Category: Forvirret lære

Categories
Forvirret lære Kirke Kommentar til medierne

Kan Poul Kirk fra Frikirkenet ikke tåle spørgsmål?

OBS: Pga overvejelser er dette indlæg blevet ændret. Ændringen ses i afsnittet ”Ændring af indlæg”.

I starten af sommeren skrev jeg en kommentar til en artikel på Frikirkenets hjemmeside Domino-online.dk Det var en artikel om Pinsevækkelsens sommercamp, som havde fået en ny gæstetaler som hed Phil Pringle, som afløser for Sunday Adelaja, som er en trosprædikant fra Ukraine. Til den artikel skrev jeg at det var godt at Pastor Sunday Adelaja havde aflyst, da han jo tilhørte en søgervenlig del af trosbevægelsen. Jeg kunne ikke forstå hvorfor man overhovedet inviterede en fra trosbevægelsen, (selvom jeg havde en mistanke). Men jeg skrev så at jeg undrede mig over at man kunne invitere Phil Pringle istedet. Da jeg ikke nogen steder kunne se og høre at han prædikede evangeliet om Jesus Kristus. Det lignede langt mere det som Michael Horton kalder Kristusløs kristendom. Men jeg stillede så det spørgsmål som ingen har villet give mig svar på, selvom jeg har stillet det op til flere gange i debatten, man ville hellere sige DØM IKKE, som reelt set i denne sammenhæng betød “Hold din mund”. Spørgsmålet som man ikke kunne tåle eller svare på var:

“Jeg vil gerne høre om der er nogen der kan vise mig hvorhenne Phil Pringle prædiker et ordentligt omvendelsesevangelium? For jeg vil gerne tro det bedste om ham.

Det fik så Kim Moberg (som vist nok tilhører pinsevækkelsen), til at stille mig nogle spørgsmål under kommentarerne der, og vi fik faktisk en ret god debat, på trods af at vi ikke var enige om alt. Men det var virkelig en fornøjelse at debattere med ham!. Men så kom der nogen kommentarer fra nogen der var sure over at jeg kunne finde på at stille tvivl om det man kaldte “Guds mænd”. Det svarede jeg så på, men fik ikke nogen tilbagemeldinger fra dem. Men nu blev det så for meget for Dominos redaktør Poul Kirk. (Til de uvidende kan jeg sige at Domino er et såkaldt kristent livsstilsmagasin, som er udgivet af frikirkenet). Poul Kirk kom nu med nogle angreb på mig, som desværre ikke gav mig svar på mit spørgsmål om Phil Pringle. At han angreb mig, er han i sin fulde ret til. Det generer mig ikke. Jeg bedømmer selv andre, så hvis jeg ikke kan tåle at blive bedømt, ville jeg være en hykler.

Poul Kirk spørger, men ønsker ikke svar
Jeg fik svaret på Poul Kirks kommentar, som nu blot blev til et yderligere angreb. Dette bestod i en række spørgsmål som han skrev han godt ville have Dominos læsere fik svar på. Spørgsmålene tror jeg desværre ikke han havde tænkt ordentlig igennem. For de samme spørgsmål undergravede flere af de kirkeledere der er en del af Frikirkenet, samt flere troshelte fra bibelen. Det har da også vist sig, at han nok ikke ønsker svar. For efterfølgende er mine kommentarer på Dominos hjemmeside blevet gjort til spam, så derfor er der ikke længere mulighed for mig at svare på dem der. Det er sket på trods af at jeg har fulgt deres regler, som de selv har gjort tydelige for ev. kommentatorer. Regler som jeg har vist at jeg respekterede. Cameron Buettel fik dog skrevet nogle spørgsmål til Poul Kirk efterfølgende, som Poul Kirk ikke har vist tegn på at ville besvare. Jeg tror Poul Kirk tror at der ikke er nogen ser artiklen mere. For den er ikke til at finde på forsiden mere, og de har heller ikke nogen søgemekanisme på den side.

Ændring af indlæg:
Her havde jeg oprindelig skrevet at jeg godt ville give Poul Kirk svar på hans spørgsmål alligevel, men så gøre det her på denne side, eftersom jeg ikke havde mulighed for at besvare på Dominos mere. Jeg har dog efterfølgende tænkt, og talt med andre om dette, og nået frem til at det vil jeg ikke gøre alligevel. Det kan meget nemt komme til at se ud som om det her er en personhetz imod Poul Kirk, hvilket jeg ikke ønsker. Samtidig ville nogle af svarene på hans spørgsmål betyde at jeg ville komme ind på historier om folk som jeg ikke kan se nogen grund til at komme ind på. Jeg har ikke noget imod at skrive om det forkerte der foregår i vore kirker, men det er ikke altid det er nødvendigt at sætte navn på. Men i generelle termer vil jeg godt svare på Poul Kirks spørgsmål, men så det ikke hænger nogen ud ved navn. Men indlæggene om dette vil ikke henvise til det jeg her har skrevet, da jeg ikke kan se nogen grund til det, andet end mudderkastning hvilket jeg helst vil undgå. Det betyder dog ikke at jeg aldrig vil kunne finde på at nævne Poul Kirks navn igen. Hvis han har stillet sig som repræsentant for frikirkenet i medierne, så må han jo også være parat til at blive bedømt offentligt. Ellers ville han jo ikke være en tilfredsstillende repræsentant.

