Categories
Falsk Lære Kirke Livet som kristen Omvendelse

Hvordan bliver man født på ny? 8 Hvornår

Mange tror at de blev født på ny engang da de gentog en bøn, som en prædikant sagde ville frelse dem. Andre tror at det skete da de blev døbt, mens andre igen tror det skete da de begyndte at komme fast i kirke. De sidste er dem man kan kalde for disciplede knogler. Jeg har mødt folk som jeg ved er frelst, fordi de lever et liv som vidner om Jesus, og du er ikke i tvivl om at de ikke tilhører sig selv, men har givet deres liv til Frelseren. Men når man spørger dem om hvornår de blev frelst, kommer de ofte med to historier, hvor de ikke er helt sikre på hvilken en som var afgørende.

Det kan starte med at de fortæller, at de var med til et møde hvor en prædikant afsluttede med at indbyde til forbøn. Der gik de så op, og gentog en bøn som prædikanten sagde først. Derefter proklamerede prædikanten dem som frelst, og som værende Guds børn. De begyndte så at komme i kirke og gjorde nogle religiøse gerninger. Nogen af dem tog måske på bibelskole eller kristen højskole, mens andre bare fortsatte med at leve som de plejede at gøre. Men så skete der noget senerehen. De oplevede et Guds kald over deres liv, og en syndenød som tyngede dem. De begyndte at indse at de var forbrydere i Guds øjne, og de stod magtesløse overfor Ham. Indtil den dag de bare gav deres liv fuldt ud over i hænderne på Jesus.

Den sidste type historier om hvordan man gav sit liv fuldt ud til Jesus, kan være lidt forskellige. Nogle af dem er meget voldsomme, mens andre lidt mere rolige. Men der er en ting der går igen. Det havde afgørende effekt på deres liv. Den person de var før, var de ikke mere, de var forvandlede. En forvandling som ikke fandt sted ved den første “født på ny” oplevelse. Det skyldes ganske enkelt at de ikke blev født på ny første gang. Her vil Jeg lige indføje, at jeg tror at nogen få bliver frelst når de “gentager en bøn”, men det er fordi de kan se dem selv som forbrydere der fortjener Guds straf, og fordi Gud kalder på dem på det tidspunkt det sker. Disse er ikke blevet frelst pga den citerede bøn, men på trods af den citerede bøn. Men statistikkerne viser at langt størstedelen af dem der siger de blev frelst ved at gentage en bøn, falder fra igen meget hurtigt.

De frelste som ikke blev frelst ved at gentage en bøn, men fik at vide at de var frelst, er meget ofte forvirrede over disse to begivenheder i deres liv. Det skyldes at de har svært ved at se sætte kirkens lære som sekundær i forhold til bibelen. De får at vide af deres kirke at de er frelst, men bibelen siger at hvis man er frelst er man en ny skabning. Og kan man se at man ikke er en ny skabning, men bare en der ændrede lidt på sine livsmønstre, så erman ikke frelst. Det skriver jeg ikke for at underkende kirken. For det er af absolut stor betydning at kristne tilhører en menighed og kommer i det fællesskab som er der!

Hvem bestemmer?
Man må blive født på ny, og det er ikke noget vi selv kan bestemme hvornår sker. Heller ikke nogen prædikanter. Det er Gud der bestemmer hvem han vil kalde på og hvornår Han gør det. Det betyder ikke at der er nogen han ikke vil kalde på, for som der står skrevet vil Gud udgyde af sin ånd over alle mennesker (Joel 3.1). Her vil der være nogen der vil sige ja og omvende sig, mens der vil være andre der vil sige nej, fordi de elsker deres eget liv og synden som klæber sig til dem. Dem som bliver født på ny er dem der har modtaget Guds kald og omvendt sig, fordi de kunne se hvilke elendige vrag de var. Der vil ikke stå nogen på dommens dag som kan komme ind i himlen fordi de er blevet døbt, gentaget en bøn, eller kommet regelmæssigt i kirke osv. Dem som kommer ind, er dem som er født på ny, for det er dem som er kendt af Gud, og er man kendt af Gud, så er man forvandlet! Gransk dig selv om du er forvandlet. For som Paulus skriver i anden korinter 13.5:

“Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.”

