Category: Evangelisation

Categories
Bibelen Evangelisation Livet som kristen Omvendelse

Lektioner fra Johannes Døberen 4: Klar advarsel til syndere

Sådan her talte Johannes Døberen til farisæerne og de skriftkloge der var kommet ud til ham i ørkenen.

Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. Mattæus 3.7-10

Sikken velkomst. Her har den fineste del af samfundet i Israel gået helt ud i ørkenen for at blive døbt af Johannes Døberen. Og så får de sådan en omgang her af Johannes. Sådan kan man da ikke behandle folk der kommer for at blive døbt, eller kan man?

Jo, det kan man godt, for hvis Johannes kunne, så kan vi også.  Ja, vi skal faktisk (men pas selvfølgelig på med ikke at misbruge det). Jeg fortalte sidste gang om at Johannes godt vidste hvorfor farisæerne og de skriftkloge var kommet til ham, og han vidste de ikke kom fordi de havde omvendt sig. Derfor så han sig nødsaget til at fortælle dem hvorfor de er nødt til at vende om. Han ønskede ikke at hverken disse mennesker, eller nogen andre der kom ud til ham, ikke forstod alvoren i at vi alle er syndige i Guds øjne. At vi alle kommer til kort overfor Gud i vor egen kraft. Og at vi derfor er nødt til at komme til erkendelse af at det er absolut nødvendigt at vi bøjer os ned i magtesløshed overfor Gud, og omvender os til Ham, fordi vi ser vor egen synd, og at vort eneste håb er i Gud.

Det er så alvorligt at han ikke holder sandheden tilbage. Ikke noget her med at lade være med at tale om konsekvenserne ved ikke at omvende sig og ikke at fortsætte med at leve et liv i omvendelse. Nej, det er ”øksen ligger ved træets rod, og øksen er parat til at hugge det til så det kan kastes i ilden”. Det her lyder ganske rigtigt voldsomt sammenlignet med megen moderne forkyndelse. Ikke desto mindre er det denne forkyndelse som er nødvendig at få tilbage i kirken. For det nytter ikke noget at tale om nåden, uden at tale om syndens straf. Det nytter ikke noget at tale om Guds kærlighed, uden at tale om Guds vrede. De bliver begge uforståelige udtryk, hvis de ikke forståes i den helhed de skal forståes i. Dette forstod Johannes Døberen, og han var parat til at sige det, også selvom det kunne betyde at han ville blive upopulær. Hvilket han bestemt også blev. Men det vil jeg vende tilbage til næste gang.

Categories
Bibelen Evangelisation Hvem er Gud? Omvendelse Prædikener

Jerusalem der ikke kendte sin besøgelsestid: Podcast

Præst i Østerlars Kirke på Bornholm Thomas Holden Jensen holder her, en i folkekirkelige kredse usædvanlig god og klar prædiken over teksten fra Lukas 19.41-48. Det er den hvor Jesus græder over Jerusalem fordi den ikke kendte sin besøgelsestid, og omvendte sig mens tid var. Den prædiken Thomas her holder er et glimrende eksempel på hvordan evangeliet er en helt naturlig del af en bibeludlæggende forkyndelse. Men kun sjældent har jeg hørt det så klart og smukt som her. Han viser hvad skriften siger, hvad skriften selv siger andre steder om emnet, og hvordan skriften viser den skal forståes, samt forklarer nogle af de paradokser mange har svært ved at forstå. Med andre ord, det er ikke Thomas egne ord og meninger der er bestemmende her, men det der står i Guds ord.
Det burde også være den opgave som ligger en præst højst på sinde, hvad enten han er folkekirke eller frikirkepræst. Men det er ikke så ofte tilfældet. Derfor var det med ekstra stor glæde at jeg hørte denne forkyndelse, som rørte mig dybt. Kan kun anbefales herfra.Tryk på bjælken her nedenunder, eller download den til når du sidder i bilen på vej til arbejde på dette link: http://www.archive.org/details/2011_08_10SoendagEfterTrinitatis_1tr 

