere splittelse end gavn. Hvis der skal være splittelse, så lad det være splittelse der gavner kirken ved at kirken bliver renset og kommer nærmere Gud. Lad det ikke være splittelse over hvordan man praktiserer kristne ritualer.
Dåben frelser ingen
Når jeg kigger i min slægtsbog, ser jeg nogen gange at der er folk i min slægt der blev hjemmedøbt. Derefter blev deres dåb godkendt i kirken. Hvorfor blev de hjemmedøbt? Fordi de var syge og man var bange for at de skulle dø. Hvis de døde uden at være døbt, troede man at barnet ville gå fortabt. For nogle er dette måske underligt at læse at man kunne tænke sådan dengang. Men det er desværre ikke noget man kun tænkte dengang. Det er der også nogen der tror i dag. Jeg ved om sygeplejersker på hospitalerne der i tide og utide døber små sygelige børn, som de er bange for skal dø uden at være blevet døbt. De har en angst for at børnene skal gå fortabt, bare fordi de ikke har fået udført en kirkelig handling over deres krop.
Overleveringer
Dette er ikke noget som man har skriftens ord for. Det er en konsekvens af traditioner og overleveringer. Man har på et tidspunkt tvunget folk til at få deres børn døbt, ved at skræmme dem med Helvedes rædsler. Men årsagen til denne skræmmen folk, har mere været tilskyndet af kirkens lyst til at beholde folk i kirken. Det har ikke været tilskyndet af en sund forståelse af Guds ord. Man har forveklset dåben med den nye fødsel. Men dåben er ikke frelsende. For at blive frelst må man fødes på ny. Den nye fødsel er Guds overnaturlige værk i mennesker. Det er ikke noget vi mennesker selv kan bestemme hvornår skal ske. Det kan vi hverken gøre ved at døbe folk, få dem til at gentage en bøn, eller modtage nadver, etc.etc.
Hvem tilhører børnene?
Jeg stillede Pastor Magnus Sørensen et spørgsmål, som enhver der påstår at børn er nødt til at blive døbt for at blive frelst, burde få. Det vil jeg gerne gentage her, for det er så vigtigt at forstå at børn tilhører Guds rige, og enhver der påstår at børn der ikke er døbt ryger i Helvede hvis de dør, viser at de har en forkert forståelse af bibelen på dette område. Jeg skrev følgende til Magnus:
“I Markus 10.14 står der:
“Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.”
Læs tydeligt hvad der står, “For Guds rige er deres”! Er dette en bestemt slags børn han taler om? Er det nogle børn der er døbt i forvejen, eller en bestemt type jødiske børn, er det nogle børn der som du siger har omvendt sig mens de var foster, eller er det bare børn?
Svaret er at det er bare børn. Det er ikke i orden udfra skriften at påstå at børn der dør, hvad enten de er døbt eller ej kommer i helvede. SKriften er klar. Husk også på at da Davids barn døde (det som var undfanget udenfor ægteskab) sagde David følgende:
“Men nu da han er død, hvorfor skulle jeg så faste? Kan jeg få ham tilbage igen? Jeg må følge efter ham, han kommer ikke tilbage til mig.” Anden Samuel 12.23.
David vil følge efter ham, men hvorhen? Til Himlen hjemme hos Gud. Hvorfor skulle David dog forvente at hans udøbte barn skulle gå fortabt?”
Davids billede af Gud må pga skriftens autoritet være et sandt og korrekt billede af Gud. Jeg er villig til at debattere dette område, men jeg vil ikke at dette bliver en kamp mellem de to forskellige udførsler af dåben. Hvis det skulle komme dertil vil jeg i værste fald slette kommentarer fra dem som vil kriges om dette, for det er ikke en kamp som jeg ønsker at give plads til. Men hvis du er enig eller uenig i at dåben ikke er frelsende, så er du velkommen til at kommentere, for det er en debat som jeg ikke har noget imod at tage. Det er kollosalt vigtigt at kristne har en korrekt forståelse af hvordan man bliver frelst, så det vil jeg gerne diskutere.
