Categories
Evangelisation

Anders og Cameron sidste dag på Deeperconference

I dag er så den sidste dag med deeper konferencen. Vi fik præsentationer fra bl.a. Ken Ham der talte om skabelsen ud fra 1 mosebog. Marshall Foster som også var en af talerne gav en gennemgang af den kristne tros udbredelse i Europa. Det hele blev afsluttet af Kirk Cameron, Ray Comfort og Todd Friel der samlede de vigtigste budskaber sammen, bl.a. hvordan vi skal leve som kristne og hvordan vi rent faktisk fører den hellige livsførelse ud i hverdagen.
Det hele har været meget vellykket og jeg kan kun opfordre dem der hjemme til at tage med næste år, hvis de har chancen.

Dagens højdepunkt var nok, at vi var ca. 500 mennesker der senere samme dag gik sammen om at lave open air og personlig evangelisation down town Atlanta. Vi var blevet delt op i 5 forskellige hold som hver fik deres egne områder. Jeg (Anders red.) var selv på det femte hold, og vi fik et ret specielt område i byen. Hele oktober måned er afsat til fejring af Haloween. Folk var klædt ud og der blev drukket tæt. Rent åndeligt var det et meget mørkt område at vidne i, men det er en realitet, at jo mørkere det er, jo klarere lyser den enkelte kristne op. Jeg ved at der var rigtig mange der fik fortalt evangeliet her i aften og det er vores pligt at bede for alle dem vi har talt med. Personligt havde jeg selv nogle gode samtaler, hvor jeg kunne mærke at loven og ikke mindst Guds kærlighed fik fodfæste i det enkelte menneske. Al ære til vor konge Jesus.

Categories
Evangelisation

Anders og Cameron på Deeperconference

Så er startskuddet til deeper konferencen lydt, og det var dagen vi havde ventet på, med spænding. Personligt var det stadig ikke helt virkeligt for mig selv, at jeg skulle møde alle dem som jeg ser meget op til. De var der alle den første dag på konferencen. Johnny Hunt (Pastor for First Baptist Church Woodstoc), Paul Washer, Emeal Zwayne, Ray Comfort, Todd Friel, Kirk Cameron mm. Der blev berørt mange forskellige emner, men det centrale budskab om frelsen I Jesus Kristus stod som klart frem som Lys I en mørk kælder. Der blev lagt vægt på vigtigheden for offentlig evangelisation. Om at nå en verden som er fortabt. Der blev taget fat på hvad det vil sige at elske Gud af hele sit hjerte og hele sit sind og styrke. At vi som kristne ikke skal lade os påvirke af verdens standarter, men af Guds. Der blev lagt meget vægt på vigtigheden i at forny sig i Guds ord og over alt andet, at elske Guds ord. Sidst men ikke mindst blev der lagt vægt på Guds suverænitet som den essentielle sandhed om korset. Hvor står mennesket i forhold til Gud og hvad kalder Gud ethvert menneske til?

Imellem talerne var der mulighed for at købe mad og min tålmodighed blev virkelig en prøve for mig igen, da vi stod over en time i kø til maden. Jeg er nu igen kommet frem til den konklusion, at jeg ikke besidder tålmodighedsgaven. I mellemtiden fik vi delt en masse traktater ud og folk var ellevilde med dem.

Endnu en fantastisk dag med en masse input

Categories
Evangelisation Evig dom Prædikener videoer

Mere Mark Cahill

Som man kan se i indlægget lige før, så fortæller Cameron og Anders om deres møde med Mark Cahill. Han er en forhenværende basketballspiller som i dag er fuldtidsevangelist. Og en vild en af slagsen. Ray Comfort har sagt om Mark Cahill, at han er den eneste der har fået ham til at føle sig lunken. Så nu er du advaret. Mark Cahills budskab i denne video er, at der er en ting som du ikke kan gøre i Himlen, som du er kaldet til at gøre nu. Deter at give evangeliet til de fortabte. Hvorfor det er vigtigt forklarer han ganske godt i denne video. Men se den kun hvis du tør blive udfordret på dit liv med Gud, og tro mig det er ikke en tom advarsel, som den slags man plejer at få i nogen kirker!

Categories
Evangelisation Kirke Livet som kristen

Cameron og Anders møder Mark Cahill

Efter en god nats hvile var vi klar til endnu en spændende dag midt i Guds vidunderlige plan. Vi fik hurtigt kontakt til en masse over telefonen, bl.a. Justin Peters (http://www.justinpeters.org/) som vi hurtigt fik arrangeret et møde med. Det var en ære, at møde en person med sådan en ydmyghed og venlighed og vi var begge overvældet over at skulle tilbringe resten af dagen sammen med ham.