Jeg er stadig skuffet over hans måde at henvende sig til mig på. Jeg synes ikke det er passende for en pastor. Det han burde have gjort var at svare på mit spørgsmål om Phil Pringle. Men pastorer laver også fejl.

Der er dog en ting som jeg godt vil skrive om Poul Kirk og som jeg havde forberedt læserne på, og det var om det jeg godt kan lide ved Poul Kirk. Den kan ses på dette link.

Den omtalte artikel og kommentarerne kan ses på dette link til Domino, og link til dette indlæg er selvfølgelig sendt til Poul Kirk.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

Hvordan kan folk stadig sige god for Todd Bentley?

At nogen den dag i dag kan sige god for Todd Bentley efter sidste års skandaler, er svært at forstå. I dette klip fra Wretchedradio, gennemgår Todd Friel, problemerne ved Todd Bentley, og problemerne med dem der arbejder på at få ham tilbage til prædikestolen. Men også hvordan man burde tage sig af Todd Bentley ifølge bibelen. Det er nærmest uhyggeligt at høre hvordan Todd Bentleys “mentor” Bill Johnson ikke bruger bibelen i sin argumentation for at få Todd Bentley tilbage. Men forfriskende at høre Todd Friel fortælle hvor enkelt det egentlig er hvis man godt vil have folk tilbage i en sund tro igen. Men det ser desværre ud til at Todd Bentley er på vej tilbage på trods af skandalerne. Så snart vil du der spilder dine penge på God TV, igen få lov til at høre en skør mand sige BAM, slå folk i maven, tilkalde “healing angels” som bibelen ikke taler om, og komme med de mest tossede profetier, samt urigtige historier om folk der er rejst op fra de døde. Men du vil ikke høre ham prædike Guds ord, selvom det er det han burde gøre, hvis han virkelig var sendt af Gud.

Til dem der har glemt, eller ikke ved hvem Todd Bentley er, kan man se eksempler på hans forkyndelse (eller mangel på samme) her:

Categories
Bibelen Forvirret lære

14 årig dreng fra bondegård får en åbenbaring fra Gud

Nogenlunde sådan lyder overskriften på et ret interessant indlæg på bloggen I love mormons. Det er et scenarie hvor man forestiller sig en 14 årig dreng fra en bondegård i Missisippi, som har fået en åbenbaring der viser at mormonismen er vranglære. Drengen taler offentligt ud om at Gud har vist ham at vi ikke kan stole på Mormons bog, på den lære som mormonerne står for, og de ledere som har varetaget arven efter Joseph Smith, som er mormonernes grundlægger.

At mormonismen er ligeså forkert som Jehovas vidner, skal der ikke være nogen tvivl om her. Men det der gjorde dette indlæg interessant, er de tanker som er opstået i folks hoveder efter at have læst den (som man kan læse af de mange kommentarer). For det viser sig at folk har meget svært ved at finde ud af hvordan de skal vurdere sådan en åbenbaring. Det er for en stor del af kommentarerne relativismen som bliver afgørende for om vi kan vurdere om man tror på drengens åbenbaring eller ej. Med andre ord, “føler jeg det samme, eller føler jeg noget andet?”. Andre igen siger at de er glade for at der er folk der profeterer og at man ikke skal se ned på profetisk tale. De begrunder det med at det er irriterende når kristne ikke kan anerkende at Gud kan tale til os i dag personligt.

Det er ret nedslående at læse en stor del af kommentarerne, fordi der er en slående mangel på henvisning til hvad der står i Guds ord. For sagen er den at en åbenbaring fra Gud behøver der ikke være noget galt med. Gud taler til os i dag, for hvis Han ikke gjorde var der ikke nogen der blev frelst. Det er jo Gud der drager på os, for ingen kan komme til Jesus uden at Faderen drager på en. Men og her er et stort men. Det er ikke sådan at Gud vil åbenbare noget nyt, noget som Han ikke har vist i forvejen. Mormonerne skal ikke have deres lære vurderet på basis af en åbenbaring, hvad enten det sker igennem en 14 årig dreng fra en bondegård, eller en 70 årig profet som er blevet brugt i fyrre år i kirkerne. Hvis en af de to skulle få en åbenbaring, skal det de har fået åbenbaret vurderes ved Guds ord! Hvis det ikke er i overenstemmelse med ordet, så kan det ikke bruges til noget som helst! Heller ikke selvom der kan være folk som siger at “de personligt har fået noget ud af det”.

