Categories
Falsk Lære Korset Omvendelse Synd

Når loven bliver misforstået

At bruge Guds lov som en naturlig del af forkyndelsen er også en balancegang. For der findes to grøfter som kristne skal undgå at ende i. Den ene (som i dag er den mest udbredte) er en afart af antinomianisme (der er ingen lov). Den som siger at loven ikke længere gælder, og at vi derfor ikke længere skal bruge loven når vi forkynder evangeliet. Jesus har slettet loven, så den ikke længere er i kraft. Problemet ved den tilgang er at loven er fuldt ud gældende i dag, men den er ikke gældende for den kristne der er født på ny, og tilhører Jesus. For Jesus har brudt lovens magt, og loven har ikke nogen krav på Ham. Eftersom loven ikke har noget krav på Ham, har loven heller ikke krav på dem der tilhører Jesus. Vi er jo en del af Kristi legeme, og hvor megen ret har djævelen over Jesus Kristus? Ingen. Derfor har djævelen heller ikke nogen ret over mig som er en del af Kristi legeme. Men loven gælder fuldt ud for dem der vil stå uden Jesus. Dem der siger at de har deres egen religion, deres egen måde at tro på, eller hvad de nu har af undskyldninger for at undgå at give sig selv til Jesus. De vil stå alene på dommens dag, og der skal de dømmes på Guds retfærdige lov. De har valgt at stå uden Jesus, og skal dømmes uden Jesus. Dem der tilhører Jesus skal ikke dømmes, for Jesus har taget  dommen og straffen for dem.

Men hvad med den anden grøft vi kan ende i angående loven? Der findes jo også dem der siger at når de er blevet kristne, så skal vi holde loven. Hvis vi falder igennem her, så er vi frafaldne og har brug for at omvende os igen. Med andre ord, når vi bryder loven mister vi frelsen. Det er heldigvis sjældent at vi oplever den slags holdninger i sin yderste konsekvens, (da den reelt set er farisæerisk). Men det er nemt at finde tendenser i den retning. Men der er særlig to problemer ved den forståelse, som jeg her vil påpege. For det første er det umuligt for os at holde loven. Det betyder ikke at loven er dårlig, hvilket Paulus også gør opmærksom på. Loven er god, og er sat som en tugtemester for at lede os til den eneste Gud der kan frelse os. Men også for at vise os hvor stor Guds hellighed er, og hvor perfekt Han er. Vi kan ikke leve op til Ham på nogen måde. Loven er altså ikke sat som et muligt mål at leve efter, men en umulig rettesnor som vi skal stræbe efter, men aldrig kunne opnå alligevel. Nogle vil sige at det er en omsonst måde at forstå loven på, men sådan har Gud sat det, netop for at vi skal kunne forstå hvor stor Han er, og hvor små vi er. Det er da befriende at kunne indse det, det behøver man da ikke blive irriteret over, som nogen gør.
Men for det andet skaber en forståelse af loven som en vi skal overholde for ellers mister vi frelsen, det rene hykleri. For når det ikke er muligt for os at holde loven, men man påstår at den skal holdes for at kunne bevares i frelsen, så er man nødt til at hykle sig igennem livet. Det kan godt være at man kan snyde nogle mennesker, men Gud lader sig ikke snyde. Vi kan ikke holde loven.

Men hvordan er der så forskel på kristne og ikke kristne?
Min oldefars omvendelse synes jeg giver et godt billede på dette.Han var opvokset i en kristen familie, hans far var en del af baptistvækkelsen i 1900-tallet i Nordjylland, men han var selv uomvendt da han var voksen. Men da der kom en norsk prædikant til baptistkirken i nærheden af hvor de boede, og der tog han med til nogle møder. Min farmor var med til det møde hvor han omvendte sig, og det der skete der brændte sig ind på hendes nethinde. Hun så sin ellers så stolte far ligge på knæ og græde over sin synd, mens præsten talte og bad med ham. Der omvendte han sig, blev født på ny og det fik konsekvenser. Min farmor så ikke en perfekt far efter dette skete, men hun oplevede en ny og anderledes far. Den gamle far kunne godt fortælle sjofle vittigheder, og lave sjov med at tale om andre kvinder på en måde en gift mand ikke skal tale om andre kvinder. Det gjorde haneksempelvis ikke mere. Med andre ord, den synd han elskede før og syntes var sjov, havde han det nu dårligt med. Der var sket en forvandling, og formentlig også på mange andre områder. Han kunne ikke holde loven, men fordi han var forvandlet af Gud og havde fået del i guddommelig natur, kunne han ikke længere leve i synd, for synden var det der gjorde at Jesus var nødt til at dø en forfærdelig død i hans sted. Han hadede synden og elskede Gud istedet.