Vores planer blev hurtigt ført ud i livet da vi startede med at købe de mest nødvendige ting ind til de kommende dage i det nærliggende Wall Mart (verdens største supermarkedskæde red.).
Vi havde travlt da vi skulle nå ind og besøge Way of The Master Radios’ studie i Atlanta og være med i en optagelse af programmet ”Wretched” med Todd Friel. Emner som abort, tiende og sabbat.
Det var vidunderligt, men også mærkeligt at sidde der hvor de rent faktisk optager et program der går ud til millioner af mennesker. Efter optagelserne blev var der rundvisning af hele studiet.

Dagen var ikke ovre endnu og der lå flere vidunderlige ting i vente for os. Efter programmet med Way Of the Master Radio var vi klar til at mødes med Mark Cahill (http://www.markcahill.org/) Mark Cahill er en fuldtids evangelist. Han er ikke kun evangelist engang imellem, nej hele tiden! Det var virkelig en stor ære at møde en person som Mark som er et forbillede for alle os kristne. Vi fik snakket en masse om den åndelige situation både i Danmark og USA- og som altid var der rigeligt at tale om.
Dagen skulle afsluttes med en dejlig middag som senere viste sig, at være betalt af Mark. Det kom straks til mig, at vi, som bibelen beskriver, skal kappes om at gøre godt imod vores brødre og søstre. Det var virkeligt sandt den aften.
Vi bad om at vi måtte møde de rette mennesker inde på restauranten og Mark kom hurtigt i snak med vores tjener. I løbet af måltidet fik vi bygget en hyggelig stemning op omkring bordet og det virkede som om at det også smittede af på dem som betjente os. De gode nyheder om evangeliet blev igen delt og der blev både givet bøger og traktater ud til en masse mennesker. Jeg er sikker på at de nok skulle huske vores besøg.
Her er en hilsen fra Mark Cahill til kristne i Danmark.

Categories
Evangelisation

Anders og Cameron i USA første dag

(Fra red) Cameon Buettel og Anders Wiese er i disse dage i USA. Der skal de til en evangelist-konference, og besøge Paul Washers menighed, være sammen med Wayofthemaster folk, bl.a. Todd Friel. Hvad de oplever på deres tur, kan du se i de kommende uger her på bloggen.

Dag1
Dagen er kommet hvor vi skulle begynde vores rejse til USA. Jeg tror vi begge har glædet os til 3 uger, hvor vi skal være sammen med andre kristne og jeg kan næsten med garanti sige at vi begge bliver udfordret på mange områder.
Vi er ankommet til lufthavnen, og fik ordnet alt det praktiske. Der gik ikke længe før vi kom i snak med nogle mennesker, hvor der var mulighed for at dele evangeliet om de gode nyheder. Der var specielt én person vi kom i snak med, da vi ventede på at få vores siddeplads uddelt. Hans navn var Dwight og han har været i Danmark i noget tid for at være træner for et basketball hold. Han var på vej tilbage til USA. Jeg fik hurtigt fisket en frisk traktat frem og vi kom hurtigt i snak omkring det spirituelle. Spørgsmålet kom frem om han var god nok til at komme i himlen. Der kom et smørret smil frem på hans læber og svaret var som de flestes; ja! Jeg spurgte ham hvorfor han var kommet frem til den konklusion og det var det ultimative svar, da han mente at han var en god person med fine ambitioner og tanker om andre og han nok skulle få tilgivelse for alle de gange hvor han har løjet, stjålet og hadet fra Gud, den dag han står foran Ham. Svaret krævede et hurtigt hug med loven, og han blev med tålmodighed ført gennem fire- fem af de ti bud. Jeg var forbløffet over hans ærlighed og det var svært at finde frem til den stolthed som de fleste mennesker giver til udtryk en i liggende situation. Han kunne med lidt alvorlighed godt genkende at han måske ikke var sådan et godt menneske som han gav udtryk for, i starten af samtalen. Loven havde gjort sit vidunderlige værk i ham. Det var klart at han havde gjort noget simpelt til noget indviklet – at vi skulle gøre gode gerninger for at have velvilje hos Gud. Jeg forklarede ham at vi ikke kunne gøre os fortjent til frelse, men at det alene er nåde hos Gud ved omvendelse og tro.

Vi fik afsluttet på en meget venlig maner og han gav hurtigt udtryk for at det nok ikke var tilfældigt at vi havde haft den snak. Det var en vidunderlig begyndelse på rejsen og der ligger mange nye oplevelser og venter os. Min personlige bøn må være at vi gør denne rejse til ære og pris for Jesus vores frelser og Herre.