Hvad enten man er karismatiker eller ej, så skal det stadigvæk være Guds ord der står først. Hvad enten vi føler, ønsker eller mærker noget andet, så er det stadig Guds ord vi må basere vor tro på. Ikke vore følelser, og ønsker. Når vi går ind på den relativistiske vej, er det at vi ender med at godkende bøger som
“Hytten” og lignende ting. En vej som gør at vi ikke kan skelne sandhed fra løgn. For her bliver sandheden hvad jeg føler, og ikke hvad Gud har åbenbaret igennem sit ord.

Categories
Forvirret lære Hvem er Gud? Troens forsvar

“Sandheden er ilde hørt”

I går skrev jeg om den lidt underlige historie om hvorfor Store Stygge Ulv løslod de tre små grise, da han endelig havde fanget dem (se her). Årsagen var skrev jeg:

“For hvis han ikke havde dem at rende efter, så kunne han se at hans liv ikke havde nogen mening.”

Store Stygge Ulvs liv handlede om at fange de tre små grise. Men da han endelig fangede dem, var han nødt til at løslade dem, for at undgå at miste meningen med sit liv. Ligeledes er der mennesker der påstår at de søger sandheden, men som ikke vil tage stilling til sandheden når de møder den. Jeg har mødt dem mange steder, de vil gerne diskutere åndelige områder, og filosofere sig frem til det ene og det andet. Men når de finder ud af at man siger at man kender sandheden, så slår de fra. Det er ikke i orden at sige man kender sandheden, for det er for meget at forlange for et menneske. Dermed sætter de sig selv i en ret mærkværdig situation. For dels siger de at det de selv søger efter ikke kan findes. Og dels siger de at det ikke er muligt for et menneske at kende sandheden. Hvis de virkelig mener det, så viser de at deres liv er tomt og nyttesløst. For hvorfor skulle man søge efter noget der ikke kan findes? Det er jo tåbeligt.

Men jeg er overbevist om at der er en anden årsag til deres påstand om at de søger sandheden, som de reelt set ikke mener alligevel. Det lyder nemlig godt i andres øren at sige den slags. De kan endda få det til at lyde som om de er intelligente. Men hvis de bliver konfronteret med sandheden så vil perspektivet med deres liv jo forsvinde. For hvis de virkelig en dag skulle stå overfor sandheden, så ville det betyde at de var nødt til at forholde sig til den. På det tidspunkt var de nødt til, ligesom Store Stygge Ulv, at finde ud af om man ville betale den pris det koster at forholde sig til sandheden, eller ej.

For enten kender man sandheden og lever efter den, eller også lever man som om der ikke er nogen sandhed, på trods af at man er blevet gjort bekendt med den. Udtrykket “Sandheden er ilde hørt” må jeg sige ser ud til at være sandt. Forresten så er sandheden en person. Han hedder Jesus og omtaler sig selv sådan her:

“Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” Johannes 14.6

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

Svar til Svend Løbner Madsen

Svend Løbner Madsen har efter et stykke tid besluttet at blande sig i debatten om hans bog ”Kristus i verdensreligionerne” (se her). Jeg har respekt for at han vælger at blande sig i debatten. Jeg forventer at Svend Løbner er en travl mand, som ikke har tid og mulighed for at blande sig i alt hvad han vil, og jeg sætter derfor pris på at han vælger at forsvare sin bog her på siden. Det håber jeg også andre læsere og evt debattører vil respektere ham for. Men det er ikke ensbetydende med at jeg giver ham ret. Hans bog er stadigvæk ikke anbefalelsesværdig, og det er baseret på de informationer han selv har tilvejebragt om bogen. Ikke på rygter om bogen, eller hvad kritikere har sagt om bogen.

Min anklage på bogen har været at den er baseret op synkretisme. Det var oven i købet noget som Svend Løbner selv advarede imod for år tilbage. At bogen indeholder synkretisme er lige præcis den del af anklagen som ingen har tilbagevist. Svend Løbner og nogle af hans støtter (som har læst bogen) siger selv at den indeholder synkretisme. Mens hans støtter ser ikke et problem heri. Svend Løbner siger selv i hans kommentar, at der er to former for synkretisme. Positiv og negativ synkretisme. Han henviser tilmed til en professor i teologi som forsvarer dette synspunkt. Hvilket nu ikke imponerer mig. Jeg er jo heller ikke imponeret over hvad professor Richard Dawkins kan finde på at sige om Gud og hvad han bygger det på. Så at han henviser til en ”ekspert” er ikke et argument i sig selv. Jeg ville ønske han kunne bruge sin bibel i stedet.

Men jeg skal ikke begynde at gentage mig selv vedr. denne bog, det kan man læse i de forrige indlæg om denne bog. Jeg vil langt hellere se på det skriftsted som Svend Løbner og andre bruger til at forsvare synkretisme. Det sker i apostlenes gerninger 17, hvor Paulus har gået rundt i Areopagos og blevet irriteret over at se på de gudestatuer der var stillet op overalt i byen. Han siger så i vers 22-24:

” Athenere! Jeg ser, at I på alle måder er meget religiøse. For da jeg gik rundt og så nærmere på jeres helligdomme, fandt jeg også et alter med indskriften: For en ukendt gud. Det, I således ærer uden at kende det, det forkynder jeg jer. Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder.”