Hvis vi er kristne betyder det ikke at vi aldrig fejler. Vi ser jo også at folk i apostlenes gerninger fejlede. Men det betyder at vi ikke længere kan leve som verden lever. Vi kan ikke svælge os i synd som om det ikke betyder noget. Vi kan ikke acceptere synd som en naturlig del af vores liv. Vi har noget i os der bedrøves over synd, og afskyr synd. Samtidig med at vi også kæmper med vort kød. Vort kød som stadig viser os at vi ikke har grund til at være eller blive hovmodige, for vi er stadig syndere frelst af nåde.

Categories
Bibelen Falsk Lære

Men prædiker de evangeliet?

Ofte får jeg at vide at jeg skal lade være med at være så hård og “dømmende” overfor folk som Brian McLaren, Rick Warren og Rob Bell, bare for at tage nogle stykker. Man argumenterer for “at vi jo kan lære noget af dem”. Jeg har ovenikøbet oplevet, at folk har sagt at det har reddet deres tro at læse den vranglære som kommer fra disse personer. Det kan så medføre en ret lang debat. Men meget ofte kan det koges ned til en ganske enkelt sætning. Prædiker disse folk evangeliet eller ej? For det viser sig jo, at selvom vi kan komme med nok så mange argumenter for en forkynder, så må en af de primært afgørende punkter være om vedkommende prædiker evangeliet.

Det spørgsmål  sætter et fint lys over folk der prædiker et andet evangelium, men som påstår at de står for kristendom.  En forkynder der ikke prædiker evangeliet, men alt muligt andet, såsom; hvordan man får et bedre liv, hvordan man kan opleve Guds nærhed og tale, hvordan man kan få et formål med sit liv, eller hvordan man kan få succes osv har et problem. For han undviger det som kristendom handler om. Det handler nemlig om evangeliet. At syndige mennesker står til straf hos Gud, men Gud har i sin nåde og kærlighed sendt sin søn for at dem der vil omvende sig og give deres liv til Ham, skal få evigt liv i Himlen hos Gud, og undgå evig straf. Den forkyndelse er ikke eksisterende hos rigtig mange af de falske profeter. Så har det ikke nogen betydning at nogen af de andre ting kan være ganske udemærkede, men uden evangeliet, er de værdiløse!

Skuffet
Mange gange har jeg spurgt folk om de kan vise mig hvorhenne en eller anden forkynder skulle forkynde evangeliet henne, og så har det vist sig at være et andet evangelium. Jeg har godt nok aldrig fået at vide hvor McLaren skulle prædike det (det kan heller ikke findes), heller ikke Rob Bell, Rick Warren har jeg heller ikke hørt prædike evangeliet. Men der kommer sikkert en snart fra ham. Han skal jo prædike hos John Piper til efteråret (Læs mere her), og der forventer jeg at han prædiker et ordentligt budskab for en gangs skyld. Det hjælper ham nu ikke, for det er jo den slags forkyndelse han generelt burde stå for, men bare ikke holder sig til. Manden vil denne gang prædike evangeliet, fordi han prædiker det folk gerne vil høre. Han taler folk efter munden, det er han efterhånden ret kendt for. Læs mere om Rick Warren her.
Et ret typisk eksempel på et forsvar for en mand der ikke prædiker evangeliet, var dengang jeg skrev at Heavy Metal præsten Bob Beeman ikke prædikede evangeliet, men et søgervenligt trosbevægelses emergent jeg-fokuseret budskab. Så fik jeg af vide af flere at han bestemt prædikede evangeliet. Men der var ikke nogen der ville vise mig hvorhenne han gjorde det. Til sidst var der en der havde et bud på en prædiken jeg kunne høre af ham, hvor evangeliet blev forkyndt. Det blev det så ikke alligevel, hvilket var nærmest sypmtomatisk. For der er så mange der har glemt hvad evangeliet er, at de ikke mere kan se forskel på Guds evangelium, og et menneskeskabt. Og det er så skuffende at folk peger på en der skulle prædike evangeliet, men som istedet prædiker noget ganske andet. Trist ja trist. Læs om Bob Beeman her:Bob Beeman prædiker ikke evangeliet og her: Bob Beeman siger vi ikke er syndere

Jeg giver ordet over til Mark Kielar istedet. Han kan da finde ud af at prædike evangeliet, og se forskel på et menneskebaseret evangelium og det Gud har givet os i sin Søn.

