Category: Forvirret lære

Categories
Bibelen Forvirret lære

Hvordan skal jeg forstå og læse bibelen?

Et ofte brugt argument imod kristendom, er at kristne er uenige om så mange ting. Årsagen til kristne er uenige, er at vi tolker bibelen forskelligt, og hvordan kan man så finde ud af hvem der har ret?
Lutheraneren Jón Poulsen som jeg lavede en video med for nylig har netop lavet en video om dette, som jeg synes er værd at dele.

Jón har åbenbart mødt de samme typer som jeg. Eksempelvis folk som mener at deres åbenbaring af isolerede skriftsteder er mere sande, end det som bibeltro kristne har ment igennem to årtusinder. Jón kommer med en glimrende forklaring på hvorfor dette både er ubibelsk, og slet ikke en måde vi skal læse bibelen på.

Men er jeg så enig med Jón i alt i denne video?
Nej, det er jeg ikke, og det er ikke noget problem. For jeg er rigtig meget enig i den vinkling på han benytter sig af. Eksempelvis taler han om at noget i bibelen er deskriptivt, og andet er præskriptivt. Dvs. noget er beskrivende i forhold til hvad der skete dengang, og andet viser hvordan det skal gøres og være fremover. Lige præcis her er Jón og jeg uenige om dåben. Hvor jeg som bibeltro baptist, mener at det vi ser i bibelen om dåb er præskriptivt, og Jón mener det er deskriptivt (hvilket kan forklare hans holdning til barnedåben). Men på mange andre punkter ved jeg at vi er mere enige om hvad der er deskriptivt, og hvad der er præskriptivt.
Men at vi ser forskelligt på dåben, ser jeg netop ikke det store problem i. Og Jón forklarer også hvorfor det kan være ok at være uenig om noget i bibelen, så længe det også er på et rigtigt grundlag man er uenig.

Faren ved at læse bibelen forkert
Der hvor jeg synes han rammer plet, er hvor han viser hvordan folk kan finde på at tage et bibelvers helt ud af den kontekst den står i, og så give det en ny mening. Det har jeg oplevet ret meget i særlig de karismatiske kredse da jeg kom der. Her var det tit mere et tegn på at man havde en større åbenbaring, end det var et tegn på dårlig bibelforståelse. Men det at give et skriftsted en ny forståelse (baseret på ens personlige åbenbaring) kan nemt medføre trosmæssige skuffelser. For hvad nu hvis ens forståelse var så langt væk fra den bibelske sandhed, at det så viste sig at det man troede, aldrig kom til at holde stik? Tja, jeg har mødt folk der har været skuffet over livet, af både den ene og den anden årsag, og det kan være ganske normalt. Men at være skuffet fordi man troede Guds ord viste noget det ikke viser, er ødelæggende for ens tro. Så hellere bygge på det vi kan vide er helt sandt, i stedet for noget vi forstår forkert.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kommentar til medierne Overfladisk kristendom podcast

Hvornår må man kritisere? En samtale med Jón Poulsen

Jeg havde i sidste uge, en snak over ZOOM (og dermed Coronafrit) med Jón Poulsen, som er pastor i Ølgod Valgmenighed. Han havde spurgt om han og jeg der kommer fra forskellig kirkebaggrund kunne samtale om hvornår kritik er i orden, og hvornår det kan komme ud på et vildspor. Men vigtigst af alt, hvad siger bibelen om dette emne. Det kom der en god længere snak ud af. En ting soom jeg syntes var ret givende ved denne samtale, er bl.a. at Jón som jo er uddannet teolog, og jeg som er uddannet økonom og matematiker, begge kan se at der er et behov for at kirkens folk er i stand til at tænke selv, og ikke bare tage alt for gode varer. Det er jo ikke meningen man blot skal lægge hele dette ansvar over på ens pastor. Men selv være tænkende og vurdere det man hører i lyset af Guds ord.
Men lyt selv og se om du også kan få noget ud af vores snak.

Categories
Endetiden Forvirret lære Kirke Prædikener

Hvordan skal kirken være salt, og hvorfor siger Jesus at saltet kan miste sin kraft?

For nylig prædikede jeg i Give Baptistkirke. Her talte jeg udfra Mattæus 5.13 hvor Jesus siger:

“I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker.”

Desværre forstår vi tit bibelen udfra den tid vi lever i. Så salt har ikke den samme værdi og betydning som det havde på Jesu tid. Men hvad sker der hvis vi forsøger at forstå hvad Jesus siger udfra den tids forståelse af salt? Og hvad mente Jesus egentlig med at hvis saltet mister sin kraft så duer det kun til at trampes ned af mennesker? For det er da en lidt underlig ting umiddelbart at sige. Dette og mere kommer jeg ind på i denne prædiken.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

