Category: Brevkassen

Categories
Bibelen Brevkassen Falsk Lære

Hvordan bruger man nådegaven at “bedømme ånder”?

I mit sidste indlæg, kunne man se en video, hvor Pastor Jón Poulsen og jeg, talte om kritik og bedømmelse i kirken. Det har vi dejligt nok fået nogle gode reaktioner på.
Men jeg kom i den forbindelse til at tænke på hvordan vi skal forstå det når Paulus taler om nådegaven at bedømme ånder. Her skriver han i første Korinterbrev 12.10:

“Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale.”

Umiddelbart virker dette som noget meget åndeligt og åbenbaringsmæssigt hvis man kun ser det i denne kontekst. Desværre ved jeg også at der er nogle som anser særlige folk med særlig åbenbaringsevne for at skulle være i stand til at bedømme ånderne. Men hvis vi ser på hvad der ellers står i bibelen herom, så er det muligvis ikke helt sådan det skal forstås. Johannes skriver eksempelvis følgende indledning til hans det første brev vi har fra ham:

“Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden.”

Og så beskriver han bagefter hvordan man eksempelvis kan teste dette, og det tager udgangspunkt i noget vi kan finde i skriften.
Hertil kan vi se i det gamle testamente, at de profeter der gik imod de forkerte ånder som Israel havde lukket op for den ene gang efter den anden, de havde en ting til fælles. De kendte Guds ord! De forstod store dele af Guds ord, og de kunne se at det der skete var i uoverenstemmelse med Guds ord.
Og lige præcis her mener jeg at nådegaven til at bedømme ånder starter. Hvis man ikke kender Guds ord, så skal man nok tage sig i agt for at “bedømme ånder” offentligt. Og i stedet starte med at (ja du gættede rigtigt) studere Guds ord.
Og hvad nu hvis man så er blevet god til at bedømme ånder, behøver man så stadig studere bibelen?
Ja, det har man da selvfølgelig. Jeg har set triste tilfælde af folk som var “gode” til at bedømme det ene og det andet i kirken. Som så gik hen og blev så fokuserede på bedømmelsen, at de til sidst glemte at holde sig til skriften. Nogle begyndt tilmed at prædike vranglære, fordi de var mere påvirket af de ting de bedømte end bibelen. Vi kan med andre ord, blive så selvsikre at vi mister sikkerheden.
Men hvad end man ønsker at bedømme ånder eller ej, så har man som kristen et behov for at vende tilbage til bibelen igen og igen, og gerne jævnligt, som for eksempel hver dag. Find ud af hvad denne verdens skaber har at sige til dig, så Han kan vejlede dig igennem livet, og give dig et liv hvor du kan lære at gå på livets vej, og ikke på fortabelsens vej. Hvis du så samtidig skulle blive god til at bedømme ånder, så tag den del med. Men gør det i lyset af Guds ord, og ikke i lyset af en “personlig åbenbaring” som kun du selv kan forstå.

Du kan se det forrige indlæg på dette link, hvor videoen også er:

https://sand.omvendelse.dk/hvornar-ma-man-kritisere-en-samtale-med-jon-poulsen/

Categories
Brevkassen Falsk Lære Kirke videoer

Skal kirken dyrke yoga?

At der overhovedet er brug for at stille overskriftens spørgsmål, viser at kirken i dag er kommet på vildspor. Rigtig mange kirker i dag har nemlig integreret yoga som en del af kirkens aktiviteter. Det ser man eksempelvis hos Dansk Oase og nogle Baptistkirker m.fl. Der er dog mindst en Baptistkirke i Danmark som siger klart fra overfor yoga, og det er Give Baptistkirke. Pastor Jan Áki Andreasen underviste for nylig om hvorfor yoga ikke hører til i kirken, og reelt set er afgudsdyrkelse som Bibelen advarer om. Det forklarer han meget fint ved at vise hvad yoga i virkeligheden er og er designet til.

Noget Jan ikke lige når at komme ind på i videoen, er at yoga er noget hinduer bruger til at brænde karma af. Normalt brænder man jo de døde i Indien bl.a. for at brænde karma af. Men hindupræster bliver ikke brændt (afhængig af hvilken form for hinduisme de tilhører) for de har jo brændt karma af i forvejen igennem yoga. Mange guruer i Indien fatter heller ikke de forklaringer som vestlige folk har for at dyrke yoga. For det er de færreste hinduer der dyrker yoga for at blive smidig, komme i bedre form, eller lære at trække vejret bedre o.l. De gør det for at brænde karma af, og opnå Nirvana hurtigere.

Ikke desto mindre så et yoga en hedensk måde at tilbede på, og det vil det fortsætte med at være ligegyldigt hvor meget man end pakker det ind i smarte ord.

Men hør Jan Áki Andreasen undervise i hvorfor yoga ikke har sin gang i kirken her.

 

Categories
Brevkassen Kommentar til medierne

Hurtige strøtanker efter TV2’s dokumentar om Torben Søndergaard

Efter at have set TV2’s udsendelse ”Guds bedste børn”, hvor Torben Søndergaard (TS) var en del med har jeg selvfølgelig nogle tanker. Jeg er en af dem der har skrevet mest om TS igennem de sidste år, og har undersøgt og analyseret hans undervisning, videoer og hans organisation i lyset af bibelen.
Jeg må blot sige at min bekymring for TS, er bestemt ikke blevet mindre efter den udsendelse. Når man eksempelvis ser tre ægtepar i træk fortælle at de har sagt deres job op, og nogle tilmed solgt deres hus for at flytte til Torbens Jesus Hotel, og dermed opgivet alt for at følge en falsk apostel, så er det meget bekymrende. Jeg vidste godt at der var nogen der gjorde dette, men jeg har faktisk aldrig fået det dokumenteret før. Jeg havde kun hørt om det, og derfor har jeg ikke skrevet om det. Jeg vil kun skrive om det jeg kan være sikker på kan dokumenteres når jeg kritiserer vranglærere som påstår at være sendt af Gud. Torben sagde også noget om at han havde ikke plads til folk der havde en plan B. Så det tiltrækker selvfølgelig folk som er parat til at smide alt hvad de har i hænderne for at følge en ”Guds mand”.

Jeg kunne finde mange andre ting i dokumentaren som kunne tages op. Men jeg vil vælge at fokusere på dette i stedet. Kan det virkelig være rigtigt at det er bibelsk at sige sit job op, sælge sit hus og følge Gud? Hmm, ja det kan faktisk være svær at svare på. For var der ikke flere af disciplene der gjorde det i evangelierne? Det var der ganske rigtigt, men der er en ting vi ofte glemmer, og det er hvem var det så der smed alt de havde i hænderne? Det var mænd, som ikke havde et ansvar for en familie (bortset fra en person som jeg vender tilbage til). 11 af disciplene var ungkarle, og havde dermed kun ansvar for dem selv. Dengang jeg var ung og ugift, da havde jeg langt flere muligheder for at droppe hvad jeg gjorde og springe ud i noget nyt. Det gik i værste grad kun ud over mig selv, ikke andre. For jeg havde hverken kone eller børn som jeg skulle tage mig af. I dag har jeg både kone og børn, og jeg kan derfor ikke bare lige pludselig sige mit job op, og sælge vores hus for at blive missionærer i Kina fordi jeg oplever at det har Gud fortalt mig. Det ville være misbrug af Guds ord. Hvis Gud virkelig ville at jeg skulle være missionær i Kina, så ville Gud også overbevise min kone om det samme, og Gud ville også vise os hvordan vi skulle kunne forsørge familien. Hvis jeg tog afsted i ”ren tro” uden at kunne forsørge familien, så ville jeg være en dårlig far og ægtemand. For hvis jeg er gift, så er mit overordnede ansvar min egen familie. Ikke alt muligt andet. Det betyder ikke at jeg aldrig må handle i tro, men at jeg ikke skal sætte min families forsørgelse over styr.