Categories
Evangelisation Evig dom Kommentar til medierne Omvendelse

Gammel, men god nyhed

Politiken gør i dag opmærksom på at forkyndere er begyndt at lægge deres prædikener ud på nettet til download. Det er nu ikke nogen nyhed for mig, eller de faste læsere her på bloggen. Det kan godt være at politikens læsere undrer sig over dette fænomen. Men jeg har også undret mig, for efter at have lagt mine prædikener ud på nettet, kan jeg se at jeg har kunne tale til langt flere end jeg nogensinde har gjort før. Før jeg startede på det, tænkte jeg om det overhovedet kunne betale sig, men det kunne det.
Den prædiken som statistikken viser er blevet hørt flest gange, er også den som jeg anser som den vigtigste. Hvis jeg kun kunne holde en eneste prædiken i hele mit liv, så skulle det være den her: Hvad er vigtigt?

Hør online eller download den til din mp3.

Categories
Evangelisation Omvendelse

Hvordan bliver man født på ny? 3 Forkyndelsen af ordet

For at kunne forstå hvem Gud er, og hvorfor vi har brug for at omvende os til Ham, har vi brug for at få ordet forkyndt! Hvis det er sådan at vi kan blive frelst ved at udøve en religiøs eller kirkelig handling, så underkender vi betydningen af ordets forkyndelse. Hvilket er i modstrid med bibelens lære. Forresten så er citatet fra Fransis af Asisissi “Prædik evangeliet, brug ord om nødvendigt” aldrig blevet sagt af Frans af Asissi. Det er noget man har tillagt ham, uden at kunne dokumentere det. Det burde vække undren at en open air forkynder som ham, skulle have sagt noget så tosset. For det er nødvendigt at forkynde ordet. Se hvad Paulus siger om dette i Romerbrevet 10.14:

“Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?

Dem som Paulus omtaler her er alle mennesker, for det er en henvisning til både jøder og grækere som Paulus siger der ingen forskel er på. Der er heller ikke tale om en bestemt aldersgruppe her, det er alle mennesker. Disse mennesker er nødt til at høre evangeliet forkyndt. Hvorfor? Fordi de ellers ikke kan komme til tro på Jesus. Det er altså nødvendigt at høre ordet, for at kunne blive en født på ny kristen.

Hvem kan høre?
For at kunne komme til tro ved det man hører, er det også nødvendigt at kunne forstå hvad det er man hører. Igen siger Paulus dette, dog i en anden kontekst i første korinter 14.11 (1933 oversættelse):

“Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig.”

Jeg har brugt 1933 oversættelsen fordi der her bliver brugt det rigtige ord barbar. En barbar var dengang ikke en vildmand der slog folk ihjel, som nogen opfatter ordet i dag. Dengang var en barbar en der ikke talte græsk. Græsk var det internationale sprog i romerriget. Hvis man mødte nogen der ikke talte græsk, lød det som om at han bare sagde bar bar bar. Hvilket i vore dage ville svare til volapyk. Man kunne med andre ord ikke forstå det. Paulus skriver at hvis vi skal have noget ud af hinandens forkyndelse/bøn/profeti o.l. skal det ske på et sprog som folk forstår. For ellers bliver det til volapyk, og man får intet ud af det. Det får en betydning for hvem der kan tage imod frelsen. Hvis vi holder fast ved det Paulus siger i romerbrevet foroven. Så kan vi se at man må høre evangeliet for at kunne tage imod det. Men for at kunne tage imod det, må man også kunne forstå det. I næste afsnit skal vi se på den anden forkynder som er nødvendig for at blive født på ny. Han hedder Helligånden, og hvordan Han fungerer er ret afgørende for forståelsen af den nye fødsel.

Categories
Evangelisation Kirke

Når denne verdens folk kan se vi gør det forkert

I Kristeligt Dagblad var der i sidste uge en artikel om nogle forældre i Esbjerg ,der var vrede over den metode som Indre Mission havde brugt til at missionere overfor deres børn. Man havde forsøgt at overtale børnene til at komme med i noget kristent børnearbejde ved hjælp af gratis slik,chips, sodavand, bowling, skateboard og vandskydning. En forældre havde sagt “Børnene forstår ikke budskabet i det. De ser kun indpakningen”. Personlig tror jeg godt børnene kan forstå budskabet, for det har jeg set så mange gange før at de gør. Men det er et budskab hvis vigtighed bliver nedgraderet med denne type “evangelisation”. Som rigtig nok gør at børnene kun bliver tiltrukkent af indpakningen.

Vi tror at vi kan lokke folk i kirken med søde sager,men denne verdens folk kan tydeligt se at det er en forkert og hyklerisk metode at gøre det på. De undrer sig over at vi ikke bare kan sige det som det er, og i dette tilfælde burde man bare have sagt: Vi har en kristen børneklub, hvor vi taler om Jesus, derudover har vi nogle sideaktiviteter, som vi har lidt sjov med.