Torben Søndergaard og hans disciples åbenlyse hykleri

Noget som undrer, og irriterer mig, er misforståelsen om at man ikke må være kritisk hvis man er en kristen. For hvor står det lige henne i bibelen at man skal lægge hjernen hen på hylden, og bare sige ja og amen til alt hvad man hører præsten sige? Hvis det virkelig var sådan, så ville der ikke have været en reformation, der ville heller ikke have været en John Wesley, og heller ikke nogen frikirker bare for at nævne nogen. Alle tre eksempler var reaktioner på at der var noget ved den daværende kirke som var dybt problematisk. Derfor var man nødt til at gøre noget, og sige noget.
Den del har Torben Søndergaard og hans disciple kun fattet sådan ca. halvdelen af. For de mener selv at de har ret til i stor stil at kritisere store dele af de etablerede kirker, og påstå at de kirker gør det forkert. Det kan man tydeligt se er tilfældet i Torben Søndergaards bøger (som ”Den sidste reformation”, og i hans spillefilmslange youtube-video ”The last reformation”. Der bliver der godt nok ikke lagt fingre imellem, og jeg skal love for at størstedelen af kirker får voldsom kritik. Meget af kritikken er sådan set rigtig nok (ikke alt), men der er alligevel et problem. For Torben Søndergaard mener åbenbart at have fået nøglen til hvordan man skal holde kirke, og derfor har han så ret til at kritisere alle andre for at gøre det forkert. Og det samme gør store dele af hans efterfølgere også. Men lige præcis der knækker filmen så.
For hvad sker der når man kritiserer Torben, eller hans bevægelse ”The last reformation”? Ja, så er der ikke grænser for hvilken ugudelig person man er, siden man kan finde på at sige noget negativt om Torben. Det er nærmest som at kritisere Gud selv, at være kritisk over for Torben. Her er hvad en skrev på facebook til en person der ikke anså Torben for at være sendt af Gud:

”Du er en ubehagelig person er du klar over hvad du gør, det er Jesus du forfølger. Torben Søndergaard tjener Gud. Frygter du ikke, har du ikke gudsfrygt i dit liv at komme med sådanne udtalelser vi ved godt hvor det stammer fra. Hvorfor lader du mørket få plads i dit liv. Gid du må få Guds tilgivelse hvis du har noget imod nogen har du et problem bitterhed og det æder en op slut fred med Torben Søndergaard og Gud”

Og her er hvad en skrev til mig fordi jeg er kritisk over for Torben:

”Jeg synes du skulle holde op med at skyde på Torben søndergård. Kalder du dig virkelig kristen og dømmer din broder, du er virkelig ussel. Han redder mennesker og du sviner man til må gud tilgive dig når du står for dommen.”

Den her tilgang til hvordan man modtager kritik, eller giver kritik, er jo fuldstændig forfejlet. For hvis man kan være kritisk overfor andre, skal man også være åben overfor at andre er kritisk overfor en selv. Ellers er det hykleri. Og hykleri er ikke kristeligt.

Dansk Oase kan godt finde ud af det
Mange ved at jeg ikke er nogen tilhænger af kirkebevægelsen Dansk Oase. Mest pga. de har åbnet op for både okkulte tilbedelsesmetoder og diverse liberalteologers mærkværdige ideer. Men der er en ting ved Dansk Oase som jeg har kæmpestor respekt for. De skriver selv at de ønsker at være en kirke i dialog, og at de ønsker at samtale med folk om diverse uenigheder. Det er der såmænd også andre kirkebevægelser der skriver de gør. Men Dansk Oase går længere end de andre. For de viser i deres handlinger at de faktisk mener det. De er virkelig villige til at debattere uenigheder, og de er tilmed i stand til at gøre det fuldstændig åbenlyst og i offentligheden. Her tror jeg mange godt kunne lære noget, hvad end man er en konservativ kristen (som jeg selv) eller er en fanatisk tilhænger af folk som Torben Søndergaard, Rick Warren, Bill Johnson, Hillsong etc.
Dansk Oase har på dialog-feltet vist at de kan ”walk the talk”! Dertil har de flere gange vist at de har masser af selvironi, hvilket jeg kun synes er superfedt. Så tak til Dansk Oase for at være forbilleder på det punkt!
Her er Torben Søndergaard og hans efterfølgere desværre det modsatte af forbilleder. De er skræmmebilleder. Hvis de mener de har ret til at kritisere både den ene og den anden kirke, så åbner de også op for at de selv må kritiseres. Medmindre de mener de er ”så hellige” at det svarer til at gå imod Gud (ja, det ved jeg godt at flere af dem nok mener, men det er stadigvæk ret arrogant at tænke sådan).
I stedet for at blive skør og komme med latterlige argumenter, som at man er ussel fordi man kritiserer Torben, eller forfølger Jesus med ens udtalelser imod Torben, så burde man i stedet vurdere om der er noget af kritikken som er reel. Men det er der desværre ikke plads til i de kredse, for det er godt nok som om de ofte har valgt at lade være med at tænke selv, og lade Torben gøre det arbejde for dem. Og det er ikke sundt for nogen som helst.
For resten så mener jeg ikke at jeg har dømt ”en broder” som en kritiker af mig skrev. For jeg anerkender slet ikke Torben Søndergaard som en kristen, men som en vranglærer der fører folk væk fra Kristus. Han bilder folk ind at han leder til Kristus, men i realiteten er det Torben selv han leder dem til. Foruden en masse vranglære som slet ikke er bibelsk. Torben er blevet irettesat mange gange igennem tiden af sande kristne, og det har vist sig igen og igen, at Torben ikke tager imod nogen formaning. Han står ikke til ansvar for nogen, og kan ikke erkende sine fejl, og har tilmed udøvet kvaksalveri (hvilket er dokumenteret), og kvaksalveri er en forbrydelse og ubibelsk. Men det kan man læse mere om her:

https://sand.omvendelse.dk/hvordan-satte-jesus-folk-i-frihed-og-helbredte-uden-at-vaere-en-kvaksalver/

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

Derfor er forkyndelsen afgørende

Jeg har fandt engang ud af at folk som Rick Warren, Stephen Furtick, Jarle Tangstad og mange lignende folk fra de søgervenlige kirker, faktisk kender evangeliet. De er jo ikke ubelæste folk som ikke har nogen indsigt i hvad evangeliet virkelig er. Rick Warren har eksempelvis inviteret nogen af hans kritikere til samtale og dialog med ham. Det har jeg isoleret set respekt for at han tør tage den dialog med hans modstandere. Det er der faktisk noget flere af de andre søgervenlige kirkeledere der burde tage ved lære af.

