Category: Evangelisation

Categories
Evangelisation Omvendelse Overfladisk kristendom

Tør vi fortælle om prisen for at blive en kristen?

Jesus sagde at ”den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd”. Første gang jeg læste det, tænkte jeg at så hårdt mente Jesus det nok ikke. Men efterhånden som jeg læste videre i bibelen, fandt jeg ud af at det virkelig var sandt, og Han mente det meget alvorligt. På det tidspunkt havde jeg ikke taget mit kors op. Jeg havde heller ikke valgt at følge Jesus. Jeg levede mit eget liv, derfor var det også hårdt for mig at læse. Men jeg kaldte mig alligevel for en kristen. Men Gud vidste bedre, og viste mig at jeg tog fejl og at jeg ikke tilhørte Ham. Netop fordi jeg ikke havde omvendt mig, og betalt den pris det koster at være en kristen.

Koster ikke Gratis?
Men hov, er frelsen da ikke gratis? Til dels ja, og til dels nej. Ja, den er gratis fordi vi får den fuldstændig ufortjent, og kan ikke gøre noget for at få den selv. Det er Gud der tilbyder os den, og vi kan ikke få den hvis ikke Gud kalder på os og derved tilbyder os frelsen. Men samtidig har den en pris, for vi kan ikke få den hvis ikke vi vender om fra os selv og giver vore liv til Jesus. Prisen for at blive et Guds barn er at vi ikke længere tilhører os selv, men Jesus Kristus. Vi skal altså betale med vore egne liv. Det kan virke som en ret stor pris. Den virkede stor for mig da jeg omvendte mig, på trods af at det liv jeg levede var ynkeligt, syndigt og fortabt på samme tid. Jeg var ikke en der var værd at sætte sine penge på, for jeg så ikke ud til at have en fremtid. Alligevel syntes jeg det var en stor pris at betale, for jeg elskede mit eget liv.
Jeg elskede min synd, men jeg kunne også godt se at den synd jeg elskede gjorde at jeg var adskilt fra Jesus som jeg ellers snakkede så meget om. Men om vi lever et liv i succes og rigdom, eller i gennemsnits omstændigheder med et gennemsnitligt job og en gennemsnitsløn, eller lever på bunden af samfundet, så føles det at vende sig fra sit eget liv altid som en stor pris at betale.

“Nævn prisen”
Jesus sagde det havde en pris at følge Ham, og det skal vi også sige. Men hvis vi ikke siger det har en pris, eller vi ikke mener det er nødvendigt at fortælle om den pris, så bedrager vi os selv. Men vi bedrager også dem som hører på os, hvis vi ikke sørger for at gøre opmærksom på den pris det er at følge Jesus. Vi giver dem billig nåde, uden omkostninger. Noget som vi ikke er blevet bedt om at prædike. Det kan godt være folk prøver at forhandle med Gud om de ikke kan betale en mindre pris. Det er ikke unormalt at folk forsøger det. Det gjorde jeg selv, men fandt ud af at på det område var der ikke noget at forhandle om!

Køb ikke en dårlig kopivare
Noget jeg har tænkt over på det sidste er hvor nemt det er at glemme dette. Vi har en tendens til at sige god for den ene og den anden forkynder som formår at prædike på en ny og mere moderne måde. De kan måske prædike så kristendom bliver et logisk valg, en fornuftig beslutning, det sidste du lige mangler at gøre for at få et komplet liv og andre lignende argumenter. Men ofte bliver den slags forkyndelse blot til et billigt evangelium, hvor det koster ikke noget særligt.

Men evangeliet koster. Jesus Kristus udgød sit blod og betalte med sit liv da Han blev knust af den vrede som Gud ville sende over mig, hvis jeg skulle stå alene foran Ham på dommens dag. Det var den højeste pris Jesus betalte og den blev betalt på Golgatas kors! Hvis Jesus var parat til at betale så høj en pris, burde vi så ikke også være istand til at betale den pris vi skal betale? Nemlig vore ynkelige og syndige liv. Hvad enten vi er taberagtige eller ej i verdens øjne, så er det en lav pris at betale i forhold til Hans pris.