Categories
Bibelen Evangelisation

Lektioner fra Johannes Døberen del 2 Forkyndelsen

Johannes Døberen havde styr på hvad der var vigtigst at have fokus på. Han talte ikke om sig selv, men om Ham der skulle komme, Jesus Kristus. Gud der var steget ned til os og blevet menneske, deraf navnet menneskesønnen. Johannes kunne have fået folk til at komme ud i ørkenen ved at fortælle rigtig meget om sig selv, om hvordan han kom til verden (en engel kom til hans far og annoncerede det). Men det hører vi ikke Johannes tale om. Det var ikke vigtigt for ham at tale om sig selv, heller ikke selvom det var ret imponerende begivenheder han kunne pege på. I stedet står der følgende om ham:

“Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.” Johannes 1.6-8

Johannes Døberens opgave var at vidne om lyset (Jesus Kristus) og ikke sig selv, for han var ikke lyset. Han anså heller ikke sig selv for noget særligt, i og med at han kunne sige:

”Han skal blive større, jeg skal blive mindre.” Johannes 3.30

Så det var ikke fra Johannes Døberen du kunne opleve at få budskaber om at have mere selvtillid eller få et bedre selvbillede. Han var ikke interesseret i den slags, han var interesseret i at fokusere på Jesus.

Hvad sagde han?
Men hvad sagde han så til folk der kom ud til ham? ”Omvend jer for Himmeriget er kommet nær” var hans kernebudskab igen og igen. Og det vidste folk godt at han sagde, det var derfor de kom for at blive døbt. Folk vidste også godt hvad dåb betød dengang. Det betød at man omvendte sig. Det var ikke en afvaskning af synder, men en begravelse af ens gamle liv, som så symboliserede at man startede et nyt liv, som skulle tilhøre Gud. På trods af at de fleste godt vidste det var det dåben indebar, og hvad Johannes Døberen plejede at prædike, så prædikede han det alligevel. Han vidste det var nødvendigt at sørge for, at dette ikke var noget folk glemte. Hvilket er bemærkelsesværdigt når man tænker på hvor mange præster der i dag siger at de ikke prædiker omvendelse, for det har folk hørt så meget om, at de ikke behøver at få det at vide så meget mere. Mærkværdigvis, viser det sig ofte i de tilfælde præster siger det, at deres kirkegængere ikke kan svare på hvorfor man skulle blive en kristen hvis man ikke var det. Det er kun usædvanligt sjældent at nogen kan komme ind på omvendelse her, og hvorfor omvendelse er nødvendig. Men tilbage til Johannes Døberen.

Nu sker der det, at når Gud drager på så mange til at tage ud i ørkenen for at blive døbt af Johannes, så går der popularitet i den (se forrige indlæg her:https://sand.omvendelse.dk/lektioner-fra-johannes-doberen-del-1-3612.htm) . Det betyder at der er nogen der kommer ud til ham som ikke er draget af Gud, men kommer pga deres lyst til at være med på ”det nye Gud gør”. Hvordan Johannes Døberen håndterer dem, vil jeg komme ind på næste gang.

Categories
Bibelen Evangelisation Livet som kristen

Lektioner fra Johannes Døberen Del 1

En af de mest ekstreme og kompromisløse evangelister i bibelen finder vi i Mattæus evangeliet kapitel 3 hvor vi kan læse om Johannes Døberen. Om ham står der:

”I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!« Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:
Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!
Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.” Mattæus 3.1-6

Inden vi kigger på hvad han siger, så er det værd at lægge mærke til hvordan hans fremtoning lægger afstand til den fremtoning nogle ”superevangelister” har i dag. Når det er sagt, vil jeg også sige at vi behøver ikke være ligeså kompromisløse som Johannes Døberen, men der er bestemt ting vi kan lære.

For det første så står der at det var i ørkenen han stod frem. Og det første man må tænke som moderne evangelist er WHAT? Hvorfor vælger han dog at starte sin tjeneste i ørkenen, der bor jo ikke nogen derude, for der er ikke noget at bo derude for. Skorpioner, slanger, kaktus og en stegende sol efterfulgt af en kold nat, lyder ikke som et sted at starte en tjeneste op. For det er bestemt ikke tiltrækkende for folk, så det var ikke særlig søgervenligt gjort af Johannes. Men derude starter han med at prædike ”omvend jer”.

Hvordan lever han så derude? Han spiste ikke fin mad, og gik heller ikke i fint tøj, (hvilket Jesus også gjorde opmærksom på). Dragten han havde på, ville svare til at have en kedeldragt på i dag. Det var arbejdertøj for fattige, som man kunne løfte op over bæltet når man skulle arbejde, og tage ned igen, så det kunne dække hele kroppen når man skulle sove. Det var et ”all in one” stykke tøj han havde på. Ikke noget der nærmer sig Gucci, Burberry eller YSL. Det var ikke det der betød noget for denne mand.

