Category: Hvem er Gud?

Categories
Hvem er Gud? Omvendelse

Gud frelste et vrag 5: Gud lukkede min mund

Den første weekend i november måned 1989 kaldte Jesus på mig. Gud havde forberedt mig på dette igennem et års tid, hvor jeg havde haft mange samtaler med ham, om jeg ikke nok kunne få lov at være en kristen, og samtidig ryge mig skæv og drikke mig fuld. Det var dog en diskussion som jeg aldrig vandt, selvom jeg selv syntes jeg havde nogle gode argumenter. Men nu skulle det være. Om fredagen kunne jeg mærke at Gud kaldte på mig. Jeg havde kun en tanke i hovedet, og det var at jeg skulle omvende mig fra mit hash og mit alkohol, og give mit liv til Jesus. Det var ikke en tanke der kom fra mig selv, for jeg ønskede ikke at have den tanke. og jeg vidste godt hvor den kom fra.

Flygtede fra Gud
Men okay, hvad gør man hvis man ikke kan lide de tanker man går med? Man tænder da for fjernsynet og flygter derind. Så det prøvede jeg, men det hjalp ikke. Ligegyldigt hvad og hvor spændende det var, så var tanken der stadigvæk. Jeg skulle omvende mig fra mit hash og alkoholmisbrug. Tanken var ikke til at komme af med. Så jeg gik i seng for at sove, for som jeg tænkte; “Det er sikkert overstået i morgen når jeg vågner”. Men den første tanke jeg fik da jeg vågnede var “at jeg skulle omvende mig fra hash og alkohol, og give mit liv til Jesus”. Og sådan forløb den dag også.

Jeg ønskede virkelig ikke den tanke, for jeg ville gerne beholde muligheden for at ryge hash og drikke mig fuld. Det var min måde at klare mig igennem tilværelsen på, og den ville jeg ikke bare give slip på. Men nu var der endnu en dag hvor Gud kaldte på mig. Og når Gud kalder, er det ikke sådan at slippe væk, og tro mig, jeg prøvede virkelig at slippe væk. Jeg forsøgte mig endnu engang med at se fjernsyn, men det virkede ikke. Jeg forsøgte at læse mine tegneserier, den eneste ting som jeg havde nogenlunde styr på, og orden i dengang. Jeg havde en hel reol med ca 800 tegneserier. Dem kendte jeg så godt, at man kunne tage en tilfældig af dem, slå den op på en tilfældig side, og så kunne jeg fortælle hvilket nummer det var, historiens indhold og hvem forfatteren og tegneren var. Så dem kendte jeg ud og ind. Så det måtte da kunne lade sig gøre at gå ind i den verden istedet. Men heller ikke det var muligt. På trods af at jeg måske havde læst de tegneserier 10-20 gange i forvejen, så kunne jeg ikke koncentrere mig om dem. Gud kaldte på mig, og jeg brød mig ikke om det. Så jeg gik i seng igen, og håbede at jeg ville stå op til en dag uden at Gud kaldte på mig.

Kunne Gud ikke blande sig udenom?
Men nej, igen var den første tanke jeg fik, at jeg skulle omvende mig fra mit hash og alkohol, og give mit liv til Jesus. Nu var jeg ved at blive træt, for kunne jeg da ikke bare få lov at være i fred? Kunne Gud da ikke blande sig udenom mit liv? Hvorfor skulle Han bestemme hvordan jeg skulle leve mit liv, for at jeg også kunne få lov at være en kristen? Da jeg ved middagstid den dag stod og vaskede op, kom jeg så i tanke om noget jeg havde læst i bibelen. Der står jo i første korinterbrev 12.3 at ingen kan sige Jesus er Herre uden ved Helligånden. Okay, tænkte jeg, nu har jeg taget på Gud, nu kan jeg bevise for Ham at jeg er en kristen, for jeg kan jo bare sige “Jesus er Herre”. Har jeg sagt det, så må jeg jo have Helligånden og være en kristen. Så det skulle jeg nu vise Gud.