Dette sted har mange misforstået, og fået til at handle om at Gud havde sat et spor i deres tro som kunne vise dem hvem Han er. Men siger vi det, glemmer vi hvad det var Paulus sagde. For han siger jo at den Gud de IKKE KENDER, det er den Gud han kender, og fortæller om. De får altså at vide at de ikke kender Gud, og at de ikke ved hvem han er. Dertil siger han det i en kontekst der viser dem, at deres måde at tilbede på, ikke er i overensstemmelse med den måde Gud vil tilbedes på.

Det er faktisk ret provokerende for dem at høre, for de var netop meget religiøse som han sagde. De havde udviklet måder at tilbede på, og får nu at vide at det ikke er sådan de skal tilbede den sande Gud. Men den sande Gud som de har været uvidende om, kan han give dem kundskab om. Dette har intet med synkretisme at gøre, det er en forkyndelse af evangeliet hvor han bruger deres egen religion som icebreaker, til at gøre opmærksom på hvem den sande Gud er. Han påstår ikke at Gud er i deres religion, medmindre man absolut vil læse det ind i teksten.

Men den anden ting som gør Svend Løbners bog ubrugelig, er hvad Svend Løbner og hans medredaktør på Udfordringen skriver i forvejen. For deres tanker og meninger er jo tilgængelige for enhver der vil finde ud af det. Svend Løbner er en af dem der har været med til at godkende liberalteologer, som vi ikke ville give plads i bibeltro kirker i halvfjerdserne. Således har han sagt god for Johannes Møllehave, selvom Møllehave stadig er universalist, og mener at man kan leve i seksuel umoral og stadig være en kristen. En livsstil som han og hans kone Herdis udlevede, og det var ikke noget de lagde skjul på. Dertil er der også i Udfordringen at trosbevægelsen, emergent church og purposedriven retningerne er blevet godkendt som værende sand og troværdig kristendom. Det er sket i løbet af de sidste ti år, og har medført at mange kristne i dag har svært ved at skelne vranglære fra kristendom. Før den tid var der klare skel hos udfordringen for hvad man ville skrive om, og hvordan man ville skrive det. Dertil var der også retningslinier for hvem der kunne annoncere i udfordringen. Dengang kunne KBC ikke få lov at reklamere for deres ”trosmøder”. Men iI dag kan både Vasula Ryden, Benny Hinn og Evangelist få lov at annoncere, og der bliver skrevet meget pænt om dem samtidig. Jeg kan huske dengang Henri Nissen skrev klart og tydeligt om den slags lære, men i dag er det anderledes.

Så den måde at Svend Løbner skriver i Udfordringen i forvejen, stempler ham som en der ikke kender evangeliet, og ikke kan skelne mellem ægte og falsk kristendom. Det samme gælder for Henri Nissen. Begge har de vist at de ikke magter deres opgave. De har forladt den udfordring som Udfordringen blev bygget på. Den var et opgør med slatten, og diffus kristendom da den blev startet. Prøv blot at finde nogle gamle eksemplarer af Udfordringen og sammenlign dem med det man ser i dag, og vurder selv.

Men tilbage til synkretismen. For det er ikke første gang en synkretistisk bog er udgivet af folk fra Udfordringen. Henri Nissen udgav for nogle år siden ”Jesus i stjernerne” hvor han prøver at påvise at astrologien i sidste ende kan pege på Jesus. En tåbelig bog som jeg har læst i, og første gang jeg kiggede på dens argumenter tænkte jeg: Hvad i alverden skal jeg bruge det her til? Kunne han ikke bare undervise i hvad bibelen fortæller?

Svend Løbner og Henri Nissen burde tage og skaffe plads til ordentlig kristendom i Udfordringen, og fjerne det vranglære som den har fodret godtroende abonnenter med. De kunne for.eksempel starte med at erkende at det var en fejl at godkende Todd Bentley og den såkaldte ”Lakeland vækkelse” som værende fra Gud. Når det har vist sig at kritikerne har fået mere end ret i at der var noget meget meget galt her. Og så kunne de fortælle om det som Gud er i gang med at gøre i Danmark istedet. For der sker rigtig meget, som Udfordringen ikke skriver om. Men det kan være jeg selv snart vil skrive hvad det er der sker.

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Omvendelse

Mine får hører Min røst

Sådan siger Jesus i Johannes 10.27, og følger op med: “og jeg kender dem, og de følger Mig”. Dette er en skræmmende udtalelse. For hvem er det så der ikke hører Hans røst? Det må jo så være dem der ikke er Hans får. Dem som Han ikke kender. Dem som ikke følger Ham. Hvem er det så? Hvordan kan vi kende dem? Svaret må være, at vi kan kende dem på at de ikke kender, og ikke hører Hans røst.