Hans mad var i overenstemmelse med de jødiske regler. Det var ikke uren mad. Men umiddelbart tænker vi at det da var noget underligt noget at spise. Men græshopper smager faktisk ganske godt, min familie spiste en del denne sommer, da vi var i sommerhus et sted hvor der var mange græshopper udenfor. Så vi benyttede os af chancen og fangede en del, som vi stegte i smør på panden. Lidt chipsagtig, smagte godt alene, men også gode med parmesanost. Kan godt anbefales, særlig da græshoppen er vegetar, og ikke spiser urene ting som fluer o.l. gør.
Nej, Johannes Døberen havde ganske vist ikke mulighed for at drysse parmesanost på sine græshopper, men det er proteinrig kost, og smager ganske udmærket. Vildthonning giver det kulhydrater man har brug for, og har også god smag. Men det var ikke en kost der havde stor variation, og heller ikke noget man glædede sig til at stå op til, når det var det eneste man kunne forvente.

Ikke desto mindre var det dette liv, Gud havde valgt til Johannes Døberen, og det liv han havde sagt ja til at leve. Og denne mand tog folk ud til på trods af alt dette. På trods af at Johannes ikke var klædt i smart tøj, på trods af at han ikke havde store rigdomme at vise, eller noget som helst ved ham selv som var værd at pege på, så tog store mængder af folk ud til ham. Hvorfor gjorde de det?

Fordi Gud ved sin Helligånd dragede folk derud. Ellers ville dette ikke kunne lade sig gøre. Der var en kæmpe vækkelse, og den foregik et sted hvor folk ellers ikke ville komme Den skete ved en mand som ikke så smart ud, eller havde en masse gode og store vidnesbyrd om ham selv. At denne vækkelse skete var 100 % til Guds ære. Ingen mennesker kunne tage æren for det. Kun Gud, for det er tydeligt at det var Ham der gjorde det.

Men hvad sagde Johannes Døberen så til dem der kom, og hvordan afviger det fra det vi ellers er vant til at sige i dag? Det vil jeg se på næste gang.

Categories
Bibelen Evangelisation Falsk Lære Forvirret lære Hvem er Gud? Kirke Livet som kristen Troens forsvar videoer

Er kirkens ungdomsarbejde bibelsk eller ødelæggende for de unge?

En ung mand i USA, har været meget spørgende overfor meget af det det ungdomsarbejde der foregår i kirkerne. Ungdomsarbejde der i høj grad ligner det man ser rigtig mange steder i USA. Han begyndte at se en forbindelse mellem det frafald man så hos de unge, det syndige liv mange af kirkernes unge også levede i, og ungdomsarbejdet. Han begyndte at forstå at det ikke var pga folks uddannelse at man faldt fra, da der ellers gik mange rygter om at unge faldt fra fordi de kom på gymnasiet eller universitetet. Det viste sig istedet at det startede før. Det startede i ungdomsarbejdet. Det skyldte den enkle grund, at ungdomsarbejde som vi ser det mange steder slet ikke er bibelsk. Dette emne har han lavet denne helt fantastisk fine film om.

Dette er den dokumentarvideo som du bør se, hvis du er kristen og kun ser en dokumentarudsendelse om året. Den her video er så banebrydende, og stiller så mange spørgsmål som der er brug for at blive stillet igen. Se den og spørg din pastor og din ungdomsleder om de ikke også vil se den. Eller stil de samme spørgsmål til dem, som bliver stillet i videoen.

Official Divided the Movie (HD Version) from NCFIC on Vimeo.

Categories
Evangelisation Falsk Lære Kirke

Paul Washer om kristne kan være med i kulter og sekter

Paul Washer bliver nogen gange anklaget for at være for hård i hans forkyndelse. Folk der siger sådan har enten ikke forstået hvad han siger, eller kun hørt meget lidt af hans forkyndelse. Han er en meget skarp mand i hans udtalelser, men der er også masser af nåde og forståelse at finde. Her er et godt eksempel på det.