Så der stod jeg i mit køkken, med opvaskebørsten i hånden og sagde: Gud nu skal du høre at jeg er en kristen, for jeg kan jo sige Jesus er H. Men der kom ikke mere ud end et lille H. Hmm det var da mærkeligt tænkte jeg, så jeg prøvede igen. “Jesus er H”. Endnu engang kunne jeg ikke fuldføre sætningen, det var mig umuligt at få sagt Herre også. Nåh, men jeg gav ikke sådan op, for nu begyndte jeg at bruge kræfter på det, og prøvede igen, og igen og igen. Og jeg forsøgte også at hoppe for at få det sidste ud af munden, men lige meget hjalp det. Jeg kunne ikke sige Jesus er Herre. Og da jeg til sidst valgte at indse at jeg var på den, spurgte jeg Gud, jamen hvad skal jeg så gøre? Og jeg kunne bare mærke at Han sagde det som jeg havde hørt ham sige hele weekenden, at jeg skulle omvende mig fra mit hash og alkohol, og give mit liv til Ham.

Okay sagde jeg så, og kastede opvaskebørsten fra mig, mens jeg udbrød, “Så giver jeg mit hash og mit alkohol til dig, og beder Dig om at være Herre i mit liv”. Og så sagde jeg bagefter; “for nu er Jesus Herre i mit liv!” Og lige der skete det. Lige der blev jeg født på ny. Jeg vidste at nu var jeg Guds barn, og jeg havde fået et nyt liv. Jeg vidste også at jeg aldrig mere ville have brug for at ryge hash, eller drikke mig fuld. Jeg havde fået noget der var meget bedre. Jeg havde fået Guds kærlighed ind i mit hjerte. Jeg var forvandlet. Den dag blev jeg frelst, og det skyldtes ikke mig selv, Gud var den der gjorde det. Hvad det egentlig var der skete i et bibelsk perspektiv vil jeg gerne gennemgå næste gang. For det er den vigtigste del af denne historie. For hvis min frelsesoplevelse ikke er i overenstemmelse med skriften, så er det ikke et vidnesbyrd der er værd at bruge tid på. Derfor vil jeg håbe at dig der har læst dette, også vil se næste og langt vigtigere indlæg i denne serie. For det er noget som mange kristne har brug for at forstå.

Se da andre afsnit her:

Gud frelste et vrag 1: Druk, hash og HF

Gud frelste et vrag 2: Treugersvin og samtaler med Gud

Gud frelste et vrag 3: Og hvem kom dagen efter?

Gud frelste et vrag 4: For høj en pris

Gud frelste et vrag 5: Gud lukkede min mund

Gud frelste et vrag 6: Hvem søgte hvem?

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Korset Omvendelse Prædikener Synd

Podcast: Den fortabte søn

For 1½ år siden, lagde jeg en prædiken på, som var en vers for vers undervisning baseret på Jesu lignelse om den fortabte søn. Den fik jeg, og får stadig en del respons på. Mange har mailet mig og takket mig for lige netop den prædiken. Det er også en prædiken jeg har fået brændt over på CD, og har givet til folk jeg kender go møder. Den har nemlig et budskab som er nemt at give til folk, hvad enten de er kristne eller ikke kristne.

Årsagen til at jeg dengang skrev den prædiken, var at jeg havde hørt pastor John MacArthur prædike over lignelsen og læst i Hans bog om samme (A tale of two sons). Og efter at have gjort det, vidste jeg bare at jeg var nødt til at lave den prædiken på dansk. Det betød ikke at jeg direkte oversatte MacArthurs forkyndelse. Det var faktisk et stort arbejde at gøre den personlig og selv at dykke ned i teksten. Det tog en måned at skrive den prædiken, og krævede flere aftener hvor jeg bare sad med den. Det viste sig da også at være en god investering. For den måde jeg gik til skriften her, inspireret af MacArthurs metode, var med til at hjælpe mig til at prædike mere vers for vers, end jeg havde gjort før. Den metode har været med til at åbne skriften mere op, end jeg ellers var vant til. Og det er også derfor at jeg i dag prædiker som jeg gør. Men hvis du ikke har hørt denne prædiken, og heller ikke ved hvad jeg mener med at prædike ”vers for vers”, så brug muligheden her. Den vil give dig et godt indblik i teksten, og teksten budskab, og hvad der sker når vi går rigtig ned i teksten og forsøger at finde ud af hvad den betyder.