Men det som er stærkt bekymrende ved flere af disse samtaler som jeg har læst resumeer af, er at det her viser sig at Rick Warren udemærket ved hvad evangeliet er. For ved disse samtaler har folk spurgt ham om teologiske spørgsmål som han kunne svare ret godt på. Han kender også til vækkelseshistorie, og har læst Jonathan Edwards værker. Han har også fortalt at han godt vidste at uden omvendelse fra sine synder, vil det ikke kunne lade sig gøre at komme ind i Guds rige, fordi han godt vidste hvad det er at blive født på ny (i teologiske termer ihvertfald). Umiddelbart kunne man tro at dette var godt for Rick Warren. Men det er det langtfra. For det at han kender evangeliet, men ikke prædiker det, gør ham dobbelt så skyldig.

En mand som Christian Hedegaard som også prædiker et andet budskab end evangeliet, er ikke nær så skyldig som Rick Warren. For Hedegaard har vist at han ikke har nogen tilfredsstillende teologisk forståelse. Han kan ikke svare på simple bibelske spørgsmål, ( ja jeg har faktisk stillet ham nogen, og ved om andre der også har). Jeg var ganske enkelt chokeret over de svar han gav. For de viste at den mand som mange har anset for at være en troshelt, har et særdeles ringe kendskab til bibelske sandheder. Hedegaard er skyldig i at prædike et andet evangelium, men ikke nær så skyldig som Rick Warren. For Rick Warren viser at han er vidende, men skjuler sin værdifulde viden for andre. Det ser ud til at han mener at hans “purpose-driven” eller målrettede liv er mere værdifuld end Guds evangelium.

Dem der kender evangeliet, men vælger at prædike et andet har et meget stort problem. For vi skal ikke glemme at det ikke drejer sig om vores egen kundskab, men hvorvidt vi prædiker det rigtige budskab. Som Paulus skriver til Galaterne:

“Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.” Galaterne 1.8-9.

Der står ikke noget om at hvis blot man selv kender det rette budskab, så er det i orden at prædike et andet. Tværtimod står der at det er forkyndelsen som det skal afgøres på. Er forkyndelsen i overenstemmelse med Guds ord, eller lægger den noget til, eller trækker den noget fra? Det er hvad der betyder noget. Frugterne er bestemt også noget en falsk profet kan bedømmes på, men selve den lære som der bliver forkyndt, siger Paulus her er så afgørende, at om så han selv forkyndte et andet evangelium, så ville han være forbandet.
Desværre er der alt for mange forkyndere der kender evangeliet, men vælger ikke at forkynde det. Det ville være bedre for dem slet ikke at stå på en prædikestol. For de vil blive dømt ikke blot for det de forkyndte, men også for det som de ikke forkyndte.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kirke Mirakler

Smith Wigglesworth: Mirakler uden evangelium

Et ikon for den karismatiske bevægelse er en prædikant fra det forrige århundrede som hed Smith Wigglesworth (SW). Manden var kendt for at levere mirakler af den vildeste slags. Deriblandt 14 personer som han angiveligt skulle have vækket fra de døde. Når man læser hans biografi, så er den tungt lastet med det ene og det andet mirakel, og det tredje mirakel. Han levede angiveligt et liv som mange karismatikere ønsker de selv lever i. Men måske skulle de tage og klappe hesten og lige vurdere om denne SW virkelig var sendt af Gud, eller reelt set var en vranglærer fyldt med tomme ord.
Alene det at jeg går ud og sætter tvivl om SW troværdighed er i manges øjne tæt på at være kætteri. Hans rygte og navn har udviklet sig til at blive visse karismatikeres svar på en hellig ko. Selvom den er irriterende og lægger sig nogle dumme steder, så skubber man den ikke væk, for det er jo en hellig ko.

Men ok, lad os kigge på hvad der er galt. For det første er der teologien. Flere steder så viste SW en slående mangel på sund bibelsk teologi. I stedet var der fokus på oplevelser. Nogle af de oplevelser er lidt langt ude, som dengang han ifølge sin selvbiografi fandt ud af at han var besat af en ond ånd. Så uddrev han den selv og konkluderede derefter at kristne godt kan være besat af onde ånder. Hvilket er i uoverenstemmelse med bibelsk funderet teologi. En kristen kan ikke både have Kristus og en ond ånd. Kristus og de onde ånder kan ikke ”bo i samme hus”. Enten er bor Kristus i en, eller også bor der en ond ånd, eller også er der ikke noget andet end en selv. Der er kun de tre muligheder.
En anden ting som også mangler, er forkyndelsen af evangeliet. Han påstod ellers selv at han efter at have helbredt folk så gav dem evangeliet, og så blev de frelst. Men jeg har i min gennemgang af hans selvbiografi, optagelser fra folk der har mødt ham personligt, og ved at se på flere af hans nedskrevne prædikener endnu ikke kunne finde konkret forkyndelse af evangeliet. Fokus er på tro og mirakler, og så noget mere tro. Bare tro lidt mere og lidt hårdere så skal der nok ske noget. Hmmm har jeg ikke hørt den før?