I denne video taler han om man kan være en kristen og samtidig være med i en sekt eller ukristelig kirke. Han kunne godt komme med et nemt svar her, men han deler det op, og jeg er enig med ham i den måde han gør det på. I udgangspunktet kan man godt være en kristen og være med i eksempelvis en sekt. Men som han også gør 100 % klart, man kan ikke på sigt fortsætte med at være i et ukristeligt fællesskab, der ellers giver sig ud for at være kristent. Men hvordan overbeviser man en der er medlem af en kirke der bygger på  vranglære fremfor sandheden? Det befriende svar kan du høre her i videoen. Det er den slags jeg vil vove at kalde god gammeldags kristen pragmatisme. Noget som er blevet glemt mens kirken er blevet fyldt af verdens pragmatisme, men hør selv.

Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Falsk Lære Hvem er Gud? Kirke Korset Mirakler Omvendelse

Hvordan kan man se om en kirke er drevet af Helligånden?

Pinsen som vi fejrer i disse dage, er en fejring af kirkens fødsel. Det var på pinsedag for små 2000 år siden at Gud udgød sin ånd over de disciple, der var samlet for at vente på Åndens komme. Det skete ret voldsomt, ved at der kom tunger af ild, og satte sig på hvert enkelt af dem. Så begyndte de at tale på andre tungemål, uden at vide hvad det var de egentlig sagde. Men folk som kom fra andre lande, kunne høre at de priste Gud på deres sprog, og de undrede sig. Nogle mente at de var fulde, fordi det virkede så vildt. Men så er det at Peter træder frem, og holder sin berømte pinsetale. Det er Peters tale der er værd at lægge mærke til, hvad angår tegn på at være en kirke der er drevet af Helligånden. Alt for mange har troet eller tror, at tegnet på at være en kirke drevet af Helligånden er at man taler i tunger. Dem der siger sådan glemmer at kigge på hvad det var Peter prædikede på pinsedag, for den viser de sande tegn på at man er en Helligåndsdrevet kirke.

Hvad sagde han så?
Han prædikede Guds ord. Peter træder frem og siger at det der er sket, er hvad der er forudsagt i profeten Joels bog, og så citerer han fem vers fra Joels bog. Derefter fortæller han at Jesus som Gud havde sendt, havde de korsfæstet, og efter Han var død, oprejste Gud Ham fra de døde. Det bruger han så noget fra en salme af David til at underbygge, og forklare.Og så slutter han af med at sige:

“Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.” Apostlenes gerninger 2.36

Hvad var det så der var så specielt ved Peters tale? For det første så var forkyndelsen drevet af Guds ord og bygget op af Guds ord. Men det var samtidig et målrettet ord, for hans forkyndelse pegede på Jesus, og viste klart hvem Jesus er. Peter kom ikke med en masse filosoferen over hvordan Gud måske kunne være. Han begyndte heller ikke at tale om hvor mange gange Gud havde brugt ham til at helbrede folk, og hvor mange penge folk gav ham fordi de ville støtte en Guds mand. Han brugte heller ikke tid på at forklare at hvis man ikke talte i tunger ligesom han nu gjorde, så var man ikke en ordentlig kristen. Han talte slet ikke om at livet handlede om at have et mål, eller at man havde brug for at frigøre sit potentiale. Og absolut ingenting om at vi ikke ved hvad Gud mener, fordi det (ifølge nogen) skulle være svært at forstå hovedbudskabet i Guds ord.

Skarp bibelsk forkyndelse
Istedet var det et klart og tydeligt Guds ord der blev forkyndt. Han holdt ikke noget tilbage, de fik at vide hvem Jesus er, og at de havde korsfæstet ham, og var skyldige i at have slået Guds søn ihjel. Altsammen baseret på det der stod i Guds ord i forvejen. Det at Peter brugte skriften som han gjorde, og viste at skriften peger på Jesus, og selv pegede på Jesus, er de primære tegn på at man er drevet af Helligånden. En kirke som ikke gør det, er ikke drevet af Helligånden, men drevet af noget andet. Eksemplerne som jeg kom med foroven illustrerer kirker som ikke er drevet af Helligånden. Folk kan tale i tunger fra nu og og ti år frem, uden at der er noget Helligånd i det. Paulus selv taler imod at man skal gøre det, for han mente jo selv at det var vigtigere at undervise i ordet, end at tale i tunger (se første korinterbrev 14).

Første tegn
Så første tegn på at man er en kirke der er drevet af Helligånden er en forkyndelse der er bygget på Guds ord, viser hvad Guds ord siger og viser at ordet peger på Jesus og viser os hvem Han er og hvad Han gjorde på korset. Men der er også et andet tegn på at man er en kirke drevet af Helligånden.