Til dig der er i tvivl om du har betalt prisen Hvis du ikke er sikker på om du er en kristen, eller hvis du synes det er hårde ord jeg kommer med her, eller du måske bare synes at der er noget her du ikke helt forstår. Så vil jeg anbefale dig at høre den måske vigtigste prædiken jeg har holdt. Jeg har prædiket mange gange, men hvis jeg vidste at jeg kun havde en prædiken tilbage, så er det denne prædiken jeg ville holde. Du kan høre den på dette link og jeg håber du får de svar du mangler. Her er linket: https://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm

Categories
Brevkassen Evangelisation Hvem er Gud?

Hvilken Jesus tror du på?

Engang spurgte Jesus sine disciple om hvem folk sagde at Han er. Svarene var sådan set positive nok for disciplene havde hørt at folket troede Han var Johannes Døberen, Elias eller en af de andre profeter der var vendt tilbage. Så mange folk troede ganske rigtigt at Jesus var sendt af Gud. Men så er det at Jesus kom med sit berømte spørgsmål: ” Men I, hvem siger I, at jeg er?” i Mattæus 16.15. Hvortil Peter kom med sin ligeså berømte bekendelse: ” Du er Kristus, den levende Guds søn”.

Hvis en jøde hørte det blive sagt dengang at Jesus var den levende Guds søn, så ville man forstå at det var det samme som at påstå at Jesus er Gud. For i en jødes øjne var det ikke mindre værd at være Guds søn, end Gud selv. Med andre ord, bekender Peter at Jesus er Gud der er blevet menneske og er kommet ned til os. Den bekendelse får Peter ros for af Jesus. Men det som også er værd at lægge mærke til her er at folket havde ret mange meninger om hvem Jesus var. Og selvom det ikke engang var negative meninger, så var det ikke nogle som kunne hjælpe dem. De havde faktisk et forkert billede af Jesus. For profeterne og Johannes Døberen kunne ikke frelse dem, kun Jesus Kristus.
Alt for mange i dag har også et forkert billede af Jesus. De kan sagtens have et billede af Jesus som en vis mand, en flink mand, en stor filosof, eller en spændende retoriker. Nogle kan tilmed mene at det var Gud der sendte Jesus, men alligevel have et forkert billede af hvem Han er.

Der findes folk i Islam, i jødedommen, ja også i hinduismen og buddhismen som har stor respekt for Jesus, og anerkender Jesus som en vigtig og god person i verdenshistorien. Men hvad nytter det hvis man ikke kan se at ens synder gør at man er skyldig til evig fortabelse, og ikke kan se at den Jesus de respekterer så meget, er den eneste der kan frelse dem?

Nogle gange bliver jeg lidt trist over at høre om folks anerkendelse og respekt for Kristus og for kristendommen, for det hjælper dem ikke noget, medmindre de tager imod Guds frelse og omvender sig fra deres synder. Man er nødt til at nå til erkendelse af at Jesus er den eneste der kan frelse en, og at Jesus ikke bare er en inspirerende eller fascinerende person. Hvis ikke man kan se det, så er ens tro på Jesus ikke noget værd, for det er ikke en frelsende tro. Vi er nødt til at tro på den Jesus som bibelen viser, og det er den samme Jesus som Peter bekender han tror på. Så lad os pege på den sande Jesus, Ham som kan frelse os, og ikke bare en Jesus som lyder klog, eller rar og som de fleste kan lide. Det er så vigtigt at have et sandt og fuldt billede af Kristus, og ikke et halvt som ikke viser hvem Han virkelig er.

Categories
Evangelisation Overfladisk kristendom Synd

Det gider man da ikke høre på!

Der var engang en kvinde fra den karismatiske bevægelse der ringede til mig, og sagde at jeg gjorde det helt forkert. Hun sagde at min metode at forkynde evangeliet på skræmte folk væk. For der var alt for meget synd og Helvede i det, og hvem ville dog høre på det? Hun ville have jeg skulle prædike ligesom hun gjorde. ”En Jesus der elsker dig præcis som du er” var det budskab hun ville levere, selvom hun udemærket godt vidste at det ikke var sandt. Hun vidste nemlig godt at synd er brud mod Guds lov og at straffen var evig dom i Helvede. Men hun var overbevist om at det med forståelsen af at man var en synder, måtte komme efter man var blevet frelst. For sådan mente hun selv at hun var blevet frelst, og så måtte alle andre blive frelst på samme måde som hende. Men hvis Jesus elsker os præcis som vi er, så var det jo ikke nødvendigt for Ham at betale for vore synder på et kors, for så kunne Han jo bare elske os som vi var. Vi skal jo ikke glemme at korset viser at Gud netop ikke kan elske os som vi er, men for at give os sin kærlighed, måtte Han betale vores straf for at kunne fjerne det som adskiller os fra Ham.