Categories
Hvem er Gud? Uncategorized

Gud frelste et vrag 2: Treugersvin og samtaler med Gud

Se første afsnit her: Gud frelste et vrag 1: Druk, hash og HF

Min ven og jeg havde efter tre dages indtag af den hjemmelavede treugersvin, blevet lidt træt af smagen. Vi mente vi havde brug for nogen øl i stedet. Så vi valgte at gå op til brugsen, og købe nogen der. Det var en fredag aften, og da vi kom op til torvet i Houlkær (forstad til Viborg) stod der en gruppe mennesker og sang salmer. Jeg begyndte at synge med for jeg var jo i et godt humør i forvejen. Men så var der en mand der lagde sin hånd på mig, og spurgte om jeg kendte Jesus. Hvortil jeg prompte svarede at selvfølgelig gjorde jeg det, for jeg var jo en kristen og havde tilmed gået på en kristen efterskole. Vi kom så i snak der på torvet, mens min ven kom i snak med en af de andre fra deres friluftsmøde. Jeg syntes godt nok at manden jeg talte med havde nogen ret bombastiske meninger, men jeg var jo åndelig interesseret og syntes det var spændende at tale med nogen der ville snakke om åndelige ting. Så spurgte han om de måtte komme og besøge mig en gang og snakke videre, når jeg engang var blevet ædru. Det passede mig faktisk fint, jeg fik i forvejen besøg af nogen fra Jehovas Vidner på det tidspunkt, så nu kunne jeg finde ud af hvad der var så forkert ved Jehovas Vidner, når jeg nu kunne sammenligne bibeltro kristne med denne sekt.

Anderledes mennesker
Den næste onsdag fik jeg så besøg af dem jeg havde mødt. De kom fra en karismatisk frikirke, og de kom tit efter deres onsdagsmøder, så vi kunne sidde og tale sammen. Jeg husker at jeg anså dem for at være lidt for bibeltro, og tage bibelen liiiidt for alvorligt. Men de var rare at tale med, og jeg syntes også det var nogle spændende ting vi talte om. Den ene af dem havde været alkoholiker, og den anden havde været hippie en gang. Men det var tydeligt for mig, at det var de i hvert fald ikke mere. Der var sket noget med dem, og de fortalte mig også hvordan Gud havde forvandlet dem. Og forvandlede det var de. De brændte for at fortælle andre om det de havde oplevet, og turde fortælle det klart og tydeligt. Der var flere ting vi var enige om. Men to ting som jeg ikke kunne forstå de kunne mene, var dels at de ikke troede på evolutionsteorien, og den anden at de mente at der var en Himmel og et Helvede. Det faldt mig meget for brystet at de ikke kunne se at reinkarnationstanken var den mest optimale og sande måde at forstå livet og døden på. Så da jeg fandt ud af at de ikke accepterede reinkarnationstanken, anså jeg dem faktisk for at være mindre udviklede rent åndeligt end jeg var. For det var da for galt at man ikke kunne acceptere reinkarnation. Men ikke desto mindre valgte jeg at fortsætte med at tale med dem, for jeg tænkte at jeg kunne hjælpe dem til at forstå hvor befriende reinkarnationstanken var, og på den måde hjælpe dem til et åndeligt højere niveau. Det endte heldigvis anderledes, men derom senere.