Jeg har eksempler nok på folk der ”handlede i tro”, og tog økonomiske beslutninger som gik ud over hele familier. Folk som ellers var sikker på at det var Gud der havde vist dem hvad de skulle gøre. Konsekvensen af disse falske troshandlinger er ofte børn, som vokser op med en skadet tro på Gud, som gør at de ikke vil have noget med kristendom at gøre.

Hvis man virkelig har brug for at leve på en måde hvor man kan smide alt man har i hænderne og springe ud i noget nyt og spændende, jamen så er svaret følgende: Lad være med at blive gift, og lad være med at få børn. For så har du kun ansvar for dig selv, og er fri til at tage disse beslutninger, og nogle gange kan de tilmed være gode nok. Tænk at kunne tage på bibelskole, fordi man har lyst til det, og så bare siger sit job op for at kunne gøre det. Eller tænk at kunne tage af sted som frivillig missionær og kunne hjælpe der hvor man kommer hen, uden at skulle bekymre sig om ens børn og ægtefælle får det de har brug for. Det kan jeg kun tilslutte mig. Men er man gift, og har børn, så er din familie dit vigtigste ansvar, for det står tydeligt i bibelen.

Men der var en for resten en undtagelse. Og det er apostlen Peter. Han var gift, hvilket vi kan se fordi han havde en svigermor som Jesus helbredte. Vi ser også at Paulus nævner at Peter (Kefas) har en hustru i første korinterbrev 9.5:

”Er vi ikke i vor gode ret til at have en søster til hustru og tage hende med os ligesom de andre apostle og Herrens brødre og Kefas?”

Så hvad kan vi bruge det til? Tjah, vi kan da se at Peter ikke lod konen gå for lud og koldt vand. Han tog hende med hvor han gik hen. Der er ikke noget der tyder på at de havde børn, selvom jeg selvfølgelig ikke kan sige det helt klart. Men det ville være meget mærkeligt hvis de havde for det passer ikke rigtigt ind i det at være en ansvarlig kristen ægtemand at slæbe sine børn rundt i hele Israel uden at være sikker på at der blev sørget for dem.
Så alt i alt, så er det ikke bibelsk at sige sit job op, og sælge sit hus for at følge en mand som påstår han er sendt af Gud. Det viser i stedet at man er ubibelsk og overåndelig når man risikerer sin families ve og vel på dette. For resten så har TS jo ikke selv opgivet alt. Han bor pænt og godt, og skummer fløden fra den opmærksomhed han får og klarer sig vist ganske udmærket pga, hans bøger der har solgt godt internationalt.

Anyway, så noget jeg synes TV2 burde have taget op i dokumentaren (måske gør de det senere) er hvorvidt de påståede helbredelser virkelig kan dokumenteres. For det er noget Torben ikke ønsker man gør. Han har sagt man bare skal stole på ham og de præster der siger det. Hvilket jeg kan dokumentere han har skrevet på facebook i en debat.
For det andet, så burde de også have undersøgt de folk der har vendt ryggen til Torben. For det er der mange der har gjort efter de har fundet ud af at det kun var varm luft og vindfrikadeller han kunne levere. Der er mange der har fået ødelagt deres tro, og mange der har vendt Torben Ryggen i ren og skær skuffelse over knuste drømme og profetier der aldrig blev opfyldt.

Categories
Brevkassen Evangelisation Hvem er Gud?

Hvilken Jesus tror du på?

Engang spurgte Jesus sine disciple om hvem folk sagde at Han er. Svarene var sådan set positive nok for disciplene havde hørt at folket troede Han var Johannes Døberen, Elias eller en af de andre profeter der var vendt tilbage. Så mange folk troede ganske rigtigt at Jesus var sendt af Gud. Men så er det at Jesus kom med sit berømte spørgsmål: ” Men I, hvem siger I, at jeg er?” i Mattæus 16.15. Hvortil Peter kom med sin ligeså berømte bekendelse: ” Du er Kristus, den levende Guds søn”.

Hvis en jøde hørte det blive sagt dengang at Jesus var den levende Guds søn, så ville man forstå at det var det samme som at påstå at Jesus er Gud. For i en jødes øjne var det ikke mindre værd at være Guds søn, end Gud selv. Med andre ord, bekender Peter at Jesus er Gud der er blevet menneske og er kommet ned til os. Den bekendelse får Peter ros for af Jesus. Men det som også er værd at lægge mærke til her er at folket havde ret mange meninger om hvem Jesus var. Og selvom det ikke engang var negative meninger, så var det ikke nogle som kunne hjælpe dem. De havde faktisk et forkert billede af Jesus. For profeterne og Johannes Døberen kunne ikke frelse dem, kun Jesus Kristus.
Alt for mange i dag har også et forkert billede af Jesus. De kan sagtens have et billede af Jesus som en vis mand, en flink mand, en stor filosof, eller en spændende retoriker. Nogle kan tilmed mene at det var Gud der sendte Jesus, men alligevel have et forkert billede af hvem Han er.

Der findes folk i Islam, i jødedommen, ja også i hinduismen og buddhismen som har stor respekt for Jesus, og anerkender Jesus som en vigtig og god person i verdenshistorien. Men hvad nytter det hvis man ikke kan se at ens synder gør at man er skyldig til evig fortabelse, og ikke kan se at den Jesus de respekterer så meget, er den eneste der kan frelse dem?

Nogle gange bliver jeg lidt trist over at høre om folks anerkendelse og respekt for Kristus og for kristendommen, for det hjælper dem ikke noget, medmindre de tager imod Guds frelse og omvender sig fra deres synder. Man er nødt til at nå til erkendelse af at Jesus er den eneste der kan frelse en, og at Jesus ikke bare er en inspirerende eller fascinerende person. Hvis ikke man kan se det, så er ens tro på Jesus ikke noget værd, for det er ikke en frelsende tro. Vi er nødt til at tro på den Jesus som bibelen viser, og det er den samme Jesus som Peter bekender han tror på. Så lad os pege på den sande Jesus, Ham som kan frelse os, og ikke bare en Jesus som lyder klog, eller rar og som de fleste kan lide. Det er så vigtigt at have et sandt og fuldt billede af Kristus, og ikke et halvt som ikke viser hvem Han virkelig er.

Categories
Brevkassen Forvirret lære Kirke Livet som kristen

To 1689 menigheder: Den stive, den udvandede (og den fornuftige)

I dette mit sidste indlæg af tre om problemerne ved 1689 bekendelsen, vil jeg pointere det største problem ved at være en 1689 menighed. Udover at der er en tendens til at 1689 menigheder kommer til at fokusere for meget på specifikke punkter, som derved kan komme til at skygge for at fokusere på Kristus. Og udover at deres forståelse af hvordan man bruger søndagen er misforstået, så er det største problem mere konsekvenserne af hvordan man som 1689 menighed praktiserer og forholder sig til og bekendelsen. Du kan se de to første indlæg i serien på disse links: “1689 er ikke løsningen” og “Skal Kristne holde søndagen på en særlig måde?“.

Den stive, men troværdige
For i bund og grund er der to typer 1689 menigheder. Dem som mener og praktiserer at alle punkterne i bekendelsen er alvorlige og vigtige, og dem hvor man accepterer og praktiserer at det ikke er alle punkterne man skal tage så alvorligt. Særlig sabbatsbuddet bliver et kendetegn på dette.
For der er 1689 menigheder som helhjertet mener at søndagen skal holdes på den noget stive måde som jeg beskrev sidste gang. Hvor man eksempelvis ikke engang må tænke på sit arbejde om søndagen, og heller ikke gå på restaurant eller i en kiosk og købe ind, eller læse avis etc. Men på trods af dette stive syn på søndagen, så synes jeg godt at man kan respektere sådanne menigheder for deres nidkærhed. For de viser med deres handlinger at det som deres kirke skriver at den mener, er også noget de mener så meget at de praktiserer det. Det skaber en troværdighed, som på trods af den stivhed som man ellers viser, er værd at anerkende. Det de tror på, er også det de gør.