Det gider man da ikke høre på!
Kvindens anklage gik på at ingen havde lyst til at høre at man var en synder, eller var på vej til Helvede. Så derfor måtte jeg da stoppe med det, når der ikke var nogen interesse for det. Hun kom også med det sædvanlige angreb som jeg har hørt fra andre før: Hvor mange er blevet frelst igennem det du gør? Her kunne jeg godt have givet hende nogle tal. Men det valgte jeg ikke i denne situation, dels fordi jeg ikke kender de eksakte tal. Der er også nogen jeg ikke ved om de er blevet frelst, eller om det kun var en overfladisk hændelse. Istedet for at give hende tal, spurgte jeg hende om hun dermed mente at det som Jeremias prædikede var forkert. For der var kun en enkelt skriver der ville høre på ham. Resten af befolkningen ville ikke have med ham at gøre. Så hvorfor lavede Jeremias ikke bare sit budskab om, så det lød lækkert i folks øre.

Jeg spurgte hende om Noa havde grebet det helt forkert an, siden det kun var hans sønner og deres hustruer der blev frelst i arken. For resten af verdens befolkning døde. Kunne Noah ikke have prædiket lidt mere smart og lækkert for dem, så de tog med i arken. Han kunne jo have sagt; kom med i den sjove ark, det bliver en rigtig spændende tur.
Hun ville dog ikke give mig noget svar på disse spørgsmål, for de passede hende ikke. Men jeg er ikke kaldet til at prædike et budskab som er tilpasset menneskers lyster. Jeg er kaldet til at prædike Guds ord. Det skal jeg gøre i tide og i utide. Om det resulterer i menneskers frelse eller ej, er ikke op til mig. Det er op til Gud og det enkelte menneske. Jeg kan ikke i mig selv frelse nogen, derfor kan jeg heller ikke på antallet af frelste argumentere at Gud er med mig. Det kan kun bedømmes ud fra Guds ord, ikke på baggrund af tal.

Hun troede ikke på Helligånden
Men hvorfor skrev jeg så at det var en karismatisk kvinde der kontaktede mig? Er det et problem at hun kom fra den karismatiske bevægelse da? Nej, det behøver der ikke være. For der er mange dejlige kristne i de miljøer. Men hende her som påstod at hun troede på Helligåndens virke, viste med hendes snak at hun netop ikke troede på Helligåndens virke. For hvis hun virkelig troede at Helligånden virker i dag, så burde hun af alle også tro på at det kun er ved Guds Ånds hjælp at folk er villige til at høre evangeliets sande budskab. For hun har jo ret i at menneskeligt set så ønsker vi ikke at vide vi er syndere og fortjener Helvedes straf. Det er da bestemt ikke rart at høre på. Men hvis Gud virker ved sin Ånd, så kan vi netop godt tage imod dette budskab, og Jesus siger det jo selv i Joh. 6.44:

”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham”

Vi har altså netop brug for at Gud drager ved sin Ånd hvis vi skal være i stand til at tage imod budskabet om frelse fra Jesus Kristus. Desværre mente denne dame ikke at det var Helligåndens opgave, hun mente at det var noget ganske andet Helligånden skulle. Såsom underlige mærkværdige oplevelser som ikke er grundet i bibelen.
Men bibelen viser at Helligåndens opgave er at overbevise om synd, retfærdighed og dom og pege på Jesus, og vores opgave er også at tale om synd, retfærdighed og dom, og pege på Jesus. Så der er god grund til at vores forkyndelse skal være bibelsk også selvom det kan være svær at høre på. For hvis Helligånden samtidig virker så kan det betyde at Gud frelser mennesker. Og er det ikke det vi ønsker?