Gud var ikke enig med mig
På trods af at jeg var uenig med dem, så satte samtalerne mange tanker i gang. For dels havde jeg fået forkyndt et klart Guds ord, og dels havde jeg fået det leveret igennem mennesker som tydeligvis var forvandlede. De var ikke som andre. Jeg kunne godt se at de havde fejl, og ikke var overmennesker. Men deres liv vidnede om at de ikke levede for sig selv. De levede for deres Herre og Gud Jesus Kristus. Det næste års tid fik jeg nu nogle store diskussioner med Gud. Det var specielt når jeg var på vej til byen for at købe ind, at jeg diskuterede med Gud. Jeg gjorde tit det at når jeg skulle købe ind, så gik jeg ned igennem skoven og over broen ved Viborg Sø, og tog så bussen hjem efter mine indkøb. Turen ned til byen tog en lille times tid, og på den tur diskuterede jeg praktisk talt altid med Gud efter jeg var kommet i kontakt med de kristne. Det var egentlig lidt sjovt at jeg valgte at gå den tur, for jeg vidste godt hvad det var jeg ville komme til at tale med Gud om. Det var mit hash og alkoholmisbrug. Igen og igen ville vi have en diskussion om jeg ikke nok kunne få lov at ryge mig skæv og drikke mig fuld, og alligevel være en kristen. For at vise ”min gode vilje” prøvede jeg igen og igen at overbevise Gud om, at jeg da måtte være en kristen når jeg nu troede på Ham. Men det var som om det bare ikke var nok. Lige gyldigt hvor meget jeg diskuterede dette med Gud, hjalp det ikke. Jeg vidste godt det var forkert, jeg kunne godt mærke at jeg i virkeligheden ikke tilhørte Ham. Men måske kunne jeg så overbevise Gud på en anden måde. Så efterhånden holdt jeg op med at bande, mit sprog ændrede sig markant, og jeg begyndte også at holde mig fra porno, og begyndte også at læse i bibelen. Så i egen kraft forsøgte jeg at blive ”et bedre menneske”. Men igennem hele det næste år, fra jeg mødte de kristne dengang på torvet ved Houlkær, og til jeg blev frelst, havde jeg gentagne gange denne diskussion med Gud om jeg ikke nok kunne fortsætte med at ryge mig skæv og drikke mig fuld. Og på trods af mine forsøg på at overbevise Gud, så var det ikke en diskussion som jeg vandt. Men det må jeg komme tilbage til senere.

Næste afsnit kommer til at handle om hvem der altid kom og besøgte mig dagen efter jeg fik besøg af de kristne. Det var nemlig meget mystisk.

Se da andre afsnit her:

Gud frelste et vrag 1: Druk, hash og HF

Gud frelste et vrag 2: Treugersvin og samtaler med Gud

Gud frelste et vrag 3: Og hvem kom dagen efter?

Gud frelste et vrag 4: For høj en pris

Gud frelste et vrag 5: Gud lukkede min mund

Gud frelste et vrag 6: Hvem søgte hvem?

Categories
Hvem er Gud? Kirke Korset

Evangelisk forkyndelse: Kristi værk på korset

Hvad der skete på Golgatas kors er så vigtig en del af den evangeliske forkyndelse, og må siges at være uundværlig. For uden korset, ville der ikke være nogen kristendom, og heller ikke nogen frelse. Korsets forkyndelse hænger nøje sammen med de andre fire punkter for evangelisk forkyndelse. Guds Hellighed, Menneskets syndige natur, Nødvendigheden af retfærdighed og Omvendelse og tro på Jesus Kristus. Hvis vi tager korset væk har vi kun de tre første, og så ville det tredie punkt “nødvendigheden af retfærdighed” betyde at vi alle gik fortabt i Helvede. Så lad os kigge lidt på korset.

Det var virkeligt
Det der skete på korset måtte ske, for at vi kunne undgå den straf som Gud var nødt til at udføre. En straf Han er nødt til at udføre fordi Gud er retfærdig. Hvis ikke at Gud straffede ondskab, forbrydelse og oprør, så ville Gud jo være uretfærdig, og det er ikke Guds natur, og heller ikke en Gud vi ønsker (se eksempelvis her). Gud måtte straffe de forbrydelser som skete og sker i vores verden. Derfor sendte Han sin egen søn, og lod Ham tage straffen. Og tro mig det var ikke en symbolsk straf der skete der. Det var virkeligt. Jesus blev reelt straffet for dine og mine overtrædelser. Det var forresten også det Han frygtede i Getsemanes have. Han frygtede ikke korsfæstelsen, eller piskningen eller forhånelsen som skulle ske. For hvis det var det Jesus frygtede så var Han ikke et forbillede for de tusindvis af martyrer der er gået i døden med glæde for troen på Ham. Det Jesus frygtede var Guds straf. Han frygtede Guds vrede. Han sagde det jo også selv i Mattæus 10.28:

“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.”