Lørdagens prædiken er af en gammel kending her på omvendelse.dk. Paul Washer fra www.heartcrymissionary.com. Det er en temmelig lang prædiken på 73 minutter, så den er et godt stykke over gennemsnittet. Men det er nok den prædiken jeg har hørt flest gange fra Paul Washer, og jeg vil temmelig sikkert komme til at høre den igen. Jeg har dog plejet at være nød til at tage den i bidder, fordi jeg ikke lige havde 73 minutters fritid i træk. Men der er så meget kød på den her forkyndelse at den godt kan klare at blive hørt i bidder.
Paul Washer kommer i denne forkyndelse ind til kernen i kristendom, så vi forstår hvem Gud er, hvem vi selv er, og får en forståelse af hvorfor det var nødvendigt at Jesus døde på korset for at vi måtte undgå Guds vrede. Hør den online, download den til din mp3, Ipod, Iphone eller anden mobil eller til din PC. Men lad den ikke være downloadet forgæves, for dette er undervisning som jeg tror kan være med til at grundfæste din tro på Gud. Men det er også undervisning som kan gøre at du bliver træt af at høre det du er vant til at høre. Det er hvad folk siger til mig igen og igen efter at have hørt undervisning som dette. For når man først har fået den gode mad, vil man ikke længere finde den gamle mad interessant mere. For den har for mange tilsætningsstoffer, og minder om fast food. Men det her er god gedigen åndelig slowfood. Men find selv ud af om det er rigtigt.
Hvorfor skulle et menneske favne døden med Kristus?
Hvorfor skulle et menneske være villig til at at ydmyge sig og erkende behovet for at dø med Jesus på korset, blive begravet med Ham i graven og stå op fra de døde igen?
Jeg skal fortælle dig hvorfor?
Fordi det er DEN ENESTE MÅDE Gud kan få herlighed og ære ud af et menneske!
Hvornår døde de ægte helte? Vel at mærke dem vi ser på film. I filmhistorien er der visse milepæle og en af de milepæle der fik afgørende betydning for hvordan vi ser en helt, var High Noon med Gary Cooper fra 1952. Kendt som Sheriffen på dansk. I dette indlæg vil slutningen af filmen blive afsløret. Så hvis du ikke har set den før, og planlægger at se den, er du hermed advaret. På filmsproget hedder det, at der vil komme en spoiler.
Nygift Gary Cooper spiller sheriffen Kane. Han er lige blevet gift, og er på vej ud af byen til et liv som butiksindehaver sammen med sin kone som er kvæker. Dvs hun tilhører en kristen pacifistisk retning som altid vender den anden kind til. På vej ud af byen, får Kane at vide at den mand han sendte til livsvarigt fængsel er blevet løsladt. Manden er Frank Miller en modbydelig bandit, som førhen havde styret byen med hård hånd. Den mand havde Kane sat byen fri for. Millers venner står og venter ved banegården. De ved at han kommer ind med toget kl.12.00, og derefter vil de hævne sig på Kane. Deraf filmens titel High Noon.
Ufærdigt arbejde Kane som samme dag er stoppet som sherif, synes han skal blive og afslutte det arbejde han havde påbegyndt med Miller. Men konen overtaler ham til at tage afsted med det samme. Da de har kørt lidt, går det op for Kane at han må vende om. Han har et ansvar stadigvæk, selvom han har taget sit sherifskilt af. Hans kone siger til ham at han må vælge om han vil tage med hende, eller om han vil tage et opgør med Miller. Han vælger at færdiggøre det arbejde han engang havde påtaget sig.