Categories
Falsk Lære Kirke

Dommen der kommer over præster der ikke frasorterer falsk lære

Hvis jeg sagde noget om dette emne, så ville der være en masse som begyndte at sige, “uh altså René, du er også så negativ, og judgemental”. Så jeg har istedet fundet et klip fra en prædiken hvor Paul Washer taler om konsekvenserne for de præster der ser igennem fingre med al den falske lære som oversvømmer kirkerne i dag. Præster der hellere vil undgå at konfrontere falsk lære, men som en dag vil blive konfronteret af Gud, fordi de havde større frygt for mennesker end for Gud.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kirke

Hvad er vigtigst at være enige om?

Årsagen til at min hustru og jeg har valgt at komme i den kirke vi kommer i nu, er primært forkyndelsen (se mere på dette link: Kirken jeg kommer i ). Det er evangeliet der bliver fokyndt der. Man ved hvad evangeliet er, og er ikke bange for at forkynde det! Men det er ikke en karismatisk kirke, selvom jeg anser mig selv for at være karismatiker. Nogen af dem som er karismatikere af læserne her, vil måske undre sig over at jeg kan komme i en kirke som ikke anerkender at nådegaver som helbredelse, tungetale m.v. For mange karismatikere er dette nemlig en stor frø at sluge.  Men årsagen til dette valg er enigheden om evangeliet, og betydningen af at evangeliet er det primære fokus.

Jeg har jo oplevet at komme i både karismatiske kirker som ikke-karismatiske kirker, uden at det var normalt at høre evangelisk forkyndelse. Der har ofte været meget langt imellem den evangeliske forkyndelse (det var nærmest som at vinde i lotto, når der endelig kom en ordentlig forkyndelse). Man har måske haft de vildeste oplevelser. Man har måske været meget klar på visse ting om endetiden o.l. Man har måske også været rigtig gode til at lave sociale ting, eller hjælpe folk i samfundet som havde det hårdt. Men hvis ikke evangeliet er på plads er det faktisk ret ligegyldigt hvor enige man er om de andre ting. Ellers bliver det tomme gerninger uden sandhed.

En af lederne i kirken hvor vi kommer, har i lang tid været baptist i sin bekendelse. Men har haft svært ved at finde en baptistkirke, som efterlevede den evangeliske forkyndelse, og holdt fast i bekendelsen. Efter at have været rundt nogle steder valgte  han og hans familie at komme i en Luthersk menighed. En menighed som jo ikke har samme dåbssyn som ham selv. Efter jeg engang havde besøgt den lutherske menighed, og talt med dem der kommer der, kunne jeg godt forstå hans valg. For det var tydeligt at folk der havde tjek på evangeliet, og det var evangeliet der blev forkyndt. Og så kan jeg godt forstå (jeg har jo selv et baptistisk syn på dåben, men ønsker ikke at gøre det til et splidsspørgsmål) at man vælger at komme der. For er det ikke vigtigere at man er enig om evangeliets sandhed, end om hvordan man lige praktiserer dåben?

Hellige køer
Det kan være så nemt at finde ting som man kan være uenige om. Men er det ikke vigtigt at finde ud af om det man er uenig om, er af afgørende betydning, eller om det er noget man kan leve med? Jeg har eksempelvis hørt om folk der på den ene side kan se problemer ved nogen i den karismatiske bevægelse, som Benny Hinn og Brian McLaren. Men fordi man er karismatikere vil man ikke gå så langt som til at frasige sig disse falske profeter. Men på den anden side kan de samme folk sige at John MacArthur og Paul Washer, måske er meget evangeliske i deres forkyndelse, men deres afvisning af de karismatiske nådegaver gør at man ikke vil have noget med dem at gøre. Og så står man godt nok og undrer sig. For hvad er lige vigtigst? At man kan tale i tunger, få mere eller mindre tossede åbenbaringer, og ikke have en klar forkyndelse af evangeliet, eller ikke tale i tunger eller tro på helbredelse ved bøn for syge, men have tjek på evangeliet? Hvad er lige vigtigst at være enige om her?

Categories
Falsk Lære

Rick Warren skal ikke inviteres til min kirke

Da der er nogen der er blevet irriteret over at jeg kan finde på at sætte tvivl om John Piper, efter hans invitation af Rick Warren, må jeg hellere endnu engang vise hvorfor Rick Warren er problematisk. Det sværeste ved at skulle gøre det, er at det ikke er til at finde ud af hvorhenne man skal starte. For der er så mange ting at tage fat på her. Jeg har valgt at tage nogle punkter op, og så linke til det sted hvor jeg har skrevet mere om det, hvor man også kan finde dokumentationen herfor.