Andet tegn
Det første tegn hænger fint sammen med det næste tegn på at kirken er drevet af Helligånden. For hvis forkyndelsen er baseret på Guds ord, og peger klart på Jesus. Så vil det også få en betydning for dem der hører det. Det er hvad vi ser der sker efter Peters prædiken på pinsedag. Der står:

“Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?” Apostlenes gerninger 2.37

De var ikke upåvirkede af det de hørte. Det stak dem i hjerterne. De så hvem de selv var, syndere der havde brudt Guds lov, og stod strafskyldige overfor Ham. De oplevede det som sker under rigtige vækkelser, de så at de i sig selv var uden håb. “Hvad skal vi gøre?” er et af de mest normale spørgsmål som folk giver hvis de er i syndenød, fordi Gud drager på dem. “Hvordan kan jeg undgå Guds straf, hvordan kan jeg få tilgivelse, og kan Gud overhovedet tilgive en som mig”. Det er spørgsmål som vil dukke op hos folk i en kirke der er drevet af Helligånden. Både hos besøgende og faste kirkegængere. For Guds ånd blev sendt for at overbevise om synd. Og når Guds ånd virker sammen med ordet, så vil folk se at de er elendige, og uden håb i sig selv. For kun der kan de se at deres eneste håb er Jesus Kristus. Der kan man se behovet for omvendelse.

Man vil også se noget andet som vi ikke ser skrevet om på pinsedag, men andre gange at evangeliet bliver prædiket i bibelen. Man vil se at folk vil blive vrede, irriterede, fornægtende o.l. Et sted hvor vi kan se det er i Lukas 7.30 hvor Jesus siger.

“Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.”

Dette blev sagt i relation til Johannes Døberen og hans forkyndelse. Den måde det bliver sagt på, viser at farisæerne faktisk vidste hvad Guds plan var for dem. D.v.s. at de vidste godt at Gud kaldte på dem. Men skriften siger at de forkastede den plan. Det er også det folk gør som har fået evangeliet at vide klart og tydeligt, men som vælger at overhøre evangeliet. De siger nej til Guds plan. Det kan godt være de kalder sig kristne, men hvis de har sagt nej til Guds plan, så vil det ikke hjælpe dem på dommens dag. De er som farisæerne Jesus omtalte. Der er ikke nogen forskel.

Hvis evangeliet bliver forkyndt ordentligt i en kirke, så vil det også have denne effekt. Fordi Gud har valgt at virke ved sin ånd, når Hans ord bliver forkyndt. Det er nemlig et ord som man er nødt til at tage stilling til. Ikke sådan at forstå at folk nødvendigvis skal tage en beslutning på stedet. Folk må godt få tid til at lade ordet virke i dem. Men det vil virke, og det vil medføre at folk enten siger ja til Guds plan, eller nej til Guds plan. Men for at kunne gøre det, skal man også vide hvad Guds plan er, og det er forkynderens opgave at gøre rede for det.

Men en kirke hvor forkyndelsen ikke stikker i hjertet, hvor der ikke længere bliver prædiket omvendelse fra synd, til Jesus. Det er også en kirke som ikke er drevet af Helligånden. For enten er man drevet af Helligånden, eller også er man ikke.

Categories
Bibelen Evangelisation Falsk Lære Hvem er Gud? Kirke

Hvem er din Gud/gud?

Noget jeg ofte støder på når jeg taler med andre om troen på Jesus Kristus, er sætningen “det er så din måde at tro på, men jeg har min måde at tro på”. Og det er jo rigtig nok, det kan jeg ikke sådan afvise, men det er ikke vigtigt om det er min måde at tro på eller din måde at tro på der er den rigtige. Det der er vigtigt er at finde ud af hvordan Gud ønsker jeg skal tro på Ham. For hvis jeg skal tilbede Ham, så er det af stor betydning, at jeg ved hvordan verdens skaber ønsker jeg skal tilbede Ham. For hvis jeg ikke tilbeder Ham som Han ønsker, så har jeg sat mig selv over Gud, og dermed gjort mig selv til gud. (Derfor forskellen på Gud med stort G og gud med lille g. Det er kun skaberen der har retten til at få Gud skrevet med stort G).