Han står nu og har brug for hjælp. For det er ikke kun Miller han er oppe imod. Det er fire revolvermænd som vil slå ham ihjel, og overtage byen med voldelige midler. Han søger derfor hjælp hos byens befolkning. Det bliver der ca brugt en halv time på i filmen, og det er en meget deprimerende oplevelse. For der er INGEN der vil hjælpe ham. Kun en drukkenbolt og en knægt der er for ung. Alle andre vender ham ryggen. De er bange. Der er en som i starten sagde at han ville hjælpe ham. En som har sagt at han vil gå igennem ild og vand med ham. Da Kane møder ham igen, får han at vide at de er de eneste to der er oppe imod Miller og hans mænd. Det gør at også den mand stikker halen imellem benene, for han har jo kone og børn, og så videre.
Ene mand Han står nu alene. Forladt af kone. Svigtet af sine venner. Forrådt af byens spidser. Men værst af alt klokken er 12.00. Toget kommer ind, og Miller stiger af. De fire forbrydere går langsomt, men målrettet ind mod byen. De vil hævne sig på ham der stoppede dem, dengang de havde magten i byen. Her følger en af de mest spændende skydescener i filmhistorien. Den er mere nervepirrende end de fleste westernfilm der er lavet. Personlig mener jeg den overgår de bedste Sergio Leone film. Han står alene, han er nærmest allerede dømt til døden. Men han klarer dem dog alligevel, en af gangen ved list, indtil at han står i en klemme som han ikke kan komme ud af. Et skud lyder, klemmen er brudt, og han vinder kampen, med et lille twist i filmen som kan ses nedenunder. For hvem havde skudt hans fjende? Såmænd hans pacifistiske kone som ellers altid vender den anden kind til.
Han står nu som vinder med sin kone i armene. Folk kommer ud af husene for at se vinderen der står oprejst, og taberen der ligger død på jorden. Nu tør de godt komme ud, nu tør de godt vise at de støtter ham. Og lige netop her viser filmens klimaks sig at være. For Kane kigger på dem, han ved godt at de nu gerne vil have ham til at fortsætte som sherif. Han ved godt at han var den bedste sherif, byen nogensinde kunne få og har haft. Han kigger på sit sherifskilt, tager det af og kaster det på jorden.
I er det ikke værd I denne handling viser han, at han ikke længere synes at byens borgere er værd at kæmpe for. Da han havde allermest brug for dem, svigtede de ham. Da han stod overfor den vigtigste kamp i hans liv nogensinde, vendte de ansigtet bort. I er ikke værd at hjælpe, er det han egentlig siger. Han tager afsted med sin kone i deres hestevogn ud af byen.
Sådan er en rigtig helt ikke
Dette var et brud med en gammel tradition i Hollywood. De rigtige helte før denne film var uselviske. De gik hele vejen, uden at tænke på sig sel,v eller om dem de hjalp var det værd. Den slags reflektion var der ikke plads til hos en ægte helt før. Men efter denne film opstod en ny type helte. Helte som kun ville hjælpe dem som var det værd. Men det skal jeg ikke gå i dybden med her. Men tænk hvis Jesus havde været sådan. Tænk nu hvis Jesus havde tænkt; “De svigtede mig allesammen, selv Peter som sagde at det kunne han aldrig finde på. Alle svigtede de mig. De er mig ikke værd.” Det kunne Jesus med god grund og fuld ret have tænkt. Men det gjorde han ikke. Hvorfor? Fordi vi er det værd tænker du måske? Men nej det er ikke derfor, for vi er ikke andet end støv, i forhold til Ham. Men fordi Han valgte at redde os. Ikke på grund af os, men på grund af ham selv, valgte Han at redde os. Han lod os ikke i stikken selvom vi fuldt ud fortjente det.
For sagen er den at når man ser High Noon, så er man enig med Kane. De er det ikke værd. De er forrædere allesammen. Man kan godt forstå at Kane tager afsted. Men hvis man kan forstå det, hvor meget mere burde Jesus så ikke have efterladt os i vores egen elendighed, med fortabelsen i vente. For vi fortjener det om nogen fortjener det. Her viser Jesus sig at være en større helt end nogen anden. For Han elskede os mens vi endnu var fjender af Gud. Deri ligger kærligheden, at Han elskede os først, selvom vi alle søgte væk fra Ham.