Den afslappede, men udvandede
Men så er der også den anden type. Dem som ikke mener at alle punkterne skal forståes lige bogstaveligt eller tages så alvorligt. Det er 1689-menigheder som eksempelvis ikke mener at det er så vigtigt at alle i menigheden gør en dyd ud af at holde søndagen, på den særlige måde som er udtrykt i 1689. Umiddelbart virker det som menigheder med en større frihed og lidt bredere rammer, og det kan såmænd også være godt. Men den tilgang til bekendelsen bærer på et stort problem som den slags menigheder åbenbart ikke ønsker at tænke på. For hvad sker der hvis en kirke har en bekendelse der på et specifikt punkt har en meget klar og alvorlig beskrivelse, men den samme kirke i praksis viser at man ikke mener, at det er et punkt man skal tage alvorligt? Det man signalerer bliver jo så at der er dele af ens tro, som man ikke mener er så vigtig endda.
Det er ret alvorligt. For umiddelbart kan det godt være at det ikke er et problem her og nu, men hvad med fremtiden? For hvis dem som kommer i den kirke nu, ikke mener at et punkt i bekendelsen som er soleklart beskrevet ikke skal praktiseres, hvad så med dem som kommer i kirken om fem og ti år? Vil de så have fundet andre punkter i bekendelsen som de heller ikke mener er så alvorlige? Og hvad så om tyve og tredive år, hvordan ser det så ud. Med andre ord, at have dele af ens bekendelse som man i ens handlinger viser at man ikke tager alvorligt, er en bekymrende glidebane.
Der er desværre masser af eksempler igennem historien på at det er et problem. Tag eksempelvis baptistsamfundet i Danmark. De var engang kendt for at være bibeltro kristne som prædikede evangeliet tydeligt og klart. I første del af forrige århundrede gik det rigtig godt for baptisterne, særlig i Nordjylland hvor der havde været vækkelsesbølger i det første og tredje årti. I dag har baptisterne ikke den store respekt i landet mere. Hverken i det sekulære som det kirkelige. De har stille og roligt siden tredserne udviklet sig til et kirkesamfund der ikke tager Guds ord seriøst, og man har åbnet op for både det ene og det andet underlige i de kirker. Det er ikke sket på en gang, men ved at man i tredserne lod præsterne åbne op for en lille smule liberalteologi, som gik ud på at man ikke behøvede tage hele bibelen for Guds ord. Men acceptere at noget af bibelen kun var menneskers ord.

Folkekirken viser akkurat samme problem, når den ellers har en ret god bekendelse, men har præster som viser at de ikke tager den bekendelse alvorligt. Engang var det måske kun småting som man ignorerede, men det starter jo altid med det som folk kalder småting. Men fordi folkekirken ikke har taget opgøret med ”småtingene” alvorligt har det udviklet sig til at man i dag kan have kvindelige præster som advokerer for at reinkarnationstanken godt kan integreres i kristendom, uden at det får konsekvenser for præstens ansættelse. Foruden alle de folkekirkepræster der tror alle mennesker kommer i Himlen på trods af at bekendelsen signalerer at Jesus vil komme tilbage for at dømme levende og døde. Konsekvensen er at folkekirkens bekendelse i mange kirker ikke er andet end tomme ord som de ikke mener.

Det samme kan nemt ske for en 1689 menighed der i dag mener at alle punkterne fra den bekendelse skal stå i bekendelsen, selvom man accepterer at det stive sabbatsbud ikke bliver overholdt, og heller ikke mener det er så vigtigt at holde den. For hvis en kirkes bekendelse siger at sabbatsbuddet skal tages alvorligt, men samme kirke ikke praktiserer det, så har man heller ikke nogen argumenter for at tage Guds ord alvorligt når det står i samme bekendelse. Det kan nemt bare blive et spørgsmål om tid før det sker for en sådan menighed. For punktet om Guds ords troværdighed er lige så alvorligt beskrevet i 1689 som det om hviledagen. Men hvorfor skal man tage det punkt alvorligt, når man ikke tager sabbatsbuddet alvorligt? Når man åbner for ikke at tage et punkt alvorligt, er konsekvensen at man med tiden heller ikke behøver tage de andre punkter alvorligt. Og til sidst er man kun en kirke med en tom bekendelse. Hvilket fører mig videre til den sidste kirke.

Den fornuftige og reflekterende
Der findes kirker som godt kan se at det er vigtigt at have en bekendelse, men de vil også godt have en som ikke er udformet så den går ud over det som er nødvendigt. Nogle af disse kirker har positivt ladet sig inspirere af 1689 bekendelsen som jo på mange punkter netop er god. De har så taget de punkter som handler om hvem Gud er, om treenighedslæren, om bibelens troværdighed, om mennesket og vores syndefald, og vores behov for en frelser m.v.. Men de har undladt at tage de dele med som ikke er nødvendige, fordi de har tænkt over hvad der bør står i en bekendelse. Det har de valgt istedet for bare at kopiere en bekendelse de ikke har tænkt tilfredsstillende igennem. Men den fornuftige 1689 menighed, (som så ikke må kalde sig 1689) er dem der ligesom berøanerne vil at bekendelsen skal være overens med skriften og har derfor undersøgt hvad skriften siger. Det viser også at de er modige for de frygter og elsker Gud højere end mennesker eller en tradition.

Dette er både sund fornuft, og en god udvikling der viser kirker som er i stand til at reflektere. Så hvorfor er der så kirker hvor nogen medlemmer opfører sig som om de kom i en menighed hvor man ikke praktiserer alle punkterne, men i deres kirkes bekendelse har man alle 1689 bekendelsens punkter med? Jeg kan nok ikke svare fyldestgørende herpå, så lad være med at døm mig alt for meget på mit gæt her. Så svaret her er bare det som jeg formoder kan være en årsag, og ikke nødvendigvis hele sandheden om det. Men det er som om at de 1689 menigheder som ikke tager alle punkterne alvorligt, er bange for at de ryger ud af det netværk de har med andre 1689 menigheder, hvis de redigerer dele af den væk. Det er som om at netværket er vigtigere at holde fast i, end at forholde sig til hvad der sandt, sundt og fornuftigt.
Men et andet svar kunne Også være at lederne i de kirker har et forhold til bekendelsen som har ligeså stor værdi som deres forhold til bibelen. De tør ikke redigere i den fordi de finder den for hellig (så at sige). Bibelen skal ganske rigtigt ikke omskrives, men en bekendelse er ikke Guds ord. Den skal bygge på Guds ord og være i overenstemmelse med Guds ord, og derfor bør der ikke være noget til hinder for at man redigerer i en bekendelse, når man kan se der er unødvendige elementer i den.
Så for at afslutte denne serie om problemerne ved 1689 bekendelsen, så vil jeg gøre opmærksom på at der findes rigtig mange dejlige kristne som kommer i 1689 menigheder, og er glade for det. Mange af dem tager deres tro på Kristus meget alvorligt og det skal man respektere. Men der er nogen tendenser i disse menigheder som er problematiske, og som er med til at skabe stivhed, eller udvanding af troen. Og lige præcis derfor er jeg bekymret når jeg hører at der er folk der ønsker at starte 1689 menigheder op, fordi de tror at 1689 bekendelsen er løsningen på kirkens problemer i dag. Løsningen ligger ikke i en lang avanceret bekendelse som lægger ting til som ikke er nødvendige. Løsningen er at kristne mænd og kvinder vender tilbage til Kristus og søger Ham. Med andre ord, kirken må vende tilbage til Kristus som den sande kilde. Det er ganske rigtigt et meget nemt svar at komme med. Men hvis vi bare tænker lidt over det, så må vi også nå frem til at det er det eneste rigtige svar. Vi finder ikke kirkens løsninger i et eller andet koncept hvad end det er et koncept fra halvfemserne eller fra 1689. Vi finder kirkens løsning ved at gå til Kirkens Herre som er Kristus.