Falske profetier
Men så er der også de falske profetier. Profetier der vel at mærke ligner dem vi hører i dag fra folk der går i SW fodspor. To kendte personer som lærte SW at kende og som fik stor indflydelse i den karismatiske bevægelse var Lester Sumrall og David Du Plessis.
Lester Sumrall blev en markant stemme i trosbevægelsen, mens David Du Plessis i en periode var højtstående i pinsevækkelsen, indtil han blev sat ud på et sidespor bl.a. pga. hans samarbejde med den romersk katolske kirke.
Begge to var både inspireret af SW, og var blevet profeteret over af samme. Profetierne var det sædvanlige som man kan høre komme ud af selvbestaltede profeters munde i dag. Gud vil bruge dig til noget stort, og der skal komme en mægtig vækkelse udover den ganske jord som vil overgå alle andre vækkelser igennem kirkehistorien. Og Gud vil bruge dig mægtigt i denne vækkelse.
Jep den har vi hørt før. For resten så kom den konkrete verdensomspændende vækkelse aldrig. Der har været vækkelser rundt omkring i verden siden dengang, men slet ikke en verdensomspændende en som den SW talte om. Både Du Plessis og Sumrall skulle ellers have oplevet dette ifølge profetien. For det skulle ske i deres levetid. Men nu er begge døde og borte, og der er ikke sket noget.
Dertil kan det også iagttages at de to herrer Sumrall og Du Plessis ikke var kendte for at prædike bibelsk teologi, men talte om følelser og oplevelser. Du Plessis valgte kategorisk at være blind overfor den vranglære som den romersk katolsk kirke står for. Han mente det handlede mere om at få karismatik ind i den romerske kirke, end det handlede om at få dem til at forstå evangeliet. Tungetale blev mere afgørende end end evangeliets klare forkyndelse. På den måde blev Du Plessis en af bannerførende for det økumeniske arbejde, som desværre er blevet normen i mange karismatiske menigheder i dag.

En højere åbenbaring
Lester Sumrall valgte at gå ind i trosbevægelsen, hvilket nærmest var et naturligt skridt at tage efter SW. Hans argumentationer for dette var bl.a. at Lutheranere sad fast i det 15 århundrede, mens metodister sad fast i det 17 århundrede. Men at man måtte følge med efterhånden som kristendommen ”udviklede” sig. Igen var det en argumentation han havde fra SW. Men også en du ser hos folk i dag. Torben Søndergaard fra The Last reformation siger lignende ting, og gør dermed sig selv til en person der har højere åbenbaring og viden end eksempelvis Martin Luther og John Wesley, fordi de kom fra en anden tid. Torben Søndergaard er for resten selv inspireret af SW. Da han i sin tid startede op med hans ”Oplev Jesus” organisation, var den eneste bog som man kunne købe på deres hjemmeside som ikke var skrevet at netop Torben selv, en bog om netop SW. I dag kan man vist kun købe bøger af Torben selv igennem Last reformation. Men der har altså været et tidspunkt hvor man kunne købe fra andre. Og den der kom igennem nåleøjet var så en om SW.

Men hvad med miraklerne?
Men tilbage til SW. Var der virkelig så mange mirakler som han påstod? Tjah ikke en eneste af de såkaldte 14 opvækkelser fra de døde er dokumenteret. Kun påstået. Det samme gælder med dem som han helbredte for både det ene og det andet. At de blev helbredt er igen noget han påstod, og har sagt til andre. Og tilsyneladende har han formået at sige det med så stor overbevisning at folk har stolet blindt på ham.
Det betyder ikke at jeg afviser at Gud helbreder i dag. Tværtimod. Men en ting er at folk påstår helbredelser finder sted, noget andet er at man også kan dokumentere dette. Og det er slet ikke ubibelsk at dokumentere en helbredelse hvis den har fundet sted. Jesus bad selv flere af dem han helbredte om at få deres helbredelse dokumenteret.

Men SW havde en teologi der var ekstrem mangelfuld, og der var så vidt jeg kan se ikke nogen reel bibelsk funderet forkyndelse fra ham. Men mere end der ligner det man i dag kan høre fra folk som Jens Garnfeldt, Todd Bentley og ja Torben Søndergaard.
Så spørgsmålet er om de historier man i dag spreder om SW, ikke bygger mere på myter om ham, end det bygger på sandheden om ham? Og kristendommen skal netop IKKE bygge på myter, men på sandhed. Bibelen er sand, og de historier vi læser i den, er ikke myter, men sande. Dem kan vi stole på. Men at have et ønske om at leve som SW gjorde, når det reelt set ikke var det liv han virkelig levede, kan være ødelæggende for folks tro. Jeg har mødt alt for mange kristne der ville ønske de levede det liv med mirakler som SW påstod at gøre. Men de har aldrig formået at føre det ud i livet. Nogen tror at de ved at lytte til en mand som Torben Søndergaard kan leve den slags liv. Men alt for mange er blevet skuffet over at finde ud af at det var mere facade end det var sandhed. Det liv Torben påstår at leve, er jo i virkeligheden meget langt fra det han i virkeligheden lever. Hvilket adskillige af dem der har arbejdet sammen med ham før har fortalt. De så at der var langt mellem det påståede liv, og det liv Torben reelt levede. Og det samme gælder også med denne Smith Wigglesworth. Den form for liv er en myte. Gud gør mirakler, men det er ikke miraklerne i dag vi skal bygge vores liv på, men på det mirakel at Gud oprejste sin søn fra de døde efter at Han havde sonet vore synder. Min tro skal ikke være afhængig af hvor mange jeg ser blive helbredt via bøn, eller hvor mange jeg oprejser fra de døde. Min tro skal bygge på den sandhed Gud har vist mig igennem sit ord. For det er langt mere troværdigt end mænd der påstår at leve et mirakuløst liv, som de ikke er i stand til at dokumentere, men kun påstå at de lever i.

