Mange tror at de blev født på ny engang da de gentog en bøn, som en prædikant sagde ville frelse dem. Andre tror at det skete da de blev døbt, mens andre igen tror det skete da de begyndte at komme fast i kirke. De sidste er dem man kan kalde for disciplede knogler. Jeg har mødt folk som jeg ved er frelst, fordi de lever et liv som vidner om Jesus, og du er ikke i tvivl om at de ikke tilhører sig selv, men har givet deres liv til Frelseren. Men når man spørger dem om hvornår de blev frelst, kommer de ofte med to historier, hvor de ikke er helt sikre på hvilken en som var afgørende.
Det kan starte med at de fortæller, at de var med til et møde hvor en prædikant afsluttede med at indbyde til forbøn. Der gik de så op, og gentog en bøn som prædikanten sagde først. Derefter proklamerede prædikanten dem som frelst, og som værende Guds børn. De begyndte så at komme i kirke og gjorde nogle religiøse gerninger. Nogen af dem tog måske på bibelskole eller kristen højskole, mens andre bare fortsatte med at leve som de plejede at gøre. Men så skete der noget senerehen. De oplevede et Guds kald over deres liv, og en syndenød som tyngede dem. De begyndte at indse at de var forbrydere i Guds øjne, og de stod magtesløse overfor Ham. Indtil den dag de bare gav deres liv fuldt ud over i hænderne på Jesus.
Den sidste type historier om hvordan man gav sit liv fuldt ud til Jesus, kan være lidt forskellige. Nogle af dem er meget voldsomme, mens andre lidt mere rolige. Men der er en ting der går igen. Det havde afgørende effekt på deres liv. Den person de var før, var de ikke mere, de var forvandlede. En forvandling som ikke fandt sted ved den første “født på ny” oplevelse. Det skyldes ganske enkelt at de ikke blev født på ny første gang. Her vil Jeg lige indføje, at jeg tror at nogen få bliver frelst når de “gentager en bøn”, men det er fordi de kan se dem selv som forbrydere der fortjener Guds straf, og fordi Gud kalder på dem på det tidspunkt det sker. Disse er ikke blevet frelst pga den citerede bøn, men på trods af den citerede bøn. Men statistikkerne viser at langt størstedelen af dem der siger de blev frelst ved at gentage en bøn, falder fra igen meget hurtigt.
De frelste som ikke blev frelst ved at gentage en bøn, men fik at vide at de var frelst, er meget ofte forvirrede over disse to begivenheder i deres liv. Det skyldes at de har svært ved at se sætte kirkens lære som sekundær i forhold til bibelen. De får at vide af deres kirke at de er frelst, men bibelen siger at hvis man er frelst er man en ny skabning. Og kan man se at man ikke er en ny skabning, men bare en der ændrede lidt på sine livsmønstre, så erman ikke frelst. Det skriver jeg ikke for at underkende kirken. For det er af absolut stor betydning at kristne tilhører en menighed og kommer i det fællesskab som er der!
Hvem bestemmer?
Man må blive født på ny, og det er ikke noget vi selv kan bestemme hvornår sker. Heller ikke nogen prædikanter. Det er Gud der bestemmer hvem han vil kalde på og hvornår Han gør det. Det betyder ikke at der er nogen han ikke vil kalde på, for som der står skrevet vil Gud udgyde af sin ånd over alle mennesker (Joel 3.1). Her vil der være nogen der vil sige ja og omvende sig, mens der vil være andre der vil sige nej, fordi de elsker deres eget liv og synden som klæber sig til dem. Dem som bliver født på ny er dem der har modtaget Guds kald og omvendt sig, fordi de kunne se hvilke elendige vrag de var. Der vil ikke stå nogen på dommens dag som kan komme ind i himlen fordi de er blevet døbt, gentaget en bøn, eller kommet regelmæssigt i kirke osv. Dem som kommer ind, er dem som er født på ny, for det er dem som er kendt af Gud, og er man kendt af Gud, så er man forvandlet! Gransk dig selv om du er forvandlet. For som Paulus skriver i anden korinter 13.5:
“Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.”