Eksempel på en menighed som har redigeret 1689 til en udgave de synes de kan stå inde for kan man finde på følgende link:  http://www.texarkanarbc.org. De har tilmed en rigtig godt forklaring på hvorfor de har redigeret bekendelsen til, og samtidig ærer de også folk der førhen har kunne se de gode ting i 1689 bekendelsen. For langt størstedelen af den bekendelse er virkelig god. Men det er ikke en god idé bare at copy and paste den som værende løsningen for kirkerne i dag. Men at bruge den som inspiration til en bedre og mere reflekteret bekendelse kan være en god løsning.

 

Categories
Brevkassen Forvirret lære Kirke Livet som kristen Troens forsvar

Skal kristne holde søndagen på en særlig måde? Om problemerne ved 1689-bekendelsen

Mit indlæg fra den anden januar i år ”1689 er ikke løsningen” har nogle opfattet som en provokation eller som et angreb på det Gud gør i landet lige nu. Det er jeg ked af har været opfattelsen for nogen, for jeg har ikke haft til hensigt at provokere eller angribe det Gud gør. Men mit ønske har været at få folk til at tænke. Men der har også været mange som har haft glæde af at læse det, og kan se at bekendelser kan sagtens være gode, men det er ikke godt når Kristus kommer til at stå i skyggen af en bekendelse. At nogle folk vælger at være 1689 vil jeg ikke gå imod, og jeg har heller ikke til hensigt at ”omvende” 1689 tilhængere. Men at få folk til at tænke og gerne få et lidt mere balanceret syn på nogle af de problematiske dele af 1689 bekendelsen. Og tilmed i stedet glæde sig ved de dele af bekendelsen som tydeligt giver Gud ære og er tydeligt bibelske.

For at kunne gøre det bare nogenlunde tilfredsstillende tror jeg det er bedst i dette indlæg at fokusere på det 1689-bekendelsen kalder for ”Sabbatsdagen”. Den bliver nemlig af dem defineret som en kristen sabbat, dog normalt kaldet ”Herrens dag”. Det er med andre ord den dag de fleste bare kalder for søndag.

”Herrens dag” har en særlig position hos 1689-menigheder. For det er ikke bare den dag hvor man går til gudstjeneste i den menighed man hører til (hvilket er en god og rigtig ting at gøre), men en dag hvor man ifølge bekendelsen ikke engang må tænke på sit almindelige arbejde. I 1689 bekendelsen star der I kapitel 22. stk 8 følgende: ”The sabbath is then kept holy unto the Lord, when men, after a due preparing of their hearts, and ordering their common affairs aforehand, do not only observe an holy rest all day, from their own works, words and thoughts, about their worldly employment and recreations, but are also taken up the whole time in the public and private exercises of his worship, and in the duties of necessity and mercy.”

Konsekvensen af denne stive måde at opfatte søndagen på, bliver at søndagen nemt går hen og bliver en byrde, i stedet for at være en hvile. Dertil bliver den i sit udtryk noget der ligner de meget stramme krav som vi finder i den mosaiske lov. En lov som ikke gælder i den nye pagt, men som før Jesus kom, skulle pege hen på at vi har brug for en frelser. For det var nemlig ikke muligt at efterleve den lov, den skulle i stedet vise vores syndige natur. Derfor var der ikke nogen hvile i den gamle pagt, og sabbatsbuddet i den gamle pagt var kun en skygge af den hvile som skulle komme. Den ægte hvile finder vi i Kristus, og ikke i at holde søndagen mere hellig end andre dage. For den nye hvile er større end en enkelt ugentlig dag. Desuden er det ikke bibelsk at gøre søndagen til en byrde, da det er i uoverenstemmelse med det Jesus siger om at Hans åg er nemt at bære (Matt 11,28-30). Men at overholde en dag sådan som 1689 bekendelsen beskriver det, medfører at det er syndigt bare at tænke på sit arbejde om søndagen, foruden at læse en avis, eller se en film eller dokumentar i fjernsynet. Ja, bare det at spise på en restaurant er syndigt, for det betyder jo at man får andre til at synde imod Gud når de arbejder om søndagen. Det med at spise på restaurant om søndagen er noget jeg ved er et problem for rigtig mange tilhængere af 1689, og noget de kan tage meget alvorligt, og snakke meget længe om, hvilket jeg har prøvet adskillige gange. Men hvordan skal vi så forholde os til søndagen i en nytestamentlig forståelse?

Skal vi holde søndagen for ekstra hellig i dag?
Gud skabte jorden på seks dage, og hvilede den syvende. Det står ret tydeligt i det gamle testamente. Der ser vi også at jøderne i både den mosaiske lov og i de ti bud, får at vide at de skal hvile den syvende dag. Den syvende dag er vel at mærke lørdagen. Formelt set er det fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag. I det tidsrum måtte jøderne ikke arbejde, men skulle tilbede Gud og hvile. Det er på den ene side et dejligt bud som viser at Gud både ønsker vi skal arbejde, men også ønsker at vi skal hvile. Derudover så viser det gamle testamente at sabbatten var et pagtstegn mellem jøderne og Gud som viste at de var Hans ejendomsfolk, og samtidig skulle pege hen på den hvile der venter dem der tilhører Gud. Men det er ikke det vigtigste. Det gamle testamente er jo en skygge af det der skulle komme, og det ser vi tydeligt i det nye testamente. Så spørgsmålet er om vi i dag skal opfatte den syvende dag på samme måde som man gjorde i det gamle testamente.

I det gamle testamente var det at arbejde på en sabbat en synd. Man måtte heller ikke handle på en sabbat, for det var også en synd. Der var tidspunkter i Israel hvor man tog dette meget seriøst, og tidspunkter hvor man ikke tog det så tungt. Men det gamle testamente viser at det var noget som Gud var meget skarp omkring, og som Han viste jøderne havde en ret stor betydning. Så spørgsmålet er hvilken betydning har det så i dag hvor vi lever under den nye pagt, og hvordan er sabbatten en skygge af det som skulle komme (Hebræerne 4.8-11).

To ting er vigtige at lægge mærke til her. I det nye testamente ser vi ikke længere at der kræves noget særligt på en særlig dag i ugen. Jesus viser flere gange overfor jøderne, at Han er Herre over sabbatten, og at de krav som de havde levet under hidtil, (som farisæerne tilmed havde gjort endnu stivere med ekstra krav) skulle forståes på en ny og mere befriende måde. Ikke sådan at forstå at sabbatten ikke betød noget, men at vi nu endelig fandt ud af hvad den virkelig er et billede på.

Burde vække undren
I det nye testamente er der heller ikke nogen gentagelser af det 4. bud om overholdelse af en specifik dag i ugen, men i stedet viser den tydeligt og gentagne gange at det handler om tro på Jesus Kristus og den hvile vi finder i Kristus (Hebræerne 4,9). Men der er omvendt faktisk advarsler mod ikke at gå tilbage til at lade sig friste af at underkaste sig gammel lovtrældom. Ifølge Kolosenserbrevet kapitel 2, 16-17, står der direkte at de gammeltestamentlige aspekter af loven ikke gælder for kristne: ”Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus.” Dette brev var vel at mærke skrevet til hedningekristne. Og det indikerer meget tydeligt at de kristne i Kollossos var blevet kritiseret af jødiske kristne (eller blot jøder) for ikke at holde sabbatten hellig. Paulus fortæller dem at det skal de ikke tage sig af, for det er ikke det som er væsentlig mere. Men troen på Kristus er meget væsentlig og afgørende.