Categories
Endetiden Falsk Lære Kommentar til medierne

Sandheden om Rick Warren

Pt er der meget debat i medierne om Rick Warren. Nogen siger han er en konservativ præst, mens andre fremhæver ham som en præst der ikke tænker på penge. Men vi er nødt til at finde ud af hvad han står for, og sætte det overfor bibelen. Det har jeg forsøgt ved at sammensætte nogen af de indlæg der har været på bloggen her igennem tiden om denne mand. Kender du folk som ser op til RIck Warren, og synes hans bøger er gode. Så henvis dem til denne side så de kan finde ud af, om han er så troværdig og bibelsk som vi får at vide han er.

Sandheden om Rick Warren

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Omvendelse Overfladisk kristendom videoer

Hvordan bliver man født på ny? 7 En beslutning?

I forrige afsnit af denne serie kom jeg til at træde på en hellig ko. Jeg skrev ganske enkelt at man ikke blev frelst ved at blive døbt. Og det fik jeg godt nok hug for, på kommentarposten. Klik her og se. Men denne gang handler det om det man kalder decisional regeneration. Frelst ved en beslutning. Det er der en lang tradition for i mange evangelikale kredse og også nogen steder i det missionske. Men det er ikke en tradition der har sit udgangspunkt i hverken bibelen, eller urkirken. Den opstod først for små 200 år siden, og har bredt sig som en effektiv måde at evangelisere og prædike på.

Charles Finney
Her vil jeg komme til at træde en anden hellig ko. For manden der indførte “frelst ved en beslutning” var den velkendte og anerkendte vækkelsesprædikant Charles Finney. Dem som kender Finney vil her mene at jeg går over stregen. Det kan jeg godt forstå, for hans metoder er blevet holdt højt i de frikirkelige samfund i mange år. Og første gang en god ven af mig gjorde mig opmærksom på problemet med Finney, gik jeg også to skridt tilbage og sagde at han lige skulle passe på med hvem han bedømte. Jeg har selv fremhævet Finney som et forbillede for os, i en kronik jeg skrev i Udfordringen engang.

Metode
Men læg mærke til at jeg skrev det var hans metoder der er blevet holdt højt. For Finney støttede sig mere til metoder, end på Guds ånd, og hans egne skriverier viser at det er sandt. Han mente at hvis man peppede en stemning op, var det nemmere at overbevise (eller manipulere) folk til at tage en beslutning for Kristus. Her ser vi altså starten på kirken som et sted hvor det ikke er Guds ord der er autoriteten, men en menneskeskabt atmosfære. Det medfører et stort problem, nemlig udeladelsen af Helligåndens overbevisning af synd, dom og retfærdighed. Finney satte sin lid til menneskers talenter større end Guds virke ved Helligånden.

Jeg er ikke i tvivl om at Finney ønskede at få mennesker frelst. Men hans metoder viste sig at have en svaghed. Folk faldt fra i store tal, i forhold til den forkyndelse som var baseret på en tillid til Guds virke igennem sin Ånd. Fx John Wesleys og Jonathan Edwards. Disse to (og andre) prædikede omvendelsesbudskabet, og lod resten være op til Gud. Hvordan det fungerer vil jeg snart komme ind på her i serien.

Til dig der er i tvivl om min bedømmelse af Charles Finney, kan jeg anbefale at se denne dokumentar med pastor Mark Kielar. Her gennemgår han hvor den moderne vækkelsesteologi kommer fra. Og der bliver læst op af Finneys egne skrifter. Den gode del af historien er at Finney i slutningen af sit liv så at han var gået vild. Han havde sat sin lid til sig selv. Han så konsekvenserne af hans forkyndelse, og erkendte at hans metoder havde vist sig ubrugelige. Desværre er det ikke den del som moderne kristendom har valgt at fokusere på. Man har istedet valgt at fokusere på den del som han selv vurderede som fejlslagen.
Noget af materialet i videoen er lidt tungt, men bestemt værd at se, hvis man ønsker at finde ud af hvorfor det er vigtigt at forkynde at klart og tydeligt evangelium, og sætte sin lid til Guds værk igennem den forkyndelse. Videoen starter med et eksempel på hvordan vi plejer at invitere til Kristus, hvad der er galt med metoden vil blive gennemgået bagefter.

Categories
Falsk Lære

Dårlige nyheder om Mark Driscoll

Det er med stor bedrøvelse at jeg har fundet ud af, at Mark Driscoll ikke længere kan bruges som reference på denne side. Trofaste læsere ved at jeg med mellemrum har bragt videoer med Mark Driscoll. Årsagen til dette har været at han har haft en meget klar og skarp bibelsk vurdering af den emergente kirke, Joel Osteen, bogen The Shack, m.m. De indlæg er i dag fjernet eller redigeret. Det skyldes at jeg ikke længere kan stå inde for det han forkynder på særlig det seksuelle område.