Categories
Evangelisation Omvendelse Overfladisk kristendom

Jesus er altså ikke et produkt!

Nej selvfølgelig er Jesus ikke et produkt, men hvorfor så denne overskrift? Jo, mange steder ser man at den måde vi forsøger at formidle evangeliet på, sker det ikke efter bibelske principper. Men i stedet på markedsmæssige vilkår. Vi markedsfører Jesus som om Han er et produkt. Til unge markedsfører vi Ham på en måde, til børn på en anden måde og til ældre på en helt tredje måde. Vi har efterhånden metoder til at markedsføre Jesus på som er tilpasset forskellige grupper i samfundet. Metoderne som vi benytter os af har større ligheder med handelsskolernes lærebøger, end de vejledninger vi ser i bibelen.

Handelsskolernes lærebøger kan såmænd være fine nok. Men de er ikke egnet til at markedsføre Jesus. Og hvorfor så ikke det? Fordi de bøger er beregnet til at markedsføre produkter. Ikke til at Promovere Ham som er før Abraham! For Jesus er ikke en person som vi har skabt. Hvis Jesus var et produkt som kirken selv har udviklet, så havde vi brug for handelsskolernes lærebøger til at gøre opmærksom på det vi kunne levere. Men det er ikke sådan at Gud har valgt at vi skal gøre det, og jeg ser også at der er flere grunde hertil.

At stole på sit kød, eller stole på Gud
Gud ønsker ikke at vi skal sætte vores lid til vores kød. Dvs. til os selv, eller andre mennesker. Vi skal sætte vores lid til Ham og Hans ord. Han har valgt at vi skal benytte os af forkyndelsens dårskab. Det budskab som er i forkyndelsen er altså ikke et budskab som tækkes mennesker. Det er ikke et budskab som mennesker synes passer rigtig godt med deres idé om meningen med livet. Så hvorfor har Gud mon valgt at gøre det sådan? Her er der flere svar, men jeg vil gøre opmærksom på særlig en. For at intet menneske skal kunne rose sig af sig selv. For når vi prædiker evangeliet klart og tydeligt, og folk fatter det og tager imod det, så er det ikke fordi vi er gode til at tale for vores sag. Det er heller ikke fordi vi er gode retorikere, og slet ikke fordi vi har pænt tøj på, eller det modsatte. Det er fordi Guds Helligånd virker, og drager folk ind til Jesus. Når folk hører et klart Guds ord, og Guds Ånd virker, så kan folk godt mærke at det er Gud der taler til dem.

Dem der tror de kan overbevise folk til at blive kristne ved moderne markedsføring, og smarte ord, sætter deres lid til dem selv. De sætter ikke deres lid til Gud, og der begår de en fejl som er så nem at falde i. Så hvis vi skal gøre opmærksom på Jesus, så lad os bruge de redskaber som Gud har vist vi skal bruge. Forkyndelsens dårskab, hvilket bare betyder at vi skal fortælle om Jesus og pege på Ham. Og gøre det så folk kan se de har brug for Jesus som frelser, for uden Ham, er det fortabt!

Categories
Evangelisation Hvem er Gud? Livet som kristen Omvendelse Synd

Prædiker vi evangeliets pris?

Jesus sagde at ”den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd”. Første gang jeg læste det, tænkte jeg at så hårdt mente Jesus det nok ikke. Men efterhånden som jeg læste videre i bibelen, fandt jeg ud af at det virkelig var sandt, og Han mente det meget alvorligt. På det tidspunkt havde jeg ikke taget mit kors op. Jeg havde heller ikke valgt at følge Jesus. Jeg levede mit eget liv, derfor var det også hårdt for mig at læse. Men jeg kaldte mig alligevel for en kristen. Men Gud vidste bedre, og viste mig at jeg tog fejl og at jeg ikke tilhørte Ham. Netop fordi jeg ikke havde omvendt mig, og betalt den pris det koster at være en kristen.