Faktisk bør det vække stor undren for dem som anser søndagen som en ekstra hellig dag, at der ikke noget sted i det nye testamente er noget tydeligt påbud til de nye kristne (læs hedningekristne) om at efterleve mosaiske love på søndagen. Tværtimod er der indikeringer på at det er vigtigt at prioritere at mødes med sin menighed. Der var på det tidspunkt allerede opstået en tradition for at man gjorde dette om søndagen. Hvilket kirkehistorisk menes at være sket fordi Jesus opstod om søndagen.

Der er altså ikke nogle påbud om at vi ikke må købe ind, gå på restaurant, læse fag eller skønlitteratur eller sågar gå ud i værkstedet og arbejde lidt om søndagen. Ja det er tilmed acceptabelt at arbejde om søndagen på sin arbejdsplads. Dog, og dette er vigtigt, sørg for ikke at forsømme din menighed (Hebræerne 10,25). Så det at vi ikke længere har en dag som vi kan kalde en speciel hellig hviledag mere, betyder altså ikke at man kan være ligeglad med at være en del af en kirke. Nej, en kristen er også en del af en kirke, og har et ansvar for at være en del af fællesskabet der. I princippet kunne det ligeså godt være andre dage man mødtes på en søndagen, men det er jo ikke en dårlig tradition at komme i kirken om søndagen.

Er det så forkert at holde søndagen på en særlig måde?
Alt dette betyder ikke at det nødvendigvis er forkert at holde søndagen særlig hellig som enkeltperson. Hvis man har valgt at sige ”Jeg ønsker at lægge alt andet til side om søndagen og hellige mig gudstjeneste og samvær med brødre og søstre i Herren, og ikke tænke over hverdagens små gøremål” eller lignende, så er det en god ting at sige. Men kun så længe det er et personligt løfte/mål man har valgt. På samme måde er det også en god ting hvis folk vælger at betale tiende (dvs et fast beløb af ens indtægt til kirken), så længe det er et personligt valg, som man har det godt med. Men hvis man begynder som nogen gør og siger at det er syndigt ikke at betale tiende, ja nogen steder bliver man tilmed kaldt en tyv hvis man ikke betaler tiende, ja så har man lagt noget til bibelen som man ikke har nytestamentlig hjemmel til. Det samme er tilfældet når man som kirke påstår at søndagen er den dag man skal hvile sig på, og ikke engang må tænke på sit arbejde, eller gå på restaurant o.l. Der er ikke nogen nytestamentlig argumentation for at kunne pålægge kristne at holde søndagen sådan! Forskellen ligger i at kristne kan tage personlige valg, som gælder dem selv. Men der er nogle ting som de ikke skal lægge ned over andre som en byrde eller krav. Det svarer til at nogle kristne har valgt ikke at drikke alkohol, mens andre har det ok med at drikke alkohol (med måde vel at mærke). Det er ikke forkert at vælge alkohol fra, men det er heller ikke forkert at drikke alkohol så længe det ikke er misbrug. Og hvor ville det dog være forfærdeligt hvis de afholdende anså dem som var glade for alkohol, for at være dårlige kristne, eller endda slet ikke som kristne. Og ligeledes ville det være trist hvis dem som nød alkohol, så ned på dem som var afholdende fordi de var afholdende.

Derfor kan man ikke sige at det pr. definition er forkert at holde søndagen særlig hellig, men det er forkert at sige at det er et bud der gælder alle kristne at de skal holde søndagen hellig. Hvilket 1689 bekendelsen faktisk gør.

At bestræbe sig på at efterleve dele af den gamle pagt reflekterer derfor ikke evangeliet, og det gavner ikke nogen at mene at alle kristne er forpligtet til at overholde én bestemt overbevisning på et område som tilhører det gamle testamente.

Men hvilke konsekvenser får det så? Næste gang vil jeg skrive om konsekvenserne ved dels at være en 1689 menighed som forsøger at leve op til sabbatsbudet som de har skrevet det, men også om konsekvenserne ved at være en 1689 menighed, som har valgt ikke at tage dette påbud så tungt. Og det kommer måske bag på nogle, at det faktisk er langt mere alvorligt at komme i en 1689 menighed som ikke tager sabbatsbuddet alvorligt, end at komme i en som tager det meget seriøst. Hvorfor det er tilfældet vil jeg forklare næste gang.

 

 

Ellers vil jeg anbefale også at kigge på hvad John MacArthur har skrevet om overholdelse af sabbatsbudet på dette link hvor jeg engang oversatte det til dansk. Men også denne video med Tim Conway som meget fint og dejligt balanceret forklarer hvorfor vi ikke længere er underlagt de mosaiske love, men en ny og bedre lov.

https://sand.omvendelse.dk/skal-kristne-overholde-sabbatten-i-dag-4761.htm

https://www.youtube.com/watch?v=ZisDi0S3Kes

Categories
Brevkassen

Svar til profeten David R. Hudson

For nogle år siden skrev jeg en artikel om profetier og åbenbaringer som ikke var baseret på bibelen. I den fokuserede jeg særlig på en person som i visse overkarismatiske kredse bliver brugt til at komme og profetere for folk. Det var den amerekanske profet David Hudson som p.t. bor i Sverige. Han har for nylig givet mig feedback på den artikel, og jeg har svaret ham på engelsk, hvad han nok bedst forstår. Svaret på dansk har jeg valgt at lægge ud her. Det skyldes at jeg anser svaret for at have generel karakter. Jeg er ikke ude på at gøre David Hudson være end andre, men synes at han passer meget godt ind i den kategori af folk der rejser rundt og påstår de er sendt af Gud, uden at være det. Folk som ham forvirrer folk med hans budskaber, og de pastorer der sætter folk som ham på deres prædikestol har desværre ikke forstået deres ansvar som pastorer. Den oprindelige artikel kan læses her: https://sand.omvendelse.dk/profetier-og-abenbaringer-2-david-r-hudson-2514.htm

Her er mit svar til ham:

Kære David Hudson

Tak for din kommentar, som du har skrevet. Efter at have læst den, og set efter hvad det var jeg havde skrevet om dig, må jeg desværre erkende, at  jeg når frem til samme konklusion som før. Du taler det som folk godt vil høre, og desuden har din forkyndelse en markant gennemgående fejl. Den mangler evangeliet. Forkyndelsen af evangeliet skal være naturlig og central for en kristen forkynders prædikener. Det behøver ikke altid være lige meget, men det skal være sådan at hvis man tog fem tilfældige prædikener fra en forkynder, så burde i hvert fald en af dem (men helst alle sammen) pege så meget på Jesus og så lidt på os, at der ikke var tvivl om at den kristnes liv handler om at ære Jesus og hvor meget vi bør takke og prise Ham for så stor en frelse. Det kommer du ikke ind på. Du peger i stedet på mennesker, og ikke på Jesus. Du ser på hvad VI er i stand til og kan blive i stand til, og gør det med en ubalance, der medfører at Jesus ikke får ære for det. På den måde har din forkyndelse mange ligheder med den ubibelske læseletbog ”Jabes Bøn”. Den handler også om hvad VI kan få ud af det, men mangler også at vise at vores liv skal være til Guds ære. Du skriver godt nok at du har læst systematisk teologi, men kære David det hjælper jo ikke noget hvis ikke det også påvirker forkyndelsen så den er bibelsk korrekt.

Dertil er dine profetiske evner på linie med de fleste clairvoyante. Og forstå mig ret, jeg ønsker ikke at skrive det i frækhed hvad jeg godt kan se det kunne misforstås som. Det er blot en konstatering. For jeg kan ikke se nogen forskel på dine profetier og det man hører folk sige af ”åndelige budskaber ” i New Age fora. Jeg kommer også med eksempler på hvad det er for nogen ting du kan finde på at sige i artiklen som du svarer på. Så jeg anser dig ikke for at være en profet, og hvis du er, så er du ikke sendt af Gud!