Jeg har før haft mine tvivl om Mark Driscoll, fordi han nogen gange kom til at overtræde nogle grænser, og samtidig brød jeg mig ikke om den måde, som man afholdt nogle af de møder som de har i deres kirke. Men det var ting som jeg godt kunne acceptere, fordi jeg også så noget andet. Jeg så en mand som var startet dårligt ud, og bl.a. samarbejdet meget med den emergente kirke. Han begyndte at se hvad der stod i bibelen, og der kom en fornuftig udvikling i en stor del af hans forkyndelse. Så fordi jeg så en mand som gik i en bedre retning, men som jeg ikke var enig i, i alt, så syntes jeg godt at kunne henvise til ham.

Det kan jeg ikke mere. Årsagen er Driscoll har påbegyndt umoralsk undervisning i seksuel adfærd. Det er vel at mærke indenfor ægteskabet undervisningen er rettet til, men indholdet er ubibelsk og godkender seksuel afvigelse som den menneskelige krop ikke er skabt til. Dvs indførsel af seksuelle metoder som primært bliver brugt af homoseksuelle, og så behøver jeg ikke sige mere.
Det kan jeg selvfølgelig ikke stiltiende acceptere, og jeg kan heller ikke anbefale ham mere. Jeg har i et stykke tid været lidt i tvivl om ham, men havde ikke lige kunnet finde noget på nettet, som ikke kun var baseret på rygter. Så jeg kunne ikke bedømme ham ordentligt uden reel dokumentation. Men jeg fik for et par dage siden en mail fra en søster i Herren som viste mig hvad der var galt, og viste mig linksene. Jeg er meget taknemmelig for at hun viste mig dette, for det er vigtigt at os der kender Herren også passer på hinanden hvad det her angår, istedetfor blot at tænke, “det skal Gud nok vise dem” for Gud har valgt at bruge os som redskab til dette.

Mit håb er at Driscoll også vil have venner som tør sige tingene klart og tydeligt til ham, og afvise ham hvis han ikke omvender sig. Jeg håber inderligt at han vil omvende sig, og arbejde til Guds ære igen.

Categories
Falsk Lære

Afsløring af vildfarelser: Er det umagen værd?

Af Dr. Harry Ironside. (1876-1951).

Der gøres ofte indsigelser – endog af nogle, der er sunde i troen – imod afsløringen af vildfarelser, som værende totalt negativ og ikke særligt opbyggelig. I den senere tid har der lydt et ramaskrig imod enhver negativ undervisning.

Men de brødre, som har dette synspunkt, glemmer, at en stor del af Det nye Testamente – både lære fra Herren selv og fra apostlenes skrifter – er af den selvsamme karakter – nemlig, at påvise den sataniske oprindelse af de vildførende ordninger, som Peter i sit andet brev så afgjort refererer til som ”ødelæggende vrang-lærdomme” (2. Pet. 2,1), samt de foruroligende resultater af deres udbredelse.

Herren profeterede: ”Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild.” Matt. 24,11.
Hvor mange falske profeter er der ikke stået frem i vore dage; og hvor mange er ikke blevet forført.
Paulus forudsagde: ”Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt”, Ap.G. 20,29-31.

Min egen iagttagelse viser, at disse ”glubske ulve” – alene eller i flok – ikke skåner endog den mest begunstigede hjord.
Tilsynsmænd vil i disse ”farefulde tider” gøre vel i at notere sig apostelens advarsel:
”Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd”, Ap.G. 20,28.
Det er vigtigt i vore dage, som i Paulus’ – ja, i virkeligheden er det tiltagende mere vigtigt – at afsløre de mange typer af falsk lære, som det vrimler med alle vegne.

Læs resten af denne artikel på Nyt i natten.

Categories
Falsk Lære

Emergent Rødhætte

Her i juleferien sendte Danmarks Radio den sædvanlige bunke børnefilm. En af dem hed “Sandheden om Rødhætte”. Det viste sig at være en kraftig redefinering, af det gamle brødrene Grimms eventyr Rødhætte. Det var faktisk en helt fantastisk god film at se. Den havde mange vinkler som gjorde der var underholdningsværdi til både voksne og børn. Det var vel at mærke uden at den gik hen og blev sjofel, som man ellers ofte ser ske, når man forsøger at lave familiefilm for hele familien.