Hvem er det der har magt til dette? Ikke djævelen som nogen fejlagtig tror, det er kun Gud der har ret til at kaste folk i Helvede, og Han vil også gøre det for dem der vil leve deres egne liv. Dem som ikke vil give deres liv til Ham som tog den straf på sig, som de ellers fortjener. Dem som hellere vil nyde deres synder, end de vil give sig hen til Ham der har skabt dem og båret deres straf, hvis de vil kaste sig ind under Ham, og tilhøre Ham. Værket på korset var den hårdeste straf nogen nogensinde har fået. Og det er en nødvendig del af den evangeliske forkyndelse. Det er det fordi at det er her vi får at vide at Gud ikke ønsker at straffe os, men at Han var villig til at tage straffen på sig selv, for at vi måtte undgå den. Når vi ved det, er der i sandhed grund til at være taknemmelig, og for at forstå evangeliet. Uden korset, eller med et symbolsk kor istedet så er der ikke grund til at forstå evangeliet, og dermed heller ikke frelsen.

Se de første i denne serie her:
Guds hellighed
og her

Menneskets syndige natur
og her
Nødvendigheden af retfærdighed

Categories
Evig dom Hvem er Gud? Synd Troens forsvar

Ønsker vi ikke at Gud er retfærdig?

Ofte siger folk at det da ikke kan være meningen at Gud vil dømme mennesker. Men ønsker vi virkelig det når det kommer til stykket? Er sandheden ikke at det er langt at foretrække at Gud er retfærdig i sin dom, end at Han vælger at ignorere folks forbrydelser?Lad os tage et eksempel:

Hvad hvis nogen gjorde den person som du holder allermest af fortræd. Med fortræd mener jeg virkelig forbrudt sig imod den du elsker højest. Lad os antage at det kunne være voldtægt, tortur eller mord. Du vidste hvem der havde gjort forbrydelsen, og fandt bagefter ud af at forbryderne ikke ville blive anklaget fordi det offentlige retssystem, var ligeglad. Det er måske svært for os i Danmark at forestille sig, men der findes lande hvor det er tilfældet. Hvis det skete, ville du så ikke blive vred. Ville du ikke føle at det ville være så uretfærdigt, at du måske endda kunne finde på selv at finde på at opsøge forbryderne og udøve retfærdighed.
Hvad hvis det var dine børn det var sket for? Ville du så ikke gå meget langt? Ville du finde dig i at nogle havde forbrudt sig mod dine børn? Ville du ikke sørge for at retfærdigheden ville blive udøvet?
Jeg ved at hvis jeg ikke kunne få politiet eller retssamfundet til at tage en sådan sag op, og jeg virkelig havde gået langt for at få dem til det uden held. Så ville jeg se mig nødsaget til personligt få fat i de personer der havde forbrudt sig mod mine børn og straffe dem. Nej, jeg er ikke tilhænger af selvtægt. Men jeg ville ikke finde mig i at se at en sådan uretfærdighed kunne få lov at stå ustraffet. Jeg ønsker retfærdigheden skal ske, og det ville du også gøre.
Derfor ønsker jeg, og du heller ikke, at Gud skulle være uretfærdig. Du ønsker en retfærdig Gud. En Gud der straffer forbrydelser. Hvis Gud ikke var retfærdig ville forbrydere ikke få den straf de fortjener. Bibelens Gud er retfærdig, for det står der igen og igen. Se salme 7.12.
“Gud er en retfærdig dommer, en Gud, der harmes hver dag.”