For det andet hvis du virkelig er en profet fra Gud, hvorfor har du så ikke givet flere af de pastorer som inviterer dig et sandt ord fra Gud til dem? Rigtig rigtig mange af dem er jo folk som er tilhører trosbevægelsen, og er folk som den ene gang efter den anden, har sagt ting der er ubibelske og har sat falske profeter på deres prædikestole til at tale til deres menigheder. Tag bare den mest fremtrædende trosprædikant i Danmark Jens Garnfeldt. Hvis du virkelig var sendt af Gud til at tale i Jens Garnfeldts menighed (bare for at tage den som eksempel) hvorfor sagde du så ikke til ham at han var uegnet og ikke værdig til at være pastor. Og at han har ledt sin menighed ud i åndeligt misbrug og har givet dem et forkvaklet billede af Jesus Kristus og udsat dem for falske profeter og profetinder (jeg nævner blot nogle eksempler her: Rodney Howard Browne, Roy Fields, Teresa Waiemu, Ulf Ekman m.fl)? Nej, det har du ikke sagt, og jeg er bange for at det er fordi du prædiker som mange andre levebrødsprædikanter. Du prædiker et budskab som gør at folk har lyst til at invitere dig igen. Hvis du virkelig mener du er kaldet af Gud, så prædik det Gud har sagt, og ikke det du ville ønske Gud sagde.

Jeg kan forstå at du ikke bryder dig om at jeg kritiserede dig offentligt, og at du anser det for ubibelsk. Men Jesus talte ofte imod farisæerne, og de skriftkloge uden at gå til dem først. I det 23 kapitel i Mattæus evangeliet taler Han offentligt imod dem på tempelpladsen med Hans veråb. Han har ikke gået til dem først og haft en lille personlig snak med dem først. Så henviser du i denne sammenhæng til Mattæus 8:15 and 1 Tim 5:19-20. Jeg kan ikke lige se hvad Mattæus 8.15 har med sagen at gøre, men det er nok en tastefejl, men kan forholde mig til 1 Tim 5:19-20. Men det vers gælder om de ældste der tilhører ens egen menighed, og vel at mærke en bibelsk menighed. Det gælder ikke nødvendigvis for ældste som er i andre menigheder end ens egen. For hvis de menigheder ikke engang bygger på bibelen, så kan de ikke bare sige ”Vi er fredet på grund af 1 Tim 5:19-20”. Og David Hudson du er ikke min ældste. Men du er en offentlig person, og i og med du er en offentlig person, så er det også tilladt at kritisere dig offentligt. Hvis du ikke er parat til det, skal du heller ikke være en offentlig person.

Men det som er mest alvorligt er at jeg ikke tror du elsker Herren Jesus Kristus. Det liv du viser i din offentlige gerning viser nemlig ikke det. Hvis du virkelig elskede Jesus Kristus og priste Ham for Hans vidunderlige gerninger, så ville det du prædikede være fyldt af det, så ville din facebook profil vise at du ikke kunne lade være med at tale om og pege på Jesus. Så ville de hjemmesider hvor du skriver om din tjeneste pege hen på Jesus. Det synes jeg er det mest triste David, og derfor beder jeg dig om at tænke over hvem dit liv peger på. Er det din egen ”tjeneste”, eller er det den frelser som forlod det himmelske og steg ned til os, og døde på et kors hvor Han blev knust af Guds vrede i vores sted, og derfor tog den straf på sig som ellers var vores. Jeg kan ikke nogen steder se at det er den sidste og vigtigste del du peger på. Derfor håber jeg inderligt at du vil gentænke dit liv, og vurdere om der ikke er noget i det jeg kritiserer dig for. For tænk på konsekvensen af at rejse rundt og give folk budskaber som ikke er fra Herren, og så få folk til at tro det er fra Herren. Og måske tilmed selv tro det er fra Gud selvom det ikke er tilfældet. En sådan tjeneste er ikke fra Gud, og er ikke noget som vil give løn i Himlen. Tværtimod er lønnen for den slags noget vi skal tage meget alvorligt.  Vi skal huske hvad Jesus sagde i bjergprædikenen:

Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! Mattæus 7.21-23

Categories
Brevkassen Kommentar til medierne

Åbent svar til Frikirkenets formand Lars Bo Olesen

Den fjerde september skrev jeg et kritisk indlæg om nogen af de gæstetalere som Frikirkenet har på deres lederkonferencer. Det drejer sig om en New Age filosof og en minister som ikke er kendt for sin kirkelige tilhørsforhold. Den kan ses på dette link: https://sand.omvendelse.dk/frikirkenet-vil-have-venskab-med-verden-4829.htm

Den kritik og andres har medført at Lars Bo Olesen har valgt at give et svar. Det svar kan læses på Dominos hjemmeside her: http://www.domino-online.dk/?p=8256

Der er nogen ting i det svar, som jeg finder godt, men også nogen som jeg finder dybt problematiske. Mit svar kan læses her nedenunder.

 

Kære Lars Bo Olesen

Det glæder mig at du som formand for Frikirkenet, ikke har kunnet fortsætte med at ignorere den kritik andre og undertegnede har haft af jeres måde at køre Frikirkenet på. Jeg kan jo se du har forsøgt at svare på den kritik der har været, i den kronik du har haft i Udfordringen og på Dominos hjemmeside. De to ting som du tager op i kronikken, er nogen som bibelsk set er problematiske initiativer fra jeres organisation. Det drejer sig om at I har inviteret en New Age filosof til jeres lederkonference i 2010, og i år så har valgt at have Kulturminister Marianne Jelved på som hovedtaler. Ja, det kan godt være I ikke selv kalder hende hovedtaler, men den måde I har gjort opmærksom på jeres lederkonference signalerer at hun bliver til hovedtaleren. Så hvis hun ikke er hovedtaleren, må I jo så forbedre jeres kommunikation så det bliver mere tydeligt.

Du starter i din kronik meget fint med at definere hvem det er I har inviteret, og at I åbenbart er meget vidende om problemet ved at invitere folk som ikke har kirkelig baggrund til at tale hos jer. Jeg citerer lige starten af din kronik her:

”Hvorfor inviterede FrikirkeNet Steen Hildebrandt, en velanskreven professor, som har vist åbenhed for inspiration fra østlige religioner, som taler på sin lederkonference i 2010? Og hvorfor inviterer man i år Marianne Jelved, en kulturminister der med sit politiske ståsted i Det Radikale Venstre, tilhører et parti der på ganske mange punkter adskiller sig værdimæssigt fra den gængse livsanskuelse i frikirkerne?”

Kære Lars Bo, når du starter som du gør, har du allerede vist at det er et problem at I inviterer folk som dem. For dels viser du at I godt ved hvad de står for, (det viste sig eksempelvis at I jo i dengang i 2010 også godt vidste at Steen Hildebrandt var New Age tilhænger før I inviterede ham), og dels viser du at I som organisation ikke finder noget problem i at de står for noget der er i direkte modstrid med kristendom. Men ok, jeg har læst dit svar, og jeg vil være ærlig og erkende at jeg var farvet i forvejen før jeg læste dit svar, men jeg har så til gengæld læst det flere gange og forsøgt at se om der var noget som byggede på bibelen som også var godt.
Men desværre blev min konklusion at det du skriver som begrundelse for at invitere folk som ikke er tilknyttet en evangelisk bibeltroende kirke, at du enten bevidst fordrejer Guds ord, eller også forstår du ikke Guds ord. Jeg ved ikke hvilken af de to der er tilfældet, men under begge omstændigheder er det ikke særligt godt for en pastor når det er tilfældet, og slet ikke når den pastor er leder for et netværk af kirker. Men lad mig forklare hvorfor det blev min konklusion, så det ikke bare bliver et plat postulat.