Frugten af Smith Wigglesworth
For resten så forudsagde Lester Sumrall at Jesus ville vende tilbage i 1999. Det skete som bekendt ikke, så derfor kan vi nu konkludere at Lester Sumrall var en falsk profet. Og ikke en man bør lytte til, heller ikke nu hvor han er død.
David Du Plessis endte med at godkende de ”åbenbaringer” fra jomfru Maria som hun angiveligt gav til nogle i den romerske kirke. Han kunne ikke se der skulle være noget galt med dem, og endte sine dage med at tro på at nye åbenbaringer tilsyneladende var ligeså gyldige som den bibelens sandhed. Frugten fra SW er ikke nødvendigvis så god som folk har gjort den til.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Prædikener vækkelse

Skal Kenneth Copeland virkelig have et privatfly til 36 millioner dollars?

Den tilsyneladende rigeste prædikant i USA er i dag Kenneth Copeland. At han er rig har jeg ikke noget problem med. Men måden han er blevet rig på er højst kritisabel. For hans rigdom skyldes at han nasser på godtroende mennesker ved at manipulere dem til at give penge til ham, og tilmed kalde det Guds vilje. Nu har han så igen købt et nyt privatfly, for de to han har i forvejen er åbenbart ikke gode nok til ham. Prisen er på mellem 36 og 45 millioner dollars for disse fly, og dertil har han fået opgraderet sin landingsbane og hangar for et ret højt beløb. Årsagen til at Kenneth ikke kan rejse med almindelige fly som så mange andre gør, er at han ifølge ham selv”oplever” at blive forstyrret af dæmoner når han rejser med almindelige rutefly, og det gør at han ikke kan forberede sig når han skal prædike. I mine ører lyder det ret diva-agtigt at en præst kan fyre sådan noget vrøvl af.
Altså jeg kan da sagtens flyve med almindelige rutefly uden at jeg tager skade. Det kan folk som Paul Washer, John MacArthur m.fl. også, men Copeland er åbenbart et meget følsomt gemyt som ikke kan tåle ret meget.

Det andet problem jeg har med Kenneth Copeland er at han stadigvæk ikke prædiker Guds ord, men løgnelære som er meget langt væk fra bibelen. Det han prædiker er dæmonisk, og ikke bibelsk, så hans argument om at han bliver forstyrret af dæmoner i almindelige rutefly holder altså ikke. Han er ret godt forstyrret af dem i forvejen. Men på trods af hans løgnelære og nassen på af andre folks penge, så er der ikke desto mindre hober af mennesker som anser denne mand for at være en særlig Guds mand.
Og det er lige præcis her at jeg undrer mig rigtig meget. For hvordan kan man som kristen acceptere denne vranglærer som om han skulle være sendt af Gud? Der er så meget ved Kenneth Copeland som strider imod både bibel og sund fornuft, at hvis man bare er en lidt reflekterende person, så burde man kunne se at manden er en charlatan.

At der findes folk som Copeland som lever af at misbruge folks tillid, det er svært at gøre noget ved. For den slags folk vil altid kunne findes så længe vi er før dommedag. Men at der er så mange der støtter ham så han kan leve som han gør, er i mine øjne det mest rystende.





Link til Copelands udtalelse om dæmoner på normale passagerfly:https://www.washingtontimes.com/news/2016/jan/5/kenneth-copeland-jesse-duplantis-defend-private-je/

Categories
Bibelen Forvirret lære Hvem er Gud? Livet som kristen Mirakler Troens forsvar

Prædikanter der prædiker sig selv, men glemmer Kristus

Et tegn på at vi lever i en tid med frafald og mangel på bibelviden, er den fokus de jeg-centrerede prædikanter får. Og særlig når disse jeg-centrerede prædikanter bliver fremstillet og set på som “mere åndelige” end andre. Men hvad er en jeg-centreret prædikant? Her vil jeg skelne mellem to typer. Den første vil jeg kalde den usunde jeg-centrerede prædikant der taler mere om sine egne oplevelser, end han taler om Guds ord. Den anden vil jeg kalde den falske vranglærer som taler om sig selv, og har lagt en ny betydning i Guds ord som ikke er i overensstemmelse med evangeliet. Den sidste type har jeg skrevet en del om i forvejen. Man finder dem særlig hos trosbevægelsen. Navne som Todd Bentley, Kenneth Copeland, Jens Garnfeldt m.v. hører til i den kategori.

Men så er der den anden type. Den kan være lidt svær at gennemskue, for det er en type som kan sige rigtig mange gode og rigtige ting, som man kun kan være enig i. Men problemet hos dem opstår i at de taler mere om dem selv, end om Gud. Her er nogle eksempler på hvad en typisk jeg-centreret prædikant kan sige:

“Gud sagde til mig at jeg skulle i fjernsynet, og jeg skulle opleve at folk blev raske når jeg bad for syge der.”

“Gud viste mig i et syn hvordan kirken skulle være.”