Hvor var den oprindelige historie
Det var en noget postmoderne udgave af Rødhætte, som samtidig havde visse semisurrealistiske elementer, samt henvisninger til Hercule Poirot, Hitchcock, og spionfilm m.m. Børnene syntes den var sjov, min kone og jeg syntes den var sjov, og den havde ovenikøbet et lille budskab som ikke overdøvede humoren i filmen. Vi har set den to gange, og vi kommer nok til at se den igen. Men der var ikke ret meget af den oprindelige historie fra brødrene Grimm. Det var nærmest forsvundet som dug for solen.

Jeg ved at der findes nogen, som mener at den slags ikke er i orden. Om der lige findes nogen der har vist modvilje mod denne film, ved jeg ikke. Men der er mange som er modstandere af videreudvikling og redefinering af kendte personer fra litteraturens verden. Et sjovt eksempel her er tegneseriefiguren Tintin. Der går en stor diskussion blandt Tintin-fans, om det skal tillades at producere nye historier med den lille journalist i plus fours bukserne. For en stor del af Tintin læserne er dette at se på som helligbrøde. Det nuværende udbud af Herge´s Tintin historier må ikke berøres. Nogle af fansene vil ikke engang sætte sig ned og se de tegnefilm, der er blevet lavet med figuren, fordi de ikke lever op til tegneseriens standard. Og sandt er det at Herge´s brug af tegneseriens billedsprog var langt forud for sin tid, dengang han tegnede dem. Denne billedkommunikation er svær, om ikke umulig at overføre til filmsproget.

Min holdning er, at jeg godt kan forstå at nogen kan blive irriterede over at man laver om på nogle litterære figurer, som er velkendte i forvejen. Men jeg kan godt acceptere det. Personlig syntes jeg det var oplivende at se Rødhætte på en ny måde i filmen “Sandheden om Rødhætte”. Men når det drejer sig om Jesus, så kan jeg ikke acceptere at der kommer en redefinering af hvem Han er. For det er hvad mange gør i dag. De forsøger at gøre Jesus smart, tidstypisk, relevant, cool og hvad ved jeg. Det er eksempelvis Rob Bells formål med hans bog “Velvet Elvis”. Han siger det ovenikøbet meget tydeligt i bogen, at det er det, der er hans formål med bogen. Men hvorfor kan jeg acceptere at man ændrer på Rødhætte og ikke på Jesus?

Et budskab med frelseskraft, og et uden frelseskraft
Hvor god en historie Rødhætte end er, så har den ikke frelseskraft indbygget i sig. Det har Guds ord derimod. Budskabet om Jesus Kristus er en kraft til frelse for den som tror. En historie uden frelseskraft, vil ikke kunne blive til frelseskraft ved at ændre på historien. Men Guds ords frelseskraft vil forsvinde, hvis vi ændrer på ordet. Hvis vi forsøger at bøje det, og forsøger at få det til at passe til vort samfund, og kultur. Derfor er det så kollosalt vigtigt at os der forkynder ordet, gør det med omhu, og med en ihærdighed som galdt det menneskers liv. For det gælder faktisk menneskers liv. Mennesker som skal frelses for at Gud må få ære. Lad os bare acceptere en emergent tilgang til Rødhætte og Tintin. Men en emergent postmoderne tilgang til Jesus har konsekvenser. Konsekvenser som har evighedsbetydning. Det er evangeliet for kostbart til at se stort på.

Og så lad mig da vise to klip fra filmen bare for at give et lille indblik i hvad jeg kan acceptere af emergent tilgang. Den første er en lille sød sang af Rødhætte, mens den anden viser jægerens virkelige job. Han er nemlig Schnitzelmand.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

En kirke jeg ikke tør komme i

Men måske synes du dette ser ud til at være en bibelsk menighed.