Lørdagens prædiken er den meget berømte prædiken “Ten shekels and a shirt” af Paris Reidhead. Den er vurderet til at være en af de mest indflydelsesrige prædikener i sidste århundrede. Den blev vidst nok forkyndt sidst i halvtredserne. Første gang jeg hørte om den, downloadede jeg den bare til min pc, men uden at høre den. Da en af mine venner så omtalte den som en af de mest skelsættende prædikener i nyere tid, tog jeg mig sammen og hørte den. Jeg tror jeg har hørt den ca. fire gange siden, og jeg er nok nødt til at høre den igen.
Paris Reidhead tager udgangspunkt i dommerbogen kapitel 17 og 18. Det er to meget underlige kapitler første gang man læser dem, men Paris Reidhead udlægger dem meget klart, så det brænder sig ind i hjertet på en. Jeg har selv indspillet en dansk version af den, men jeg er faktisk bange for at lægge den på bloggen. For hvis jeg gør det, vil der være nogen der vil blive så vrede på mig og anklage mig for at være hovmodig, farisæerisk og snæversynet. Det bliver jeg anklaget for i forvejen, men det vil nok stige mere end jeg er parat til lige nu. Kald mig bare en tøsedreng. Men den danske version har jeg kaldt 300.000 kr og fri bil. Fordi det nok burde være titelen, hvis man skulle give denne prædiken et navn, som passer ind i vores tid. Men du får istedet originalen fra Paris Reidhead her. Download den eller hør den her. Han starter ud med at læse de to kapitler fra dommerbogen. Hvad de handler om, og hvordan vi kan relatere dem til vores kirke i dag vil han derefter beskrive meget skarpt.
Tænk engang, en dag skal jeg ikke være her mere. Jeg skal hjem til min Far i Himlen. Jeg skal være sammen med Ham i al evighed. Himlen er ikke bare et sted hvor der er godt at være. Det er ikke bare et sted hvor jeg kan være sammen med mange af dem jeg holdt af at bruge tid med på jorden. Det er meget mere end et sted hvor gaderne er lavet af guld, og portene af ædelstene. Alt det vil der være i himlen. Men det allerstørste, det absolut bedste, det mest vidunderlige er at jeg skal være sammen med Ham. For jeg elsker Ham der tog min synd på sig, selvom jeg levede som fjende af Gud. Han har udvalgt mig til at være sammen med Ham i al evighed.
Har du tænkt på hvor forskelligt dette er fra alt anden religion? Det er rigtig svært at finde en religion som omtaler tilværelsen efter døden som tæt fællesskab med Gud. Muslimernes himmel er ikke et sted hvor Gud er. Det er et sted hvor de bare har det godt og bliver serviceret af nogle jomfruer. Ikke engang de dårlige kopier af kristendom har en himmel hvor de har fællesskab med Gud. Jehovas vidners himmel er et sted hvor Jehovas vidner render rundt i jakkesæt og kjoler i al evighed, og har det godt med hinanden. Mormonernes himmel går på at et mormonsk ægtepar får tildelt en planet, som de så skal opfylde med børn. Men Gud er der ikke. Årsagen til at andre religioner har himle eller evigheder uden Gud, er den at alle mennesker gerne vil i Himlen. De ønsker bare ikke at Gud er der. For de er fjender af Gud. Fordi de ikke er født på ny, de har ikke fået del i Guds natur. De har i stedet en kødelig natur som kæmper imod Gud, og gør at de flygter fra Ham i stedet for at søge Ham.
Men hvorfor glæder jeg mig så? Jeg var jo også engang fjende af Gud, hvad gør at jeg er anderledes? Svaret er at Gud drog på mig, og viste mig sin kærlighed til mig igennem Hans fuldbragte værk på korset. Han forvandlede mig da jeg omvendte mig, og gav mit liv til Ham. Siden den dag har der været noget i mig, der gør at jeg længes efter at komme hjem til Ham der frelste mig. En dag skal jeg hjem, og det er en dag jeg ser frem til!