“Helligånden har givet mig et budskab som er til nogen ganske særlige denne aften”

“Jeg oplevede at jeg skulle gå hen til den person og give hende et profetisk budskab fra Herren”

Men hvad er der så galt med de eksempler jeg er kommet med her? “

“Det handler om MIG fordi Gud bruger MIG”
De handler om afsenderen selv. De handler ikke om at man har underlagt sig Gud, og at Han må blive større i en, og en selv må blive mindre. Nej, der er her en usund fokus på at “JEG bliver brugt af Gud”. Se mig, støt mig, gør som mig, vær som mig, mig, mig, mig, mig. Hmm hvor meget godt bor der egentlig i mig? Intet, det vil sige i mit kød er der intet godt, så derfor er der en naturlig fare indbygget i at høre på enhver der taler for meget om hvor meget Gud bruger ham eller hende. Særlig når det der virkelig er behov for, er at høre er hvad der står i Guds ord! Men det er åbenbart ikke altid så interessant for den jeg-centrerede prædikant. Han vil hellere have at vi hører på HANS åbenbaring, og på HANS nye idé som BESTEMT er fra Gud og så videre.

Det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab (Hoseas 4.6)
Desværre er vi så fattige på bibelkundskab i Danmark i dag, at vi har meget svært ved at kunne se dette. Man kan blive så fokuseret på de oplevelser som prædikanten påstår at have, at man bruger oplevelserne til at godkende dem som værende fra Gud. Men her er det vi ofte fejler. For hvad enten prædikanten har haft disse oplevelser eller ej, og hvad enten de er fra Gud eller ej, så er det ikke oplevelserne i sig selv, som skal bruges til at vurdere om det prædikanten kommer med er fra Gud eller ej. Det er og bliver Guds hellige ord vi skal bruge til det. Jeg er simpelthen så led og ked af at se folk følge den ene selvpromoverende prædikant efter den anden, i troen på at denne person kan man stole på, for det er jo “så tydeligt” at Gud bruger vedkommende. Personligt ville jeg ikke bryde mig om at nogen fulgte efter mig, fordi jeg har skrevet noget der var rigtigt, eller fordi jeg havde kommet med en eller anden stor åndelig oplevelse som gjorde at jeg pludselig blev en som “Gud brugte på en særlig måde”. Problemet i at folk får sådan et forhold til mig, er at jeg fejler. Og hvis folk har fået en oplevelse af at jeg bliver brugt på “en særlig måde”, og så ser at jeg har pletter som alle andre, og fejler og slår mig som alle andre, så kan det blive en stor skuffelse for nogen. En skuffelse så stor at fordi de byggede deres liv, og deres valg på det JEG oplevede, kan betyde at de i sidste ende vil falde fra troen. Fordi de ikke havde formået at bygge på et fundament der er så meget mere stærkere end jeg er.

Det er af ufattelig stor betydning at vores forkyndelse, vores fokus, og vores liv, peger på Jesus Kristus. Ikke på os selv, heller ikke på hvor meget vi tror vi bliver brugt af Gud (det må folk selv vurdere, det er ikke prædikantens opgave at vurdere for folk). For hvis vi lærer folk som er kommet til tro, at bygge vore liv på Jesus Kristus, og hvile i Ham, så har de ikke noget at blive skuffet over. For Han er trofast og retfærdig. Han er fuld af nåde. Han er fuld af barmhjertighed glæde og fred. Han er den fuldkomne kærlighed. Det er meget sandsynligt (nej sandheden er at det er helt sikkert) at jeg fejler. Men det er absolut sikkert at Gud ikke fejler. Bl.a. derfor kan jeg godt “nøjes” med at pege på Ham. Jeg behøver ikke fortælle om alt det Gud gør igennem mig. Jeg behøver ikke pege på alt det jeg gør, for det er jo ikke særlig meget. Jeg er blot et lerkar som før jeg blev et Guds barn var fuldt ud parat til ødelæggelse. Kun pga Guds nåde tilhører jeg Ham i dag, det skyldes ikke mig selv.

Fristelsen for den usunde jeg-centrerede prædikant
Jeg ved godt at der er en ting som særlig er et problem, for en del af de forkyndere der faktisk kender evangeliet, men taler mere om dem selv end de taler Guds ord. Hvis de begynder at prædike mere Guds ord, end deres egne oplevelser, så vil mange af deres støtter forsvinde lige så stille. For der er nogen som synes det er langt mere interesant at høre om folks “åndelige oplevelser” end de ønsker at høre et klart Guds ord. Trist for dem, for hvorfor skulle de have lyst til at være sammen med Gud i Himlen, hvis de ikke vil høre hvad Han allerede har sagt til dem i dag igennem sit ord. Det havde Paulus forstået mere end de fleste andre. På trods af store oplevelser så ser vi i hans forkyndelse at det ikke handlede ret meget om ham selv, men om den som havde frelst ham.

“For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld.” Anden korinterbrev 4.5

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Troens forsvar

Hvorfor er bespottelse af Helligånden den eneste synd der ikke kan tilgives?

Jesus siger flere steder at alle synder kan tilgives, dog med undtagelse af en. Det er den berømte ”bespottelse af Helligånden”. Det er et emne som har forvirret mange kristne, og tilmed skabt megen unødig frygt. For hvad nu hvis man har begået den synd, så er der jo ikke nogen frelse.
Lige præcis derfor er det ret vigtigt at finde ud af hvad bespottelse af Helligånden er, og hvad det ikke er.
For det første så betyder det ikke at man aldrig kan frelse, hvis man eksempelvis har sagt en sætning som indeholder ordet ”Helligånden” på en negativ måde. Det ville simpelthen være det mest mærkelige at Gud der er så stor på nåde ikke kan tilgive at folk har sagt noget negativt om Helligånden, når Han kan tilgive man taler dårligt om Ham og om Jesus.