Rick Warren fordrejer skriften.
En af de ting som Rick Warren er mest kendt for, er hans evne til at bøje skriften så den passer til hans budskab. Det er allernemmest at se, når man læser hans bøger. Forsøg blot at læse de bibelvers han bruger i sine bøger, og se hvad de oprindelig betød, og i hvilken kontekst det står i. Du vil hurtig finde ud af, at det ikke er det samme budskab. Med andre ord giver han faktisk bibelen et nyt budskab. Men et budskab som ikke kan læses ud af bibelen. Men kun kan læses fordi Rick Warren har læst det ind i bibelen. Eksempler herpå kan du finde på dette link: Bedømmelse af Rick Warrens bøger for Dummies

Rick Warren arbejder for et nyt verdenssamfund
Dette er ikke noget kristne fokuserer så meget på mere. Men engang var kristne meget opmærksomme på at i endetiden ville antikristelige kræfter forsøge at skabe en ny verdensorden. En organisation som arbejder på det, er Rick Warren medlem af. Det skyldes muligvis hans P.E.A.C.E plan, som går ud på at skabe en bedre verden. Deriblandt fred. Rick Warren har vist glemt at Jesus sagde at Han ikke kom for at skabe fred i verden (Mattæus 10.34). Han kom for at skabe fred i mennesker med Gud. Men det er en helt anden sag. Du kan se mere om hans arbejde med organisatioen CFR på disse link:Hvorfor er det et problem at Rick Warren er medlem af CFR?
Hvorfor sidder Rick Warren hos Tony Blair, og taler om hvordan vi kan skabe en bedre verden?

Rick Warren anbefaler folk fra New Age bevægelsen
Det er velkendt at Rick Warren sætter folk på sin talerstol som står for noget helt andet end kristendom. Noget som bibelen taler imod at vi skal gøre, særlig Johannes i hans sidste to breve. Vi må godt tale med folk af en anden overbevisning. Men vi skal ikke give dem taleplads i kirken. Der er der nemlig en forskel. Rick Warren er åbenbart ikke særlig opmærksom på dette. Han har bl.a. anbefalet New Age manden Ken Blanchard. En mand som åbent bekender sig til New Age, og hvis bøger i dag kan købes igennem kristne forlag. Bøger som de samme forlag advarede om for 20 år siden, kan man i dag købe igennem forlagene. Ken Blanchards bog “At lede som Jesus” er eksempelvis udgivet af Scandinavia herhjemme.
Se mere her: Rick Warren og Ken Blanchard
Rick Warren anbefaler forresten selv New Age bønnemetoder, hvilket du kan læse mere om her: Så kom afsløringen af “Hvem er denne mand?”

Rick Warren lyver, men vil ikke indrømme det
At folk kan komme til at lyve, både med vilje eller uden at tænke over det, er desværre hvad der sker. Men en kristen som har løjet, eller er kommet til at lyve burde erkende det, og sige jeg har sagt noget forkert, eller jeg har løjet. Det er åbenbart meget svært for Rick Warren. For det er sket indtil flere gange. Jeg linker til nogle stykker af dem her:
Hvorfor forsvinder videoer om Rick Warren?
Rick Warren er pastor for Rupert Murdoch.

Rick Warren tager vendekåben på igen

Rick Warren samarbejder med Mormoner
Rick Warren er jo kendt for sine kirkevækstprogrammer. Det er velkendt at mormoner og jøder er med på de kirkevækstkonferencer som bliver holdt i hans kirke. Hvilket han ikke ser noget problem i. Som han selv siger, synes han ikke at de forskelle der er på mormonsk og kristentro er væsentlige. Han kalder forskellene for “non-essentials”. Se mere her: Mormoner og jøder de er da næsten en slags kristne ikke?

Rick Warren prædiker ikke evangeliet når han kan
Flere gange har Rick Warren haft mulighed for at give evangeliet klart og tydeligt til mange igennem medierne. Men istedet er det et ganske andet budskab som kommer ud. Se selv på disse links:
Rick Warrens forståelse af evangeliet
Rick Warren prædiker stadig et andet evangelium

Dertil viser hans bog “Det målrettede liv” en forkert udgave af kristendom. Men det er mange steder blevet den form for kristendom som man har valgt at tro på i dag istedet. Folk tror faktisk at kristendom handler om at have et formål med sit liv. Men kristendom handler om noget langt større end det. Se mere om bogen her: Fire advarselstegn i “Det målrettede liv” af Rick Warren.