Categories
Falsk Lære Kirke

Enhed uden Kristus

Os som gør opmærksom på forkert lære der har bredt sig i kirkerne, bliver tit anklaget får følgende: I skal holde op med at skabe tvivl. I skulle hellere hjælpe med til at skabe enhed. Til det må jeg sige, ja jeg vil gerne arbejde for enhed. Men jeg vil ikke arbejde for enhed der er baseret på fejltagelser. For det er bedre at være splittet på grund af sandheden, end at bygge på lære der leder væk fra Jesus. Som Spurgeon sagde det så fint:

“Enhed uden Kristus er ubrugelig”

Husk at de også var enige, da de ville bygge babelstårnet. Men de byggede det uden Gud, og Gud ødelagde det. Gud er den samme i dag, som Han var dengang. Han står ikke tilbage for at ødelægge al vores ubrugelige enhedsarbejde, som betyder at vi er nødt til at gå på kompromis med essentielle bibelske doktriner. Hvis ikke bygherren får lov at lægge fundamentet, så vil det ikke være en bygning der vil være holdbar, når stormen kommer. Og stormen vil komme, for vi er blevet advaret imod den.

“Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.” Mattæus 7.24-27

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

Efter åndedrætsbøn kommer Yahweh Yoga

Efterhånden er åndedrætsbøn eller kontemplativ bøn blevet noget som bliver anbefalet i mange kirker. Jeg kan ikke andet end undre mig. For der er absolut ingen skriftmæssig henvisen til at vi skal bede til Gud, ved at trække vejret på en bestemt måde. Eller ved at bruge metoder som oprindelig stammer fra troldmænds og shamaners metode til at opnå kontakt til åndeverdenen. Vi er blevet bedt om at tilbede Gud i ånd og sandhed. Ikke ved hedningernes metoder!

Men det er åbenbart svært at forstå for mange kirkefolk. De ser ikke noget problem i den slags. Så hvad er det vi risikerer at se næste gang, der kommer en ny smart åndelig trend til den “moderne kirke”? Personlig tror jeg ikke vi er langt væk fra det man ser i denne vide. Kristen yoga.

Hvis du synes jeg overdriver med denne “forudsigelse”, så kan du jo se om du kan få fat i et par gamle eksemplarer af den tværkirkelige avis Udfordringen fra 80erne eller halvfjerdserne. Tag bagefter et par af de nye frem og sammenlign dem. Forskellen er slående. Det som man advarede imod i 80erne, bliver i dag promoveret i Udfordringen. Meget af det har baggrund i New Age. Jeg har set man har anbefalet hypnose, homoøpatisk medicin, bøger af New Age forfattere som Ken Blanchard og nu også Hytten af William Paul Young og meget andet.

Men tilbage til yoga. Der findes heldigvis stadig kristne som ikke er bange for at melde klart ud om yoga og lignende. En af dem er John MacArthur, som i denne video (er vist før) viser hvad bibelen siger om dette. Hans moddebattør den emergente Doug Pagitt har en helt anden mening. Men jeg har nu heller ikke hørt Doug Pagitt forkynde evangeliet klart og tydeligt før. Han kender tydeligvis ikke Guds ord, og taler som om han ikke kender Kristus.

Sandheden er at der findes ikke noget som man reelt set kan kalde kristen yoga. Og heller ikke kristent åndedrætsbøn. Medmindre du kan vise mig det sted hvor Jesus siger “og i skal trække vejret således, mens I sidder i lotusstilling”.

Categories
Falsk Lære Livet som kristen

Videoen som Joel Osteen ikke vil vise dig

Denne video er et slag i hovedet på Joel Osteen og hans ligesindede. For den viser hvad det var for liv de første kristne levede. Liv som er meget langt væk fra “Lev dit bedste liv nu”. Dette er historien om hvordan de første apostle, og mange andre disciple sidenhen endte deres dage, pga deres tro. Hvis man vil påstå at de levede deres bedste liv dengang, så kan det ikke ske på bibelsk grund.

Men det er en video som alle kristne i særlig den vestlige verden burde se. For sådan er der stadig mange kristne der lever i dag. De ved at det at være en kristen betyder at det kan koste os vore liv. Og det er ikke nødvendigvis på en behagelig måde at det sker på. Men hvad enten man er kristen i den vestlige verden eller ej, så indebærer det at være en kristen stadig at det koster vore liv.

Jeg kan godt forstå at Joel Osteens budskab, er meget mere tiltrækkende end det vi ser i videoen her. Men det er ikke det der er afgørende. Det som har betydning er budskabets sandhedsværdi. Enten er bibelens budskab sandt, eller også er Joel Osteens sandt. Der er for mange modsætninger til at begge kan være sande. Vores valg af budskab kan ikke ændre på dets sandhedsværdi. Så derfor er det af stor vigtighed at vi vælger det rette budskab, for det har evighedsbetydning!