Koster ikke Gratis?
Men hov, er frelsen da ikke gratis? Til dels ja, og til dels nej. Ja, den er gratis fordi vi får den fuldstændig ufortjent, og kan ikke gøre noget for at få den selv. Det er Gud der tilbyder os den, og vi kan ikke få den hvis ikke Gud kalder på os og derved tilbyder os frelsen. Men samtidig har den en pris, for vi kan ikke få den hvis ikke vi vender om fra os selv og giver vore liv til Jesus. Prisen for at blive et Guds barn er at vi ikke længere tilhører os selv, men Jesus Kristus. Vi skal altså betale med vore egne liv. Det er faktisk en ret stor pris. Den var stor for mig da jeg omvendte mig, på trods af at det liv jeg levede var ynkeligt, syndigt og fortabt på samme tid. Jeg var ikke en der var værd at sætte sine penge på, for jeg så ikke ud til at have en fremtid. Alligevel syntes jeg det var en stor pris at betale, for jeg elskede mit eget liv.
Jeg elskede min synd, men jeg kunne også godt se at den synd jeg elskede gjorde at jeg var adskilt fra Jesus som jeg ellers snakkede så meget om. Men om vi lever et liv i succes og rigdom, eller i gennemsnits omstændigheder med et gennemsnitligt job og en gennemsnitsløn, eller lever på bunden af samfundet, så føles det at vende sig fra sit eget liv altid som en stor pris at betale.

“Nævn prisen”
Jesus sagde det havde en pris, og det skal vi også sige. Men hvis vi ikke siger det har en pris, eller vi ikke mener det er nødvendigt at fortælle om den pris, så bedrager vi os selv. Men vi bedrager også dem som hører på os, hvis vi ikke sørger for at gøre opmærksom på den pris det er at følge Jesus. Vi giver dem billig nåde, uden omkostninger. Noget som vi ikke er blevet bedt om at prædike. Det kan godt være folk prøver at forhandle med Gud om de ikke kan betale en mindre pris. Det er ikke unormalt at folk gør det, det gjorde jeg selv, men fandt ud af at på det område var der ikke noget at forhandle om!

Køb ikke en dårlig kopivare
Noget jeg har tænkt over på det sidste er hvor nemt det er at glemme dette. Vi har en tendens til at sige god for den ene og den anden forkynder som formår at prædike på en ny og mere moderne måde. De kan måske prædike så kristendom bliver et logisk valg, en fornuftig beslutning, det sidste du lige mangler at gøre for at få et komplet liv og andre lignende argumenter. Men ofte bliver den slags forkyndelse til et billigt evangelium, for det koster ikke noget.

Men evangeliet koster. Jesus Kristus udgød sit blod og betalte med sit liv da Han blev knust af den vrede som Gud ville sende over mig, hvis jeg skulle stå alene foran Ham på dommens dag. Det var den højeste pris Jesus betalte og den blev betalt på Golgatas kors! Hvis Jesus var parat til at betale så høj en pris, burde vi så ikke også være istand til at betale den pris vi skal betale? Nemlig vore ynkelige og syndige liv. Hvad enten vi er taberagtige eller ej i verdens øjne, så er det en lav pris at betale i forhold til Hans pris.

Til dig der er i tvivl om du har betalt prisen Hvis du ikke er sikker på om du er en kristen, eller hvis du synes det er hårde ord jeg kommer med her, eller du måske bare synes at der er noget her du ikke helt forstår. Så vil jeg anbefale dig at høre den måske vigtigste prædiken jeg har holdt. Jeg har prædiket mange gange, men hvis jeg vidste at jeg kun havde en prædiken tilbage, så ville jeg prædike den her. Du kan høre den på dette link og jeg håber du får de svar du mangler. Men hør den kun hvis du er parat til at overveje den pris det har at blive en kristen. Ellers ville det være bedre om du aldrig hørte den. Her er linket: https://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm

Categories
Evangelisation Kirke Omvendelse Prædikener

Steve Lawson fortæller hvad det sande evangelium er

“Hvad er evangeliet?” det er spørgsmålet som burde være nemt og ligetil at svare på for enhver der kalder sig kristen. Af samme årsag er det trist at finde ud, af hvor få der egentlig er i stand til at fortælle hvad og hvem evangeliet er, og hvad det betyder. Nogen er endog bange for at give et svar, og søger først at finde ud af hvad det er man ønsker at få at vide når man spørger dem om hvad evangeliet er. Jeg glemmer ikke at Moses Hansens egen søn, Thomas Hansen som er leder af Hillsong i København, ikke var i stand til at svare på så simpelt et spørgsmål. Men ville have mig til at svare på hvad jeg ledte efter når jeg spurgte ham om hvorhenne evangeliet blev prædiket hos Hillsong? Noget han desværre ikke kunne besvare. Der er ikke noget at sige til at alt for mange som kommer i kirkerne ikke kan svare på hvad evangeliet er, når ikke engang deres ledere kan svare derpå. For Thomas Hansen er desværre ikke en enlig svale hvad det angår. Når kirkens forkyndere ikke kan forklare noget så essentielt og livgivende, hvordan kan man så forvente at kirkens folk kan svare på det, og er det ikke den reelle årsag til at der mangler ægte kristenliv i så mange kirker?

Vi har brug for at høre evangeliet som en naturlig og central del af det der bliver prædiket i kirken. Vi behøver ikke have alle aspekter med hver gang. Men hvis ikke præsten kan se at teksten som bliver prædiket over peger på Jesus, og hvordan evangeliet fremtræder i teksten, så skulle han hellere lade være med at prædike den tekst. Eller måske endda stoppe som forkynder. For hvis man ikke håndterer skriften tilfredsstillende prædiker man dom over sig selv siger bibelen. Og hvem ønsker dog at prædike dom over sig selv?

En der formår klart, tydeligt, skarpt og glædeligvis bibelsk at fortælle hvad evangeliet er, så det er til at forstå er forkynderen Steve Lawson. Her får han muligheden for at gøre det igen, under supervision af radio og tv-vært Todd Friel. Nyd det, og vid at når først vi kender det sande evangelium, så bliver vi ikke trætte af at høre det. Nej, det er en glæde og befrielse at høre igen og igen. Ja, fra forskellige bibelske vinkler, men hvor er det godt at høre, for det er budskabet over alle budskaber. Et budskab som sætter fanger fri, og løser folk fra syndens bånd og straf og peger på Ham der har banet en vidunderlig vej for os der tilhører Ham!

Categories
Evangelisation Evig dom

Det eneste håb man har i Helvede

Er der håb i Helvede, og hvis der er hvad er det så der bliver håbet på? Dette spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i dette indlæg. For at finde ud af det, har jeg valgt at gå til den fortælling Jesus har om en mand som ender i Helvede. Den er godt nok kendt som “Lignelsen om den rige mand og Lazarus”, men der er flere bibellærere der er overbevist om, at dette ikke er en lignelse, men en sand historie. En af årsagerne til det, er at Jesus sætter navn på en af personerne. Det gør han allers aldrig i lignelserne. Men lad os se hvad der står:

“Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde”. Lukas 16.19-31

Da den rige mand slår øjnene op, er han i dødsriget hvor han pines. Han spørger ikke om han kan få lov at komme væk derfra. Det ved han ganske udemærket ikke kan lade sig gøre. For ellers ville det være dette, han spurgte om. Han beder istedet om en dråbe vand, fordi han er så tørstig at bare en dråbe kan lindre hans smerte. Til det svarer Abraham at det ikke kan lade sig gøre pga den kløft der er imellem dem. En kløft som ingen kan komme over. Da det går op for den rige mand, spørger han istedet til om Lazarus kan tage og aflægge besøg hos sine elskede. Sin familie, for det sted hvor han er, ønsker han ikke at hans egen familie skal ende. Han ønsker at de må blive advaret.

Dette er det eneste håb en der er endt i Helvede har. Et håb om at der må være nogen der advarer deres elskede om den kommende dom, så de må undgå den. For de har det selv så forfærdeligt, at de ikke ønsker det samme skal ske for andre. Men er det sådan vi tænker, når vi giver andre evangeliet?

Jeg har selv haft en tendens til at undgå at tale om Helvede til folk som jeg ved har mistet deres kære. Kvinder der har mistet deres mænd. Folk der har mistet deres voksne børn. Folk der har mistet deres forældre eller bedsteforældre. Vi kan nemt komme til at synes, at det må være så hårdt for folk at få at vide at deres kære meget muligt er det forkerte sted i evigheden, og at de pines der. For at undgå de skal blive kede af det, forsøger vi nogen gange at undgå at komme ind på dette emne. Men hvis vi gør det, så glemmer vi fuldstændig den rige mands håb. Hans største ønske var at der kom nogen og advarede hans kære. Han ville hellere have at de forstod hvor forfærdeligt han led, så de havde grund til at omvende sig og få deres synder forladt.