For nylig havde jeg en diskussion med en om netop dette. Det viste sig at denne person umiddelbart godt ville tro på en Gud der havde skabt alt, men ikke ville tilbede som Gud ville have det. Personen havde valgt at tro på sin egen måde. Og da det er et frit landt, (tak og lov for det) så er der plads til det uden at skulle smides i fængsel. Men jeg sagde også meget klart at en sådan tro betyder at man har sat sig selv som sin egen gud. Det brød vedkommende sig sådan set ikke om at få at vide, men ikke desto mindre er det sandt. Det var lidt morsomt at vedkommende ikke ville erkende at man havde sat sig selv som sin egen gud, for det plejer folk faktisk ikke at have det store besvær med at indrømme efter lidt forklaring.

Arven fra syndefaldet
Men det er jo også selve kernen i syndefaldet, at vi mennesker valgte at blive vore egne guder. Det var jo det slangen fristede Eva med i Edens have. “Hvis du spiser af træet bliver du som Gud”. Et af menneskets største problemer er at vi ønsker hver især at være vore egne guder. Vi ønsker ikke nogen Gud der bestemmer over os, vi vil klare det selv. Er der noget at sige til, at da Gud blev menneske og kom ned til os, at vi så valgte at korsfæste Ham? Fordi vi ikke kunne klare tanken om en perfekt, hellig, fuldkommen kærlig og retfærdig Gud, da det betød at vi måtte se os selv som fuldkommen elendige i forhold til Ham? At Gud var som Han var, indebar at vi var nødt til at skulle underkaste os Ham, for at få evigt liv.
Ikke desto mindre kom Han alligevel. På trods af at Han vidste at dem der sagde de tilhørte Ham, ikke ville have Ham da Han kom. På trods af at Han blev født under usle forhold og lagt i det man i dag ville kalde et trug for kreaturer (krybben), da der ikke var plads i herberget. På trods af at Han ville blive korsfæstet da folk valgte at få en morder og en røver sat fri istedet for Ham (Barabbas). På trods af alt dette og meget mere, valgte Gud at ydmyge sig helt ned til os, for at frelse dem der ville overgive sig til Ham når Han kaldte på dem.

En bøn for 2011
Min bøn for det nye år, er ikke at der bliver indført nye smarte måder at nå de ufrelste på, men at vi må bede Gud om at kalde på sine får, og få dem ind i sin fold. Den fold som bibelen kalder menigheden. Når det er sagt, så er min bøn også at dem som kalder sig menigheder må finde ud af hvad en bibelsk menighed er, og vende tilbage til det udgangspunkt, og prædike evangeliet. For de menigheder som ikke vil omvende sig på trods af at de ved hvad bibelen siger om dette, er min bøn at Gud må starte nye menigheder hvis udgangspunkt er bibelen og ikke menneskers ideer. Ikke menigheder uden strukturer og faste rammer, men menigheder som bygger på de klare anordninger som bibelen allerede har vist os, og som er tilstrækkelige. For hvis Gud kalder på mennesker, og mennesker bliver frelst, hvor skal de så gå hen, hvis der ikke er en bibelsk menighed de kan tage hen til?

Categories
Bibelen Evangelisation Kirke Prædikener

Kristusfyldt, eller Kristusløs jul

Sidste år da jeg kom i en anden kirke, prædikede jeg evangeliet til julefesten. Gamle læsere af denne blog, kan huske at det medførte at jeg blev ekskluderet som forkynder i den kirke. På trods af at jeg ikke havde prædiket noget nyt til julefesten. Jeg havde prædiket det jeg plejer at prædike, nemlig evangeliet. For hvorfor skulle man da lade være med at prædike evangeliet til en julefest. Det er jo den dag i kirkeåret hvor der kommer allerflest til kirke, det ville da være hykleri at lade være. Så hvis jeg fik muligheden igen, og vidste konsekvensen af det, så ville jeg gøre akkurat det samme igen, men muligvis bare gøre det endnu mere klart og tydeligt.
Der var dog nogen som ikke brød sig om at få evangeliet forkyndt til den fest, og de beklagede sig til menighedsledelsen, og kontaktede ovenikøbet Lars Due Christensen som er en “betydningsfuld” pinsemand, for at finde ud af hvem jeg var. Det svar man fik fra Lars Due var, at jeg var en moderne farisæer og havde en forkert selvopfattelse. Altsammen postulater som han ikke fandt behov for at dokumentere. Så derfor tog jeg ikke den anklage så alvorligt, for man har vel grund til at få begrundet en anklage. Jeg har jo læst jura i mit studie, og ved at det plejer at være tilfældet. For at gøre en lang historie kort, så endte det med at jeg blev eksluderet som forkynder i kirken, og det var faktisk en gave til mig og min familie.