Forresten handler den bog heller ikke om Gud, selvom Rick Warren siger det. Den handler om dig istedet, og om hvad vi kan få ud af livet. Med andre ord et jeg-centreret budskab. Men det har jeg skrevet en smule om her: Det handlede jo bare om mig.

Personlig kan jeg stadig ikke se nogen som helst grund til at anbefale hans bøger, og bruge dem som erstatning som bibelstudier. Jeg kan heller ikke forstå at mange præster ikke tør melde ud at Rick Warren er problematisk, for jeg ved at flere af dem er klar over flere af de ting jeg her nævner. Men det er som om de hellere vil ignorere dette, og så istedet hoppe med på Rick Warrens succesvogn, i håbet om at de også kan få en stor flot kirke som han har. Den skulle vist nok være på 85.000 i dag. Det lyder da også pænt stort. Men hvis de 85.000 ikke får evangeliet præsenteret hvad nytte er det så til? Og hvad skal vi med det?

Categories
Falsk Lære

John MacArthur om Rick Warrens mangelfulde udgave af evangeliet

Før jeg går igen gennem´går hvorfor Rick Warren ikke er en mand man skal sætte på en prædikestol (som John Piper desværre har valgt at gøre), vil jeg endnu engang give ordet til John MacArthur vedr. dette. For MacArthur viser i denne video, den vigtigste grund til at vi ikke kan kalde Rick Warrens udgave af kristendom for bibelsk kristendom. Det er pragmatisk kristendom som ikke er baseret på bibelen, men på menneskers erfaringer. Eftersom mennesker kan tage fejl, men Gud ikke kan, så åbner pragmatisme op for en mængde fejlslutninger.

I denne video vil MacArthur klart vise hvorfor Rick Warrens forståelse af hvordan man bliver kristen, ikke blot er mangelfuld, men også vildledende, og dermed farlig. Farlig fordi den giver folk en falsk tryghed af frelse, som i sidste ende kan ende med at folk går fortabt, selvom de regnede med at de var sikret en plads i Himlen.

Categories
Falsk Lære Kirke

Derfor skulle John Piper ikke invitere Rick Warren

Det er nok flere af læserne her, som er vidende om at den anerkendte bibellærer og pastor John Piper, har inviteret manden bag den ubibelske bog “Det målrettede liv” forfatter og pastor Rick Warren til at tale på den kommende Desiring God konference i år. Jeg er blevet spurgt om hvad jeg mener om det, og hvorfor. Her er mit svar.

For det første er jeg ikke overrasket over den udvikling som John Piper viser her. Han har i forvejen i et stykke tid samarbejdet med “The cool cursing pastor” Mark Driscoll. En mand som har en god teologi, men taler grimt, og har nogle deciderede farlige udmeldinger om sex. Jeg ved at John Piper er blevet konfronteret med dette samarbejde af andre pastorer, men det har ikke medført nogen ændringer. Istedet ser det ud til at han bevæger sig fra evangelisk kristendom til pragmatisk kristendom (som ikke er kristendom men blot en parodi). Det har han vist dels med sin invitation af Rick Warren til denne konference, og med sine tåbelige undskyldninger for at invitere ham. Og jeg skriver ganske rigtigt med store ord her, men lad mig forklare hvorfor.

Den vigtigste grund til ikke at invitere Rick Warren, er at han ikke er kendt for at prædike evangeliet. Jeg har læst meget af Rick Warren, jeg har hørt meget af hans forkyndelse, men jeg har aldrig oplevet en forkyndelse af evangeliet. Jeg har oplevet noget humanistisk pladder, som kunne være skrevet af en hvilken som helst anden selvhjælpsguru eller psykolog, denne gang bare med bibelvers der er blevet givet ny betydning. Det har de fået fordi Warren er kendt for at tage bibelvers ud af konteksten og give dem den betydning han ønsker de skal have. For det hele handler om at have et mål med sit liv for Warren. Der er dog eksempler på at han har sagt noget der lyder evangelisk. Men det er kun noget han siger når han er sammen med evangeliske kristne som kender evangeliet. Til dem siger han at han er enig, men går så ud og prædiker noget andet bagefter.
Hvis en mand ikke prædiker evangeliet, skal man ikke sætte vedkommende til at prædike. Heller ikke selvom han er et kendt navn, og vil skaffe stor opmærksomhed eller hvad der nu driver Piper til denne beslutning.