Det er et stort ansvar at forkynde evangeliet klart og tydeligt, så mennesker må se at de har brug for at omvende sig til Jesus. Det er vi nødt til at være bevidst om. Jeg skriver ikke dette for at lægge fordømmelse ned over dem som kun vidner lidt, eller måske aldrig deler deres tro med andre. Det kan nemlig være en overvindelse for os, og det kan sagtens være en overvindelse som vi må igennem igen og igen. Selv open air evangelisten Ray Comfort siger at det er en overvindelse for ham hver eneste gang. Men hvis vi kan se at vi har brug for at give evangeliet videre til andre, så bed Gud om at hjælpe dig. Bed Ham om at give dig muligheder, og tag så imod mulighederne når de åbner sig. Kommer du til at fejle, så glæd dig over at Gud er en nådefuld Gud, som også er tålmodig med os. For vi vil lave fejl her. Tro mig det har jeg gjort mange gange. Men mit ønske er at jeg i min formidling af evangeliet kan gøre det klart og tydeligt, så at folk kan se at uden Jesus, og uden omvendelse, så er de fortabt, og kommer det samme sted hen, som den rige mand. Det er vigtigt at advare imod.

Categories
Evangelisation Hvem er Gud? Omvendelse Prædikener Synd

Podcast: Juleevangeliet i Anden Samuelsbog

Søndag den 23 december, valgte jeg at holde en lille pause fra min gennemgang af Mattæusevangeliet. Det blev en noget anderledes vinkel på juleevangeliet end normalt, men en vinkel som er vigtig og rigtig at have med. For her får vi både gjort op med den lille (eller store) farisæer som boer inde i os mennesker, en del af os som ikke må få magt over os. Men jeg gør også op med vores lidt for perfekte billeder af folk som kong David. Jeg vil vise nogen af de sider af David som vi ikke taler så meget om, og konsekvenserne af disse sider. Men også vise hvad det var der alligevel gjorde at han var en mand efter Guds hjerte. Han havde en søn der hed Absalom, som gik hen og blev en af de farligste fjender for David. Men Absalom endte sit liv på en ynkelig og trist måde, eftet at have gjort oprør imod sin egen far, og spredt uretfærdighed.


Men hvad har Absaloms liv og død at gøre med julens budskab? Det vil jeg komme ind på i denne noget anderledes juleprædiken. De to første vers jeg læser op fik jeg ikke lige med på optagelsen. Men hvis du vil følge med er det fra Anden Samuelsbog 18.1-17.

Glædelig og velsignet jul fra mig her Omvendelse.dk. Håber denne prædike også vil være til glæde og opbyggelse for dig.

Categories
Evangelisation Omvendelse Overfladisk kristendom Synd videoer

Ray Comfort viser hvad vi kan lære af John Lennon

For nogle år siden, dukkede der en masse små reklamer op på kristelige hjemmesider, for links som påstod at John Lennon var frelst og var hjemme hos Herren. Hver eneste gang jeg så sådan en reklame var jeg meget tæt på at hamre mit hoved hårdt ned i bordet. For hvad er det dog for noget at spilde sin tid på. Hvorfor er det mere vigtigt for nogen at “vide” eller “håbe” at en mand der levede et ukristeligt liv som John Lennon, angiveligt skulle være i Himlen? Er det da ikke mere vigtigt at prædike evangeliet for dem der stadig lever, end at bekymre sig om dem der allerede er døde? Dem der er døde kan vi jo ikke nå, men dem der lever kan vi stadig give evangeliet.