En gave
Hvorfor så det? Tjah, det ville være forkert at sige at jeg opfattede det som en gave da det forestod. Men set i baglyset, var det en gave, for jeg fandt ud af to ting om den kirke som dette skete i, som jeg burde have vidst noget før. For det første viste det sig, at bibelen ikke var dens autoritet. Det fik jeg også dokumenteret sort på hvidt. For til mit spørgsmål til menighedsledelsen, om hvad jeg havde prædiket der var i uoverenstemmelse med bibelen, fik jeg at vide at det drejede sig ikke om bibelen, men om folks meninger om min prædiken. Folks meninger havde altså større autoritet end bibelen. Selv Lars Due Christensens ord, blev anset for at være troværdigt, selvom hans måde at sige det på var det rene mudderkastning. Det kalder jeg det fordi der ikke var nogen form for dokumentation, men kon negative postulater, som han ikke engang ville stå til ansvar for bagefter.
For det andet fandt jeg ud af at der var folk i den menighedsledelse som ikke engang opfattede bibelen som troværdig. “Hvad” tænkte jeg højt da jeg fandt ud af det. Hvorfor have en kirke, når man ikke stoler på at kirkens fundament er troværdigt?. Det var ganske enkelt uholdbart at man kunne sidde som leder i en kirke, og ikke tro på bibelen. Så der var bestemt ikke nogen grund til at bruge mere tid i den kirke. Jeg vil ikke engang kalde det en kristen kirke (ikke dermed sagt at der ikke findes kristne i den kirke), for hvis fundamentet ikke er troen på den Kristus som bibelen vidner om, så er det ikke en kristen kirke. Hvis ikke bibelen er troværdig, så kan vi heller ikke vide om vi kender den sande Kristus, og sandheden er at Jesus Kristus kender vi igennem Hans ord, som Han selv har sagt vidner om Ham.

Så jeg har grund til at være taknemmelig over for Lars Due Christensen. For hvis han ikke havde kommet med sine total udokumenterede postulater, så ville jeg og min familie måske kun meget sent have opdaget hvorfor en så stor del af forkyndelsen i den kirke var så elendig. Lars’s anklager gjorde at det blev tydeliggjort, at det ikke var en kirke der byggede på det kristne fundament, men var ledt af nogle ledere som havde sat sig selv over Guds ord.
I dag kommer jeg i en mindre kirke, selvom der ofte kommer flere til vore gudstjenester end der gjorde i den anden. Den har ikke en stor kirkebygning, og heller ikke egen parkeringsplads til. Men den består af folk der tror bibelen er sandheden, og at det er den vi må forholde os til som kristne. Vi tror på at julen skal være fyldt af Kristus, og ikke af kristusløs kristendom. Det var lige præcis det der fik nogen folk op af stolene i den anden kirke. Man brød sig ikke om Kristusfyldt jul, man ville foretrække en Kristusløs istedetfor, hvilket fremgik af den korrespondence der havde været fra dem der havde beklaget sig. Men Kristusløs jul kan man holde i mange kirker i dag. Så der er jo nok at vælge imellem hvis man vil det. Hvis jeg skal prædike til en julefest igen, så vil jeg gøre som sidste gang, og prædike evangeliet, for juleevangeliet er evangeliet.

Men hvis du ikke har hørt den prædiken jeg holdt sidste år, så hør den her, med ønsket om en Kristusfyldt jul, for det er i sandhed værd at fejre at Gud valgte at blive menneske.

Categories
Bibelen Evangelisation Kirke Mirakler Prædikener

Herodes blev glad for at se Jesus. Men hvorfor?

Til min prædiken her på søndag skal jeg tale om valget mellem Jesus Kristus eller Jesus Barabbas. Det er udfra Mattæus 27.11-26. Men jeg inddrager også hvad de andre evangelier skriver, om dette besynderlige valg som jøderne tog dengang. Et valg hvor de fik løsladt en skyldig mand, og fik dømt en fuldstændig uskyldig mand til døden. Men et af de skriftsteder som jeg tager med, er der hvor Pilatus sender Jesus til Herodes, fordi han håber at Herodes så kan få besværet med denne Jesus som han ikke kan se skulle være skyldig i noget som helst. Her er lidt af det jeg har skrevet om dette:

“Herodes blev meget glad for at se Jesus; for han havde længe gerne villet møde ham, fordi han havde hørt om ham, og han håbede at se ham gøre et tegn.” Lukas 23.8.