Men lad os se på nogle af de skriftsteder hvor det nævnes. Den første gang vi læser om dette er i Mattæus 12.22-32. Her har Jesus helbredt en mand der var besat, således at han både var blind og stum. Efter Jesus helbredte ham, kunne han både se og tale. Det er et mirakel når sådan noget sker. Det her handler ikke om noget smerte der forsvinder, eller en hovedpine der går væk, eller noget andet som ikke kan dokumenteres som et mirakel. Der er tale om et virkeligt klokkeklart spot on mirakel, og alle der så det kunne se det var et mirakel.
Men der var nogen der hadede Jesus så meget at de på trods af dette tydelige mirakel, valgte at påstå det var djævelen der havde helbredt manden. Og her er det så at Jesus siger vers 31-32:

” Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.”

Disse mennesker talte imod det Jesus gjorde på trods af at det var så megatydeligt at det var fra Gud hvad som skete.
Men prøv så at læse hvad der står i Lukas-evangeliet 7.29-30 hvor Jesus siger følgende om Johannes Døberen:
Hele folket, som hørte ham, også tolderne, gav Gud ret og lod sig døbe med Johannes’ dåb. Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.
Læg mærke til at der står at farisæerne og de lovkyndige FORKASTEDE Guds plan med dem. Hvad betyder det at forkaste Guds plan? Det betyder ganske enkelt at Gud kaldte på dem, og de tilmed vidste hvad Guds vilje var, og at det var så tydeligt at Johannes Døber var sendt af Gud, at det var tåbeligt at afvise ham som om han ikke skulle være sendt af Gud. Her skal vi huske at Johannes Døberens forkyndelse ikke handlede om ham selv og hans egne oplevelser. Johannes prædikede omvendelse fra synd og pegede på den kommende frelser, og det gjorde han igen og
igen.

Men at forkaste Guds plan med sit liv, når det tilmed er tydeligt at udsendingen er fra Gud, det er reelt set den eneste synd som der ikke er tilgivelse for. Og det er det som Jesus advarer imod. Det er også det eneste der giver mening. For det er ikke alle mennesker der bliver frelst, kun dem der tager imod Guds plan for deres liv. Dem som siger nej til Guds plan går fortabt, og det eneste tidspunkt vi kan sige nej til Guds plan er når Gud kalder på en. Gud kaldte på de lovkyndige og farisæerne og de sagde nej, og påstod tilmed at Jesus var fra djævelen på trods af tegnene og forkyndelsen som var bibelsk. Ergo er der ingen frelse til dem.
De steder hvor Jesus omtaler den utilgivelige synd, så handler det om at afvise Guds plan, når det tilmed er tydeligt at det er Gud der kalder på en.
Det holdt jeg en prædiken om for nogle år siden som man kan høre her nedenunder.

Når bespottelse af Helligånden bliver misbrugt af andre
Når man så ved hvad bespottelse af Helligånden er og ikke er, så er det bekymrende når nogle prædikanter påstår at kritik af dem, er det samme som at bespotte Helligånden. En der har gjort det er manden som kalder sig Guds ”Holy Ghost bartender” som har navnet Rodney Howard-Browne. Han er af flere blevet kritiseret for at det ikke er Helligånden han deler ud af til hans såkaldte lattermøder (bla. kendt fra Torontomøderne o.l.), hvortil han har sagt at folk der kritiserer ham, begår bespottelse imod Helligånden og dermed mister deres frelse.
At man overhovedet kan finde på at sige noget sådan viser at man ikke kan tåle at blive bedømt. Enhver prædikant der ikke tåler at blive bedømt, burde træde ned fra sin prædikestol. For det at prædike betyder også at man er nødt til at lade sig bedømme. Men hvorfor er det så i orden at afvise denne mand, og ikke Jesus?
Meget enkelt, for Jesu mirakler var tydeligvis mirakler som selv en læge ikke ville kunne afvise. Man kunne ikke engang påstå det var placebo. For det andet var Jesu forkyndelse bibelsk funderet og pegede på Gud. Ligesom Johannes døberens forkyndelse også var.
Rodney Howard- Browne og mange lignende prædikanter har ikke nogen tydelige mirakler som kan dokumenteres af læger. Jeg har endnu ikke set nogen brugbar form for dokumentation fra hverken ham, Benny Hinn eller for den sags skyld Torben Søndergaard. Dertil mangler alle disse tre at have en bibelsk forkyndelse. Det som de prædiker er sig selv, og kun meget meget lidt om Kristus. Så nej, at kritisere disse folk er ikke det samme som spotte Helligånden, men at vise hvem der peger på Jesus og hvem der ikke gør. Disse folk har ikke evnet at pege på Jesus i deres forkyndelse og er derfor ikke værdige til at stå på en prædikestol. Prædikantens opgave er at vise at bibelen peger på Jesus, og at det kun er igennem Jesus Kristus at der er frelse. Hvis ikke man gør det, så prædiker man dom over sig selv. Alt for mange prædikanter begår desværre denne fejl. De tror prædikestolen handler om dem selv, og elsker derfor at stå på den så andre kan se dem og se op til dem når de taler om sig selv. Prædikantens opgave er at se væk fra sig selv og ikke sige hvad man selv ønsker, men hvad Gud har sagt i sit ord man skal prædike!

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

Det lærte vi af Christian Hedegaard, og det lærte vi ikke

Sidste gang skrev jeg om de konsekvenser det har haft at folk fulgte en mand som Christian Hedegaard. Det er bl.a. gået ud over folks tro, folks håb og folks økonomi m.m. I Hedegaards storhedstid var der ikke mange frikirkepræster der turde advare imod ham. Det var som om man var bange for at ”spotte Helligånden”. Hvis de samme præster havde en bibelsk forståelse af hvad det er at spotte Helligånden, så ville det måske betyde at flere turde advare imod en mand som misbrugte sin position.
Men der var også en anden årsag til at man ofte undlod at advare, og det var at man var bange for at folk ville blive sure hvis man advarede imod ”gudsmanden” Christian Hedegaard. Man var med andre ord bange for at der ville være nogle der ville forlade menigheden hvis man sagde noget negativt om Hedegaard.