Efter din indledning som jeg citerede ovenfor, kommer du med en sludder for en sladder der lyder som professionel organisatorisk tale, men nok mere er inspireret af den samme tilgang som Bill Hybels og Rick Warren har. Det er pragmatisme om hvordan man kan nå ud til folk ved at finde ud af hvad folk vil have og hvad de har af billeder af kirken i forvejen. Det er ikke engang en bibelsk argumentation du bruger der, så den vil jeg bare springe over, da det du skriver, ikke har nogen gyldighed pga at tilgangen er pragmatisk og ikke bibelsk. Dit eneste argument som virker til at have lidt vægt, er når du skriver følgende:

”Historien er desværre fyldt af dårlige eksempler på kristne, der isolerede sig med deres åbenbaring og “gudsinspirerede” tolkning af skrifter og gudsliv. Det resulterer ofte i en selvbekræftende kultur, der næsten per definition vil opfatte al modstand som et udslag af den åndelige kamp, man befinder sig i.”

Det kan jeg da kun give dig ret i, og det håber jeg mange andre også kan give dig ret i. Men det har ikke noget med sagen at gøre. At bruge som argument at visse kirkelige selvbekræftende kirkekulturer har skadet kirken, er ikke andet end en dårlig stråmand som du sætter op. Du kunne ligeså godt have løftet en rød sild op og sagt ”dette er en rød sild”. Det ændrer nemlig ikke på at det stadig var og er forkert at invitere folk som ikke har nogen evangelisk bibeltroende baggrund til at tale til kirkens ledere.

Men lad os så komme til kernen. I slutningen skriver du følgende:

”Men Jesus inviterede netop dem ind i sit liv, som var anderledes. Dem, som de religiøse omkring ham tog afstand fra. Guds søn lod en prostitueret vaske sine fødder med sine tårer og tørre dem med sit hår. Han spiste sammen med en tolder, en kollaboratør i jødernes øjne. Hvordan kunne han være ven med mennesker, der havde så anderledes værdier og holdninger til tro og liv end ham selv?”

Og igen, du har fuldstændig ret i at Jesus inviterede folk ind i sit liv, og det var folk der var anderledes. Det er dejligt du ved det, og at du ikke har en eller anden farisæerisk tilgang her. Det havde jeg nu heller ikke forventet af dig, men det er glædeligt at du i hvert fald lægger afstand til den tendens! Men Lars Bo, intet af det du nævner her, kan bruges som argument for at sætte hverken Steen Hildebrandt, eller Marianne Jelved på kirkens talerstol. For vi finder ikke at Jesus satte folk til at stå frem og tale for andre, som var i direkte modstrid med Ham. Han var ven med dem. Jesus var ven med både toldere og prostituerede (som faktisk omvendte sig skal vi lige huske, fordi de så deres egen synd og behov for Jesus som frelser). Jesus var også ven med farisæere, Han besøgte dem og spiste med dem, men Han satte dem ikke til at tale med hans disciple som om de var nogen disciplene skulle lade sig inspirere af. Nej, tværtimod, Han advarede imod dem!

Så skriver du også følgende:

”Men hvis vi analyserer Jesu liv, var det tydeligt, at den måde, han var modkulturel på, ikke skubbede folk væk. Tværtimod; det tiltrak skarerne. Han var ikke drevet af bogstavsdogmatik, men af kærlighed.”

Her går det helt galt. Dette vil man kun kunne sige hvis man vælger at læse bibelen fragmentarisk. Der er tider i Jesu liv, hvor store skarer bliver tiltrukket af Ham. Men vi skal ikke glemme at selv når der var store skarer der var hos Ham, så var Jesus så bevidst om at give hele evangeliet, at det skubbede nogen folk væk. Prøv at læse hele sjette kapitel i Johannes evangeliet. Der er der store skarer som følger Jesus. Men Jesus taler så om hvad det koster at følge efter Ham, ved at sige at de skal spise Hans kød og drikke Hans blod. Det bemærkelsesværdige ved dette skriftsted er at folk forstår præcis hvad Jesus mener. De forstår godt det handler om at følge efter Ham, og ikke bare lade sig inpirere af Ham, eller få nogen af de goder som der kunne være ved at følge efter Ham, som gratis mad som Han kunne frembringe. Efter at Jesus har talt til dem, ser vi denne respons hos mange:

”Mange af hans disciple, som hørte det, sagde nu: »Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?” Johannes 6.60

Og efterfølgende læser vi i vers 66:

”Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham.”

Jeg kunne finde mange andre eksempler på at Jesu lære skubbede nogen væk, og tiltrak andre. Men jeg vil bare konkludere at vi ikke entydigt kan påstå at Jesus bare tiltrak skarerne, og heller ikke at Jesus satte uomvendte personer til at tale inspirerende til Hans disciple. Så det at du kan bruge som argument at Jesus tiltrak store skarer, og at Han inviterede folk ind i sit liv til at sætte folk der ikke bygger deres liv på Kristus til at tale til folk som angiveligt bygger på Kristus, viser at du enten ikke har forstået bibelteksten eller at du bevidst fordrejer teksten. Jeg kan ikke se nogen andre muligheder her, men vis mig dem gerne så vil jeg lytte til dig. Dertil forstår jeg ikke henvisningen til bogstavdogmatik, den kan i hvert fald misforståes som til at vi ikke skal bygge på ordet, men på noget andet. Men vi skal netop ikke glemme at Jesus igen og igen henviste til skriften (Har I ikke læst?), det er også vores opgave i dag, for skriften vidner om Jesus.

Men på trods af at jeg ikke anser dit svar for at have nogen bibelsk gyldighed, og derfor stadig kun kan konkludere at flere af dem som I sætter på til at tale på jeres lederkonferencer, og flere af de personer som får taleplads i jeres livsstilsmagasin Domino, ikke er nogen som bør have taleplads i en evangelisk bibeltroende menighed eller menighedsnetværk. Det er i stedet de folk der har brug for at høre ordet fra de kristne om Jesu værk på korset. Ja, på trods af det, så værdsætter jeg at du melder mere klart ud som du gør i dit svar. Det synes jeg signalerer en modenhed som leder at man tør tale åbent om de ting som andre finder kritisable. Det har jeg dyb respekt for, og mener det kan være godt for Frikirkenet at man fortsætter med at være åben omkring de problematikker som der tales om, i stedet for bare at fokusere på sukkersøde historier i Domino som hverken gør til eller fra. Så tak for det Lars Bo, der håber jeg du kan være til inspiration til andre, og til at også at gøre det på en sober måde, som jeg også finder du har forsøgt at gøre.

Med venlig hilsen

René Vester

Categories
Bibelen Brevkassen

Hvorfor er der modsigelser i bibelen?

Det hurtige svar er, at der er ikke nogen modsigelser i bibelen. Men ved første øjekast kan det virke sådan. For er det ikke en modsigelse at Jesus siger vi skal elske vores næste som os selv, men også siger at den der ikke hader sin far og mor for Hans skyld er ikke Jesus værdig? Umiddelbart ja, hvis vi læser det som isolerede citater, som skal forståes isoleret. Men det skal de ikke. Ligesom matematik kan have noget der umiddelbart virker som en modsætning (såsom at et negativt tal gange et negativt tal bliver positivt), så viser en nærmere undersøgelse af regnereglerne og logikken bag dem, at det som kan ligne modsætninger faktisk er logisk og kan forklares (selvom det ikke er alle der kan forstå det).