Her er der bare et problem for os, vi er alle forbrydere. Som der står i Rom 3.23
“for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”
Der findes ikke nogen som ikke har brudt Guds lov. Og lad mig forvisse dig om en ting: Det er meget værre at bryde Guds lov end menneskers lov. Menneskers love ændrer sig over tid, men Guds lov står fast og er faktisk skrevet i vores hjerter. Men i og med, at du har Guds lov skrevet på dit hjerte, så ved du også at du har overtrådt den. Derfor skal du også straffes. Men samtidig er Gud også en barmhjertig Gud som ikke ønsker at straffe. Derfor har han, fordi han også er retfærdig, sørget for at dem der kaster sig ind under Kristus vil undgå straffen. For dem har Kristus allerede betalt straffen for på Golgatas kors. Men dem der siger de ikke har brug for Jesus, og ikke har brug for tilgivelse, og ikke vil omvende sig fra deres eget liv. For dem er der kun evig straf.
Så hvad får Gud ud af det? Svaret er retfærdighed. Gud er en retfærdig Gud der er nødt til at straffe lovbrud og lovbrydere. Han gør det ikke for at være ond, men for at retfærdigheden må ske fyldest.
Hvorfor at Helvede skal være så forfærdelig som det er, må jeg komme ind på en anden gang. Jeg har dog kommet ind på dette i den podcast som hedder Hvad er vigtigt?.
Hvis du er i tvivl om du virkelig er en synder, så kan jeg anbefale dig at læse siden Hvad er synd?

Categories
Bibelen Evig dom Hvem er Gud? Kirke

Evangelisk forkyndelse: Nødvendigheden af retfærdighed

Når vi ser på den nytestamentlige menigheds forkyndelse, så er der særlig et element som går igen, men som det 21århundredes kirke næsten har glemt. Det er nødvendigheden af retfærdighed. Det kan vi bl.a. se på de prædikener som bliver holdt i apostlenes gerninger. Se her hvad Peter eksempelvis sagde i sin prædiken i hedningen Cornelius hus:

”Og han befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde.” Ap.g 10.42

Og det sagde han i et hjem hvor han var blevet inviteret for at forkynde. Eller som Paulus prædikede for athenerne:

”Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.” Ap.g. 17.30-31

Paulus sagde faktisk i dette at athenernes hidtidige trosformer var baseret på uvidenhed, men at de nu ikke længere behøvede være uvidende, for nu havde Gud vist sig igennem Jesus, så vi kunne vide hvem Han er, og hvad Han vil. Det var provokerende for athenerne at høre den slags, det var et budskab som forstyrrede deres personlige fred.

Det var den form for forkyndelse kirken holdt dengang. En forkyndelse der viste folk at de vil komme til at stå til ansvar for deres gerninger, og at de vil blive dømt af en Hellig og retfærdig Gud. De advarede folk imod den kommende dom, og viste at det var muligt at undgå den dom ved at omvende sig til Jesus Kristus, som havde taget dommen på Golgatas kors, for dem der ville kaste sig ind under Ham.

Vi ser ikke at i den nytestamentlige menighed at nogen stillede sig op og sagde “Gud elsker dig og har en vidunderlig plan for dit liv”. Vi ser heller ikke at nogen stillede sig op og sagde “Tro på Jesus og få succes, bedre sex, mere indhold i livet, et mere spændende liv o.l.”. Istedetfor ser vi at der var en meget klar fokus på der kommer en dom hvor Gud vil dømme folk. Så når vi ser dette er så kraftig en del af den nytestamentlige forkyndelse, så bør og skal det også være en del af forkyndelsen i dag. For der står jo ikke i bibelen at det skal vi holde op med at prædike i 1995, bare for at tage et år som eksempel.

Men er det ikke også det vil ønsker af Gud, at Han er retfærdig? Det vil jeg svare på snart i et kommende indlæg.
Se første og andet afsnit i denne serie her:
Guds hellighed
og her
Menneskets syndige natur

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke Korset

Julens sande budskab

Jeg har haft lidt travlt her op mod jul (som så mange andre). Derfor har jeg en del ting som jeg mangler at følge op på her på bloggen. Men det må ske efter jul, og noget af det må vente til først i det nye år. Jeg vil dog ønske en glædelig og velsignet jul til alle læserne.