Jeg undrer mig over en forholdsvis stor del af de ledere som sidder i det kirkelige i dag. Og det er både indenfor det frikirkelige, såvel som det folkekirkelige jeg hentyder til her. Det er som om mange af dem ikke kan høre Jesu røst. Når de hører en som Paul Washer siger mange af dem fra, og siger det er for radikalt. Den slags mener de ikke der er plads til. Men hvis de hører en som Benny Hinn, siger de at vi kan lære noget af det. Når de hører en som John MacArthur påstår de at han tolker bibelen for bogstaveligt , men hvis de hører en som Rick Warren misbruge bibelcitater, synes de at det lyder godt i deres øren. Nu vil jeg ikke gøre Paul Washer og John MacArthur til bibelske orakler i vores tid. Den forkyndelse de har, kan sagtens blive forkyndt af andre, også her i Danmark. Deres forkyndelse er bibelsk funderet og bliver formidlet uden at tage hensyn til hvad det er for en tid vi lever i. De forsøger ikke at bøje Guds ord. Og når jeg hører dem, så hører jeg folk der taler Jesu ord klart og tydeligt. Med andre ord jeg hører Hans røst igennem dem, og andre sande reformerede teologer.

Når jeg taler med lægfolk i kirkerne, har jeg i mange år lagt mærke til at der er en stor del, som tørster efter det rene evangelium. Men de har fået at vide at de skal holde mund, og bare rette ind efter den nye linie. Den nye linie er så godt som aldrig funderet på bibelen, men på en eller anden ny smart ubrugelig strategi. Hvem er disse folk som har fået lederstillinger i kirkerne, som ikke kender Hans røst. Hvem er det som leder kirken på vildspor med alle deres mærkværdige ideer som ikke har sit udgangspunkt i skriften? Hvordan har de kunne få ledende roller i kirken? Dette er der mange svar på, som jeg måske kan komme ind på en anden gang. Men jeg gruer for de stakler som er sat på ledende positioner i kirkerne, men som ikke kender Hans røst. For som Jakob skriver:

“Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom.” Jakob 3.1

Hvis vi underviser andre i ordet, og ikke selv kender det, så får vi altså en hårdere dom. Dette skal vi tage meget alvorligt. For sådan som kirken ser ud mange steder i dag, så er der rigtig mange der prædiker dom over deres eget liv. De samler sig Guds vrede til dommens dag, istedet for at prædike så de kan samle skatte i Himlen.

Pastorer der har brug for at omvende sig
Disse folk har brug for at omvende sig. De har brug for at forstå hvem Gud er, så de kan leve op til det farlige hverv det er at forkynde ordet. For det er et hverv som kun er tiltænkt dem som kan kende forskel på Hans røst, og andres røst. Dem der ikke kan høre forskel vil komme i store problemer. Men hvem tør sige noget til disse ledere? Hvem tør vise dem at de er på vildspor? Hvem er villig til at miste sin popularitet i kirken, ved at vise at der er noget galt? For hvis ingen gør dem opmærksomme på det, så vil de blot køre menighederne længere og længere ud i tåbeligheder og vildfarelse. Jeg synes vi er kommet nok på vildspor allerede i dag, hvor langt synes du at folk skal gå ud i kviksandet før du advarer dem og viser at de har brug for hjælp til at komme op?

Categories
Bibelen Endetiden Falsk Lære Forvirret lære

En sund holdning til Jesu genkomst

I disse dage er der flere, i særlig den karismatiske bevægelse der er begyndt at komme med mærkværdige forudsigelser om Jesu genkomst. At Jesus engang kommer og henter sin brud, er jeg ikke det mindste i tvivl. Men hvornår det vil ske, kan jeg ikke forudsige, fordi bibelen er ganske klar på dette område. Læs blot Mattæus 24 og se selv efter. Men lad mig her nøjes med at citere 24.42:

“Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.”

Der er nogen der har overfortolket dette skriftsted til, at det kun betyder at vi ikke kan sætte dato på. Men udtrykket som Jesus her kommer med er ifølge grundteksten et ret bredt udtryk. Det kan både bruges om årstid, time i døgnet, om enten morgen eller aftenshalvdøgn, eller om et helt præcist klokketidspunkt. Det er også årsagen til at det er oversat forskelligt. I nogle oversættelser står der jo at vi ikke ved hvilken time Jesus kommer i. Så den brede betydning gør at vi ikke kan sætte noget mål på, hvornår det skulle ske.

Men i dag ser vi at der i dele af den karismatiske kirke, er folk der mener at de har fået åbenbaringer om at Jesus kommer i år 2012. Og det er sjovt nok noget som de siger at flere andre siger rundt om i verden, som om det skulle gøre det mere troværdigt. Inden jeg går videre vil jeg sige til nye læsere at det bestemt ikke er alle karismatikere der er hoppet på den vogn. Der er mange karismatikere med et ordentligt bibelsyn, som afviser den form for åndelig arrogance. For det er hvad det er. For når Jesus selv sagde at Han ikke kender timen og dagen, men kun Hans Fader i Himlen (Mattæus 24.36), så er det åndelig arrogance når folk begynder at sige at de kender året det sker. Det er at gå langt over stregen.