På samme måde er det med bibelens paradokser. Et paradoks er noget der umiddelbart ligner en modsætning, men som efter nærmere undersøgelse viser sig at hænge sammen og give mening. Her er nogle eksempler på hvordan nogle af bibelens paradokser kan forklares:

Bibelen viser at Gud er imod skilsmisse, og det gør den meget klart. Alligevel finder vi i mosebøgerne at der kan gives tilladelse til at blive skilt i fald man giver et skilsmissebrev til sin hustru. Det paradoks løser Jesus for os i nedenstående vers hvor han får følgende spørgsmål:

“De spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.«” Mattæus 19.7-9

Dengang var det sådan at kulturen gjorde at bare du var utilfreds med sovsen som din kone lavede, så var det grund nok til at blive skilt fra hende. For at gøre dette skulle der laves et skilsmissebrev, dette var med til at kvinden kunne beholde lidt af sin ære i behold, plus andre ting. Det var med tanke på jeres hårdhjertethed at det blev indført, siger Jesus. De ti bud burde have været nok, Jesus selv siger at de ti bud kunne defineres i to bud som bliver “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind” og “Du skal elske din næste som dig selv”. Men fordi Gud vidste at de havde hårde hjerter, indførte han regler som kunne minimere tendensen til anarki, dvs lovløshed. Han indførte regler som kunne holde orden på samfundet selvom der var lovovertrædelse. Det var ikke fordi han ønskede det skulle være sådan, men skete for at beskytte de svage i samfundet. Hvis disse regler ikke havde været der, havde der ikke været nogen konsekvens af lovovertrædelse som ægteskabsbrud, og så ville man slet ikke have et sundt samfund.

Vi ser også, at dem Gud udvalgte, havde en ret forståelse af ægteskabet. Tag eksempelvis Josef som skulle giftes med Maria. I Mattæus 1.18-19 står der:

“Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed.”

Hvis Josef havde holdt sig til hans rettigheder ifølge moseloven, så skulle hun stenes fordi hun var blevet gravid udenfor ægteskabet. Men den mand som Gud udvalgte til at være stedfar for sin søn, skulle ikke have et hårdt hjerte. Han valgte en der havde forståelse for nåden som Gud har vist i sit ord, og som ikke var drevet af hvad han havde ret til, fordi han tilsyneladende var blevet snydt. Vi kender resten af historien, han finder ud af at han ikke er snydt, og vælger at gå ind i Guds plan.

Paradokserne kan nogen gange være nemme at svare på, men andre gange svære. Nogen af dem forstår jeg ikke, men jeg anser dem for paradokser som jeg kan leve med. Ligesom jeg i mange år ikke har forstået hvorfor pi (den værdi man bruger til at beregne omkredsen og arealet på en cirkel) havde den værdi, og heller ikke forstod hvorfor formlen 2*pi*r skulle give omkredsen, så har det ikke afholdt mig fra at bruge den formel og værdien pi. Jeg har iagtagt at det var sandt den ene gang efter den anden. Senerehen har jeg så formået at forstå hvorfor det er den værdi, og hvordan man kan regne sig frem til den. Så ligesom jeg ikke behøver forstå alle paradokser i matematikken for at kunne bruge matematikken, behøver jeg heller ikke forstå alle paradokserne i bibelen. Men jeg kan anerkende dem som paradokser.

Categories
Bibelen Brevkassen

Hvad får jer til at tro at jeres tro er den korrekte?

Fik nogle spørgsmål fra en læser, som jeg har valgt at svare på ved at skrive dem som indlæg her. Det første spørgsmål var hvorfor skulle kristendommen være mere rigtig end andre?

Tjah hvorfor tror kristne at kristendommen er rigtig og andre religioner forkerte? Alt for mange vil svare ”fordi de har oplevet Gud” eller ”det er blind tro” eller bare slet og ret ”det ved jeg ikke”. Ingen af disse svar er brugbare, heller ikke den første. For der er mange folk der oplever et eller andet som de kan sige er Gud i deres religiøse oplevelse. Så ikke engang oplevelser kan dokumentere at kristendom er rigtig i forhold til andre. Spørgsmålet er om den bog som kristendom bygger på er sand eller falsk.
Udgangspunktet må være at verden ikke er opstået af sig selv. At påstå at nothing comes from nothing er uvidenskabeligt og i modstrid med de fysiske love. Noget kommer fra noget, så hvor kommer denne verden fra, og hvordan kan det være at eksempelvis en levende celle er mere avanceret end den mest moderje jumbojet? Det kan ikke lade sig gøre af sig selv, eller ved tilfældigheder. Nogen må stå bag. Det siger al sund fornuft.
Så spørgsmålet er hvem står så bag, og den der står bag, ville den person ikke være i stand til at vise hvem vedkommende er? Det burde være en selvfølge, for hvis man er i stand til at skabe denne verden, så må man også være i stand til at vise hvem man er. Så her burde man jo gå til de forskellige bud på hvordan verden blev skabt. Når videnskaben (visse dele af den vel at mærke, ikke alle) siger nothing comes from nothing modsiger den sig selv, og viser dermed at den ikke har svaret. Så må man jo gå til de religiøse skrifter i stedet.

Her er der ret mange sjove bud, hinduismen (den klassiske) siger at jorden er trekantet og flad, og hviler på hovedet af nogen elefanter. Når de ryster med hovedet eller tramper kommer der jordskælv. Jeg ved i hvert fald en ting nu, skaberen af verden har ikke skabt hinduismen, for det er tydeligvis forkert at jorden er trekantet, foruden alt det andet. Og for det andet hvorfor skulle Gud lyve om hvordan verden ser ud, det giver ikke nogen mening. Og sådan kunne jeg tage rigtig mange andre religiøse bøger frem og vise at deres verdensforståelse er i uoverenstemmelse med det vi ellers ved om verden. Vi ved at jorden er rund og hænger som en kugle midt i intet, og sjovt nok kan vi se at det også er hvad der bliver sagt om jorden i bibelens ældste bog. I Jobs bog 26.7 står der at Gud hænger jorden over det tomme. I KJV står der “hangeth the earth upon nothing”. Forfatteren af Jobs bog havde altså fået af vide af Gud at jorden hænger i et tomt rum, det som vi i dag kalder rummet.

Der er flere ting som bibelen viser hvordan hænger sammen i verden, før man fandt ud af det på videnskabelig vis. Her er et link til nogle få af dem: https://sand.omvendelse.dk/videnskabelige-fakta-om-jorden-star-ogsa-i-bibelen-101.htm

Dokumenterede historier
Et andet argument for bibelens troværdighed er at rigtig mange af dens historier er dokumenterede, og kan påvises til at være sket ærkæologisk dokumenterede steder. Vi har Israel, Jerusalem, Jordanfloden, Ægypten, Nineveh, Jeriko m.v. Mange gange har liberalteologer og modstandere af bibelen kommet med påstande om at visse dele af bibelen skulle være myter. Eksempelvis har man påstået at det der stod om Babylon bare var en myte og at Babylon aldrig har eksisteret. Det er der ikke nogen der tør påstå i dag, medmindre de bare vil fremstå som komplet dumme. Vi har masser af udgravninger fra Babylon og en stor del kan, hvis man har interesse derfor, ses på Pergamon-museet i Berlin. Eller man kan tage til Irak og se udgravningerne selv. Med andre ord de begivenheder bibelen viser kan vi finde er sket i virkeligheden. Vi har ikke alle dokumentationer, men vi får flere og flere og igen og igen viser det sig at bibelen er i overenstemmelse med den tid den siger den er skrevet i. Men det er faktisk noget man har svært ved at se i andre religioner. Der er en mangel på historisk dokumentation, og ofte er det de rene fantasifortællinger der kommer i stedet. Tag eksempelvis Mormons bog. Den henviser til en masse steder i Amerika, som ingen kan finde overhovedet. Der er kun et sted som kan vises findes, og det store krigsslag som Mormons bog siger skulle være sket der, kan ikke vises er fundet sted overhovedet. Bibelen er fuld af geografiske steder og begivenheder som er sket de steder og som man gentagne gange har påvist faktisk er sket.

Dertil er dem der har skrevet den øjenvidner til store dele af det der skete, mens andre øjenvidner også har været der. Men alt det bliver lagt bedre forklaret af Pastor Voddie Baucham i nedenstående podcast som kan anbefales.

Men så er spørgsmålet som du også kommer med hvordan man kan følge bibelen blindt når den modsiger sig selv. Det vil jeg gerne svare på i mit næste indlæg.