Dårlige undskyldninger
John Pipers undskyldninger for at invitere ham er også ret søgte. Du kan høre dem i nedenstående video. Her fortæller han om et møde han havde med Rick Warren, hvor Warren fortalte at han havde læst en masse Jonathan Edwards. Edwards er kendt som den største teolog i USAs historie, og hans prædiken “Sinners in the hands of an angry God” er den mest berømte prædiken derovre. Til den oplysning burde Piper have spurgt Warren, “men hvorfor prædiker du så ikke det samme budskab som Edwards”.
Piper spurgte Warren om hvad han mente om Jesu stedfortrædende soneoffer, hvortil Warren svarede at han troede på det, men ikke prædikede så meget om det som Piper. Til det burde Piper have formanet Warren og sagt, burde du så ikke fokusere langt mere på det, end du gør, for Jesu stedfortrædende soneoffer er en naturlig eksplicit del af evangeliet?
Men hvad der også virker fuldstændig tåbeligt er når Piper begynder at forsvare Warren bog “Det målrettede liv”. Han siger nærmest at det må være en god bog, for Warren skriver jo i starten af det ikke handler om dig, men om Gud. Men har Piper egentlig læst hvad der kommer bagefter så? Har han da kun læst netop dette afsnit? For resten af bogen viser jo at det handler om mig istedet. At han starter med at skrive det handler ikke om dig, men om Gud, gør blot at nogen mister deres bedømmelseskraft, og tænker at nu må det da være en god bog. Den finte faldt John Piper åbenbart for.

I denne video kan man høre John Pipers eget forsvar. Jeg synes han gør det virkelig dårligt, og smider den troværdighed som han ellers har stået for så mange år, ud af vinduet. Der er noget galt når en bibellærer med hans viden om evangeliet, kirkehistorie og kirkelige netværk, kan finde på at mænge sig med “ny smart kristendom” som ikke er i overenstemmelse med historisk kristendom. Piper gør et stort nummer ud af at vise hvorhenne ham og Warren er enige. Områder som jeg generelt set også er enig i. Men det er sekundære områder som her skaber enighed, og ikke primære. For hvis evangeliet ikke er den bærende del af ens arbejde, så er det ikke værd at bygge et samarbejde på når det gælder forkyndelsen af evangeliet. Evangeliet er ikke den bærende del af Rick Warrens arbejde, det er istedet hans tro på at det handler om at have et formål med sit liv. Det er det vi hører Warren tale meget og længe om, men evangeliet skal man lede efter med lys og lygte. Det er for lidt til at gøre ham til et af hovednavnene til en evangelisk konference.

Hvis man ønsker at få en lidt dybere og mindre følelsesengageret vurdering af Pipers valg og forklaringer, kan jeg anbefale Tim Challies blog på dette link.

Jeg vil i et kommende indlæg at beskrive mere klart hvorfor Rick Warren er stærkt problematisk at arbejde sammen med som kristen. Det er vist på tide at få det frem igen. Hvis man er uenig i mine anklager og mener at de er udokumenterede, så kan jeg anbefale at søge på Rick Warrens navn i søgefeltet. Der vil man også finde flere af dokumentationerne.

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Livet som kristen

Paradokset om splittelse. Del 4

Når vi nu kan se at den type splid som Jesus skaber er i orden, og vi vel at mærke kan definere hvad det er for en form for splid, så er det vi kan gå videre og finde ud af hvilken form for splid Paulus talte imod i galaterbrevet. For det kan tydeligvis ikke være den samme. Du kan læse om den splid Jesus stod for i linksene til sidst.

Lad os starte med at se på hvorfor Paulus skrev til galaterne. Her er der bred enighed om at det skyldtes, at de havde taget imod forkyndelsen af et andet evangelium. Det havde gjort Paulus så rasende at han skrev dette meget vrede brev til dem. Det er det vredeste af alle hans breve. Normalt var Paulus både mild og skarp, men i denne er han skarp og vred. Galaterne havde nemlig taget imod en såkaldt ”ny lære” som lugtede af kristendom, men ikke var det. Det var en gerningsreligion de havde gået over til. Det var altså igennem deres gerninger at de skulle gøre sig egnede til himmeriget, og ikke igennem Jesu nåde, igennem Hans fuldendte offer på Golgata. Det er muligt at de ikke selv havde indset dennekonsekvens, men at de ”blot” havde begyndt at anse Jesu offer som symbolsk i stedet. Men Paulus er så klar på at dette var et falsk evangelium og at det han havde prædiket for dem oprindelig var det sande evangelium at han siger følgende i første kapitel vers 8-9:

” Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.”