Sat i bås
Dertil er det også med til at man sætter sig selv i bås, med falske profeter som har kommet med de samme budskaber før. Jeg nævner blot Charles Taze Russel som grundlagde Jehovas Vidner, som forudsagde dommedag (vist nok i 1912 eller deromkring), og Ellen G. White der grundlagde Syvendedags adventisterne som også forudsagde Jesu genkomst (uden at det dog blev indfriet). Og den mærkværdige William Branham som også forudsagde at bortrykkelsen skulle ske i 1976. Og så det danske tagryggen.dk som mente det skulle være sket i 2006. Og da det ikke skete mente de man kunne lære noget af det, men sjovt nok lærte de ikke at det var forkert af Kim Andersen fra tagryggen at komme med sådanne forudsigelser.

Disse folk tilhører bestemt ikke en gruppe man burde ønske at være i bås med. Men det er ikke første gang at en forholdsvis stor del af kirken har mistet fokus og er begyndt at kigge på forudsigelser om Jesu genkomst. Det har ikke været godt før, og det er heller ikke godt nu. Før det første årtusindskifte, havde man de samme forventninger. Af en eller anden ubibelsk grund var man overbevist om at Jesus ville komme tilbage omkring årtusindskiftet. Nu er der nogen der mener at vækkelsestegn viser sig ved en forventning om Jesu snarlige genkomst. Og det er der også noget om. Men der er også en anden side som vi ikke snakker så meget om, som er den negative del af forventningen af Jesu genkomst. Og jeg har det dårligt med at skrive at der er en negativ side, men det skyldes ikke Jesus, men de kristne selv.

Den negative side er at kristne kan risikere at gå istå, når de fokuserer for meget på at Jesus kommer snart. Dengang for lidt over 1000 år siden holdt man op med at bygge nye kirker, og dem man havde, lod man stå til. For hvorfor skulle man bruge ressourcer på det, når Jesus var lige om hjørnet? Da man var kommet en tredive/fyrre år ind i det nye årtusind, og Jesus ikke var kommet tilbage. Begyndte man at tænke at man måske havde været lidt for hurtig i sin konklusion. Så nu skulle man til at renovere og bygge nye kirker. Hvilket var et forholdsvis stort arbejde, da man havde forsømt det i så mange år.

Men vi er ikke stort bedre i dag. En kirke som jeg kom i, i halvfemserne havde bygget en ny kirke og skulle vurdere deres lån til realkreditselsskabet. Da man fortalte at man havde lavet lånet om til et trediveårs lån grinte man. For man var da sikker på at Jesus var kommet tilbage inden de tredive år. Så det realkreditselsskab skulle da ikke forvente at vi fik betalt alle pengene tilbage. For vi var da forlængst kommet hjem til Herren inden da. Man blev ret irriteret på mig (ja folk var også irriterede på mig dengang), da jeg nævnte at Jesus altså ikke kom tilbage førend evangeliet var forkyndt for alle folkeslag, og at der på det tidspunkt stadig var 2 milliarder mennesker der ikke havde hørt evangeliet. Det var noget vrøvl syntes man, for man var bare sikker på at Jesus genkomst var lige om hjørnet. Men hvis de virkelig mente det, burde de have fortalt deres naboer og bekendte noget mere om Jesus end de gjorde. Men de ville bare hjem og slippe for at bo her. Med andre ord de var gået i stå.

Og med det vil jeg godt sige at en af årsagerne (og jeg tror der er flere) til at vi ikke kender timen og dagen til Jesu genkomst, er for at undgå at vi går for meget i stå. Vi må godt læse tidens tegn, nej mere end det, vi skal læse tidens tegn for det siger Jesus vi skal. Men vi har ikke autoritet til at sætte tider på! Det er kun noget vi kan se i bagspejlets lys, og sådan er det. Vi skal arbejde som om Herrens dag er nær, men ikke gå i stå af den grund. At vi forventer Jesus kommer snart er ikke en årsag til at holde op med at plante kirker, eller lade være med at tage en uddannelse, eller stoppe med at indbetale sin pensionsopsparing.

Og så er jeg ligeglad med om så tusind profeter fra både den karismatiske bevægelse og mange andre siger at Jesus kommer tilbage i 2012. Det er ikke engang afgørende for mig om Han kommer i 2012. Han kan komme i 2011 eller 2013, eller senere. Det er ikke afgørende. Det afgørende er at han kommer. Ikke fordi en profet har sagt det, men fordi Han selv har sagt det, men også sagt at vi ikke kender timen og dagen. Så dem der render rundt og tror de er den nye tids Nostradamus, kan jeg fortælle at de har ikke noget nyt at fortælle. De skulle langt hellere tage og læse deres bibel og vise at det er den der er deres autoritet. Og så skulle de tage og prædike korsets evangelium istedetfor at gøre sig til “overprofeter” som folk kan se op til, og synes er meget åndelige. Jeg har brug for langt mere holdbare statements end deres forudsigelser, og dem ved jeg hvor jeg kan finde, nemlig i bibelen!