John Lennon i Ray Comforts hænder
Så ja, jeg har været godt og grundig træt af at disse påstande, som har langt mere til fælles med konspirationsteorier, end de har med sand kristendom at gøre. Men hvad sker der når evangelisten Ray Comfort tager fat om John Lennon? Sidste år lavede Ray Comfort 180 the movie (den kan du se på dette link: https://sand.omvendelse.dk/det-vi-danskere-ikke-laengere-vil-snakke-om-3664.htm). En film om abortproblematikken som han brugte usædvanligt godt til at prædike evangeliet. Den kom der masser af debat ud af. I år har han så lavet en film, hvor han tager udgangspunkt i John Lennons liv, og bruger det til at vise hvorfor vi er nødt til at prædike evangeliet klart og tydeligt. Han får folk til at indse deres værste synder, og at de virkelig har brug for en frelser. Det gør han uden at gøre ham selv bedre end andre. Men som en der vil nå folk med et evangelium der giver mening. Denne film må du bare se. Hvordan man kan bruge et ikon som John Lennon uden at gå på kompromis med sandheden viser Ray Comfort på en måde som ærer Gud, og peger på det Jesus Kristus gjorde på korset for væres skyld.

Categories
Evangelisation

Hvem overskrider grænsen her?

Mit forrige indlæg som er en satire hvor Jesper Fodgaard fra Dansk Oase vælger at blive transvestit for at nå transvestitterne, vil med garanti være noget visse folk vil mene er at gå over grænsen (se indlægget her: https://sand.omvendelse.dk/satire-nyhed-jesper-fodgaard-fra-dansk-oase-bliver-transvestit-4449.htm). Det er de velkomne til at mene. Så spørgsmålet er hvorfor jeg valgte at skrive den. Første gang jeg læste uddraget af den prædiken af Jesper Fodgaard som jeg henviser til, var jeg rystet over at den fik spalteplads, og at man viste den prædiken som om den var god. For tydeligvis havde hverken Jesper Fodgaard eller Udfordringen hvor den blev vist, tænk over konsekvenserne af den form for forkyndelse. Det er desværre noget der er symptomatisk indenfor særlig liberalteologi. De tænker ikke over de konsekvenserne af deres forkyndelse har, hvis man fører den til ende. Derfor valgte jeg at vise, at hvis man fører det ud i livet som Jesper Fodgaard talte om på SommerOase, så kunne det såmænd ligeså godt blive til at manden vælger at blive transvestit. For hvis man skal nå transvestitterne, så må man ifølge hans egne ord, tage den stil på sig for at kunne tale ders sprog.

Den vinkel er ødelæggende, og har skadet mange kirker. Jeg ved om kirker hvor nogen af de unge nærmest ligner noget der er trådt ud af en vampyrfilm. Og man er tilmed stolt af det, fordi man er noget så cool og hip og relevant. Men det at blive en græker for grækerne og en jøde for jøderne, skal ikke forståes sådan at vi skal klæde os som dem. Men forstå dem, og tale med dem som almindelige mennesker til almindelige mennesker. Tag David Wilkerson som i hans bog “Korset og springkniven” fortæller om hvordan han i tresserne gik rundt i New Yourks slumkvarterer, i sit jakkesæt. Det var jo det eneste han gik i som præst. Han talte med dem der boede i det miljø, i sit eget tøj, og forsøgte ikke at være en anden end den han var. Han viste dem respekt, ved at høre på dem, tale med dem og fortælle dem om det store Jesus havde gjort på korset for dem. Det medførte også en respekt fra dem, at her kom der en mand som tydeligvis ikke var som dem, men han anså ikke sig selv for fin til at snakke med dem, som så mange andre gjorde.
Wilkersons eksempel burde være til efterfølgelse. Tør vi tale med folk som er anderledes end os, eller er vi for fine til det? Tør vi være dem vi er, sårbare syndere som ikke fortjener frelsen og som ikke anser sig selv for at være mere værd end andre, men som ved at det at give evangeliet kan redde mennesker fra evig fortabelse, så folk kan få fællesskab med Gud i Himlen istedet for?

Nej, jeg mener at den der har overskredet grænsen er Jesper Fodgaard, og derfor valgte jeg at vise hvorfor at der ikke bør være plads til den slags fra prædikestolen. At Jesper har de holdninger, skal jeg ikke hindre ham i. Men at han har fået plads på en prædikestol til at udgyde den slags, mener jeg ikke skal have lov til at stå alene. Derfor denne satire, som er ganske alvorlig når det kommer til stykket.