Det er værd at lægge mærke til hvorfor Herodes var glad for at se Jesus. For det var ikke fordi Jesus var Gud der var blevet menneske han ville se Ham. Det var heller ikke fordi Jesus kaldte til omvendelse fra synd, det havde Herodes jo hørt før den slags fra Johannes Døberen, og det brød han sig ikke om. Nej, det der gjorde ham glad, var at han måske kunne få lov at se Jesus gøre en af Hans fantastiske undergerninger. Han ville se et mirakel.

“UNDERHOLD MIG Jesus. Vis mig noget sjovt som jeg kan fortælle mine venner om, lad mig se dine fantastiske tryllekunster som jeg har hørt så meget om.” Var tilgangen for Herodes da han mødte Jesus.

Så Herodes var i spændt forventning om at se noget han ikke havde set før, noget der var helt usædvanligt. Men hvad får han så? Jo, han fik en mand der virkelig var langt ud over det sædvanlige, men ikke på den måde Herodes forventede det. Han fik i stedet en mand som ikke sagde noget, fordi Han ikke havde brug for at sige noget. Der står at Herodes stillede Ham mange spørgsmål, men Jesus svarede ham ikke. Og de skriftkloge og farisæerne rettede stærke anklager mod ham, og der står Han så bare, og hører på det hele. Men ingenting siger Han. Hvad bilder denne mand Jesus sig egentlig ind? Han står foran en af de mest indflydelsesrige personer i samfundet, og opfører sig som om Herodes var luft. Mage til uforskammethed. Vis mig dog et tegn og jeg skal lade dig slippe fri fra de fanatiske jøder her. Gør dog noget istedet for bare at stå der.”

Noget jeg kom til at tænke på da jeg skrev dette, men som jeg ikke kommer ind på i prædikenen, er at Herodes nok ville føle sig godt tilpas i en moderne søgervenlig menighed. Ja, han ville sandsynligvis have fundet det ret spændende at være til et Benny Hinn møde, eller sågar et møde med Christian Hedegaard. Særlig hvis han havde sin skøre pumpgun med, for den har da underholdningsværdi. Herodes ville være en mand som “ville være blevet nået” med moderne kirkevækststrategier. Men det var bare ikke det Jesus leverede til ham. Herodes ville have en gud der gjorde hvad han ønskede, men Jesus vil kun have disciple der følger efter Ham. Han kom ikke bare for at lave mirakler, Han kom ikke bare for at trække folk til sig ved spændende mirakelmøder. Jesus annoncerede heller aldrig om at der kom et mirakelmøde nede på Casareas bibliotek eller i synagoge. Han prædikede evangeliet, og derefter bad Han for syge som blev helbredt. Det var ordets forkyndelse der havde den største prioritet, ikke miraklerne. Hvilket Han også selv gjorde opmærksom på flere gange.

“Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« ” Johannes 6.26-27

Det burde også være dette som er drivkraften for enhver kirke. At give den mad som ikke forgår, men består til evigt liv. Den mad er det rene uforfalskede evangelium, og ikke et tilpasset budskab som taler mere til folks kød, end til deres hjerte. Jesus valgte ikke at nå Herodes på de betingelser Herodes fremsatte, og det skal vi heller ikke. Jesus nåede folk ved at give dem et klart Guds ord, og det der er så specielt ved dette, er at når Han gjorde det, så sad folk med denne oplevelse:

“Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.” Mattæus 7.28-29

Den samme oplevelse bør folk også have i dag, når de går i kirke og hører Guds ord forkyndt. Vi kan ikke gøre det helt så stærkt og godt som Jesus gjorde, men det er hvad vi skal hige efter at komme hen til i forkyndelsen. Men der er nogle ganske særlige krav der er gældende for den form for forkyndelse. Og det er følgende: Forkyndelsen skal være bygget på Guds ord, drevet af Guds ord, og vise at skriftens mening er Guds ord. Hvis man får Guds ord til at handle om noget andet, så har man misset det. Derfor er det vigtigt for forkynderen, at Guds ord bliver udlagt klart og tydeligt, og intet mindre end det!