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kirke

John MacArthur om Erwin McManus og hans forgængere

Nedenstående er frit oversat fra Phil Johnsons anbefaling af genudgivelsen af en seksten år gammel bog af John MacArthur:

Seksten år er gået siden John MacArthur udgav sin bog “Ashamed of the gospel”. Denne bog har aldrig været ude af tryk siden. Det var en kritik af Willow Creek-og Saddleback kirkernes søgen efter at være “relevant.”

Stil kommer og går
Tingene er anderledes nu. For det der før virkede så forbavsende frisk og relevant, i en verden af søgere for seksten år siden, er nu gået af mode. Noget af det der skete er endda blevet foder for den post-evangeliske foragt og hån. Bill Hybels synes endelig at have holdt op med at tale om “unchurched Harry.” Rick Warren har istedet forsøgt at holde sig interessant ved at binde sit navn til nogle af Hollywoods politiske kæledyr. Andre udtryk, der var på mode dengang (som søgervenlig og brugervenlig) er ikke helt så populære i dag, som de var seksten år siden.

Men den pragmatiske filosofi, der ligger bag disse begreber er stadig den drivende kraft i den brede vide verden af semievangelisk og emergent religion. Fortalere for religiøs pragmatisme i dag, kalder stadig deres arbejde for “missionalt”. (Det er ikke for at antyde, at alt, hvad der kaldes “missionalt” er dårlig. Det er det ikke.) Men lad os se det i øjnene: De høje herrer fra det søgervenlige missionale ministerium har ikke gjort et godt stykke arbejde. De har kun leveret gammel vin på nye sække. Og vinen smagte dårligt.

På trods af at de specifikke tendenser og trick, der var så interessante i 1993  ikke længere er relevant mere, så er MacArthurs bog stadig relevant i dag. For det er en kritik af, at den underliggende filosofi, der lå bag dengang, og ligger bag de forkerte modvækkelser som foregår i dag. Derfor bliver den nu genoptrykt i en ny udgave. Her er et lille stykke fra et af de nye kapitler i bogen:

“Flere årtiers Nonstop snak om strategi om relevans, kontekstualisering og smarte metoder til at inddrage kulturen, har ikke haft nogen mærkbar positiv åndelige indflydelse på den verden, vi lever i. Indflydelsen fra kirken inden for vores kultur fortsætter med at falde; vores samfund er blot vokset sig mørkere, og budskabet som kirken i dag giver til verden, er mere forvirret og forvirrende end den måske har været på noget tidspunkt siden den mørke middelalder. . .

For at sige det ligeud: Kirken er blevet en kilde til latter for verden. Den står uden nogen moralsk autoritet, uden nogen troværdighed til at stå overfor verden og konfrontere synd. Den kan ikke  proklamere Kristi herredømme eller tale  med klar stemme om synd, retfærdighed, eller dom.”

Min kommentar til dette (René Vester)
Den bog burde være den man fik læst i kirkerne i dag. Men istedet fortsætter vi med at invitere de nye fortalere for relevant kirke og ræk ud til din kultur. Den 4 maj kommer der en mand som i en af hans bøger har skrevet følgende:

“The biggest enemy of the movement of Jesus Christ is christianity”

Dette står i hans bog “The barbarian way”, og han anbefaler selv sin bog med den udtalelse. Manden er Erwin McManus. Han er hovedtaleren til en kirkevækstkonference for frikirkepræster og forkyndere. Det foregår i pinsekirken (Bykirken) i Odense d. 4 maj under Willowcreek. Jeg har hørt forkyndelse af McManus og jeg kan ikke høre at han har noget nyt eller bedre at tilføje, end Bill Hybels eller Rick Warren. Der er ikke noget nyt under solen. Men hør selv efter i dette klip, hvor han siger hvad kirken skal gøre for at tiltrække folk. Og spørg dig selv om du ikke har hørt det alt for mange gange før. Og om der ikke mangler rigtig meget fokus på Jesus Kristus her:

Se Dominos anbefaling af Erwin McManus her, hvis du vil have en lidt mere positiv vinkel på den mand. Personlig fatter jeg ikke at man inviterer ham. Men undersøg selv om jeg ikke har ret, tag ikke blot mit ord for det. Men jeg synes at man istedetfor at invitere Erwin McManus, burde invitere nogen der turde prædike Guds ord som Guds ord er istedet. For det er vores største behov i kirken i dag! Så må Gud give væksten.

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære

Var Jonas en falsk profet?

Jeg tror langt de fleste kristne som kender deres bibel, vil anse overskriften for at være et dumt spørgsmål. Ikke desto mindre er det et spørgsmål vi kan bruge til at vurdere hvad en falsk profet er og ikke er. Der er flere kristne der mener at en falsk profet kan vurderes på om vedkommendes profetier går i opfyldelse eller ej. Går de i opfyldelse tror man vedkommende er en sand profet, og hvis de ikke går i opfyldelse er det fordi afsenderen er en falsk profet.