Jeg ved at vi lever i en tid, hvor mange kristne er bekymret over de problemer der p.t. er i kirken. Det er nemt at blive deprimeret når man kigger på kirkens tilstand. Men vi har et håb, og det er et håb der er større end noget håb man kan få i denne verden. Vi har nemlig verdens frelser Jesus Kristus som vores håb. Kirkehistorien har da også eksempler på værre perioder end den vi ser lige nu, og den viser at Gud har vist at Han er den der kan ændre historiens gang, og har fået kirken tilbage til sit udgangspunkt som er Guds ord. Men vær ikke som dem der siger at kirken ikke er værd at komme i, ikke er værd at bruge tid på, og ikke er noget som man skal tage alvorligt mere. Kirken er Guds gave til Hans børn. Også selvom den ikke altid ser helt ud som den burde (og der er selvfølgelig begrænsninger for hvad man skal finde sig i fra sin kirke, men man må godt gå langt her mener jeg. Det gjorde Luther, Wesley og mange andre jo også).

Men nu skulle det handle om julens sande budskab, og det har jeg fundet her. Det er den kristne børnepopgruppe “Go Fish” som har lavet nummeret her. Den hedder “Its about the cross”. Og det er hvad julen egentlig handler om. Hvilket også var en del af min prædiken fra julefesten i søndags i min kirke.

Min juleprædiken kan man høre høre på dette link.

Categories
Evangelisation Hvem er Gud? Kirke Omvendelse Prædikener

Juleprædiken: Det glemte juleevangelium

Jeg fik i år mulighed for at prædike til kirkens julefest. Jeg tænkte at en af de dage hvor der kommer flest i kirken, er netop en dag som denne. Men mange steder vælger man at overfokusere så meget på julehygge, at man glemmer hvad juleevangeliet egentlig handler om. Det er ærgerligt, for når man ved at der kommer folk i kirken, som ikke er vant til at komme i kirke, så burde man sørge for at give dem evangeliet som det er. Det er jo ikke sikkert man får den mulighed en anden gang. Så det forsøgte jeg at gøre denne gang.

I denne juleprædiken kommer jeg ind på, hvorfor Jesus var så farligt et barn, at Herodes søgte at slå Ham ihjel. Hvorfor det var vigtigt at Gud blev menneske og kom til vores verden, og hvorfor det er afgørende at tilhøre Jesus og ikke sig selv. Send gerne denne juleprædiken til en du holder af, evt på facebook eller andre netværk. Det er en glimrende mulighed for at give evangeliet til en der har brug for det. Og en juleprædiken er faktisk nem at give videre til folk.


Det glemte juleevangelium

Rene Vester | MySpace Video

Categories
Evig dom Hvem er Gud? Korset Synd

Evangelisk forkyndelse: Menneskets syndige natur

Se første afsnit her:Evangelisk forkyndelse:Guds Hellighed

Det andet punkt som er afgørende for om forkyndelsen er evangelisk, er en klar fokus på at mennesket er syndigt, fordi det har en syndig natur. Det er en forkyndelse der i dag møder megen modstand. Nogen påstår at vi er født gode, men at det er verden der gør os onde. Hvilket er en gammel kættersk tanke som stammer fra Pelagius. En lære som kirkefaderen Augustin kig kraftigt imod. Men hvis ikke forkyndelsen viser at vi er syndere med en syndig natur, så har korset ikke nogen kraft. For hvis jeg ikke er syndig, hvis jeg i stedet er god nok på bunden som man siger, og jeg i virkeligheden bare vil det gode og det er godt nok at forsøge at være eller blive et godt menneske, så har Jesus hængt på korset til ingen nytte. Se sådan her på det, Det svarer til at Jesus hænger på korset, og kigger på menneskene, og siger “Hvis I er okay, og jeg er okay, hvorfor hænger jeg så her?”.

Men det der skete på korset var ikke bare noget symbolsk eller overfladisk. Det var Gud der ofrede sin egen søn for at vi kunne undgå Guds straf og vrede. En vrede der skyldtes at vi var fjender af Gud.

“For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde” Rom 5.10

Normalt ville en hersker fjerne sine fjender. Og det vil Gud også gøre, men Han har valgt to måder at gøre det på, og det er op til os at finde ud af hvilken af de to måder, vi ønsker det skal gøres på. Enten ved at omvende os til Jesus og give vore liv til Ham. Hvis vi gør det, kan vi gemme os i Ham, og undgå Guds vrede. For Jesus har allerede taget den vrede på sig. Men for dem der ikke vil omvende sig og leve deres eget liv, er der kun Guds vrede i vente. De ville hellere fortsætte som fjender af Gud, end at blive Hans børn. De elskede deres syndige natur højere end den Gud der ville frelse dem fra deres egen synd.