Nu er der sikkert nogen der vil sige, at det jo vil medføre at der ikke vil komme ret mange. Og okay, man vil da gerne have at mange kommer, men skal det ske ved tale til børnenes kødelige begær efter underholdning? Det være langt fra. Istedet burde vi være ærlige og vise hvad vi står for og så forklare og forkynde det rigtig godt.

Dette er ikke en kritik af Indre Mission, for de var bare uheldige at komme i medierne her. Det kunne ligesågodt være en af de andre kirkeretninger. Men kirkeligt børnearbejde skal ikke udvandes, det skal opgraderes istedet. Jeg ved fra undersøgelser, at det mest gavnlige arbejde for kirkernes vækst har vist sig at være børnearbejde. Rigtig mange af dem som har fået sået et godt Guds ord som barn i en børnekirke, eller søndagsskole vender tilbage senere. Guds ord vender ikke tomt tilbage. Så hvis vi virkelig vil have kirkevækst så burde vi investere langsigtet, og bruge mere tid på børnearbejde. Det er sjovt nok et område som jeg ikke har hørt kirkevækstbevægelsen tale ret meget om.

Categories
Evangelisation

Annonce: Evangelisationsweekend i Århus

Min gode broder i Herren, Martin Willemoes Hansen har endnu engang planlagt en såkaldt evangelisationstræningslejr i Århus fra fredag d.26 til søndag d.28 i denne måned. Jeg har hørt rigtig godt om disse evangelisationswekender fra andre. Der er et godt tilrettelagt program, som både indeholder evangelisation og studie af bibelen, og studie af evangelisationsmetoder. Så hvis du brænder for evangelisation og mangler nogen at evangelisere med, kan jeg stærkt anbefale dette. Hvis du ikke er vant til at evangelisere, er du også velkommen, for du vil få rig mulighed for at se hvordan andre gør og blive inspireret heraf.

Hvis du er interesseret kan du kontakte Martin Willemoes Hansen på 4159 9135, eller på mail martin@jesufrelse.dk. Her er programmet for weekenden:

Fredag
14.00-17.00:   Kort introduktion til vers for vers bibelstudium

   Doktrin: Evig Sikkerhed, med Walter Martin

   Bøn og lovsang

17.00-19.00:   Aftensmad
19.00-22.00:   At forkynde de Gode Nyheder om Jesus

I Mesterens fodspor (Way of The Master)

Evangeliet (5 punkts-reglen)

Personligt vidnesbyrd

Former for evangelisation

At være lys og salt

Bøn og lovsang

Lørdag
08.00-09.00:   Morgenmad
09.00-11.00:   Undervisning

   Sekter/religioner – Halloween

   Personlig og offentlig evangelisation teoretisk med Ray Comfort m.fl. og prædikanten Jakob.

   Bøn og lovsang

11.00-13.00:   Frokost      
13.00-17.00:   Personlig og offentlig evangelisation i praksis
17.00-19.00:   Aftensmad
19.00-22.00:   Opsamling/erfaringer gjort

   Bøn og lovsang

Søndag
08.00-09.00:   Morgenmad
09.00-11.00:   Undervisning

   Sekter/religioner – Bedragere der kalder sig kristne (Joseph Smith, David Cho, Rick Joyner, etc).

   Discipelskab

   Dør til dør-evangelisation teoretisk

11.00-13.00:   Frokost
13.00-17.00:   Dør til dør-evangelisation i praksis
17.00-19.00:   Aftensmad
19.00-21.00:   Opsamling/erfaringer gjort

Categories
Evangelisation Prædikener

Hvorfor tog de derud?

Hvorfor tog folk ud i ørkenen for at høre på Johannes Døberen? Havde han et budskab der fik folk til at få det bedre med sig selv? Eller havde han et budskab som kunne give folk et bedre selvværd? Talte han om en Gud der gav dem god sex? Eller havde han et fedt rockband som kunne forberede folk på at modtage hans forkyndelse? Hvorfor sagde han ikke at man kunne blive rig, hvis man blev døbt? Er det ikke for dårligt at han ikke sagde at Gud elsker dig præcis som du er? Hvorfor sagde han ikke at folk skulle have et bedre billede af dem selv? Hvorfor tog han aldrig autoritet i ånden og fik folk til at vælte rundt og grineog ryste i kramper?

Johannes Døberen talte ikke noget om dette. Han talte ikke et eneste sted om at dem der kom, havde brug for et bedre selvværd. Han anså end ikke sit eget liv for at være noget værd. For hvis han gjorde det, havde han ikke fortsat med at tale imod Herodes omgang med sin broders kone. En omtale som gjorde at han mistede hovedet til sidst. Det var ikke et budskab der er bare tæt på det man prædiker i mange moderne kirker i dag. Lad os prøve at høre hvad det var han sagde før han mistede hovedet.