Så når Paulus oven i købet siger at han ville selv være forbandet hvis han prædikede et andet evangelium, så er det fordi han tager dette meget alvorligt. Så alvorligt at om så en engel fra Himlen havde gjort det, så ville den budbringer stadig være forbandet. Resten af galaterbrevet er skrevet i netop dette lys. Der er et sandt evangelium og et falsk evangelium. Og de to kan ikke fungere sammen.

Når Paulus skriver så voldsomt til galaterne, så er jeg overbevist om at det ville medføre splittelse i den menighed. For der var jo nogen der langt hellere ville ”det nye smarte”, mens andre godt kunne se at de havde forladt evangeliet. Men igen ville det være en splid der ville være i orden, for ellers ville Paulus jo være drevet af kødets frugter, og det ville ikke være i orden da han i kapitel 5 vers 19-21 skriver:

”Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.”

Når vi kender til baggrunden for galaterbrevet, så kan vi også se at den splid der er tale om her, ikke er fra dem der prædiker evangeliet. Der er tale om splid fra folk der prædiker et andet evangelium og med det evangelium sætter splid i Guds menighed. Dvs deres budskab som ikke er fra Gud, skaber splittelse som ikke er i orden. Splittelse som er en konsekvens af kødets frugter. Så noget vi kan være sikre på er at budbringere med et andet budskab end evangeliet, skaber ubibelsk splittelse i Guds kirke. Men der er også en anden side, som jeg vil komme ind på næste gang. For vi er nødt til at forstå dette i sammenhæng med lignende bibelvers, og der ser vi at det ikke nødvendigvis er fordi der bliver prædiket et andet evangelium at splittelse er ubibelsk. Og jeg mener det ville være forkert ikke at se på den side af sagen førend jeg slutter serien her.

Se de andre afsnit af serien på disse links:

Paradokset om splittelse. Del 1

Paradokset om splittelse. Del 2

Paradokset om splittelse. Del 3

Categories
Bibelen Falsk Lære Livet som kristen

Paradokset om splittelse. Del 3

At Guds folk bliver anklaget for at skabe splittelse, er ikke noget nyt. I det gamle testamente ser vi eksempelvis profeten Elias blev anklaget af Kong Akab for at være skyld i Israels ulykke. På det tidspunkt havde Israel haft tørke, i flere år, efter en profeti fra Elias. Kongen var rasende over dette. Men Elias svarede at Kong Akab var den skyldige i denne ulykke, og definerer så hvorfor han var det.
Begrundelsen er værd at lægge mærke til. For Elias siger at der er fordi Akab ikke havde fulgt Guds befalinger og tilmed valgt at tilbede Baal istedet. Dermed vender han det hele om og får hele Akabs anklage til at gå imod ham selv.

“Så snart Akab fik øje på Elias, sagde han til ham; “Nåh der er du der styrker Israel i ulykke”. Han svarede;det er ikke mig der styrter Israel i ulykke, men dig og din fars hus fordi I har svigtet Herrens befalinger, og fordi du følger Ba’alerne. Første kongebog 18.17-18

Det er noget af en anklage at komme med imod en konge, og det kunne da også have kostet Elias livet at tale sådan. Elias var mener man den mest upopulære person Israel på dette tidspunkt. Netop fordi hans udmeldinger var irriterende for det etablerede religøse system, og derfor noget der skabte splittelse.

Hvis vi kigger kort på hvorfor den splittelse som Elias kom med var i orden, så tror jeg der er en af årsagerne er følgende. Elias havde en kærlighed til Gud, der brændte så kraftigt i ham at han ikke kunne lade være med at konfrontere løgnen når han så den. Også selvom det betød at Elias ville miste popularitet og anseelse hos mange. Ja, del ville ovenikøbet betyde at han ville blive anklaget for at være skyld i Israels ulykke.

Men den form for splittelse som Elias skabte, var ikke en man ønskede. Lad os dog være i fred. Kan vi ikke tilbede gud på vores egen måde, uden at du behøver blande dig? Vi gør det på vores måde Elias, og du gør det på din måde. Men Elias havde fattet hvilken måde der var rigtig. Og læg mærke til at jeg skriver rigtig, og ikke bedst. For Elias siger jo at det var Guds befalinger Akab havde forladt. Det var ikke Guds anbefalinger. Dvs at der er en måde der er rigtig, og masser af måder der er forkerte, fordi de ikke lever op til de befalinger. Dette sagde Elias ikke i kraft af sin egen autoritet, men i kraft af Guds ords autoritet. Igen fordi han sagde at Akab havde forladt Guds befalinger. De befalinger finder vi jo kun et sted, og det er i Guds ord. Hvilket gør at vi allerede nu i serien kan konkludere at Guds ord er det der splitter os, når splittelse er i orden. Men hvad det så er for ensplittelse der ikke er iorden ifølge Paulus brev til galaterne,vil jeg komme ind på næste gang.