Men med den argumentation har vi lige gjort Jonas, som flygtede fra Gud fordi han ikke ville profetere over Nineve, til en falsk profet. For han kom til Nineve og talte disse seks ord:

“Om fyrre dage bliver Nineve ødelagt!” Jonas 3.4

Men hvad skete? Borgerne i Nineve omvendte sig og Gud ødelagde ikke Nineve. Bagefter blev Jonas irriteret over at Gud ikke opfyldte den profeti Jonas var kommet med. Men det er en anden historie. Der er to årsager til at vi ikke anser Jonas for en falsk profet. Dels er hans bog at finde i bibelen og dermed en kanonisk bog. Den er altså godkendt som Guds ord. Den anden årsag er at han prædikede hvad der ville ske, hvis borgerne i Nineve ikke omvendte sig fra deres onde gerninger. Det var altså en advarsel om hvad der ville ske, hvis de fortsatte deres syndige liv.

Men hvornår kan man så definere om en er en falsk profet?
Det er faktisk ikke så svært. For det første er det vigtigt at finde ud af om “profeten” prædiker et ord der er funderet i bibelen. Hvis det ikke er det, så er det fuldstændig ligegyldigt hvad vedkommende har profeteret og om det går i opfyldelse eller ej! Her kunne jeg blot nævne Kenneth Copeland og Todd Bentley. Deres forkyndelse er så langt fra bibelens, at de allerede der har gjort sig til vranglærere. Om deres såkaldte profetier går i opfyldelse eller ej, er på ingen måde noget man kan bruge til at godkende den slags folk. Men hvis en som prædiker Guds ord (eller noget der ligner) og profeterer om noget godt som vil ske, og det ikke sker, så er der også noget der kraftigt tyder på at noget er galt, og at vedkommende sandsynligvis er en falsk profet.  Et eksempel herpå er profeten Hananja som ses i Jeremias 28. Det kunne jeg godt gå i dybden med, men det vil fylde for meget til et enkelt indlæg.

I dag er der nogle amerikanske pastorer som har kommet med udtalelser om hvad der kommer til at ske i USA. Det specielle ved deres udtalelser er at flere af dem ikke er karismatikere. Nærmest tværtimod. Men de kan se i Guds ord at fordi USA har accepteret og forsvaret synden i deres samfund, så vil det få konsekvenser. Det står tydeligt for dem. Her er hvad en af dem (John MacArthur) sage for to år siden. Siden hen har USA fået en præsident som er ved at indskrænke folks tros- og ytringsfrihed. Hvilket jeg har vist i
forrige indlæg. Hvis der skulle findes profeter i dag, så vil de nok lyde mere som MacArthur, end de vil lyde som Kenneth Copeland. En sand profet kender Guds ord og er drevet af Guds ord. Sådan var det i det gamle testamentes tid, og i det nye testamentes tid. Hvis der er profeter i dag, vil det samme være tilfældet for dem.

Categories
Forvirret lære Kirke Overfladisk kristendom

Når kirkerne bliver surrealistiske 1 Sex

Som jeg skrev i indlægget “Videoen som viser hvad der vil ske for de kirker der ikke bygger på Guds ord” vil kirker der ikke bygger på Guds ord, få tendenser til at udvise en surrealistisk adfærd. Det lovede jeg at vise nogle eksempler på. Så velkommen til denne nye serie på omvendelse.dk om de surrealistiske kirker. Det bliver en serie som vil vise hvor langt vi mennesker er villige til at gå for at gøre kirken mere “spændende”, så vi ikke behøver prædike det gamle omvendelsesevangelium. På en måde vil der være mange af indslagene der vil være komiske. Men det rette ord er nok tragisk. For det er tragisk når kirken hellere vil gøre alt muligt andet end at prædike Guds ord, bare for at fastholde folk og tiltrække nye. Kirken har fået en meget vigtig opgave, og det er at prædike Guds ord. Det er ikke kirkens opgave at få det til at se ud som om det kun er tosser der går i kirke. Tosser som har en tendens til at minde om Baalsprofeterne der råbte og skar i sig selv for at få Baal til at manifestere sig.Det hjalp ikke dengang, og det gør det heller ikke i dag. Heller ikke selvom det vil give kirkevækst. For kirkevækst er ikke lig med at folk er frelst.

Men her er det første bud på en kirke der er blevet surrealistisk. Grace church i Ohio synes vi skal have noget mere sex ind i kirken. Så det har de lavet en video om. Jeg synes den er meeeget surrealistisk, og kan slet ikke se hvorfor jeg skulle have nogensomhelst grund til at komme i den kirke!

[display podcast]

Til dem der tænker “aarh det er bare i USA det er sådan”, kan jeg fortælle at der kommer også bud på surrealistiske kirker i Danmark senere. Men den tid den sorg.