Så enten fjerner Gud sine fjender ved at gøre dem til sine egne børn, eller ved at sende dem til evig straf i Helvede. Og hvordan vi ønsker at Han skal behandle os, har Han lagt op til os. Han kunne godt tvinge os til alle at komme i Himlen. Men han ønsker ikke at være sammen med folk der alligevel ikke ønsker at være sammen med Ham. Han har istedet givet os en fri vilje, som gør at vi kan vælge om vi vil elske vore synder så højt, at vi vil foretrække dem fremfor Gud. Eller om vi vil lægge vore liv ned, og give afkald på os selv, for at sætte Jesus på førstepladsen i vore liv.

Se også følgende indlæg som forklarer vores ondskab lidt dybere. Men gør det kun hvis du kan klare at læse nogle hårde ord. For jeg kan huske at da jeg skrev disse indlæg mistede jeg bagefter omkring en trediedel af mine læsere.

Jeg er ond!

Jeg er ond, men Gud har alligevel valgt at elske mig

Categories
Hvem er Gud? Synd

Evangelisk forkyndelse: Guds Hellighed

For at en forkyndelse kan siges at være evangelisk, må den også indeholde evangeliet. For at kunne vurdere om det er evangeliet der bliver forkyndt, kan man dele evangeliet op i nogle punkter som hænger sammen, og som er så væsentlig en del af evangeliet, at man ikke kan ignorere det. Medmindre man er ligeglad med om man forkynder evangeliet eller ej. De fem punkter er:
1. Guds Hellighed
2. Menneskets syndige natur
3. Nødvendigheden af retfærdighed
4. Kristi værk på korset
5. Omvendelse og tro på Jesus Kristus
De fem punkter er ikke udtømmende, men en slags minimum for at kunne være indenfor evangelisk forkyndelse. Og det skal heller ikke forståes sådan at hvis man ikke er kommet ind på alle fem punkter, at man så nødvendigvis har leveret et uevangelisk budskab. Men det betyder at ens forkyndelse er smurt ind og drevet af dette indhold. Lad os se på den første.

Guds hellighed
Hvis ikke at Gud er hellig, så er der ikke nogen grund til at Jesus skulle dø på korset, og heller for mennesket til at omvende sig. For hvis Gud ikke er hellig, behøver Han ikke tage synd alvorligt, og så forsvinder resten af evangeliets budskab sin kraft. For så har vi ikke længere brug for syndernes tilgivelse, og dermed er der heller ikke brug for at Jesus skulle dø på et kors for os. Mange steder forkynder man ikke længere Guds hellighed, for man ønsker ikke at folk skal finde ud af at de skal stå til regnskab overfor en Gud som ikke tåler synd. Man vil hellere prædike så folk har det godt med dem selv, får et godt selvværd, og har lyst til at komme i kirke igen og blive opmuntret til at fortsætte med at leve sit eget (religiøse) liv. Men det er nødvendigt at folk ser, at Gud er så hellig at han ikke kan tåle synd. Dvs at hvis en synder kommer i nærheden af Gud, så vil det være så forfærdeligt at opleve, for ens egen synd, skam og urenhed vil stå frem som det det er. Man vil se sin egen ondskab som den er, og man vil se at man kun fortjener en ting, og det er evig straf.

Hvor meget bedre er det ikke at finde ud af ens sande tilstand i dette liv, hvor der endnu er tid til at vende om? For det er mens vi er her, at Gud giver os nåde til at vende om , hvis vi erkender at vi har brug for Hans frelse. Dette er kun muligt når vi forstår og har fået forkyndt at Gud er hellig, og ikke kan tåle synd. Heldigvis er Gud også kærlig. Han kunne have nøjedes med at straffe os, men Han valgte at tage den straf som vi skulle have, på sig selv. Så at dem der vil omvende sig fra deres eget liv, og give det til Ham, skal frelses og blive født på ny og blive Hans børn.

Så punkt nummer et, hvis vi siger vi prædiker evangeliet, prædiker vi også om Guds hellighed.