Categories
Bibelen Falsk Lære Livet som kristen Overfladisk kristendom

Paradokset om splittelse. Del 2

For at kunne forstå hvornår splittelse er i orden og bibelsk, og hvornår det er ubibelsk og dermed syndigt, må vi naturligvis vende os til skriften. Her er der en god idé dels at se på grundteksten, men også se på det i den kontekst vi læser det i. En læser havde gjort opmærksom på at de ord der bliver brugt om splittelse i hhv, Mattæus 10.35 og Galaterne 5.20 var lidt forskellige. Men begge ord har også den samme rod, og jeg synes ikke umiddelbart at der er den store forskel på ordene, men jeg vil anbefale at læse hvad der blev skrevet om grundteksten i den første kommentar på første del af serien på dette link.
Men jeg synes det ser ud til at det er konteksten der her får størst overvægt. Så lad os se på det Jesus siger først i Mattæus 10.35 i den sammenhæng det bliver sagt i. Så må vi se på Galaterbrevets kontekst senere.

Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.” Mattæus 10.32-38.

Det her handler tydeligvis om hvem der tilhører Jesus, og hvem der ikke gør. Og det er noget som står helt klart af Jesu tale her. Men hvem er det så der tilhører Jesus Kristus? Det er dem som vil kendes ved Jesus overfor mennesker, og have en klar tro på Ham. Det er dem som sætter deres frelser højere end deres familiemedlemmer. Og med familiemedlemmer tror jeg Jesus vil vise meget mere end dette. For det er muligt at årsagen til at det er far og mor, datter og søn o.l. der bliver taget frem, er at det er disse  vi normalt vil gøre rigtig meget for, og tilsidesætte vores selviskhed for. Når vi skal sætte dem til side for Jesu skyld, så burde det også gælde for andre som vi sætter højt. Det kan være folk som står os nær i det kirkelige eksempelvis. De skal naturligvis heller ikke stå imellem Gud og os. Så dette bør gælde for alle menneskelige forhold.

Hvis vi ser på hvordan skriftstedet starter, ser det ud til at der vil komme splid mellem dem der ikke vil kendes ved Jesus Kristus overfor mennesker, og dem der vil kendes ved Jesus Kristus overfor mennesker. De sidste er dem der ikke er flove over deres tro, og ikke er bange for at holde fast i ordet, selvom det giver modstand. Mens de første enten skjuler deres tro, ikke har nogen tro, eller forsøger at tilpasse deres tro så den ikke vækker anstød. Eksempelvis folk der bøjer Guds ord, for at undgå uønskede konflikter med folk i denne verden.

Hvis vi ser på hvordan skriftstedet slutter, kan vi se at det også handler om dem der sætter denne verden højere end Gud. De prioriterer menneskelige relationer frem for relationen til Gud. Til allersidst ser vi hvad der virkelig skiller ”Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det”. Her ser vi at en sand kristen, er en der har mistet sit eget liv, og ikke længere lever for sig selv. Den sande kristne har fået et nyt liv, og det liv har den kristne i Jesus Kristus. Som der står i Galaterne 2.20 i den gamle oversættelse:

”det er ikke længere mig der lever, men Kristus lever i mig”

Så den splittelse som Jesus taler om, er altså ikke en splittelse af kristne. Men en splittelse mellem dem der tilhører Jesus, og dem der ikke gør. I denne splittelse indgår både folk der bekender sig til kristendommen og folk der ikke gør. Dvs dem som bliver skilt fra Jesu flok, også er dem som går under falske omvendte. Folk som muligvis kan siges at være kulturkristne, eller folk som har tjent i kirken, men aldrig har sagt ja til at blive født på ny. Mellem disse folk og de sande troende, vil Jesus sætte splid.

Så vi kan se at den splid der er i orden, og bibelsk korrekt, er den form der sætter splittelse mellem de sande troende og dem der ikke er sande troende. Men det i sig selv har flere gange været nok til at folk er blevet bedømt for at være vranglære. Noget som Jesus selv oplevede. Men også noget som Hans efterfølgere har oplevet, såsom Martin Luther, John Wesley, Jan Hus m.fl. har kunne mærke.