Spørgsmålet er så om kirken i Danmark er blevet klogere siden da. Og ja, lad mig starte med den gode historie, for Pinsekirkerne og Frikirkenet var i hhv. 2010 og 2012 i stand til at se at frikirkepræsten Christian Laursen fra Byens kirke i Silkeborg var et kæmpeproblem. Man havde ikke engang på det tidspunkter viden om de mest grelle historier derfra. De kom først op senere, dem med seksuel misbrug, og trusler med ild og tændvæske.

Danske pinsekirker og Frikirkenet (som først fik pinsekirken i Silkeborg ekskluderet to år efter pinsekirkerne) kunne se at ledelsesmæssigt var den helt galt i Silkeborg, og eftersom hverken den nu dømte Christian Laursen og hans far ville tage imod formaning og råd.

Så er spørgsmålet i dag hvorfor hverken danske pinsekirker, apostolsk kirke, Frikirkenet o.l. tør gå klart ud og advare imod personen der har overtaget Christian Hedegaards rolle. Mere klart sagt, hvorfor advarer disse ikke tydeligt imod Torben Søndergaard? Når man taler bag kulliserne med præster fra disse steder, så er langt størstedelen af dem enige i at det som sker hos Torben Søndergaard ikke er fra Gud, og man er meget bekymrede for hvad der sker hos Torben. En af årsagerne til det, er at de ved Torben ikke er en mand som er i stand til at samarbejde med andre. Han vil ikke lade sig underkaste sig nogen ledelse, og han vil ikke tage imod bibelsk formaning af andre. Dertil oplever mange af præsterne konsekvenserne af Torben Søndergaards lære. For når folk vender tilbage fra et ophold hos Torbens organisation, så er det igen og igen ødelagte folk de tager imod. Folk der i en periode har levet på en hype som bygger på Torbens ideer om et radikalt kristenliv, som erfarer at det kun var en hype de kunne leve på i en kort periode. Når de så finder ud af at det kristne liv ikke kommer til at ligne det Torben snakker så meget om, så falder deres verden fra hinanden og kirkerne må så samle Torbens menneskelige affald op. Dertil er rigtig mange af dem skuffede over at se at det Torben viser i sine videoer, er meget langt fra det liv han lever i virkeligheden. Der findes youtube-Torben, og hykler-Torben. Hvilket jeg har fået at vide af adskillige personer som har været igennem Torbens maskine.

Men hvorfor advarer Frikirkenet så ikke mere imod Torben Søndergaard? Svaret er meget enkelt, for det første så gør man det ikke fordi man ved, at nogle vil blive stødt over at man advarer imod ”Gudsmanden Torben Søndergaard”. Så det er den samme grund som den man brugte til at undgå at advare imod Christian Hedegaard. Man er bange for at folk forlader menigheden i vrede over at man taler negativt om denne ”gudsmand”.
Men der er også en anden grund, og det er at Torben Søndergaard og hans organisation ikke er medlem af Frikirkenet. Det var også et argument Frikirkenet brugte under Hedegaards storhedstid, til at lege ”Ikke set noget, ikke hørt noget, ikke sagt noget”. Det var ikke deres ansvar når Hedegaards organisation ”Evangelist” ikke var medlem af Frikirkenet, på trods af at mange af medlemmerne samarbejdede tæt med Hedegaard. Til sidst blev de dog nødt til at åbne munden, men hvor tog det dog lang tid.
Det samme er tilfældet i dag, og ok hvis det var sådan at Torben Søndergaard kun havde en 10-15 støtter og ikke var en person der gjorde den store forskel i kirkebilledet så ville det være forståeligt nok. Men sandheden er at rigtig mange er påvirket af denne selvbestaltede apostel, og ligesom folks tro og håb blev ødelagt af Christian Hedegaard, så bliver folk i dag ødelagt af Torben Søndergaard. Jeg har både mødt, talt med og emailet med mange som har været forbi Torben og har oplevet den falske lære som Torben prædiker og viser. Og det som de siger til mig igen og igen, er at det som jeg skriver kun er skrab i overfladen. Det står ifølge dem meget værre til, og de efterspørger næsten alle sammen at der er flere frikirkeledere der melder klart ud om Torben Søndergaard og tør advare imod ham.
Man kan så spørge hvorfor disse folk ikke selv gør det, endnu engang er svaret meget enkelt, men også trist. Efter en tur i Torbens maskine, er man så ødelagt bagefter at man ikke har kræfterne til at sige fra overfor manden. Man er bange for ham, og hvad han kan finde på at sige om dem som går imod ham. For de har alle set og hørt hvordan Torben har talt om andre der har vendt ham ryggen, og det er ikke noget de selv ønsker at opleve. Den samme tendens var også tilstede hos Christian Hedegaard, så hvad det angår er der ikke noget nyt under solen. Og spørgsmålet er om vi har lært nok af Christian Hedegaard affæren. Jer er personlig bange for at vi ikke har, og at det er derfor vi er nødt til at lære igen, men denne gang af en mand der er værre end Hedegaard var.

 

Se første afsnit af denne serie på dette link:https://sand.omvendelse.dk/konsekvenserne-af-christian-hedegaard-5606.htm